Vedtægter



Vedtægter

for

Nykøbing Sjællands Bridgeklub


§ 1.        Navn og hjemsted.

§ 1.1        Klubbens navn er Nykøbing Sj. Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i

Odsherred Kommune.

§ 1.2        Klubben er stiftet den 10. april 1958.

§ 2.        Formål.

§ 2.1        Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede til regelmæssige spilleaftener for

gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og

fremme kendskabet til og interessen for bridge.

§ 3.        Tilhørsforhold

§ 3.1        Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Vestsjælland og

er som sådan underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer.

§ 3.2        Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.

§ 4.        Medlemskab.

§ 4.1        Som aktivt medlem kan optages enhver bridgeinteresseret..

§ 4.2        Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og regler og i øvrigt at

leve op til klubbens formålsbestemmelse.        

§ 4.3        Endeligt afslag på medlemskab af klubben skal efter anmodning af den, der ønsker

medlemskab, forelægges generalforsamlingen.

§ 4.4        Bestyrelsen kan optage passive medlemmer.

Passive medlemmer har ikke adgang til at deltage i den primære aktivitet.

Passive medlemmer har ikke stemmeret, men er valgbare til bestyrelsen.

§ 4.5        Indmeldelse skal ske skriftligt eller mundtligt til bestyrelsen og er bindende for hele

sæsonen, dog kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter 1/2 sæson, når

omstændighederne taler for det.

§ 4.6        Medlemskab overføres automatisk fra en sæson til næste sæson.

§ 4.7        Udmeldelse skal ske til bestyrelsen senest til udgangen af en sæson.

I forbindelse med udmeldelsen skal medlemmets eventuelle økonomiske

mellemværender med klubben afvikles.

§ 4.8        Der kan optages medlemmer, som alene ønsker at spille turneringer indenfor

Danmarks Bridgeforbund efter indstilling af bestyrelsen. Kontingent for disse

medlemmer fastsættes af bestyrelsen, men skal som minimum udgøre kontingentet for

Danmarks Bridgeforbund og Distrikt Vestsjælland.

§ 5.        Kontingent

§ 5.1        Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

       Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

§ 5.2        Juniorer under uddannelse og bestyrelsesmedlemmer betaler halvt kontingent.

§ 5.3        Er et medlem på trods af påmindelse fortsat i restance, kan medlemmet slettes af

medlemslisten, uden at dette forelægges generalforsamlingen

§ 6.        Udelukkelse og eksklusion.

§ 6.1        Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt

vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke

opfylder sine medlemsforpligtelser.

§ 6.2        I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer

sin afgørelse.

§ 6.3        I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endeligt afgøres på

førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som særligt

punkt.

§ 6.4        En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved

ændring af klubbens vedtægter.

§ 6.5        En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til

forbundets vedtægter §§ 13 & 14.

§ 7.        Ordinær generalforsamling

§ 7.1        Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender.

§ 7.2        Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted på foreningens hjemmeside

med mindst tre ugers varsel.

§ 7.3        Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt

skriftligt til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse.

Indkomne forslag fremlægges for medlemmerne senest en uge før

generalforsamlingen på foreningens hjemmeside.

§ 7.4        Forslag til valgbare personer skal ligeledes være formanden skriftligt i hænde

       senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 7.5        I tilfælde af manglende kandidater kan bestyrelsen dispensere for § 7.4.

§ 7.6        Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen

måtte indbyde. Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer, der ikke er i

kontingentrestance.

§ 7.8        Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§ 7.9        En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes

antal, se dog §§ 15 & 16.

§ 8.        Dagsorden

§ 8.1        Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Godkendelse af stemmeberettigede
  2. Valg af dirigent og referent
  3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg i henhold til vedtægterne § 11
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant
  9. Evt. valg til distriktets generalforsamling
  10. Eventuelt

§ 8.2        Intet forslag, der ikke i forvejen er bekendtgjort i henhold til§. 7.3., kan

       komme til behandling og afstemning. Dette gælder ikke ændringsforslag til i

       forvejen indsendte forslag, der fremsættes på mødet.

§ 9.        Generalforsamlingens ledelse.

§ 9.1        Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som

ikke er medlem af bestyrelsen.

§ 9.2        Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og

beslutning om klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf . §§ 15 og 16.

§ 9.3        Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det. Ved

personvalg mellem flere kandidater foretages altid skriftlig afstemning.

§ 9.4        Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet

godkendes og underskrives af dirigenten, formanden og referenten.

§ 10.        Ekstraordinær generalforsamling.

§ 10.1        Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens

stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom

med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

§ 10.2        Ekstraordinære generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter

       begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse,

       afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære

       generalforsamling.

§ 11.        Bestyrelsen.

§ 11.1        Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.

§ 11.2        Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, en formand, en kasserer, og

mindst 3 bestyrelsesmedlemmer og vælges for 2 år ad gangen på den ordinære

generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år, mens

kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.

§ 11.3        Ved forfald i utide kan bestyrelsen supplere sig selv frem til førstkommende

       ordinære generalforsamling.

§ 11.4        Bestyrelsen kan nedsætte udvalg (spilleudvalg og turneringskomite) til varetagelse af

løbende eller enkeltstående opgaver.

§ 11.5        Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når

mindst halvdelen af dens medlemmer, herunder formanden eller kassereren, er til

stede. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger.

§ 11.6        Bestyrelsen kan bevillige tilskud til delvis dækning af omkostninger i forbindelse med

       medlemmernes deltagelse i turneringer som arrangeres indenfor Danmarks

       Bridgeforbund.

§ 11.7        De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til

vedtægterne.

§ 11.8        Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer, der er fyldt 15 år og har stemmeret i

       henhold til vedtægterne.

§ 12.        Regnskab

12.1        Klubbens regnskabsår 01.04. - 31.03 Regnskabet forelægges den ordinære

generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og

underskrift.

§ 13.        Revision

§ 13.1        På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en

revisorsuppleant.

Revisoren skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at beholdninger er til stede.

§ 14.        Tegning og hæftelse

§ 14.1        Klubben tegnes af formanden eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Ved

låneoptagning kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg

eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

§ 14.2        Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser,

som påhviler klubben.

§ 15.        Vedtægtsændringer

§ 15.1        Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst to tredjedele af

de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 16.        Opløsning

§ 16.1        Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt indkaldt ekstraordinær

generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af

klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

§ 16.2        For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer

er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en ekstraordinær generalforsamling der ikke

er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor

beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.

§ 16.3        Eventuel formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal tilgå Danmarks Bridgeforbund

eller en anden dansk bridgeklub.

Dette besluttes af generalforsamlingen efter indstillingen fra bestyrelsen.


Vedtaget på generalforsamlingen d. 18.4.2011



Formand                                Dirigent

BridgeCentral, 7. juni 2019