Søborg Bridgeklub
Generalforsamling tirsdag den april 2018
Edel Trolle bød velkommen til Søborg Bridgeklub 86. generalforsamling.
- Valg af dirigent
Tomas Berg blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med klubbens vedtægter, og dermed lovligt kunne afholdes.
- Valg af referent og stemmetællere
Torben Andersen blev valgt som referent. Som stemmetæller blev Svend Kvorning og Knud Mosekjær.
- Bestyrelsens beretning v/formanden Edel Trolle aflagde beretning.
Den 28. beretning fra Edels hånd
(Se beretning) Herefter overlod dirigenten beretningen til forsamlingen. Der var ingen spørgsmål eller bemærkninger til beretningen.
Dirigenten konstaterede herefter, at beretningen var godkendt.
- Kassereren aflægger regnskab
Torben Andersen aflagde regnskab, som udviste et samlet overskud for klubben på ca. kr. 41.800. Herefter blev regnskabet overladt til forsamlingen, hvor Orla Høy spurgte til udgifterne til guldfesten, hvortil der blev svaret, at denne havde fundet sted i forrige regnskabsperiode.
Regnskabet blev godkendt.
- Kassereren aflægger budget
Dirigenten konstaterede, at bestyrelsen under punkt 6 havde et forslag om kontingentomlæggelse, som var en forudsætning for det samlede budget, hvorfor dette forslag først blev behandlet og dernæst resten af budgettet. Torben Andersen fremlagde forslag til kontingentomlæggelse. Omlæggelsen skulle ses som en administrativ lettelse for kassereren, men også for det enkelte medlem, således at kontingentstrukturen var lettere at forstå. Samlet ville forslaget betyde en kontingentlettelse for primære klubmedlemmer, og en mindre stigning for klubmedlemmer, som følge af den kontingentet til DBf. Efter en række opklarende spørgsmål til forskellen på primært klubmedlem og klubmedlem, og den økonomiske rækkevidde af kontingentomlæggelse sendte dirigenten forslaget til afstemning, hvor 70 stemte for, og 2 imod, hvorefter bestyrelsen blev bemyndiget til at beregne et nyt kontingent i forhold til, hvor mange der var hhv. primære klubmedlemmer og klubmedlemmer. Kontingentet ville blive udmeldt hurtigt muligt. Herefter blev det øvrige budget forelagt, hvor Sven Hilskov spurgte til udgiftsniveauet for hhv. kurser, EDB/PC og guldturnering, hvortil Torben Andersen svarede, at der var behov for en opkvalificering, ligesom der budgetteres med udgifter til PC’er m.v., idet det er usikkert, hvornår en PC’er eller andet materiel står af, og der alene mangler at blive afregnet for tildeling af guldpoint, og derfor det lavere niveau i forhold til de øvrige år med guldpointsturnering og guldfesten.
Budgettet blev enstemmigt godkendt. Kontingentet vil blive fastsat og udmeldt senere.
- Indkomne forslag
Dirigenten konstaterede, at der var indkommet et forslag om substitutlist på hjemmesiden. Bestyrelsen var af den opfattelse, at en substitutliste på hjemmesiden vil medføre mere vedligeholdelse i forhold til det trykte program, som kun var til internt brug. På spørgsmål om muligheden for et lukket site eller adgang til hjemmesiden ville bestyrelsen overveje den første mulighed, men ikke den anden. På spørgsmål om persondataforordningen forklarede Torben Andersen, at bestyrelsen vil sørge for at være ”complaint” pr. 25. maj 2018, når forordningen og loven træder i kraft. Med de faldne bemærkninger overlod dirigenten det til bestyrelsen, om og i givet fald hvordan substitutlisten skulle gøres tilgængelig for medlemmerne.
- Valg af bestyrelsen
Formand: Edel Trolle – blev genvalgt Næstformand: Svend Kvorning – blev genvalgt Kasserer: Torben Andersen – blev genvalgt Turneringsleder: Torben Andersen – tirsdag blev genvalgt
- Svend Kvorning – mandag, tirsdag og fredag blev genvalgt
Bestyrelsesmedlem:Erik Piechnik – blev genvalgt
Ruth Cyano – blev valgt
Suppleant: Niels Henrik Valerius – blev valgt
Valg af revisor: Knud Mosekjær – blev genvalgt Valg af suppleant: Anders Schou – blev valgt
Valg af festudvalg: Ad hoc – ingen valgt
- Eventuelt.
Niels Henrik Valerius spurgte til udsendelse af bridgebladet, hvortil Edel Trolle svarede, at fremover vil klubben modtage en samlet mængde blade, som klubben skulle distribuere blandt klubbens primære klubmedlemmer. Marianne Hougaard spurgte, om det var muligt at spille andre turneringsformer eksempelvis handicapturnering, hvortil Torben Andersen svarede, at hver år i august programlagde bestyrelsen næste år med kvalifikations-, par- og holdturnering, men at andre turneringsformer ville indgå i bestyrelsens overvejelser. Lone Boller spurgte til ventilationssystemet, idet der er behov for udluftning. Bestyrelsen er helt enig heri. Lisbeth Skovfoged takkede på vegne af klubbens medlemmer Edel Trolle for det store og veltilrettelagt arbejde for klubbens medlemmer. Edel Trolle takkede for gaverne. Ligeledes takkede Lisbeth Skovfoged Svend Kvorning for hans arbejde i klubben.
Tomas Berg konstaterede herefter, at der ikke var yderligere til generalforsamlingen.
Edel Trolle takkede dirigenten for veludført arbejde.
