Særlige foranstaltninger for at beskytte mod smitte med Covid-19
Mandagsafdelingen spiller i Lokale 1.1 og Lokale 1.2
Onsdagsafdelingen spiller i Lokale 1.1
Lokaleforhold
I Lokale 1.1 stiller vi borde op i 2 rækker, 4 i hver række, altså 8 borde.
I Lokale 1.2 stiller vi 2 borde op.
Spillerne skal hjemmefra orientere sig om, hvilket lokale de skal spille i. Fremgår af dagens
startliste på klubbens hjemmeside.
Adgangsforhold til Lokale 1.1. Indgang skal finde sted via glasyderdøren.
Inden for døren vil man finde dagens startliste samt håndsprit.
Der anbringes to bøjlestativer i lokale 1.1 i gangarealet mellem de to rækker borde. Disse
bøjlestativer vil blive kørt uden for lokalet, inden spillet begynder.
Det forudsættes, at spillerne ved ankomst går direkte til deres plads, dog med mulighed for
samtaler undervejs under overholdelse af 1 meter-kravet.
Udgang efter spillet finder sted via garderoben foran lokalerne og derfra gennem bygningen.
Adgangsforhold til Lokale 1.2. Ind - og udgang skal finde sted gennem bygningen via
hovedindgangen, og spillerne skal benytte den sædvanlige garderobe i gangarealet foran
spillelokalerne. Her finder man dagens startliste samt håndsprit.
Flasker med håndsprit vil blive sat ved alle spillebordene. Det forudsættes, at alle spillerne
som minimum spritter hænder ved rundeskift.
Adgang til toiletter og café. Det forudsættes, at spillerne viser hensyn ved passage i de
smalle gangarealer og overholder 1 meter-kravet.
Idrætscentrets rengøring af lokaler, herunder toiletter, lever op til myndighedernes krav.
Skærme. Onsdagsafdelingen benytter plexiglasskærme af den type, som Bridgeforbundet forhandler.
Mandagsafdelingen benytter ikke plexiglasskærme.
Meldekasser. Rammer med meldekasser fremsætter vi ved indgangene til spillelokalerne.
Ved ankomst tager spillerne en meldekasse, som de hele dagen tager med rundt ved rundeskift
og sætter tilbage ved udgangen efter spillet. Der findes separate meldekasser til mandags - hhv. onsdagsafdelingen.
Bridgemates behandles af N, og Ø nikker til det indtastede.
200925/OF
Meddelelse fra formanden
Birkerød Bridgeklub, d.9. juni.
Kære medlemmer. Efter nogle måneder, hvor meget har været lukket ned, er der som bekendt kommet gang i oplukningen af Danmark. Indendørs sportsaktiviteter er i gang, og forsamlinger på op til 50 personer er tilladt.
Betyder det så, at vi kan starte op med det samme, og gå i gang med sommerbridge? Formelt set vil det formentlig være muligt under iagttagelse af afstandskrav og med afspritning af hænder og kort etc. I praksis mener jeg, at dette vil være for tidligt, og at risikoen fortsat er for stor til at vi starter op, ikke mindst set i lyset af, at mange medlemmer er i risikogruppen.
Jeg blev ringet op af en ældre herre, der ikke er medlem af klubben, men som har spillet sommerbridge hos os i mange år. Han sagde: "Skal vi så komme i gang med sommerbridgen. Jeg er klar til at komme i morgen."
Modsat har jeg talt med medlemmer af klubben, som ikke mener, at det er forsvarligt at starte op før der er fundet en brugbar vaccine, som er tilgængelig for alle. Dette er en forståelig holdning, da vi ikke skal sætte vores liv på spil for at dyrke vores hobby.
Men hvad siger Bridgeforbundet? Det er ikke helt nemt at tolke de anbefalinger og forbehold der gives på DBF's hjemmeside.
Konklusionen er derfor, at vi indtil videre har valgt at se tiden an. Når vi kommer længere hen på sommeren, vil vi tage stilling til hvornår (eller om) vi kan starte den nye sæson op.
Hjemmesiden vil blive opdateret, når der er noget nyt. Hvis I skulle have lyst til at spille bridge på nettet, er dette muligt på BBO. Læs eventuelt om mulighederne på Bridgeforbundets hjemmeside.
Jan Petersen, formand.
|