Klubregler

KLUBREGLER

for

bridgeklubben Mandagsklubben


(Disse klubregler udarbejdes alene af den siddende bestyrelse)


§ 1: Formål:

        - at sikre god tone og orden mellem spillerne under turneringsafvikling

        - at hjælpe spillerne til at forstå de turneringsansvarliges dispositioner

        - at hjælpe turneringsansvarlige med at disponere rigtigt og ensartet

 

§ 2: Sæsonplan:

        Sæsonen starter første mandag i september og slutter sidste mandag i april,               

        hvor der ligeledes afholdes generalforsamling.

        Der spilles hver mandag  undtagen i skolernes efterårs- og vinterferie 

        (ugerne 42 og 8 og mandagen før påske) samt helligdage.

        

§ 3: Klublokale:

         Skal forlades i den stand, som man ønsker at finde det.


§ 4: Turneringsafvikling:

         Turneringslederne har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af klubbens 

         turneringer.

         Turneringerne afvikles efter reglerne i den danske udgave af de inter-

         nationale love for turneringsbridge samt de af Danmarks Bridgeforbund 

         vedtagne supplerende bestemmelser. 

         Systemkort kræves ikke i klubbens regi, men makker skal altid være parat til

         at svare på spørgsmål vedr. aftaler.   

         Der er afsat 7 minutter pr. spil samt et minut til rundeskift.

         Der gives signal 5 minutter før rundeskift og ved rundeskift.

         Der må ikke spilles efter at tiden er udløbet ved rundeskift.

         Hvis et spil ikke er færdigspillet, skal det noteres som ikke spillet.     

         Der anvendes Bridge Mate under alle turneringer i klubbens regi.

         Det påhviler Nord at indtaste kontrakt og resultat, og Øst at kontrollere, at det

         indtastede er korrekt.

         Et kort er spillet, når det er fjernet fra hånden, og bare én spiller ved bordet

         har set billedsiden.

            

§ 5: Opførsel og etikette:

         En spiller bør altid være høflig og undlade enhver form for mishagsytring 

         samt opføre sig korrekt.

         En spiller bør afholde sig fra at komme med uvedkommende bemærkninger 

         under meldeforløbet og spillet, såsom at tilkendegive billigelse ell. misbil-

         ligelse af en melding, et ud- eller tilspil.

         Enhver samtale der vedrører forrige spil skal ophøre fra det tidspunkt 

         makker eller én af modstanderne har taget kort ud af mappen til næste spil.

         Altså, der forventes god opførsel og etikette før, under og efter spillet.




§ 6: Turneringslederen:

         Turneringslederen skal altid tilkaldes ved enhver uregelmæssighed eller fejl 

         i proceduren. 

         Tilkaldelsen skal ske stilfærdig, da det er en naturlig del af turneringens 

         afvikling.

         Der må ikke meldes eller spilles videre før turneringslederen har truffet en 

         afgørelse.

         Afgørelsen kan efter at turneringen er slut, indklages for klubbens

         turneringskomité, hvis man er uenig i afgørelsen.

         Såfremt turneringsledelsen bliver orienteret om en tydelig fejlindtastning,

         kan dette rettes indtil dagen før næste turneringsdag, d.v.s. til og med 6. dagen

         efter sidste turneringsdag, såfremt begge involverede par er enige deri.

        

§ 7: Substitutter:

         Det påhviler ethvert aktivt medlem - selv at skaffe substitut, såfremt man

         er forhindret i at møde på en spilledag.

         Ved planlagt fravær, skal substitutoplysninger gives så tidligt som muligt

         af hensyn til spilleplanen. 

         Klubbens hjemmeside indeholder liste med substitutter.

         Af hensyn til mesterpoint påhviler det substitutten inden spillet, at

         orientere turneringslederen om sit navn og hvem man spiller for.


§ 8: Præmier:

        Ingen spiller er berettiget til præmier med mindre spilleren selv har deltaget 

        i mindst halvdelen af en turneringsrunde.


§ 9: Justeret score:

         I parturnering med én substitut  foretages ingen justering.

         Hvis begge spillere i ét par er substitueret og der spilles til over middel   

         justeres scoren til middel.

         Der henvises i øvrigt til Danmarks Bridgeforbunds turneringsreglement

         vedr. justeret score og ligestilling.


§ 10: Almindelige ordensregler:

          Det påhviler medlemmerne at behandle klubbens materiel skånsomt  

          specielt bør det undgås at bøje fanerne på kortene i meldekasserne.

          Tilsvarende bør det undgås at bøje spillekortene unødigt.  


§ 11: Kaffepause:

           Man må ikke begynde at dække bord og drikke kaffe, før alle er færdige med

           at spille runden eller spilletiden er udløbet

           Dette er for, at alle spillere kan få ro til at afslutte runden.

     



På bestyrelsens vegne

Finn Jensen

formand


Mandagsklubben

17.05.2023

Finn Jensen

formand


BridgeCentral, 16. september 2025