Generalforsamlingen afsluttet kl. 20.10.
Søborg Bridgeklub
Generalforsamling tirsdag den 25. april 2017
Edel Trolle bød velkommen til Søborg Bridgeklub 85. generalforsamling.
Den 27. Beretning fra ETs hånd
Og gik straks over til dagsordenens pkt. 1
- Valg af dirigent
Tomas Berg blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med klubbens vedtægter, og dermed lovligt kunne afholdes.
- Valg af referent og stemmetællere
Torben Andersen blev valgt som referent. Som stemmetæller blev Svend Kvorning og Knud Mosekjær.
- Bestyrelsens beretning v/formanden Edel Trolle aflagde beretning.
Den 27. beretning fra Edels hånd
Formandens beretning
Det har været en god sæson - nr. 85
Onsdag og fredag befinde sig godt i Bibliotekets store sal og lille sal til undervisningsholdet.
Vi har fået et godt samarbejde med vagterne. Kaffesituationen kunne være bedre, men er OK
Først lidt om
Medlemstallet. Har været:
Tirsdag: Har vi været 80 medlemmer.
Fredag: 64 medlemmer –
Mandag: 52 medlemmer
Onsdag: 48 medlemmer
Onsdag eftermiddag: 11 kursister.
Turneringerne:
Turneringerne er afhængigt af antallet af antal medlemmer. Bestyrelsen lægger turneringsprogram og budget med en ukendt faktor – hvor mange rækker har vi medlemmer til? Antal spil pr. spilledag er afhængig af den tid vi har lokalerne?
Nu er godt, at der er handicapberegning ved Monrad-turneringerne. Det er en forbedring og denne turneringsform kan nu bruges tilfredsstillende.
Bestyrelsen bestræber sig for at tilrettelægge turneringerne til alles glæde og ønsker. Hvis de er ønsker tager vi det op i bestyrelsen.
Den 25. februar fejrede vi klubbens 85 års jubilæum på Hotel Scandia i Lyngby og det var e rigtig dejlig fest. og den 17. juni afholder vi guld-turnering på Telefonvej 8. Annoncen kan ses i Bridge Blad.
Den 12/3 samledes spillere fra klubbens alle 4 hold til en hyggelig forårsturnering. Sølvpoint turnering.
Og vinderne var: Tos og Jørgen, Birgit og Birgitte og Lisbeth og Anita. 12 – 10 0g 9 sølvpoint.
Tillykke endnu engang.
EDB-givne kort
Det er stadig Svend Kvorning og undertegnede, der lægger kort tirsdag fra kl. 16.00 til ca. 18.10. Winnie er nu også sat ind i dette system med kortbl.maskinen. Og har været på kursus i Bridgecentralen. De er indkøbt en PC med et kursusprogram indlagt, som kan lånes af interesserede medlemmer med interesse for at indgå i bestyrelsesarbejde.
Og hvis nogen andre også har lyst til at prøve at lægge kort er de velkomne.
Bridgemate, ny PC’er, EDB-Programmel og øvrigt materiel.
Der er indkøbt nye mater til både Telefonvej og til Biblioteket. De fungerer langt bedre end de gamle. De skal alle i brug ved guldturneringen.
Præmier.:
Vi har uddelt mange flasker. Vi indkøber hos Baze, som leverer og sætter vores logo på.
Der skal nu indkøbes 150 flasker ved hver bestilling. Disse leveres af 2 gange, da vi ikke har skabsplads nok.
Andre turneringer:
Det gælder for distrikts- og forbundsturneringer. Bestyrelsen har afstukket regler for disse tilskud: Hvis man vil kvalificere sig til finaler, gives der kun tilskud til kvalifikation én gang. Og kun for rene Søborg par/hold
Husk også at benytte Jer af tilbud om rejsegodtgørelse ved deltagelse i Svendborg – også kun, hvis det er Søborg Bridgeklub, der spilles for. Og man er kvalificeret til DM Det drejer sig om 200 kr. i tilskud
Internet
Alle resultater ligger således på vor hjemmeside www.bridge.dk/2184 / så snart den pågældende dags resultater er opdateret sendes disse til hjemmesiden.
Undtagelsesvis for holdturneringer, da der simpelthen ikke er tid inden vi skal forlade lokalerne – maternes slukkes senere end til parturneringer og regnskaberne skal afstemmes med både holdkammerater og modstandere. Det kan godt betyde natarbejde.
Øl og vand
Jørgen Laursen har atter haft det store arbejde med at slæbe øl til mandag og tirsdags holdene og nu også til fredagsholdet. Det er vi glade for og vi kvittere gerne med et par flasker.
Substitutter
Det er en fantastisk stor hjælp, hvis medlemmerne selv finder substitutter – og det gør de for det meste. Det sker, at jeg træder til. Dårlige nyheder er som regel onsdag- og fredag morgen, når telefonen ringer ved 8.00 tiden!!!
Oprydning.
Mange hjælper til med bordene, og man rydder selv bordene.
Opstilling af bordene
Med 3-4 borde i det lille lokale, passer det udmærket til 17 borde opstillet i fællesrummet. Torben Andersen står for dette store arbejde og tak for den indsats.
Mandag står Svend Kvorning for opstilling.
Onsdag er det Svend, der har ansvaret for opstilling af materiel med hjælp fra flere medlemmer.
Fredag er det også Svend Kvorning med hjælp fra Bent Aasted og Jørgen Laursen, samt flere. Vi siger også her tak for den store hjælp.
