ekstra ordinær generalforsamling 2016


Tirsdag den 3 maj, 2016

Til medlemmerne i Rønne bridgeklub

Hermed indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling, mandag den 30

maj kl. 19:00 i Sagahuset.


Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens forslag til sammen lægning af Bridgeklubben Spar-2 og Rønne Bridge klub.

3. Vedtægts ændring, paragraf 1. ( se nedenstående forslag til ændring)


Såfremt forslag til punkt 3 vedtages forsætter generalforsamlingen fælles med Spar-2.

................................................................................................................


4. Vedtagelse af de sammenskrevne vedtægter og klubregler.

5. Forslag til kontingent.

6. Udpegning af overgangsledelse af 1 års varighed.

7 Eventuelt.


Forslag til vedtægts ændring af paragraf 1:

Klubbens navn er-- Bridgeklubben Spar 2 Rønne--. Hjemhørende i Bornholms regionskommune. Klubben er stiftet 30 maj  2016, igennem en sammenlægning af Rønne Bridge klub, stiftet 23 november 1948, og Bridgeklubben Spar-2, stiftet 23 april 1985  


Bemærk.... Beslutninger på denne ekstra ordinære generalforsamling  kræver  en tilslutning fra 2/3  af de afgivne stemmer.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen


_______________________________


Print ud




Vedtægter

Print ud


 

Vedtægter

for

Bridgeklubben Spar 2 Rønne




§ 1. Navn og hjemsted

Klubbens navn er Bridgeklubben Spar 2 Rønne, og klubben er hjemhørende i Bornholms Regionskommune. Klubben er stiftet den 30. maj 2016 igennem en sammenlægning af Rønne Bridgeklub, stiftet 23. november 1948, og Bridgeklubben Spar 2, stiftet 23. april 1985.

   

§ 2. Formål.

Klubbens formål er at udbrede interessen for bridge gennem undervisning, træning og turneringsspil, samt at tilvejebringe og fastholde en hyggelig og social atmosfære i klubben


§ 3. Tilhørsforhold

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Bornholm og er som sådan underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer. 


§ 4. Medlemskab

Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen.  Endeligt afslag på medlemskab af klubben skal efter anmodning af den, der ønsker medlemskab, forelægges generalforsamlingen.


Herudover kan optages kursister, der gennemgår klubbens bridgeundervisning.


Medlemskab overføres fra sæson til sæson. Udmeldelse skal ske til den af generalforsamlingen valgte turneringsleder, senest den 1. august med virkning fra sæsonstart primo september.          


Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og regler, og i øvrigt at leve op til klubbens formålsbestemmelse.

 

§ 5. Kontingent

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

 

§ 6. Udelukkelse og eksklusion

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtigelser. I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endelig afgøres på førstkommende generalforsamling.


En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedtægter.


En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund.



§ 7. Bestyrelsen.

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.

Bestyrelsen består af mindst 7 medlemmer, en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, en turneringsleder, og mindst to bestyrelsesmedlemmer. De vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Næstformand, kasserer, turneringsleder og et bestyrelsesmedlem i lige år.


Der vælges to suppleanter til bestyrelsen. De vælges for 2 år, med en på valg hvert år. Suppleanter har ret til at deltage i bestyrelsens møder, men uden stemmeret.


Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.


Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov.


Bestyrelsen udarbejder klubregler der skal godkendes på generalforsamlingen.


§ 8. Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år, inden udgangen af april måned. Indkaldelse, med angivelse af dagsorden, skal finde sted ved opslag i spillelokalet med tre ugers varsel.


Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt/afleveret til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag fremlægges for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.



§ 9. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:


1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab.

4. Fastsættelse af kontingent.

5. Godkendelse af budget for det kommende år.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem (ulige år).

8. Valg af næstformand, kasserer, turneringsleder og et bestyrelsesmedlem (lige år).

9. Valg af bestyrelsessuppleant.

10. Valg af revisor.

11. Valg af revisorsuppleant.

12. Eventuelt.


§ 10. Generalforsamlingens ledelse

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke er medlem af bestyrelsen.


Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf. §§ 15 og 16.


Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt min. 5 medlemmer forlanger det. Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.


§ 11. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. 


Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.


§ 12. Regnskab

Klubbens regnskabsår er fra 1. april, til 31. marts. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning og underskrift.



§ 13. Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for to år ad gangen to revisorer, med en på valg hvert år, og en revisorsuppleant.


Revisorerne skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at beholdninger og bilag er til stede.


§ 14. Tegning og hæftelse

Klubben tegnes af formand, næstformand og kasserer.


Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler klubben.


§ 15. Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.


§ 16. Opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af klubbens medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en ekstraordinær generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.


Eventuel formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal tilgå Danmarks Bridgeforbund distrikt Bornholm eller en anden almennyttig dansk forening.


§ 17. Ikrafttræden

Tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning af disse vedtægter afgøres af bestyrelsen. Disse vedtægter annullerer tidligere gældende vedtægter og træder i kraft den 30. maj 2016.

  

  

 

Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling d. 30. maj 2016


__________________

 

 

       

       Formand                                Dirigent






Klubregler

Print ud


Klubregler for Bridgeklubben Spar 2 Rønne pr. 30. Maj 2016


Udover Danmarks Bridgeforbunds spilleregler m.m. gælder følgende klubregler i Bridgeklubben Spar 2 Rønne.


Pkt. 1  Etikette

God etikette før, under og efter spillet forventes af medlemmerne. Enhver spiller bør ved sin optræden tilstræbe, at alle får den størst mulige glæde ved spillet i klubben, og ved klublivet i øvrigt.


Pkt. 2  Aktivitet

Ved sæsonstart udarbejder og udleverer bestyrelsen en aktivitetskalender over klubbens turneringer og øvrige aktiviteter.


Klubbens spilleaktiviteter organiseres i et antal underklubber med aktivitet mandag aften, tirsdag eftermiddag, og tirsdag aften.


For hver underklub udpeges et spilleudvalg, der i samarbejde med den til bestyrelsen valgte turneringsleder, tilrettelægger underklubbens turneringer.


Underklubbens spilleudvalg er ansvarlig for gennemførelsen af den pågældende aktivitet.



Pkt. 3 Turneringsafvikling

Turneringslederen bør tilkaldes, så snart opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed. Tilkald af turneringsleder er en naturlig del af turneringens korrekte afvikling.


Systemkort kan medbringes ved alle turneringer og fremlægges på spillebordet. Underklubbens spilleudvalg kan træffe yderligere beslutninger om anvendelse af systemkort.


Pkt. 4 Afløsere

Det påhviler et medlem, der er forhindret i at møde på en spilleaften/eftermiddag, selv at skaffe en afløser. I tilfælde hvor det ikke er muligt, vil underklubbens turneringsleder/ spilleudvalg være behjælpelig. Det skal tilstræbes, at en afløser har nogenlunde samme spillemæssige niveau som den spiller der skal afløses.


Har en spiller en afløser med til en parturnering, kan han/hun ved henvendelse til turneringslederen ønske at spille på middel denne aften/eftermiddag. Ved dobbelt afløsning kan der højst opnås middelscorer.


Ved langtidsafløsning aftales afløserens situation nærmere med turneringslederen.


Beregning af middelscore: Middel er lig med middel af parrets hidtil opnåede score i omhandlende turnering, dog højst rækkens middelscore.


Når der bruges afløsere på hold i klubbens holdturneringer er følgende regler gældende: Modstander holdkaptajn orienteres om afløsningen tidligst muligt. I 1. division kan der frit bruges afløsere i tilfælde af afbud.   I 2. division må afløsere ikke være en væsentlig forstærkning af det tilmeldte hold. Turneringslederen afgør tvivlstilfælde.   I 3. division skal turneringslederen så tidlig som muligt før spilletidspunkt godkende afløsere.







Budgetforslag for de sammenlagte bridgeklubber 2016 - 17

Print ud


BridgeCentral, 31. maj 2016