Kære kortsvingende undersåtter,

Jo, De ser ganske rigtigt – det er vi, Dronning Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid – i daglig tale også blot kaldt den anden – det er vi, der her ved denne overdådige jubilæumsgalla i al vor majestætiske tobaksrøg og damp dukker op – floff! – som et festens es, der bare ikke kan stikkes. For ser De, først og fremmest går vi nødigt glip af festlige sammenkomster; vi er jo en vaskeægte party queen, der elsker fest og farver, men også af en anden grund har vi valgt at lade vor ranglede majestæt fragte til disse nørrejyske egne på denne aften. Ganske som De, kære undersåtter, finder såvel vi, Dronningen, som vor Prinsgemal, Henri, megen glæde og fornøjelse i at fatte kortene i et spil bridge. Derfor skal der også kastes monarkisk glans over dette jubilæum, for hvor er det i sandhed fascinerende, at dette ædle spil nu i 60 år har haft hjemme i Brovst i klubregi. Må vi derfor – og ja, det må vi, for vi skal heldigvis ikke spørge nogen om lov – fremsætte vor dybtfølte, majestætiske lykønskning: Af hjertet tillykke, Brovst Bridgeklub.

Og nå ja, så vil vi, regenten, da ej heller lægge skjul på, at vor franske visit her i dag, i dette øjeblik, ce moment, gerne skulle føre til opfyldelsen af et dybtfølte ønske i vort monarkiske sind. Som De nok alle ved, kære undersåtter, så har Henri valgt at trække sig tilbage og nyde sit opium… - undskyld, otium. - I øvrigt ganske som mange af Dem, kære klubmedlemmer, thi fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har man bragt os tidender om, at hele 5/6 af Dem har nået en alder, hvor De har forladt vort arbejdsmarked. Sikke noget, og nu har vi aldrig, må vore majestætiske ord dertil blive, og vi tænker, at det ikke ville være for meget, om De da påtog Dem en dont og gerning på anden vis. Således har Henri siden nytårsaften, siden sin pensionering, befundet sig på langs i den hjemlige rokokosofa og foretaget sig absolut intet, og det kan nok bringe det blå blod i kog hos os, la madame, hvorfor vi mere end én gang har følt trang til at give ham en på meldekassen. Men om han nu kunne få sin vante gang her i disse gemakker, blandt Dem, kære undersåtter, og på den facon være i beskæftigelse, det ville i vort skæve monarkiske øje være til et absolut højt antal honnørpoints. Og ved De hvad? Vi er naturligvis helt med på, at der skal betales kontingent for ham, også selv om han er fyldt det 80. år. For jo, det er kommet os for vort kronjuvelbehængte øre, at uddelingen af æresmedlemsskaber – og deraf følgende gratis kontingent – når et medlem her i klubben runder de otte årtier, er afskaffet af den simple grund, at da kun ”næsten” halvdelen af medlemmerne via kontingentpenge skulle bidrage til klubbens underhold. Så jo, naturligvis betaler vi gerne en Dronningens mønt for at have ham i Deres midte, og i vore bestræbelser på at få Dem til at optage ham, strækker vi os også hellere end gerne længere endnu. Vi har forstået, at der efter hver turnering - fem spilleaftner i alt - er præmier på spil, og her stiller vi gerne i nær fremtid Henris lysthus i det franske – Chateau de Caïx, det gamle lort – på højkant. Det kan da indgå i en fremtidig præmiepulje, og når det har fundet sin nye ejer, kan vort træskur i Trend såmænd godt blive den næste gevinst, som vi stiller til rådighed.

Vi har naturligvis forud for denne aften talt med Henri om muligheden for en indlemmelse i disse Deres rækker, og interesse sporedes da også hos ham, ikke mindst for Deres torsdagsklub, hvor det gode danske begreb hygge synes at være adelsmærket. I en yderst social atmosfære, emmende af kaffe, spilles der hver torsdag om vin, øl m.m., og helt ind på Amalienborgs brede marmorgange rygtes det, hvorledes nogle medlemmer på denne vis formår bestandigt at holde deres vinkældre fyldte med de liflige dråber. Se, det er sandelig noget, som Henri finder at være lige i det kongelige sølvkammerskab, og med hånden kørende veltilfreds på sin store, fyrstelige mave bad han os hilse alle i torsdagsklubben - ikke mindst dens lederskab, fru Marianne og hr. Kaj - med et ”trés bien!” og ”cheers!” Det er hermed gjort. Og lad os blot her tilføje, at vi gerne yderligere, i vore bestræbelser på at få Dem til at tage imod Henri, til gevinsthylden donerer et passende antal paller af prinsens vin, det sure sprøjt.

Det er i sandhed faldet os for vort juvelbesatte bryst, hvorledes De, kære medlemmer af Brovst Bridgeklub, igennem årene har formået at følge med tiden og dens tendenser , ikke mindst på det digitale felt. Som andre teenagere færdes De hjemmevante blandt den moderne teknologi, hvilket bevirker, at kortene blandes via EDB, og at samtlige vindere på en computer fluks kan udråbes, når både meldinger og spil tastes ind på bridgemate. Det var rigtignok pokkers! Sådant moderne udstyr kan vi end ikke i de kongelige residensers kortspilsklub mobilisere, og det vækker da også kongelig respect! blandt ungdommen i vor familie, både hos Hans kongelige Højhastighed Kronprinsen og Hans tidligere kongelige Landlighed Prinsen af Ditmarsken og Møgeltønder , nu Prins af Klampenborg. Især hos sidstnævnte skaber det mere end almindelig interesse, hvorledes det, når samtlige spil ligger på internettet, er muligt her igen at spille spillet og på den facon se hvilke dumheder, der undervejs ikke skulle være gjorte. En sådan indretning kunne han godt have brugt i sin drift af husmandsstedet i det sønderjyske – og vi, moderen, kunne sandelig tillige have haft nytte deraf, thi da havde det været muligt for os, undervejs, at sige til ham: Spar, Knægt!!

