[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

FTL-nyt nummer 8, november 1999

Denne side indeholder alle de artikler fra FTL-nyt nummer 8 som kan have generel interesse.

Indhold:


Sidste papirudgave

af Jesper Dybdal

Jeg regner med at dette nummer er det sidste FTL-nyt der primært udkommer på papir.

I kommende numre vil Internet-udgaven være den primære. FTLer der ikke har Internetadgang, kan naturligvis få en udskrift tilsendt fra sekretariatet. FTL-nyts adresse på Internettet er stadig http://www.bridge.dk/lov/tuk/ftlnyt - den bliver sikkert flyttet til DBF's websted relativt snart, men vil under alle omstændigheder altid kunne findes via http://www.bridge.dk.


Senest ændret 1999-11-22.


Ny udgave af turneringsledervejledningen

af Jesper Dybdal

Der er udkommet en ny udgave af vejledningen for turneringsledere i forbundets holdturneringer. Den bliver vistnok sendt ud sammen med dette FTL-nyt, og findes i øvrigt på Internettet på http://www.bridge.dk/lov/tuk/tl-vejledning-hold.html.

De væsentligste ændringer er:

I forbindelse med det sidste punkt vil jeg gerne indskærpe at det er turneringslederens opgave at sikre at såvel multiholdregnskaber som resultatblanketter er korrekt udfyldt inden de sendes til multiholdberegneren/DBF.

Vi hører jævnligt klager fra multiholdberegnerne over at blanketterne mangler navne, holdnumre, resultater, IMP-opgørelse, eller andre nødvendige oplysninger. TL skal dels forudfylde de faste oplysninger, dels tjekke at resten er ordentligt udfyldt af spillerne, og om nødvendigt sørge for at manglende oplysninger bliver tilføjet. Hvis det kan klares nemt ved at give blanketten tilbage til spilleren er der ingen grund til at give straf. Men hvis det ikke kan klares nemt, fx fordi spillerne er gået når man opdager det, giver man den straf som TR 2.3.1 foreskriver (½KP).

Husk også at notere det på resultatblanketten hvis der er udestående appeller eller hvis der er idømt straffe som fører til usædvanlige resultater.


Senest ændret 1999-11-22.


Det nye turneringsreglement

af Jesper Dybdal

Den eneste større ændring i TR i år er de helt nye substitutregler for holdkampe.

De væsentligste nyskabelser er:

Læs de ændrede dele af TR, især afsnit 2.11 og 2.1.

Læg ikke mindst mærke til 2.11.5: til gengæld for at substitutreglerne er blevet enklere forventes en TL faktisk at kunne fortolke dem på stedet. Hvis TL (eller en turneringsansvarlig) bliver spurgt om et hold må bruge en bestemt substitut, skal han kunne stille de nødvendige modspørgsmål (primært om grunden til at det er nødvendigt og om substitutten overholder kravene i 2.11.2), og derefter give et svar som er en gældende dom - dog under den forudsætning at holdets oplysninger om substitutten var rigtige.


Senest ændret 1999-11-22.


Bo Steensen overtager noget af JD's arbejde

af Jesper Dybdal

Vi har aftalt at Bo Steensen fra næste sæson hjælper mig med den del af TUK-arbejdet der går ud på at planlægge hvem der er TL hvor i forbundets holdturneringer.

Jeg vil naturligvis stadig være kraftigt involveret i det, fx er det stadig mit job at finde ud hvor, hvornår, og hos hvem kommende FTLer skal fungere som føl. Men det administrative arbejde med at styre kalenderen har Bo venligt tilbudt at påtage sig en hel del af.

Det betyder at det nok vil være Bo der ringer til en hel masse af jer i begyndelsen af hver sæson, og at det - fra næste sæson - er Bo (36 75 20 31, bo11@get2net.dk) man skal henvende sig til hvis man fx pludselig bliver forhindret i at tage en TL-tjans som man ellers havde meldt sig til.

Men ring endelig til mig hvis du gerne vil snakke om andre aspekter af TL-jobbet end det kalendermæssige!


Senest ændret 1999-11-22.


Rygereglerne skal håndhæves

af Jesper Dybdal

Jeg har ladet mig fortælle at der sidste sæson forekom følgende to hændelser:

TL tillader rygning

Ved DM for veteranpar tillod turneringslederen rygning i spillelokalet under spillet. Det er direkte i modstrid med TR 3.9 og er selvfølgelig ikke acceptabelt.

TL forbyder den blinde at gå ud for at ryge

Ved DM for mixedpar forbød turneringslederen spillere at forlade bordet for at ryge når de var blinde. Om dette siger TR 3.9.4: Meningen med det er at det normalt skal være tilladt for den blinde at forlade bordet for at ryge.