Kaffebrygning/oprydning
Fra februar har Britt Spelmann overtaget brygningen og mandag har Winnie Bach brygget kaffen. Stor tak til dem begge.
Onsdag og Fredag har vi siden december kogt vand og brugt nesscafé. Det ser ud til at
fungere rimeligt. Men vi savner jo køkkenadgang
Kassererjob
Torben har kassererjobbet i sæsonen. Ham hører vi fra senere.
De daglige indkøb fordeles mellem, Torben, Svend og undertegnede..
Turneringslederjob
Om tirsdagen har vi to uddannede turneringsledere. Det er Svend Kvorning og Torben Andersen. Om fredagen og mandagen er Svend Kvorning. Mange andre træder hjælpende til.
Lokaleindretning
Vi har de aflåste skabe, vi behøver. Til vinpræmier, kopimaskine, materiale, øl og vand og skabe i køkkenet. Desværre kan vi ikke få skabe til vort materiale om redagen, men samler det på en transportvogn, som sættes i depot af vagterne.
Åbne huse
Maj, juni og august. for tirsdage.
Maj og juni og august for fredage på Biblioteket.
Det er annonceret i Dansk Bridge i maj bladet og juni bladet
KULTURFEST
I 2017 deltager vi ikke i Kommunens budgetdag/Kulturfest også kaldet Gladsaxedagen. Lørdag den 27. august med mindre mange ønske at komme og sætte sig ved spillebordene.
KURSUS for bestyrelse og suppleanter
Jeg ønsker at som minimum skal bestyrelsen håndtere Bridge Central, Bridgemater og kortsorteringsmaskinen . Selv om det ikke er den helt store videnskab, vil det være svært, dersom man bliver kastet hovedkulds ud i at skulle betjene disse ting.
Winnie Bach har været på kursus i BridgeCentralen og har været indsigt i både turneringer og bridgemater. Og der er indkøbt en øve-PC med et kursusprogram.
Det er stadig mit ønske at vi i bestyrelsen viser rettidig omhu og alle kender alle opgaver.
Andre kurser
Kulturen i Gladsaxe afholder mange gode kurser, samt lederakademi, som gennemføres af FIG, BUS og KULTUREN.
Det er et stort ønske fra jeres formand, at mange flere her fra vil deltage i Lederakademi.
Bestyrelsens ansvar – Søborg Bridgeklub
Bestyrelsen har et stort ansvar – både overfor vore medlemmer, som skal føle sig velkomne og trives i et godt miljø – men også overfor kommunens lokaler, som bliver stillet til rådighed for vores klub.
Fremtiden for Søborg Bridgeklub
Vore mål vil altid være – at gøre det lidt bedre. Men vi tager de udfordringer, der måtte komme, som nye arbejdsopgaver.
Vore mål er ikke at blive større og større, men blive bedre og bedre til at løse vore opgaver på en for medlemmerne tilfredsstillende måde.
Og vi sætter al vor lid til et godt samarbejde med Gladsaxe Biblioteks medarbejdere, Telefonfabrikkens ledelse og Gladsaxe Kommune.
UDVALG
Festudvalg: Elsebeth Hansen, Ulla Danielsen og Anny Kærsig
Til slut vil jeg takke alle en god sæson, som desværre går alt for hurtig - og takke de mange frivillige , der hjælper med alle de arbejdsopgaver, der følger med i en frivillig forening.
Jeg vil ønske en god sommer til alle – og håber at vi mødes til næste sæson og ved vore åbne huse
Beretningen godkendt
Herefter overlod Edel Trolle beretningen til forsamlingen. Der var ingen spørgsmål eller bemærkninger til beretningen.
Dirigenten konstaterede herefter, at beretningen var godkendt.
- Kassereren aflægger regnskab
Torben Andersen aflagde regnskab, som udviste et samlet underskud for klubben på ca. kr. 65.500, hvilket var ventet på grund af jubilæumsfesten. Herefter blev regnskabet overladt til forsamlingen, hvor der ingen spørgsmål eller bemærkninger var. Regnskabet blev godkendt.
- Kassereren fremlægger budget
Torben Andersen fremlagde forslag til budget, og forslag til kontingentet for næste sæson.
Budgettet blev godkendt. Kontingentet blev fastsat til kr. 650 for det første hold, og kr. 550 for hvert af de efterfølgende hold. Dertil skal betales kontingent til DBF (primær eller klubmedlem) – dette kontingent fastsættes primo juni.
- Indkomne forslag
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet nogen forslag.
- Valg af bestyrelsen
Formand: Edel Trolle – blev genvalgt Næstformand: Svend Kvorning – blev genvalgt Kasserer: Torben Andersen – blev genvalgt Turneringsleder: Torben Andersen – tirsdag blev genvalgt
- Svend Kvorning – mandag, tirsdag og fredag blev genvalgt
Bestyrelsesmedlem: Winnie Bach – blev nyvalgt
Erik Piechnik – blev genvalgt
Suppleant: Ruth Cyano – blev nyvalgt
Valg af revisor: Knud Mosekjær – blev genvalgt Valg af suppleant: Anders Schou – blev genvalgt
Valg af festudvalg: Ad hoc – ingen valgt
- Eventuelt.
Marianne Hougaard spurgte, om det var muligt i god tid at udmelde, om der blev spillet bridge i uge 42 (efterårsferien). Bestyrelsen vil sørge for i god tid at meddele dette, hvilket tillige vil omfatte vinterferien i uge 7.
