§
1. Navn
Klubbens
navn er Lyngby Bridge Klub. Klubbens hjemsted er
Lyngby-Taarbæk Kommune.
§
2. Formål
Klubbens
formål er at samle bridgeinteresserede til regelmæssige
spilleaftner for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen
for bridge. Det er endvidere klubbens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig i og tage et medansvar
for klubben. Klubbens spillesæson er 1. september til 30. april.
§
3. Tilhørsforhold
Klubben
er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt
Nordsjælland og er som sådan underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer.
Klubben
er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende
regler.
§
4. Optagelse af medlemmer
Som
aktivt medlem kan optages enhver, der ønsker og kan medvirke til
opfyldelse af klubbens formål. Indmeldelse skal ske til bestyrelsen og er bindende for hele sæsonen. Bestyrelsen kan i
særlige tilfælde nægte en ansøger optagelse. Nægter bestyrelsen en ansøger optagelse, kan
ansøgeren kræve, at ansøgningen forelægges den førstkommende generalforsamling, hvor også den
optagelsessøgende har taleret. Bestyrelsen kan af kapacitetsmæssige grunde henvise optagelsessøgende til en venteliste.
Aktive medlemmer har mødepligt til de fastsatte spilletidspunkter og skal i tilfælde af forfald selv sørge for substitut.
Bestyrelsen kan optage passive medlemmer.
§
5. Udmeldelse
Udmeldelse
af klubben kan ske ved meddelelse til bestyrelsen og får
virkning fra førstkommende sæsonafslutning.
§
6. Udelukkelse og eksklusion
Et
medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion),
såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.
I
sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt,
inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.
I
sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endelig
afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som særligt punkt.
En
generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet
som ved ændring af klubbens vedtægter.
En
eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i
øvrigt til forbundets vedtægter §§ 13 & 14.
§
7. Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen
er klubbens øverste myndighed i alle
anliggender.
Ordinær
generalforsamling afholdes inden udgangen af april
måned.
Indkaldelse
med angivelse af dagsorden skal finde sted ved opslag i
klubbens spillelokale med tre ugers varsel.
Forslag,
som ønskes behandlet på den ordinære
generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag
og det reviderede regnskab kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest en uge før
generalforsamlingen.
Adgang
til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem
bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer der ikke er kontingentrestance.
En
rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de
fremmødtes antal, se dog §§ 17 & 18.
Beslutninger
træffes ved stemmeflerhed med undtagelse af afstemninger
om vedtægtsændringer og om foreningens opløsning jfr. §§ 17 & 18.
§
8. Dagsorden for ordinær generalforsamling
Den
ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde
følgende punkter til behandling:
Valg
af dirigent.
Formandens
beretning.
Årsregnskabet
og kontingentfastsættelse.
Indkomne
forslag.
Valg
af formand.
Valg
af 6 bestyrelsesmedlemmer.
Valg
af 3 suppleanter til bestyrelsen.
Valg
af 1 revisor og 1 suppleant.
Eventuelt.
§
9. Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen
ledes af en dirigent, der vælges af
generalforsamlingen, og som ikke er medlem af bestyrelsen.
Såfremt
dirigenten eller 5 medlemmer forlanger det, skal afstemning
ske skriftligt. Alle medlemmer, der ikke er i restance med betaling af kontingent, har stemmeret. Nye medlemmer for den kommende sæson
har ikke stemmeret på den ordinære generalforsamling.
Der
kan afgives stemme ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Et
medlem kan ikke besidde mere end 3 fuldmagter.
Over
forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol,
der underskrives af referenten og dirigenten. Referatet offentliggøres ved opslag i klubbens spillelokale ved følgende sæsons
start.
§
10. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær
generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af
bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer
skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.
Generalforsamlingen
skal afholdes senest fire uger efter begæringens
modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som
for den ordinære generalforsamling.
§
11. Særlige beslutninger
Såfremt
klubben afholder turneringer på flere spilletidspunkter,
vil deltagerne på det enkelte spilletidspunkt kunne træffe beslutning om forhold, der alene vedrører dem, såsom udgifter
til fortæring m.v. Såfremt bestyrelsen eller 10% af deltagerne på et spilletidspunkt ønsker det,
indkalder bestyrelsen til møde ved et ordinært spilletidspunkts begyndelse. Indkaldelsen skal ske ved opslag i klubbens
spillelokale med angivelse af forslagets indhold med mindst to ugers varsel. Afgørelser træffes ved simpelt
stemmeflertal.
§
12. Bestyrelse
Klubben
ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, der
vælges for et år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen
forestår klubbens drift, herunder at turneringerne gennemføres med tilstedeværelse af en turneringsleder for
hver række. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af særlige opgaver. Bestyrelsens medlemmer er kontingentfri, men
betaler for fortæring og lignende. Bestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde bevilge tilsvarende
kontingentfrihed fx til bronzepointføreren. Over bestyrelsens forhandlinger føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af de
deltagende bestyrelsesmedlemmer. Ved afstemninger i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende i tilfælde af
stemmelighed.
§
13. Spilleudvalg
Bestyrelsen
kan nedsætte spilleudvalg, der har ansvar for at
tilrettelægge enkelte turneringer samt forestå afviklingen heraf. Spilleudvalget har ansvaret for tilstedeværelsen af
turneringsledere. I et spilleudvalg skal mindst ét medlem være bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan nedsætte en
appelkomite på tre medlemmer
§
14. Regnskabsår
Klubbens
regnskabsår er 1. april - 31. marts, idet regnskabsåret
2009/2010 løber fra den 1. marts 2009 til den 31. marts 2010. Hvert år på den ordinære generalforsamling vælges for
2 år ad gangen 1 revisor og 1 suppleant for denne. De valgte revisorer kan ikke bestride andre tillidshverv i
klubben i funktionsperioden.
§
15. Fastsættelse af kontingent m.v
.
Generalforsamlingen
fastsætter medlemskontingentet for aktive og
passive medlemmer. Medlemskontingentet fastsættes for perioden 1. maj til 30. april. Der betales halvt kontingent af medlemmer under 25
år, som er under uddannelse. Betaling for særlige arrangementer, såsom juleafslutning og lignende,
fastsættes af bestyrelsen. For ethvert arrangement, der afholdes af Lyngby Bridge Klub eller i Lyngby Bridge Klubs navn, det være
sig som enearrangør eller i fællesskab med andre, udfærdiges et særligt regnskab over udgifter og
indtægter. Regnskabet indgår i klubbens årsregnskab. Klubben kan ikke deltage i arrangementer, hvor klubben ikke har et
økonomisk medansvar. Bestyrelsen kan bevilge tilskud til medlemmers deltagelse i turneringer arrangeret af Danmarks
Bridgeforbund.
§
16. Tegningsregel
Klubben
tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et
bestyrelsesmedlem, eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.
§
17. Vedtægstændringer
Ændringer
af vedtægterne kan ske på en generalforsamling,
når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.
§
18. Opløsning
Bestemmelse
om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt
indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af klubbens
stemmeberettigede medlemmer er til stede.
For
at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de
afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en ekstraordinær generalforsamling der ikke er
beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte
stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.
Eventuel
formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal
tilgå Danmarks Bridgeforbund eller en anden almennyttig dansk forening.
Vedtaget
på ordinær generalforsamling d. 29/4-2009.
Ændret
på ekstraordinær generalforsamling d.
26/10-2011.
|