Klubregler for Hjallerup Bridgeklub
1. Klubben spiller henholdsvis mandag aften og torsdag eftermiddag. Der startes mandag kl.18.45 og torsdag kl. 13.15. Medlemmerne anmodes om at møde 5 minutter før tid.
2. Der spilles aldrig på dage i jule- og påskeugen samt på dage, der falder på en helligdag. Dog spilles der mandag efter Palmesøndag.
3. Et medlem, som ikke kan møde en spilleaften, er – som hovedregel - selv forpligtet til at skaffe en substitut med et nærliggende handicap.
Et evt. emne kan ses på klubbens hjemmeside, under ”Substitutter”.
4. Regulering af score ved substituering: Såfremt kun en spiller i et par er substitueret, foretages ingen regulering.
Er begge spillere substituerede, reguleres score over middel – ned til middelscore i sektionen. Ved regulering af score kommer fradrag ikke modstanderne til gode.
Såfremt en eller to spillere substituerer og scorer over middel, så vil begge holds score blive reguleret til middel i de tilfælde hvor substituts handicap er mindst 5 point lavere i forhold til den spiller, som
der substitueres for.
5. Spilledagen styres af turneringslederen. Er der spillere, der ikke er tilfreds med dennes afgørelser, kan man samme dag få afgørelsen forelagt bestyrelsen.
6. Medlemmerne bedes behandle alt bridge materiel, som var det deres eget. Det gælder kort (herunder undgå at bøje kort), kortmapper, bridgemate,
meldeboxe samt bord. Når sidste spil er ovre rydder hvert bord op efter sig.
7. Medlemmerne bør – under og efter spillet udvise god etikette. Uregelmæssigheder under meldinger og spil må ikke afgøres af spillerne selv, men af turneringslederen,
som altid skal tilkaldes for at rette uregelmæssighederne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovene.
Hvor DBF`s regler ikke anviser nogen løsning på et opstået problem, træffer bestyrelsen en afgørelse.
8. Medlemmerne vil blive underrettet om, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid i klubben og om forestående arrangementer uden for klubben.
9. Det er god stil at vente med at tage kortene op, indtil der er budt velkommen og sagt ”Godt spil”.
Undgå kommentarer efter spillene – det forstyrrer og sinker for meget. Udgår:
10. Den blinde makker må ikke kigge de spillendes kort. Hvis der bordet rundt er meldt PAS – indtastes der PAS.
Ved ”Glemt spil” samt ”ikke spillet” på grund af tid, tastes I0 -”Ikke spillet” og begge par tildeles 40 %.
Når et påbegyndt eller spillet kort ikke kan afsluttes, grundet uens antal kort, tildeles begge par/eller det fejlende par 40 %. (Tastes I0).
Spillere, som uden egen skyld ikke når at spille nogle spil, tildeles 60%. (Tastes I0).
Om mandagen må man ikke starte nyt spil efter kl. 20.30 samt kl. 22.30.
Om torsdagen må man ikke starte nyt spil efter kl. 15.00 samt kl. 16.20.
11. Er der ved op – og nedrykning pointlighed, er det den indbyrdes runde (de indbyrdes spil) mellem de to par, der er afgørende.
12. De spillere, der er færdige med spillene, må ikke kigge ved de andre borde der spiller. Det skaber nervøsitet og virker forstyrrende.
Vedtaget på generalforsamlingen den 3. april 2023
|