|
Som vanlig blev starten af 2025 præget af mange afbud - influenza, lungebetændelser mm. blandt medlemmerne. Men ved hjælp af mange gode, trofaste og hjælpsomme substitutter nåede vi i mål alle 4 spilledage/aftener. I foråret var der også VM i bridge i Danmark, i den anledning spillede vi klubsølvturnering. Denne gang var der ingen guldpoint til klubben. Faxe Kommunes Foreningsmesse blev afholdt 5. april i Rønnede Hallen. Vi præsenterede Haslev Bridgeklub med en stand, hvor man kunne spille bridge. Stor fiasko - næsten ingen besøgende i hallen. Men bestyrelsen havde det sjovt. 30 april sluttede sæsonen med generalforsamling og lækker mad fra Anne Merete og Maj-Britt, sange og præmieuddeling. 50 deltagere - der var genvalg til alle, der var på valg. Vi fik igen afslag på huslejetilskud fra kommunen. (igen pga. alder !)
Sommerbridgen i maj, juni , juli og august onsdag aften og torsdag eftermiddag. onsdag blev besøgt af 272 spillere, mens torsdag var det store tilløbsstykke med 494 bridgespillere i sommerens løb. Stor tak til Steen Løvgreen, Finn Christiansen og Aksel Hein Larsen for gedigen turneringdledelse hele sommeren.
Den nye sæson kom godt i gang : tirsdagsklubben 9-10 borde, onsdag kæmper for at få 7 borde, torsdag eftermiddag præsterer 10-11 borde, og torsdag aften 6-7 borde. Ole Udholm med flere rensede gulvet i det store lokale. I Haslevs Kulturnat spillede vi igen bridge i SJF-bankens lokaler. Finn C. var turneringsleder for 2 borde. Desværre var der ikke mange interesserede, så det var også sidste gang - da banken desværre lukkede 1. januar.
I Bredepokalturneringen vandt Helle Knudsen, Kjeld Pedersen, Trine Prüss og Finn Christiansen en bronzemedalje i Blackset Bridgecenter. Tillykke.
Jeg startede et undervisningshold med 7 dekltagere i oktober - sygdom, alder og arbejde gjorde at kun 1 fortsatte. Ole og Aksel gjorde et hæderligt undervisningsforsøg i et seniorfællesskab i Næstved med 12-14 deltagere. Kun 1 meldte sig ind i vores klub.
24.-26. oktober drog 26 medlemmer til bridge og hygge på Agerskov Kro i Sønderjylland. Vi hjembragte flere pengepræmier og masser af vin.
Ved klubsølvturneringen i november opnåede Hanne Münter og Jane Nielsen hver 3 guldpoint på landsplan. Tillykke.
Inden december søgte vi tilskud fra §79 puljen og blev begunstiget med 20.000 kr. fra kommunen. Vi holdt et brag af en juleafslutning for 52 deltagere med helt vildt amerikansk lotteri (flotte gevinster fra medlemmermne mm.), quiz, sang og lækker julemenu.
19. december fik vi så en stor julegave : Bridge er i Danmark kulturarv - derfor ingen moms !!!
I 2025 mistede vi et mangaårigt medlem : Helle Ubbe.
Jeg kan ikke takke de mange substitutter nok, som har hjulpet turneringslederne med at få kabalerne til at gå op. Uden frivillige hjælpere og ildsjæle kunne Haslev Bridgeklub ikke eksistere. Derfor kæmpe tak til turneringsledere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, kaffebryggere, kortblandere, rengøringsfolk, kagebagere og til alle, som har vist velvilje til at hjælpe klubben. Vi sluttede 2025 med 91 medlemmer og da bridge skal holdes ved lige, håber jeg, at mange vil støtte vores sommerbridge onsdag aften eller torsdag eftermiddag (prisen er kun 40 kr. pr næse.)
Jeg overgiver hermed denne beretning til generalforsamlingen
Jørgen Elon Nielse (formand)
|