§1. Navn og hjemsted
Klubbens navn er HASLEV BRIDGEKLUB. Klubben er stiftet den 29. oktober 1969. Dens hjemsted er HASLEV
§2. Formål
Det er Haslev Bridgeklubs formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke bridge, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til bridge.
§3. Tilhørsforhold
Klubben er tilsluttet DANMARKS BRIDGEFORBUND samt derigennem tillige mesterpointordningen efter de om denne til enhver tid gældende regler.
§4. Bestyrelse
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Formanden vælges på klubbens generalforsamling for et år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen således at halvdelen er på valg hvert år. Samtidig vælges en eller to bestyrelsessuppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Den er beslutningsdygtig når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer ønsker indkaldelse til møde. Generalforsamlingen vælger hvert år en revisor og en revisorsuppleant. Formanden er forpligtiget til at registrere og opbevare bestyrelsesberetninger m.v. samt til at føre en lagerliste over klubbens rekvisitter. Det indsamlede materiale videregives til ny formand
§5. Spilleudvalg
Bestyrelsen nedsætter hvert år et spilleudvalg på to medlemmer for den kommende sæson til at tilrettelægge og lede turneringerne. Spilleudvalget arbejder i samarbejde med bestyrelsen, men kan ikke være medlem af denne. Spilleudvalget følger de til enhver tid gældende love fra Danmarks Bridgeforbund.
§6. Regnskabsår
Klubbens regnskabsår er 1. januar til 31. december.
§7. Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned. Klubben tegnes af formanden og kassereren. Til den daglige drift er formanden og kassereren bemyndiget til, hver for sig at disponere over klubbens midler.
Dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Aflæggelse af årsregnskabet
Bestyrelsens forslag herunder næste års kontingent der skal godkendes på generalforsamlingen
Indkomne forslag
Valg af formand
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg bestyrelsessuppleant
Valg af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt
Generalforsamlingen skal indvarsles senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til foreningens formand senest en måned før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag vedlægges indkaldelsen til generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflerhed.
Undtaget herfra er forslag til vedtægtsændringer, som kun kan vedtages med 2/3's majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer samt forslag om klubbens opløsning, som kun kan vedtages med mindst 2/3 af samtlige klubbens medlemmer.
Såfremt et forslag om klubbens opløsning opnår tilslutning fra 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, men ikke tilslutning fra 2/3 af samtlige klubbens medlemmer, indkaldes med mindst syv dages varsel til en ny generalforsamling, hvor forslaget da uanset antallet af mødte medlemmer kan vedtages med 2/3's majoritet af de på generalforsamlingens fremmødte medlemmer.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller inden tre uger efter at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt har fremsagt ønske herom.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst fjorten dages varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.
Skriftlig afstemning om et forslag eller kandidat kan forlanges af blot ét medlem.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§8. Kontingent
Bestyrelsen fastsætter næste års kontingent, der vedtages på generalforsamlingen. Kontingentet for hele sæsonen betales i september..
§9 Medlemskab
Bestyrelsen godkender optagelse i klubben. Indmeldelse i klubben er økonomisk bindende for hele sæsonen - dog kan bestyrelsen godkende udmeldelse af klubben, når særlige omstændigheder taler for det. Medlemskab af klubben fortsætter automatisk fra en sæson til næste sæson, medmindre bestyrelsen har modtaget skriftlig udmeldelse senest den 1. juli. Et medlem, der i en periode ikke ønsker at deltage aktivt i klubbens turneringer, kan fortsætte som passivt medlem af klubben til halv kontingent og med samme rettigheder som aktive medlemmer.
§10 Karantæne? Eksklusion
Bestyrelsen er berettiget til at idømme et medlem karantæne eller til at ekskludere et medlem i tilfælde af gentagne restancer eller ved en opførsel, der strider mod den etiske bridge etikette. Medlemmet skal underrettes skriftligt om karantænen?eksklusionen. Der henvises til bestemmelserne i bridgeforbundets vedtægter. I henhold til disse indberettes der skriftligt til forbund og distrikt, når der er tale om anden begrundelse end kontingentrestance.
§11. Opløsning
I tilfælde af klubbens opløsning, hvilket kun kan vedtages på en generalforsamling (jvf. § 7), overgår en evt. formue og aktiver til velgørende formål eller andet formål efter generalforsamlingens afgørelse.
Vedtægtsændringer er vedtaget på generalforsamlingen den 29. april 2024.
|