Kirsten Olsen takkede på medlemmernes vegne Edel Trolle for hendes store indsats, og hendes udvikling af klubben fra ca. 40 til over 200 medlemmer samt de veltilrettelagte turneringer, hvorpå Kirsten Olsen overrakte Edel Trolle en gave og en buket blomster, som Edel Trolle takkede for. Ligeledes takkede Kirsten Olsen Svend Kvorning for hans arbejde i klubben.
Tomas Berg konstaterede herefter, at der ikke var yderligere til generalforsamlingen.
Edel Trolle takkede dirigenten for veludført arbejde.
Generalforsamlingen afsluttet kl. 19.40.
Torben Juhl Andersen
Referat fra Søborg Bridgeklubs generalforsamling
Søborg Bridgeklub
Den 26. april 2016 kl. 19
Edel Trolle bød velkommen til Søborg Bridgeklub 84. generalforsamling.
- Valg af dirigent
Tomas Berg blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med klubbens vedtægter, og dermed lovligt kunne afholdes.
- Valg af referent og stemmetællere
Torben Andersen blev valgt som referent. Som stemmetæller blev Svend Kvorning og Erik Piechnik.
- Bestyrelsens beretning v/formanden Edel Trolle aflagde beretning.
Den 26. Beretning fra ETs hånd
Det har været en god sæson - nr. 84
Onsdag og fredag er ved at finde sig tilrette i Bibliotekets store sal og lille sal til undervisningsholdet efter flytningen fra Borgernes Hus.
Bedst som vi troede, at vi aldrig mere skulle tale om røggener opstod problemet med e-cigaretter. Det er nu også løst.
Først lidt om
Medlemstallet. Har været:
Tirsdag: Har vi været 88 medlemmer.
Fredag: 72 medlemmer –
Mandag: 56 medlemmer
Onsdag: 40 medlemmer
Onsdag eftermiddag: 7 kursister.
Turneringerne:
Turneringerne er afhængigt af antallet af antal medlemmer. Bestyrelsen lægger turneringsprogram og budget med en ukendt faktor – hvor mange rækker har vi medlemmer til? Antal spil pr. spilledag er afhængig af den tid vi har lokalerne?
Nu er godt, at der er handicapberegning ved Monrad-turneringerne. Det er en forbedring og denne turneringsform kan nu bruges tilfredsstillende.
Bestyrelsen bestræber sig for at tilrettelægge turneringerne til alles glæde og ønsker.
Den 6/3 samledes spillere fra klubbens alle 4 hold til en hyggelig forårsturnering. Sølvpoint turnering. Næste år bliver det den 12/3 – lokalerne er booket.
Og vinderne var:
EDB-givne kort
Det er stadig Svend Kvorning og undertegnede, der lægger kort tirsdag fra kl. 16.00 til ca. 18.10. Vi har fået vis rutine, så der ikke er ret mange fejllægninger.
Og hvis nogen har lyst til at prøve at lægge kort er de velkomne.
Bridgemate, ny PC’er, EDB-Programmel og øvrigt materiel.
Der er indkøbt nye mater til Telefonvej, og nye mater påtænkes at blive indkøbt til Bibliotekets hold. Dette med henblik også på guldpoint-turnering ved 85 års jubilæum.
Der er indkøbt nye borde ved flytning fra Borgernes hus.
Præmier.:
Vi har uddelt mange flasker. Vi indkøber hos Baze, som leverer og sætter vores logo på.
Der skal nu indkøbes 150 flasker ved hver bestilling. Disse leveres af 2 gange, da vi ikke har skabsplads nok.
Andre turneringer:
Det gælder for distrikts- og forbundsturneringer. Bestyrelsen har afstukket regler for disse tilskud: Hvis man vil kvalificere sig til finaler, gives der kun tilskud til kvalifikation én gang. Og kun for rene Søborg par/hold
Husk også at benytte Jer af tilbud om rejsegodtgørelse ved deltagelse i Svendborg – også kun, hvis det er Søborg Bridgeklub, der spilles for. Og man er kvalificeret til DM Det drejer sig om 200 kr. i tilskud
Internet
Alle resultater ligger således på vor hjemmeside www.bridge.dk/2184 / så snart en den pågældende dags resultater er opdateret sendes disse til hjemmesiden.
Undtagelsesvis for holdturneringer, da der simpelthen ikke er tid inden vi skal forlade lokalerne – maternes slukkes senere end til parturneringer og regnskaberne skal afstemmes med både holdkammerater og modstandere. Det betyder oftest hjemmearbejde.
Øl og vand
Jørgen Laursen har haft det store arbejde med at slæbe øl til mandag og tirsdags holdene og nu også til fredagsholdet. Det er vi glade for og vi kvittere gerne med et par flasker vin til dem.
Substitutter
Det er en fantastisk stor hjælp, hvis medlemmerne selv finder substitutter – og det gør de for det meste. Det sker, at jeg træder til.
Oprydning.
Mange hjælper til med bordene, og man rydder selv bordene.
Opstilling af bordene
Med 3-4 borde i det lille lokale, passer det udmærket til 18 borde opstillet i fællesrummet. Torben Andersen står for dette store arbejde og tak for den indsats og et par flasker. Efter, at der ikke mere bruges klemmer til meldekasserne har det sparet os ½ time ved opstillingen.
Mandag står Svend Kvorning for opstilling.
Onsdag er det Svend, der har ansvaret for opstilling af materiel med hjælp fra flere medlemmer.
Fredag er det også Svend Kvorning med hjælp fra Bent Aasted og Jørgen Laursen, samt flere. Vi siger også her tak for den store hjælp.
