GF ref. 30.9.19

Referat fra Generalforsamlingen Bridgeklubben, Club Tee Dragør Golfklub

Mandag den 30. september 2019

Dagsorden.

  1. Valg af referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Godkendelse af budget
  6. Forslag til turneringsplan
  7. Indkomne forslag
  8. Valg af kasserer
  9. Valg af substitutleder
  10. Valg af sekretær
  11. Eventuelt, herunder valg af festkomité.


1. Valg af referent:

Sara Nielsen vælges.


2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år v/Arne Sørensen:

Atter et år er gået, og vi står overfor en ny bridgesæson. Det foregående år er forløbet efter den slagne vej så godt som. Der skete jo et opbrud af par, men det ser ud til, at tingene er faldet på plads så vi igen får ro på.

Bernhard og Birgitte har valgt at melde sig ud, idet de er flyttet længere nordpå. De stiller dog op som substitutter. Her fra Generalforsamlingen skal der lyde en stor tak til Bernhard, som i rigtig mange år har været en drivende kraft i Club Tee.

Året gik som det plejer med de turneringer, som vi plejer at have. Dog med den ændring, at vi spillede kvalifikation to gange, som vi opfattede det, blev det taget godt imod. Der har været god feedback på metoden så den fortsætter vi med. Vi finder den også i god sammenhæng med, at vi har lidt at fejre hver spilleaften og samtidig får vi præmierne fordelt lidt bredere.

Det skal nævnes, at antallet af flasker vin er det samme i den nye form som i den gamle.

Golf/bridge. Det lykkedes med hiv og sving at vi blev nok til golf og bridge. Det syntes mere humant med 9 huller golf. Lidt uheldige at IT funktionen svigtede os, men ved en fin indsats af Preben lykkedes det, at vi fik håndscoret tak for det.

Sidste år fik vi så gang i de nye Bridgemates. Samtidig ændrede DBF deres systemer. Denne cocktail gav nogle udfordringer, men overordnet har vi nu stor glæde af vores Bridgemates.

At det kommer til at køre i år tror vi på med baggrund i, at vi har købt en ny PC. Freddy vil dog tale med DBF, idet net forbindelsen til Bridgecentralen ikke er særlig god.

Endelig skal vi jo ikke glemme det sociale. Vi har holdt 2 fester, jul og afslutning. Det har været meget vellykkede fester, som vi bestemt skylder Birgitte og Mona en stor tak for. Vi kommer jo senere til nedsættelse af festudvalg og håber meget på, at nogen melder sig. Mona og Birgitte har truet med at de vil stoppe


3. Godkendelse af det reviderede regnskab:

Det godkendte regnskab/budget er delt ud til alle. Dem der ikke er tilstede i dag, kan se regnskabet på Club-Tee`s hjemmeside.

Næste års budget er lagt med udgangspunkt i uændret kontingent.

Mariann gennemgår regnskabet punkt for punkt. Regnskabet godkendes.


4. Fastsættelse af kontingent.

Foreslås uændret og godkendt.

(Der er lagt et skema på hjemmesiden, hvoraf det fremgår, hvad hver enkelt skal betale. Kontingentet bedes betalt i løbet af oktober måned. Reg.nr. og konto nr. fremgår også af skemaet.)


5. Godkendelse af budget:

Budgettet gennemgås v. Mariann og godkendes.


6. Forslag til Turneringsplan v/Freddy Engelstrup.

Turneringsplanen er lagt ud på hjemmesiden, og er identisk med foregående års turneringsplan med den undtagelse, at sæsonen er forlænget med 1 uge, dvs. at vi har afslutning primo april.

Turneringsplanen godkendes.


7. Indkomne forslag:

Der er kun kommet et forslag, gående ud på, at vi starter spillet tidligere.

Der er ikke flertal i bestyrelsen for at starte tidligere. I forvejen møder bestyrelsen ca.1 time før, dvs. kl. ca. 17.30 for at klargøre aftenens spil. Dvs. at man hvis man ændrer mødetidspunktet -  skal spise aftensmad tidligt på eftermiddagen.

Begrundelsen for ønsket om at starte tidligere er bl.a. at det meget sent og mørkt at køre hjem kl. ca. 22.30.

Det er lige så mørkt at køre hjem, kl. 21.00. Dertil kommer at der er er par stykker i klubben, som stadig er i arbejde og som har svært at møde kl. f.eks. KL 16.30, det samme gælder vores substitutter.

Forslaget sendes til afstemning, og der er klart flertal for at bibeholde den nuværende starttid kl. 18.30.


8. Valg af formand:  Arne modtager genvalg og vælges.


9. Valg af turneringsleder: Freddy modtager genvalg og vælges.


10. Valg af substitutleder: Dina modtager genvalg og vælges.


11. Eventuelt herunder nedsættelse af festkomite.

a) Festudvalg:

Birgitte og Mona har ønsket en pause, en stor tak til dem for de arrangementer de har stået for.

Vi afventer nu, at der er et par stykker der melder sig.

b) Præmier:

Arne sender en liste rundt, hvor man kan sætte et kryds ved rødvin eller hvidvin hvis man skulle være så heldig/dygtig at vinde.

c) Bridgelokale:

Birgitte (Restauranten) stopper pr. 1. januar. De første gange kommer vi til at sidde udenfor restauranten i mellemgangen, da der er arrangementer i restauranten.

Det er jo ikke optimalt, der er en del træk, det er koldt og en del forstyrrende gennemgang. Birgitte har kontrakt på, at det er hendes restaurant og hendes lokale.

Vi er jo en del af golfklubben og bruger lokalerne fra september til primo april.

Førhen var det sådan, at vi havde ret til at sidde i restaurantens lokale.

Arne er i dialog med Torben, specielt nu - hvor der skal forhandles en ny kontrakt med en ny forpagter af restauranten.


Jørn Devantier tilbyder at der er et par stykker der møde noget før, for at flytte de store borde i restauranten og placere de mindre bridgeborde i stedet. Bordene er tunge, og p.t. ved vi ikke om det kun handler om 2 eller 3 spilleaftener. Men tak for tilbuddet.


Referent Sara Nielsen



BridgeCentral, 21. april 2021