TL skal kun bruge sin ret til at forbyde det hvis der er en god grund: det vil i praksis sige hvis der er usædvanlig dårlige lokaleforhold som gør det specielt generende (dvs. væsentlig mere end i vores normale lokaler) at folk render ud og ind. Og i så fald bør man naturligvis også gøre noget for at sikre at de lokaler ikke bruges en anden gang.

(Jeg ikke om der faktisk var en god grund i det konkrete tilfælde ved DM-mix, og dette må således ikke betragtes som en kritik af turneringslederen dér.)


Senest ændret 1999-11-22.


Appelproceduren

af Jesper Dybdal

Som bekendt fik vi sidste år en ny appelprocedure.

Det har desværre vist sig i praksis at mange FTLer ikke kender den særlig godt. Jeg vil anbefale dem der ikke er helt fortrolige med proceduren at genlæse Håndbog for mundtlige appelkomiteer og artiklen Ny appelkomitestruktur og appelprocedure i sidste års FTL-nyt.

Begge dele er trykt i FTL-nyt nummer 7 fra 1998, og de kan findes på Internetadresserne

Desuden vil jeg lige nævne et par væsentlige punkter:
Senest ændret 1999-11-22.


Hvad med en tur som TL i udlandet?

af Jesper Dybdal

Såvel i Norge som i Sverige arrangeres der en hel uge hvor et antal mesterskaber afvikles samlet. I sommeren 1999 var Jens Ulrik Fougt en af turneringslederne i den svenske SM-uge, og som det fremgår af hans artikel andetsteds i dette FTL-nyt var han begejstret over oplevelsen.

Vi har allerede fået en henvendelse fra Norsk Bridge Forbund om at nogle få danske turneringsledere er velkomne til at deltage i turneringsledelsen i den norske bridgeuge næste sommer. Det foregår i Skien 2000-07-28 til 2000-08-06. Man får betalt hotel og forplejning samt et honorar på 5000 NOK, men skal selv betale rejsen. Interesserede kan henvende sig til Ib Lundby eller mig.

Den svenske bridgeuge 2000 foregår i samme periode som den norske; vi ved ikke om danske TLer bliver inviteret til at deltage i turneringsledelsen, men det er ikke utænkeligt, og betingelserne vil i så fald sikkert ligne de norske.

Jeg er i øvrigt meget enig med Jens Ulrik i at det ville være særdeles godt både for uddannelsen af FTLer og for fornøjelsen ved at være TL hvis vi gik over til at afvikle vores mesterskaber - eller nogle af dem - på lignende måde herhjemme.


Senest ændret 1999-11-22.


Mobiltelefoner

af Jesper Dybdal

Vi nærmer os nok det tidspunkt hvor vi skal til at have egentlige regler for anvendelse af mobiltelefoner ved bridgeturneringer. Men selv om vi ikke har egentlige regler endnu kan vi jo godt allerede nu forsøge at administrere problemet nogenlunde ens og i overensstemmelse med de regler vi sikkert laver til næste år.

Vores holdning er at vi ikke vil forstyrres mere end absolut nødvendigt af mobiltelefoner, men at vi alligevel gerne vil tage lidt hensyn til folk på tilkaldevagt.

Jeg tror derfor vores regler for forbundsturneringer bliver ca. som følger:


Senest ændret 1999-11-22.


Turneringslederkursus på FTL-niveau i Sverige

af Hans Folke og Ole V. Larsen

14-15 november 1998 afholdt Sveriges Bridgefederation utbildningshelg i Rimforsa syd for Linköping. På Rimforsa kursgård havde man samlet 60 mennesker, som fulgte 7 forskellige kurser; TUL-kurser på tre forskellige niveauer, tre kurser for bridgelærere og et for klubledere.

Kurset for TU-ledere på FTL-niveau havde samlet elleve deltagere, hvoraf én fra Trondheim og to, Ole V. Larsen og Hans Folke, fra DBF kreds 2. Hans-Olof Hallén og Freddy Friberg var fremragende ledere af kurset.

Kursus foregik helt overvejende som gruppearbejde i skiftende grupper, som tog stilling til konkrete appelsager fra Lagkommissionens arkiv. Hvert gruppearbejde bestod af 3-5 sager med fælles emne: alert, tøven og det modsatte, ændring af melding, fejlagtig forklaring, ubeføjede oplysninger og kulørsvigt. I mange opgaver skulle deltagerne både tage stilling som TU-leder, som medlem af en lokal appelkomite (MAK) og som national appelkomite.

Det faglige niveau var højt og kursusformen ideel. Der var virkelig tid og mulighed for at sætte sin kunnen på prøve og blive sikrere i svære situationer. Prøv denne sag. Den afgjorde det svenske holdmesterskab og diskuteres stadigvæk.