Kaffebrygning/oprydning
Tirsdag har det i flere år været Torben, der stod for kaffebrygning. Fra februar har Britt Spelmann overtaget brygningen og mandag har Winnie Bach brygget kaffen. Stor tak til dem begge.
Onsdag og Fredag har vi siden december kogt vand og brugt nesscafé. Håber det bliver til at
Rådhuscaféen leverer kaffe fremover.
Kassererjob
Torben har kassererjobbet i sæsonen. Ham hører vi på senere.
De daglige indkøb for mandag og tirsdag foretages af Torben. For onsdag og fredag indkøber Svend. Ved afslutninger indkøber ET det fornødne til samtlige holds afslutninger.
Turneringslederjob
Om tirsdagen har vi to uddannede turneringsledere. Det er Svend Kvorning og Torben Andersen. Om fredagen og mandagen er Svend Kvorning.
Lokaleindretning
Vi har de aflåste skabe, vi behøver. Til vinpræmier, kopimaskine, materiale, øl og vand og skabe i køkkenet. Desværre kan vi ikke få skabe til vort materiale, men samler det på en transportvogn, som sættes i depot af vagterne.
Tyveri
Kan vi ikke helt undgå – men pas på Jeres ting.
Åbne huse
Maj, juni fra den 3/5. for tirsdage.
Maj og juni fra 6/5 for fredage på Biblioteket.
Det er annonceret i Dansk Bridge i maj bladet og juni bladet
KULTURFEST
I 2016 deltager vi igen i Kommunens budgetdag/Kulturfest også kaldet Gladsaxedagen. Lørdag den 27. august og jeg håber meget, at I vil komme forbi og få et spil bridge. Hvem har lyst til at deltage? Vi skal helst kunne stille op med 2 hold.
KURSUS for bestyrelse og suppleanter
Jeg ønsker at som minimum skal bestyrelsen håndtere Bridge Central, Bridgemater og kortsorteringsmaskinen . Selv om det ikke er den helt store videnskab, vil det være svært, dersom man bliver kastet hovedkulds ud i at skulle betjene disse ting.
Det er stadig mit ønske at vi i bestyrelsen viser rettidig omhu og alle kender alle opgaver.
Andre kurser
Kulturen i Gladsaxe afholder mange gode kurser, samt lederakademi, som gennemføres af FIG, BUS og KULTUREN.
Det er et stort ønske fra jeres formand, at mange flere her fra vil deltage i Lederakademi.
Bestyrelsens ansvar – Søborg Bridgeklub
Bestyrelsen har et stort ansvar – både overfor vore medlemmer, som skal føle sig velkomne og trives i et godt miljø – men også overfor kommunens lokaler, som bliver stillet til rådighed for vores klub.
Der har været et par fejlplaceringer af medlemmer i forkerte rækker. Det er mundet ud i stor utilfredshed, men på et så sent et tidspunkt, at det ikke kunne rettes.
Alle klubber kan komme til at lave fejl, men går det hen og bliver et problem, der omtales vidt og bredt i andre klubber, kan en klubs image, der er opbygget igennem f.eks. 85 år, ødelægges på et split sekund, og der skal igen mange år til at vinde et godt image tilbage. Måske endda 85 år. Bestyrelsen beder alle medlemmer om, at fremkomme med anke i tide, så der kan rettes op på fejl.
Hvordan undgår man gentagne fejlplaceringer? Således:
Ved at lægge startlisten til enhver ny turnering på hjemmesiden, så medlemmerne på forhånd kender placeringen, og derfor kan nå at råbe vagt i gevær, ringe og få det rettet.
Ny SKOLEREFORM – åben skole
Søborg Bridgeklub har ikke haft ressourcer til at gå ind i dette arbejde, men flere klubber rundt omkring i hele landet har fået gang i skolebridge.
Det er stadig min vision for fremtiden at få bridgen ind i skolerne i Gladsaxe.
Fremtiden for Søborg Bridgeklub
Vore mål vil altid være – at gøre det lidt bedre. Men vi tager de udfordringer, der måtte komme, som nye arbejdsopgaver. Og sætter al vor lid til et godt samarbejde med Telefonfabrikkens medarbejdere og Gladsaxe Biblioteks medarbejdere og den ny Rådhuscafé.
UDVALG
Festudvalg: Inga Nielsen og Hanne Christensen har meldt sig ud af festudvalget.
Så har vi to, der gerne vil være med til at lave fest for medlemmerne i
anledning af 85 års jubilæet, så meld Jer.
Til slut vil jeg takke alle en god sæson, som desværre går alt for hurtig - og takke de mange frivillige , der hjælper med alle de arbejdsopgaver, der følger med i en frivillig forening.
Jeg vil ønske en god sommer til alle – og håber at vi mødes til næste sæson og ved vore åbne huse
Herefter overlod Edel Trolle beretningen til forsamlingen.
Kirsten Olsen spurgte til en dato for jubilæumsfesten. Edel Trolle svarede, at datoen var ukendt, men formentlig i efteråret 2016.
Dirigenten konstaterede herefter, at beretningen var godkendt.
- Kassereren aflægger regnskab
Torben Andersen aflagde regnskab, som udviste et samlet overskud for klubben på kr. 4.070,27 mod et forventet underskud på ca. 18.000 kr.. Herefter blev regnskabet overladt til forsamlingen, hvor Vibeke Vestermark spurgte til behovet for 2 bankkonti. Det blev forklaret, at der kun var netbank til den ene konto. Regnskabet blev godkendt.