Det fører altid til stor monarkisk behag hos den gamle her, når vore undersåtter repræsenterer os og vort ganske danske rige på fornemste vis. Det gælder også Dem, kære klubmedlemmer, som førhen holdt fanen højt for vort gamle fædreland i mødet med venskabsklubben fra Vedige i vor svenske fætter, Kong Kalles, rige. Således udviklede det sig til en 37-årig tradition at møde de blå-gule venner i en ægte landskamp – skiftevis på dansk og svensk grund – men desværre kunne begge mandskaber for otte år siden ej stille med det fornødne antal kombattanter, hvorfor duellerne på tværs af Kattegat hørte op. Trods det glæder det os at erfare, at venskabsbåndene og kontakten mellem Dem og nogle af de svenske venner endnu er ubrudte. Og skulle De få lyst at vække kampånden over for svensken nok en gang, stiller vi fra vor kongelige kortspilsklub gerne med spillere, som ud over Henri bl.a. er vor fætter Frigebis Grev Ingolf samt Kronprinsessen af Bushen og Ayers Rock. Vi vil da endvidere tale med fætter Kalle i Stockholm, om ikke også han i sit hof kan støve medlemmer op til det svenske hold.

Ethvert godt foretagende og etablissement kræver god ledelse – og det, hvad enten det drejer sig om et mellemstort firma som vort, dronningeriget Danmark, for hvem vi er boss, eller en forening, og her er Deres bridgeklub, kære undersåtter, ingen lunde nogen undtagelse. Vi kan derfor også kun med glæde i sindet konstatere, at regentskabet her igennem alle årene har befundet sig i særdeles kyndige hænder, hvor der i stil har hersket kongelige tendenser, idet ingen er løbet af pladsen i utide, men er blevet på pinden, for nu at bruge vor, Dronningens, egne ord. Således indskrænker Brovst Bridgeklubs kongerække sig til kun fire formænd: Hr. Otto Gregersen, hr. Hermann Hansen, hr. Niels Hansen og hr. Kurt Als. I denne forbindelse er en tanke faldet os ind i vort diadembesatte hoved: Ligger det i kortene, at der til formandsskabet hører en residens? – Just som vi i vort royale hverv har en embedsbolig? Kan tænkes? Er det muligt, spørger vi, thi man har bragt os for en dag, at den nuværende formand, hr. Kurt, købte og nu besidder den tidligere formand, hr. Hermanns, palæ i Skovsgård, der lyder det poetiske navn, Villa Dana. Ser De, det kan vi lide; det er fyrstelighed af den rette skuffe. Blot spekulerer vi os nu kongeblå i hovedet over, om der kanske skulle være en ny formand på vej, idet Villa Dana eftersigende er til salg…

Nu, hvor talen er på lederskab, vil vi ej undlade at fremhæve, at De, hr. Kurt, har gjort Deres fornemme indsats for at fremme bridgens gode kår og velbefindende i hele vort ganske danske rige. Det skete i regi af Dansk Bridgeforbunds bestyrelse, og for det skal der til Dem – som til alle formænd i øvrigt – strømme en monarkisk tak for Deres flid og id: Af hjertet tak.

Men i dag føler vi endvidere trang til at fremhæve en anden blandt Dem, kære medlemmer – en, hvis mangeårige aktivitet i disse rækker imponerer i en sådan grad, at vi tænker: Hepla, hvor er det lige til ug med krone og scepter! Vor tanke er naturligvis faldet på Dem, fru Inga Andreassen, der nu i 50 år har tegnet medlemskab af klubben. Det vidner om en kontinuitet af majestætiske dimensioner og ville sædvanligvis udløse en fortjenstmedalje i guld. Dog, vi vil i vor hyldest af Dem gerne, med Hans kongelige Højhastigheds ord, give den yderligere gas og har derfor i dagens anledning medbragt vor kongelige visitmedalje, der bærer ordene ”Vi, Dronningen, har været her. Sådan!” Den skal overrækkes Dem, fru Inga, i dyb beundring for det forbilledlige eksempel, hvormed De viser Dem som engageret og ihærdig bridgespiller. Nærm Dem derfor i al ydmyghed vort royale korpus for at modtage denne medalje

Fru Inga Andreassen, modtag hermed Den kongelige visitmedalje.

Vi føler trang til at udfolde et nifoldigt leve for Brovst Bridgeklub, og derfor beordres De alle, kære undersåtter, til fælles rejsning for at bidrage til dette. Brovst Bridgeklub leve!

Med disse ord vil vi - Dronningen af Danmark, Færøerne, Grønland og Bornholm, de venders og goters – slutte af med at sende mange hilsener til de stakkels rejepillere i Glyngøre og til alle lilleslemme og storeslemme her i Jammerbugten. Der skal naturligvis også lyde en hilsen til søens folk, til fare zonen og til hele det danske folk.

GUD BEVARE OS I DANMARK