Klubregler

Klubregler for Turneringsklubben Midtsjælland.

 

  

§ 1. Spilletid

  

Der spilles normalt hvar anden mandag i sæsonen, med start kl. 19:00. De præcise spilledatoer vil fremgå af hjemmesiden.


 

§ 2. Sæson

 

Sæsonen starter første mandag i september måned og slutter sidste mandag i april måned. Der spilles ikke mandag før påske og på helligdage. Bestyrelsen nedsætter et spilleudvalg, som tilrettelægger turneringerne i sæsonen. Sæsonplanen skal godkendes af bestyrelsen.

 

§ 3. Substitut

 

Et medlem, der er forhindret i at møde på en spilleaften, må selv skaffe substitut. Kan man ikke det, kontaktes spilleudvalgsformanden.

 

§ 4. Justering af score ved substituering

  

Der sker ingen justering.

§ 5. Mesterpoint.


Fordeling af mesterpoints sker på grundlag af DBFs gældende regler.

 

§ 6. Opløsning af ligestilling

   

Hvis 2 eller flere står lige i en par- eller enkeltmandsturnering, er resultatet af deres indbyrdes opgør afgørende.

For holdturnering følges DBFs regler.

Hvis 2 hold står lige, er deres indbyrdes kamp afgørende. Hvis denne har været uafgjort, afgøres placeringen af differencen i IMP.

For Monrad holdturnering gælder følgende regler ved ligestilling: Resultatet af holdenes indbyrdes kamp er gældende. Såfremt der stadig er ligestilling er det holdet med det højeste Bucholz tal der er bedst placeret. Såfremt holdene ikke har mødt hinanden og står med samme antal kamppoints er det Bucholz tallet der afgør placeringen.



§ 7. Etikette

  

God etikette før, under og efter spillet forventes af medlemmerne.

Systemkort er obligatorisk ved alle turneringer.

Tiden for en spillerunde udregnes efter et gennemsnit på 7 minutter pr. spil eksklusiv tid til rundeskift.

Brugen af stopskilt og alert er obligatorisk.

I klubben må der kun spilles efter systemer, der er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i DBF. Par der spiller “åbent forsvar” konventioner kan evt. ved sæsonstart informere klubbens øvrige medlemmer om konventionen og foreslå et forsvar herimod. Informationerne kan læses på klubbens hjemmeside.

Uregelmæssigheder under meldinger og spil må ikke afgøres af spillerne selv. Turneringslederen skal altid tilkaldes, for at uregelmæssighederne kan blive rettet ensartet og i overensstemmelse med lovene.

Turneringslederens afgørelse kan appelleres til et af turneringslederen nedsat ad hoc appeludvalg, bestående af 3 personer, hvis afgørelse eventuelt kan indankes for distriktet.

Brug af mobiltelefoner må ikke finde sted i spillelokalet, undtagen i kaffepausen.

 




April 2015/rev. maj 2018/rev. april 2020/rev. okt. 2021/rev. juni 2022/rev. juni 2023/rev. jan 2025


BridgeCentral, 23. marts 2026