- Kassereren aflægger budget
Torben Andersen fremlagde forslag til budget, og forslag til kontingentet for næste sæson.
Flemming Houring spurgte, om der ikke skulle hensætte penge til guldpointsturnering. Torben Andersen forklarede, at turneringen først blev afholdt i næste regnskabsår.
Vibeke Vestermark spurgte, om der ikke skulle hensættes midler til festen.
Knud Mosekjær gjorde opmærksom på, at der var en pæn egenkapital at tage af.
Elsebeth Hansen spurgte, om det var rigtigt, at der kun var budgetteret med 1.200 kr. til generalforsamling/juleafslutning. Torben Andersen svarede, at der manglede et nul, og der skal stå 12.000 kr., og konstaterede, at det budgetterede underskud for 2016/17 ville blive på 18.695 kr. i stedet for et underskud på 7.895 kr.
Kirsten Rask gjorde opmærksom på, at kontingent til forbundet formentlig ville stige med ca. 20 kr., men beslutningen herom ville først blive truffet af forbundet i maj. Budgettet blev godkendt. Kontingentet blev fastsat til kr. 650 for det første hold, og kr. 550 for hvert af de efterfølgende hold. Dertil skal betales kontingent til DBF (primær eller klubmedlem) – dette kontingent fastsættes primo juni.
- Indkomne forslag
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet nogen forslag.
- Valg af bestyrelsen
Formand: Edel Trolle – blev genvalgt Næstformand: Svend Kvorning – blev genvalgt Kasserer: Torben Andersen – blev genvalgt Turneringsleder: Torben Andersen – tirsdag blev genvalgt
Svend Kvorning – mandag, tirsdag og fredag blev genvalgt
Bestyrelsesmedlem: Leon Wiwak– fredagsholdet – blev valgt
Erik Piechnik – mandagsholdet – blev genvalgt
Suppleant: Winnie Bach– blev valgt
Valg af revisor: Knud Mosekjær – blev genvalgt Valg af suppleant: Anders Schou– blev valgt
Festudvalg: Elsebeth Hansen blev genvalgt
Ulla Danielsen og X blev nyvalgt.
- Eventuelt
Birgitte Schulz-Møller spurgte, om det var muligt at få lagt substitutlisten ud på klubbens hjemmeside. Bestyrelsen ville overveje dette. Erik Skovfoged takkede på medlemmernes vegne Edel Trolle for hendes store indsats og veltilrettelagte turneringer, hvorpå Marianne Hougaard overrakte Edel Trolle en gave og en buket blomster, som Edel Trolle takkede for.
Tomas Berg konstaterede herefter, at der ikke var yderligere til generalforsamlingen.
Edel Trolle takkede dirigenten for veludført arbejde.
Generalforsamlingen afsluttet kl. 19.45.
Torben Juhl Andersen
Referat generalforsamling 2012
Søborg Bridgeklub
Referat af
Generalforsamling tirsdag den 24. april 2012
Edel Trolle, formand, bød velkommen til den 80. generalforsamling i Søborg Bridgeklub
Og gik straks over til dagsordenens pkt. 1
- Valg af dirigent – Jens Remtoft blev foreslået og valgt.
- Valg af referent – Mogens Hansen blev foreslået og valgt
- Valg af stemmetællere – Rigni Hamre og Oscar Ekstrøm blev valgt
Dirigenten forespurgt forsamlingen om der var nogen af de fremmødte, der medbragte
fuldmagter til brug for vedtægtsændringer. Edel Trolle havde 139 fuldmagter.
Den 3.4 2012 blev det meddelt mundtligt samt meddelt på startlisterne (På alle hold) at
der blev afholdt generalforsamling den 24.april, men ikke som det står i vedtægterne
”ved ophæng i klublokalet”.
Det blev foreslået, at man dispenserede fra vedtægterne og vente tilbage til dagsordenens
næste punkt
- Formandens beretning
Det har igen været en spændende sæson - nr. 80 med jubilæumsfest den 13. april og turnering den 20. maj
Først lidt om
Medlemstallet.:
Tirsdag: Har vi været 84 medlemmer.
Fredag: 64 medlemmer
Mandag: 44 medlemmer
Onsdag: 52 medlemmer
Onsdag eftermiddag: 14 kursister I alt 244 men 23 spiller på mere end et hold
Turneringerne:
Turneringerne er afhængigt af antallet af antal medlemmer. Bestyrelsen lægger turneringsprogram og budget med en ukendte faktor – hvor mange rækker? Og antal spil pr. spilledag? Det skal lykkes os at være ude af lokalerne inden kl. 23.00 , så der ikke er bøder. Og det er lykkedes – på bekostning af et større antal spil.
Den 10/3 samledes spillere fra klubbens alle 5 hold til en hyggelig forårsturnering. Sølvpoint turnering.
EDB-givne kort
Vi har i den forløbne sæson udelukkende spillet med EDB-givne kort. Niels Tofte og undertegnede lægger kort til alle hold tirsdag fra kl. 16.00 og det fungerer godt. Vi har de kort, der skal til. Kortmaskinen har drillet meget, men efter en tur til Asminderød kører den igen – nogenlunde.
Bridgemate, ny PC’er, EDB-Programmel. Bridgecentralen og hjemmeside
I hele denne sæson har vi benyttet Bridgecentralen til samtlige turneringer, medlemslister, ranglister og mesterpoint. Mesterpoint fra holdturneringen Tirsdag er endnu ikke kommet på plads i forbundet. Enden bliver nok, at de bliver lagt manuelt ind. Der sker automatisk opdatering, når programmet Bridge Central åbnes på PC’en
Bridgemate. Det fungerer godt både her og i Borgernes Hus. Der er 18 stk. i Borgernes Hus og 24 på Telefonvej.
