Vedtægter

Vedtægter for Sønderkær Bridgeklub


§1 Klubbens navn er "Sønderkær Bridgeklub"

Klubben er stiftet den 9. september 1992 og er tilknyttet Ældresagen i Hvidovre -som ekstern klub


§2    Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede under Ældresagen i Hvidovre til ugentlige bridgeeftermiddage.

Som medlemmer kan kun optages personer, som er medlemmer af Ældresagen.

Da klubben er tilmeldt Danmarks Bridgeforbund, er det enkelte medlem også pligtig til at være medlem af Danmarks Bridgeforbund.

Substitutter behøver dog ikke at være medlemmer af Ældresagen. Andet kortspil end bridge er ikke tilladt og der må ikke spilles om penge.

Spillesæsonen omfatter månederne september til april incl.


§3    Spilledagene fastsættes løbende på baggrund af de orienteringer, bestyrelsen har fået af   Ældresagen, Hvidovre og Hvidovre Kom

§4   Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer incl. formanden.

Formanden vælges generalforsamlingen for 1 år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen er på valg hvert år. Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen.

Generalforsamlingen vælger 1 revisor for en 2-årig periode. Endvidere vælges 1 revisorsuppleant for en 1-årig periode.

Ved udtræden af  bestyrelsen i klubårets løb indtræder en bestyrelsessuppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær og er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen er til stede.

Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt.

Over de på generalforsamlingen og bestyrelsesmøder førte forhandlinger udfærdiges et referat, som for generalforsamlingen

underskrives af dirigenten og formanden og for bestyrelsesmøder af formanden.


§5   Klubbens turneringer tilrettelægges og ledes af et af bestyrelsen nedsat turneringsudvalg.


§6   Klubbens regnskabsår er perioden fra 1. september til 31. august.

Klubbens midler indestår en bankkonto. Et mindre kontant beløb kan dog bero hos kasserer.

Kasseren og formanden er bemyndiget til at hæve fra kontoen.

Klubbens årsregnskab skal være afsluttet og revideret så betids, at det i kopi kan omdeles på den ordinære generalforsamling.


§7   Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen og er gældende for 1 ugentlig spilledag.

Deltager et medlem fast ugentlige spilledage, forhøjes kontingentet med 50%.

Hertil kommer kontingent til Danmarks Bridgeforbund samt forbundets lokale kreds.

Det samlede kontingent betales inden 15. september ved overførsel til klubbens konto

Kontingentet til klubben fastsættes således, at det skønnes at kunne dække både de årlige løbende udgifter samt evt. større festarrangementer.

§8   Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes i ulige årstal en mandag og i lige årstal en onsdag  i oktober måned.

Såfremt spilledagene mandag og onsdag flyttes, flyttes generalforsamlingen tilsvarende

Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske skriftligt med et varsel på mindst 14 dage og med angivelse af dagsorden og evt. forslag. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Aflæggelse af årsregnskab.
  4. Indkomne forslag.
  5. Fastsættelse af kontingent.
  6. a. Valg til bestyrelse:
    • Valg af formand (1 år)
    • Valg af bestyrelsesmedlemmer(2år)

                             b. Valg af 2 besbestyrelsessuppleanter (1 År)

  1. a. Evt. valg af 1 revisor (2 år)

b. Valg af 1 revisorsuppleant (1 år)

  1. Eventuelt.


Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal skriftligt være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.


Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte medlemmer.


Alle punkter generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflerhed.Dog kan vedtægtsændringer kun vedtages med mindst 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer.


§9 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller inden 1 måned efter, at mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt har fremsat ønske herom.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.


§10Forslag til klubbens opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling og kræver tilslutning fra mindst 2/3 af samtlige medlemmer.

Kan denne tilslutning ikke opnås, indkaldes med 1 uges varsel til en ny generalforsamling,på hvilken forslaget - uanset antal fremmødte medlemmer - kan vedtages med 2/3 majoritet.


tilfælde af klubbens opløsning  realiseres klubbens aktiver og egenkapitalen anvendes til fordel for medlemmerne og/eller gives til velgørende formål ifølge en generalforsamlingsbeslutning herom.


Vedtaget den 30. september 1998 og rettet den10. oktober 2001, den 20.oktober 2004, den 28. oktober 2013 og 24. oktober 2016 samt 25.oktober 2021







BridgeCentral, 11. oktober 2021


BridgeCentral, 9. marts 2025