 
 
sp 6 4 3 2 
hj D 9 8 4 
ru
kl D 8 4 3
 sp B 8 
 hj E 6 
 ru K D 10 8 6 2 
 kl K 5 2 
  sp E D 10 7 5 
hj 10 7 3 2 
ru E B 
kl 7 6 
  sp K 9 
hj K B 5 
ru 7 5 4 2 
kl E B 10 9 
 
Syd Vest Nord Øst
1UT 1 D kl 2 D 3
pas pas pas
 
1. 12-14
2. Syd alerterede og forklarede at det viste ru og kl
3. Oplysningsdobling
 
8 stik +180.

TUL: NS spiller med Nilslands slinkningar, hvilket ikke fremgik af systemkortet og ikke blev nævnt ved bordet. N sagde, at han havde forsøgt at anvende 2kl som slink-melding, men ikke vidste, hvordan det skulle opfattes. N havde tydeligvis glemt systemet og gav forskellige versioner i forskellige situationer

NS: N meldte forkert. N passede til 2klD, da S præfererede til kl fremfor ru.
ØV: Det fremgik ikke ved bordet, at NS spillede med Nilslands. N har udnyttet, at S har præfereret mellem kl og ru.

TUL dømte, at ØV var blevet skadet, men at det var umuligt at konstruere, hvad der ville være hændt uden uregelmæssigheden (ved det andet bord spilledes 2sp. med 11 stik) og dømte +3 imp til ØV.

Appelkomiteen på stedet dømte, at ØV ikke var blevet skadet. ØV har haft adgang til NSs aftaler og har kunnet følge, hvad der skete. Resultatet +180 står ved magt.

Sagen gik videre til Lagkommissionen (som har betydeligt flere afgørelser pr. år end vores AK), som gik ned i en dybere analyse på spillet. Den kan læses i Svensk Bridge 1998:2. Man fandt, at ØV for 75 pct.s del havde lidt skade, og at de ville nå 3UT +9 (-600). For 25 pct.s del havde de ikke lidt skade (resultatet +180 står). Det ene ville give ØVs hold 9 imp og det andet NSs hold 9 imp. Således dømte LK at ØVs hold vinder 4 imp på spillet. Og bølgerne går fortsat højt i Sverige.

Kursets grundlæggende koncept, at sætte erfarne TULere sammen for at diskutere vanskelige appeller i en weekend, kan ikke roses nok, og det bør kopieres i Danmark. Vi har nok ingen overekspert på Halléns niveau, men mindre kan gøre det. Lad os finde 25-30 svære sager fra de seneste år og lave et kursus på baggrund af dem. Om vi ydermere kunne lokke vores egen Appelkomite til at komme og fortælle om deres linje i bl.a. tøvesager, skulle et sådant kursus nok kunne opfylde de krav om efteruddannelse af vore FTLer, som længe har lydt.

Afslutningsvis kan det nævnes, at kurset bekræftede fordommene om sprogproblemer i nordisk samarbejde: Svenskerne er svære at forstå (vi blev udsat for adskillige jävliga dialekter), og de forstår overhovedet ikke dansk.


Senest ændret 1999-11-22.


Rejseberetning, SM-Veckan i Skövde, 30/7 - 8/8 1999

af Jens Ulrik Fougt

Sveriges Bridgeforbund afvikler deres parfinaler i forlængelse af hinanden i løbet af en uges tid: SM-Veckan. Ved samme lejlighed afvikler man en holdturnering, Chairmans Cup og en lang række bronze- og sølvpointturneringer. Se programmet på Internettet:

I år havde man inviteret en dansk FTL til at deltage i turneringslederteamet, der talte 8 TL'ere.
Jeg deltog og det var en stor oplevelse! Lad mig starte fra en ende:

Spillestedet er fantastisk: Man spiller på Billingehus, der er et godt, stort hotel som udover en række indendørs aktiviteter er placeret midt i et stort rekreativt område med bl.a. udendørs svømmecenter. Der ligger desuden en campingplads ved hotellet. Selve spillestedet er den Blå Hal - en kvadratisk hal på ca. 1100 m2 gulv + 200 m2 udenomrum. Hallen har tidligere rummet 2 tennisbaner og der er derfor mellem 6 og 8 meter til loftet (og rygeforbud) Der kan stå 180 bridgeborde. Jeg havde et glimrende dobbeltværelse og den første weekend var min kone med på SBF's regning og jeg afviklede min fridag allerede den første lørdag og byttede en vagt søndag, så jeg reelt kun deltog i bordopstillingen fredag og i turneringen fra søndag eftermiddag.