Klubbens 80 års jubilæumsturnering den 20.maj 2012 anvender bridgemate.
Præmier.:
Vi har uddelt flere flasker end sidste år. Vi har ved indkøbene være meget prisbevidste, men vi har alligevel brugt flere penge.
Andre turneringer
Mange har gjort brug af klubbens tilbud om ½ deltagerindskud bliver betalt, såfremt Søborg Bridgeklub bliver repræsenteret. Det gælder for distrikts- og forbundsturneringer. Bestyrelsen har afstukket regler for disse tilskud: Hvis man vil kvalificere sig til finaler, gives der kun tilskud til kvalifikation én gang.
Husk også at benytte Jer af tilbud om kr. 300 til rejsegodtgørelse ved deltagelse i Vingsted – også kun, hvis det er Søborg Bridgeklub, der spilles for.
Foreningernes Turneringer. Har Søborg Bridgeklub ikke deltaget i denne sæson
Internet
Alle resultater ligger således på vor hjemmeside www.bridge.dk/2184 / www.soborgbridge.dk . Måske er jeg ikke lige hurtig efter hver spilledag.
Øl og vand/og brød
Jørgen Laursen har haft det store arbejde med at slæbe øl til os. Det siger vi ham tak for. Og har får et par flasker ved først givne lejlighed.
Substitutter
Det har været en fantastisk stor hjælp, at medlemmerne selv finder substitutter – for det meste. Det sker, at jeg træder til, men mindre og mindre. Og sådan skal det bare være. Det sker også, at jeg ikke kan skaffe substitutter, men er nødt til at lave om på turneringerne. Det er ikke tilfredsstillende, så endnu engang: forsøg selv at skaffe substitutter.
Oprydning.
Mange hjælper til med bordene, og man tager selv meldekasserne af. Her må jeg sige, at mandag, fredag og onsdag hjælper alle med oprydningen. Tirsdag går det nogenlunde, men kunne være meget bedre. Da det er de samme, der altid tager slæbet. Her henstiller jeg til dem, der måske godt kunne hjælpe lidt mere, så det ikke altid er de samme, der hjælper.
Opstilling af bordene
Med 3 borde i det lille lokale, passer det udmærket til 18 borde opstillet i alt i fællesrummet. Torben Andersen står for dette store arbejde og tak for den indsats.
Mandag opstiller formanden, men ikke i næste sæson, der beder jeg om frivillige til opstillingen. Fredag er Villy Sørensen og Svend Kvorning, samt flere. Vi siger også her tak for den store hjælp.
Kaffebrygning/oprydning
I hele denne sæson har Torben også klaret dette om tirsdagen. Mandag, fredag og onsdag står Otto Brokmann for kaffebrygning. Tak Otto
Kassererjob
Lone Boller kasserer. Vi har i løbet af året fået tilbagebetalt samtlige 220 kr. som var opkrævet for meget i tidligere sæson, hvor DBf pludselig ændrede opkrævningsmetode.
Turneringslederjob
Om tirsdagen har vi tre medlemmer, der har uddannet sig til turneringsledere. Det er Svend Kvorning, Torben Andersen og Niels Tofte. Om fredagen er det Niels Tofte og Svend Kvorning. Om mandagen beder vi Villy Sørensen om at være turneringsleder. Også uddannet som turneringsleder.
Lokaleindretning
Vi har de aflåste skabe, vi behøver. Til vinpræmier, kopimaskine, materiale, øl og vand og skab i køkkenet.
Nye lokaler for vore daghold
Der er nedsat en arbejdsgruppe til varetagelse af genhusning af grupperne i Borgernes Hus, og arbejder på en udvidelse af Café Drop In, så kan blive plads nok til 16 borde fredag. I dag kan der kun blive plads til 12 borde.
Har I et eller andet I mener ikke virker, må I endelig nævne det, så det kan bringes videre til centerlederen Ivan Klitte.
Rygning
Nu er det slut med rygning i alle lokalerne. Desværre må vi sende rygerne udenfor.
Åbne huse
Maj, juni og tre sidste tirsdage i august. De åbne huse indbragte tirsdag og fredag tilsammen kr. 22.000
Så det er annonceret i Dansk Bridge
KURSUS for bestyrelse og suppleanter
Jeg ønsker stadigvæk at flere skal sættes ind i Bridge Central, Bridgemater og kortsorteringsmaskinen . Selv om det ikke er den helt store videnskab, vil det være svært, dersom man bliver kastet hovedkulds ud i at skulle betjene disse ting.
Det er stadig mit ønske at vi i bestyrelsen viser rettidig omhu og mange kender alle opgaver.
Andre kurser
Kulturen i Gladsaxe afholder mange gode kurser, som Søborg Bridgeklubs bestyrelse og medlemmer kan have glæde af. Der bliver igen i 2012 mulighed for at deltage i et Lederakademi som bliver til i samarbejde Kulturen, FIG sporten og spejderne. Hvis I har lyst kan vi sende 1-2 til akademiet.
KULTURFEST
I august deltog vi i Kommunens budgetdag/Kulturfest også kaldet Gladsaxedagen. I år igen, hvis vi har ressourcer til det. Det er lørdag den 18. august og jeg håber meget, at I vil komme forbi og få et spil bridge. Hvem har lyst til at deltage? Den ta’r vi senere.
