Jubilæumsturnering

One-Eyed Jacks 25+1 års jubilæum.

Vi fejrer vores jubilæum med en holdturnering over 2 dage plus middag & fest lørdag aften.
Åben for tilmelding fra klubbens medlemmer og venner.

Det hele løber af stablen fredag 26. og lørdag 27. maj, så har I søndag til at hvile ud i.

Holdturneringen fredag og lørdag afholdes i vores sædvanlige spillelokaler Blakset Bridgecenter.
Spilstart fredag kl 13:00 - slut ca. kl 22:00.
Spilstart lørdag kl 10:00 - slut ca. kl 16:00.
Endeligt program foreligger, når alle hold er tilmeldt.

Festen lørdag kl 18:00 afholdes i lokaler ude i byen. Aftalen er ikke helt på plads, I hører nærmere lige så snart den er i hus. Dog kan vi afsløre så meget, at arrangementet inkluderer middag, drikkevarer (vin, øl & vand) og dj. Spiritus dog for egen regning.

Deltagelse for spillerne er inkluderet i turneringsgebyret, som er 600 kr. pr. spiller. Man kan tilmelde sin bedre halvdel til middag & fest for beskedne 200 kr.

Der vil være præmier til de 3 bedst placerede hold i turneringen. Desuden præmieres bedste samlede multi.

Tilmelding til lskaanning@gmail.com senest d. 1. maj 2017.

Seneste betaling: 1. maj 2017.



BridgeCentral, 29. august 2021