Generalforsamling - april 2025

Ballerup Ældrebridge Generalforsamling den 28. april 2025 på Tapeten lille sal

Kl. 11.30




Referat fra ordinær generalforsamling i henhold til klubbens vedtægter §8


Dagsorden til generalforsamlingen


  1. Valg af dirigent

Torben Strauss blev valgt


  1. Formandens beretning


Beretningen var koncentreret om den betydelige usikkerhed omkring lokalerne på Tapeten. Det har bl.a. haft betydning for at klubben har skiftet starttidspunkt.

Herudover var der en gennemgang af de gennemførte forskellige turneringsformer:

  • Ordinære parturneringer
  • Ordinær holdturnering
  • Alle mod alle turnering
  • Enkelt dags turneringer
  • Særlig parturnering


I beretningen indgik tillige emner, som blev drøftet under eventuelt”:

  • Starttidspunkt skal vi fortsætte med kl. 11.30.
  • Er det relevant at overveje en sammenlægning med Ballerup Bridge Club
  • Bør vi overveje at have et max-tal for antallet af medlemmer
  • I vedtægterne står der vi skal have et spilleudvalg, der står for tilrettelæggelse af spilleplan. Det har vi ikke haft, men det er måske en god idé.


Beretningen blev godkendt


  1. Aflæggelse af regnskab ved kassereren

Enkelte poster i regnskabet blev gennemgået. Regnskabet godkendtes


  1. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsens indstilling om uændret kontingent for 2025/26 godkendtes. Det er bestyrelsens forventning at det på sigt er nødvendigt med en kontingentstigning


  1. Budget for den kommende  sæson

Udkastet til budget for 2025 godkendtes



  1. Valg til bestyrelsen

Inger Lantz Nielsen, Ole Aaby og Denis Fridahl blev genvalgt.


  1. Valg af suppleant til bestyrelsen

Ella Aaby blev genvalgt.


  1. Indkomne forslag

Intet til behandling


  1. Valg af revisor

Torben D. Hansen blev valgt


  1. Valg af revisorsuppleant.

Jytta Termansen blev valgt.

  1. Eventuelt

Der var overvejende stemning for at fortsætte med kl. 11.30 som starttidspunkt.

Det kan godt være det er relevant at drøfte sammenlægning med Ballerup Bridgeklub, men det er ikke aktuelt.

Der blev ikke sat et maksimal antal medlemmer i klubben så længe der ikke er 80 medlemmer.

Der var opbakning til at nedsætte et spilleudvalg. Udover Ole Birch har Charlotte Engvold og Ege Christiansen meldt sig til at være i udvalget.




Referent

Anders Mortensen



BridgeCentral, 14. maj 2025