UDVALG
Vi har et festudvalg. Det består af Inga Nielsen, Hanne Christensen, Elsebeth Hansen og Leif Kristensen. Og måske vil de fortsætte! Og der er nedsat et turnerings-udvalg i forbindelse med 80 års jub. Turnering. Det er Torben, Svend og Erik og undertegnede. Vi ser om vi kommer til at mange hjælpere, så hvis nogen har lyst til at melde sig til et stykke arbejde lørdag den 19.maj og søndag den 20. maj. Jeg tror vi får meget brug for hjælp fra Jer.
Brugerundersøgelse
Jeg ville i grunden meget gerne have talt og god moral og bedre etik i almindelighed gældende for alle hold, men jeg håber at vore spørgeskemaer vil give os svarene.
Det er meget tydeligt, at det danske sprog og almindelig omgangstone lider under manglende respekt for andre. Vi har oplevet det nogle gange i Borgernes Hus overfor kommunens ansatte. At træde kommunalansatte over tæerne – verbalt – er lig med at træde en sovende panter på halen. Og vi er omgivet af kommunale ansatte – ikke kun i Borgernes Hus – når dagholdene flytter til Telefonvej vil der være endnu flere. Vi er afhængig af at have gratis lokaler i kommunens huse og taler én dårligt falder det desværre tilbage på hele Søborg Bridgeklub – det må vi huske på. Så jeg beder om, at man tænker på, at vi alle repræsenterer vores gamle klub.
Jeg håber meget, at der kommer mange udfyldte spørgeskemaer, så vi har bedre muligheder for at opfylde klubmedlemmernes ønsker for fremtidens Søborg Bridgeklub.
Fremtiden for Søborg Bridgeklub
Der er nok at arbejde for og med for den bestyrelse, der bliver valgt om lidt. Især ved klubbens 80 års jubilæums turnering.
Jubilæumsfesten løb af stablen den 13.april på Regatta Pavillonen. Bestyrelsen håber, at alle morede sig. Desværre faldt Inger Christiansen og måtte en tur på hospitalet og opereres.
Billeder og video af festen kan bestilles.
Vore mål vil altid være – at gøre det lidt bedre. Men vi tager de udfordringer, der måtte komme, som nye arbejdsopgaver.
Tilfredse medlemmer er positive medlemmer.
Jeg vil ønske en god sommer til alle – og håber at vi mødes ved vore åbne huse og til næste sæson. Til slut vil jeg takke hele bestyrelsen og medlemmerne for denne sæson - og takke de mange frivillige , der hjælper med alle de arbejdsopgaver, der følger med, når så mange medlemmer skal serviceres.
Spørgsmål til formanden:
Substitutliste som løsblad? Ja, det må vi nok gøre for fremtiden
Substitutter på hjemmesiden?
Det er ikke alle, der har en PC’er, så løsblade er ok
Beretningen godkendt
- Kassereren aflægger regnskab.
Lone Boller gennemgår regnskabet
Det blev bemærket, manglende dato for underskrift af revisror, samt manglende underskrift
af revisor på afdelingsregnskaberne.
Post i regnskabet på kr. 12.500 og resten hensat til jub.fest? Oscar Ekstrøm
Ja, jub. udgift er valgt taget i jub.året
- Budget fremlagt af kassereren – og
Herunder kontingent
Kontingent til Søborg Bridgeklub: 750 kr. pr. år + hhv 280 eller 60 kr. til DFB
Spiller man på mere end hold gives som vi plejer 650 for hold nr, 2
Mogens Olsen: Kun én gang, hvis vi spiller 2 gange .- Ja.
Formue kr. 119.000 hvad spares op til? Evt. til fester.
Knud Mosekjær: Foreslår kontingent ned med kr. 100.00 synes overskud er for stort.
Niels Jørgensen: Hold 2 også nedsat? Altså Kr. 650 for hold I og kr. 550 for hvert efter-
følgende hold.
Forslaget blev støttet og vedtaget.
7. Indkomne forslag
Forslag til vedtægtsændringer:

Efter utrolig megen snak om der var mødt tilstrækkelig med medlemmer op, som tillige med 139
afgivne fuldmagter. Mange kommentarer, men vedtægtsændringer blev vedtaget.
Dirigentposten blev herefter overtaget af Thomas O. Berg
8. Valg til bestyrelse
Valg til formand - Edel Trolle villig til genvalg –
Valg til næstformand – Torben Andersen villig til genvalg –
Valg til kasserer - Lone Boller villig til genvalg -
Valg til turneringsleder, tirsdag – Torben Andersen villig til genvalg –
Niels Tofte og Svend Kvorning
Valg af best.medlem, fredag – Svend Kvorning villig til genvalg
Valg af best.medlem, mandag – Erik Piechnik villig til genvalg.
Valg af bestyrelsessuppleanter:
Svend Kvorning – villig til genvalg for tirsdag –
Erik Piechnik – villig til genvalg for mandag.
Valg af revisor + revisorsuppleanter.
Knud Mosekjær – villig til genvalg
Mogens Hansen ikke villig til genvalg – Jens Otto Vinther foreslået og valgt.
Festudvalg: Bestyrelsen foreslår: Hanne Christensen, Inga Nielsen, Elsebeth Hansen og
Leif Kristensen – alle villige til genvalg
- Eventuelt
Da ikke flere ønskede at tage ordet erklærede dirigenten generalforsamlingen for afsluttet
og takkede forsamlingen for god ro og orden ved generalforsamlingen
Formanden overrakte de to dirigenter et par flasker rødvin og takkede for at have ledet mødet
|