VEDTÆGTER FOR
SKÆLSKØR OG OMEGNS BRIDGEKLUB
§ 1 NAVN OG HJEMSTED
Klubbens navn er SKÆLSKØR OG OMEGNS BRIDGEKLUB. Klubbens hjemsted er Slagelse kommune.
Klubben er stiftet den 26. marts 1956.
§2FORMÅL
Klubbens formål er at samle bridgespillere til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og tumeringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge.
§ 3 MEDLEMSKAB
Stk. 1 Bestyrelsen godkender optagelse i klubben.
Stk. 2 Indmeldelse i klubben er økonomisk bindende for hele sæsonen, dog kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter ½ sæson, når omstændighederne taler herfor.
Stk. 3 Medlemskab af klubben overføres automatisk fra en sæson til næste sæson, medmindre bestyrelsen har modtaget udmeldelse senest 1. juli inden den nye sæson.
Stk. 4 Et medlem, der i en periode ikke ønsker at deltage aktivt i klubbens turneringer, kan fortsætte som passivt medlem af klubben.
Stk. 5 Passive medlemmer kan deltage i generalforsamlinger uden stemmeret og er ikke valgbare til tillidsposter.
Stk. 6 Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser
Stk. 7 l sager om udelukkelse har et medlem krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.
Stk. 8 I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endeligt afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen.
Stk. 9 En generalforsamlingsbeslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ændring af klubbens vedtægter.
Stk. 10 En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til forbundets vedtægter§§ 13 og 14.
§ 4 TILHØRSFORHOLD
Klubben er tilsluttet Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Vestsjælland. Herigennem er forbundets og distriktets vedtægter gældende for klubben og dens medlemmer.
VEDTÆGTER FOR
SKÆLSKØR OG OMEGNS BRIDGEKLUB
§ 5 GENERALFORSAMLING
Stk. 1 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Stk. 3 Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1.Valg af dirigent. 2.Bestyrelsens beretning. 3.Aflæggelse af årsregnskab.
- Gennemgang af budget og fastsættelse af kontingent for den kommende sæson.
- Indkomne forslag.
- Valg.
- Eventuelt.
Stk.4 Afholdelse af ordinær eller ekstraordinær generalforsamling sker med mindst 3 ugers varsel ved opslag, brev eller annonce.
Stk. 5 Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 6 Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte medlemmer med undtagelse af forslag om vedtægtsændringer og klubbens opløsning.
Stk. 7 Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3's majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.
Stk. 8 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen ønsker det, eller når 1/5 af klubbens medlemmer skriftligt fremsætter motiveret begæring herom til bestyrelsen.
Stk. 9 Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt mindst 5 medlemmer ønsker dette og altid ved valg mellem flere kandidater.
§ 6 BESTYRELSE
Stk.1 Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Formanden vælges særskilt.
Stk. 2 Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år. Stk. 3 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år.
Stk. 4 Der vælges 1 bestyrelsessuppleant for et år ad gangen.
Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 6 Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Stk. 7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8 Klubben forpligtes ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler klubben.
Layout redigeret af Otto Rump,april 2012 Side2af3
VEDTÆGTER FOR
SKÆLSKØR OG OMEGNS BRIDGEKLUB
§ 7 REGNSKAB OG REVISION
Stk. 1 Klubbens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2 Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Revisor vælges for et år ad gangen, og der vælges en suppleant ligeledes for et år ad gangen.
Stk. 3 Bestyrelsen udarbejder for næste regnskabsår et budget, der forelægges generalforsamlingen.
§ 8 AFLØNNING OG HONORARER
Bestyrelsen har fuldmagt til at engagere personer, herunder turneringsledere, samt til at disponere beløb til dækning af udgifter og honorarer til personer, der har arbejdet for klubbens drift og virke.
§ 9 OPLØSNING AF KLUBBEN
Stk. 1 Vedtagelse af forslag om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Stk. 2 For at forslaget kan vedtages, kræves det, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en ekstraordinær generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtagelse kan ske med ovennævnte stemmeflerhed uanset de fremmødtes antal.
Stk. 3 Såfremt forslag om opløsning af klubben vedtages som ovenfor nævnt, skal klubbens eventuelle formue tilgå Danmarks Bridgeforbund, anden almennyttig dansk forening eller velgørende fonnål efter generalforsamlingens beslutning herom.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 26. marts 1956 og senere
|