|
Referat af generalforsamling 30.marts 2026
1. Ole Pedersen blev med akklamation valgt til dirigent
Dirigenten indledte med at gøre opmærksom på at overskriften varslede generalforsamling til 30.april og ikke 30.marts. Ingen havde dog invendinger mod generalforsamlingens gennemførelse.
2. Kaj Munch og Mogens Cordua blev valgt som stemmetællere
3. I bestyrelsens beretning redegjorde formanden for årets forløb. Vi havde været 52 spillere og det var lykkedes trods to kedelige frafald og med suppleanters hjælp at gennemføre sæsonen fuldtalligt. Formanden berettede at vi med nogen vanskeligheder havde gennemført en velkomstturnering, en makkerparturnering og en alle mod alle turnering, hvor velkomstturneringen var ment som en kvalifikationsturnering, så vi undgik for megen voldsom op og nedrykning i makkerpar de første gange. Det lykkedes.
Der havde kun været en enkelt vinteraflysning og den var foregået efter bogen. Ingen gik forgæves.
I den kommende sæson har vi 75 årsjubilæum og bestyrelsen har besluttet at vi på jubilæumsdagen 21. sept. vil holde en gedigen fest med god mad, drikkelse og kortspil for medlemmerne.
Formanden spurgte også om, hvad man synes om at måtte afgive en spilledag, for at distriktet kunne afvikle BM på hverdage.
Formanden takkede alle der hjalp til på spilleaftenerne med oprydning mv. specielt Asger Pedersen.
Bemærkninger:
Turneringslederen protesterede imod at der var vanskeligheder i turneringsforløbet.
De blev afviklet som planlagt.
Der var heller ingen protester imod at vi nok vil gøre det samme næste år.
Hvis BM skulle afvikles som i år, ønskede nogen at vi så fik en ekstra spilleaften. Det blev også bemærket at nogle sydlandsklubber ikke havde aflyst deres spilleaften, hvilket formentlig var årsag til at damepar måtte aflyses p.g. af for få tilmeldinger. Så det må være et krav at all klubber med.
Formanden fik bifald for beretningen.
4. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. Kontingent vil formentlig blive det samme næste år.
5. Efter yderligere redegørelse og bemærkninger var der 25 som tilkendegav at de nok ville deltage i en åben turnering i anledning af jubilæet.
6. Der var genvalg til alle opstillede.
7. Der var forslag om at klubben skulle betale for substitutters fortæring. En del mente at man skulle forsætte som hidtil at de der afløstes betalte.
Asger Pedersen takkede med to flasker vin Knud Olsen for hans flid under oprydning. Modsat alle andre mente Knud at det var overdrevet.
Dirigenten takkede for god ro og orden i den ret livlige debat.
Formanden takkede dirigenten.
|