Turneringsformen virkede i begyndelsen lidt forvirret, men det skyldes især at jeg er opdraget med det sportslige i højsædet - I ved: balance, skævhed og den slags - men det fandt man aldeles uinteressant her. Parfinalerne blev dog afviklet med et vist sportsligt islæt. Man havde kvalificeret sig i distrikterne og i åben par, for eksempel, deltog 164 par, der i 2 seedede grupper spillede alle mod alle over 81 runder à 2 spil med fælles top.

Sideløbende med finalerne afviklede man andre turneringer: Hver dag spillede man en parturnering over 11 runder á 2 spil med start kl. 10 og kl. 19 og kl. 15:30 startede man en parturnering over 42 spil (21 runder). Der var ingen tilmelding. Vi etablerede 5 rækker med mulighed for 20 borde, men "åbnede" kun 15 borde pr. række og et kvarter før start begyndte vi at genne folk på plads. Når én række var fyldt op til 15 borde startede vi bare den næste og når alle rækker havde 15 borde, åbnede vi ekstraborde indtil der ikke var behov/flere pladser. Skifteplanerne lå på bordene og vi vendte blot planen på det sidste bord, der så blev vendebord. Spillerne udfyldte en deltagerblanket, der lå på bordet og så gik det ellers løs. Vi startede præcist hver gang! Vi havde til hver række 15 eksemplarer af hvert spil og 1-2 kortbyttere. Det gik ret smertefrit. Når alle 5 rækker kørte fik spillerne resultater efter hver femte runde (når alle havde spillet samme spil). Rækkerne har separat beregning. Det er en praktisk måde at afvikle turneringen og der er tilsyneladende ikke nogen spillere, der interesserer sig for om alle møder alle og den slags detaljer. En enkelt gang blev det lidt forsinket og man afkortede bare turneringen en runde ligesom man i ugens løb fik at vide fra den svenske mesterpointkomite at man skulle spille flere spil for at kunne uddele sølvpoint og derfor udvidede sølvpointturneringerne med en runde. Intet problem!

Turneringsledelsen var som sagt lagt i hænderne på 8 TL'ere. Vi var ikke på arbejde på én gang - der var hele tiden en eller to af os der havde fri. Eneste undtagelse var åbenpar-finalen, hvor vi alle var aktive. Vi havde hver vores ansvarsområder. Jeg var chiefdirector for mixfinalen samt et par sideturneringer. Der var et par af TL'erne, der ikke i Danmark ville blive FTL'er, men det gjorde ikke det store, dels fordi de kunne passe de mindre sideturneringer, dels fordi der hele tiden var flere andre TL'ere at diskutere afgørelser med. Og her er jeg fremme ved det allerbedste ved den uge: En masse snak om afgørelser - både før de blev taget og efter - med andre turneringsledere. Der var ikke risiko for at stå alene med et problem - selv de mindste sager blev livligt drøftet med kolleger. Simpelthen alle tiders!

Svenskerne brugte ugen til at afprøve deres nye appelsystem med mundtlig appelkomité og da en del af deres appelkomitémedlemmer selv spillede var både den norske TL, Harald, og jeg indrulleret i AK. For sideturneringerne var vi jury og kunne appelleres videre mens vi for mesterskabsfinalerne var LovKommission og traf den endelige afgørelse. Som deltagere i LK var foruden Harald (når han ikke var inhabil) som oftest Tommy Gullberg og så havde vi H.O. Hallén som stum bisidder. Han var der for at overvære behandlingen på vegne af den svenske lovkommission, men deltog i spillet og således overhovedet ikke i vores behandling af appellerne. Det var gratis at appellere, men man risikerede fradrag i point. Det var naturligvis spændende at deltage i den opgave selvom det gik noget ud over spisepauserne. Måske var det lige lovligt spændende til slut: Den sidste søndag, i én af de sidste runder, kom en appel, der havde lidt overtoner af snyderianklage. Det er sådan set ikke noget problem i sig selv, men der sad jeg Palle alene i verden, som LK-formand uden menige medlemmer! Gullberg var taget af sted og Harald var dampet med et tog hjem til Norge. Nå, jeg valgte at sludre lidt med altid villige Strix-Brix (ja, Jens) på mobilen og fik også klaret den hurdle. Appellerne er for resten alle sammen offentliggjort: nummer 905 - 918, omend de ikke er beskrevet særligt grundigt.

Lad mig til slut komme med lidt spredt information:

og en konklusion:

Skal vi i Danmark have bedre og mere tilfredse turneringsledere skal vi lave noget tilsvarende - eller i hvert fald give TL'ere muligheden for at arbejde sammen. Diskussion af afgørelser udvikler!

Jeg er vildt begejstret! Hvis du selv vil ofre tiden og have en oplevelse er du velkommen til at ringe til mig og høre mere

Jens Ulrik - tlf. 5678 7654


Senest ændret 1999-11-22.