[ FTL-nyt oversigt ] [ Danmarks Bridgeforbund ] [ E-post til redaktøren: ftlnyt@bridge.dk ]

Det nye turneringsreglement

af Jesper Dybdal

En artikel fra FTL-nyt nummer 5, august 1996.


Den store ændring i det nye TR er de helt nye systemregler.  De har været omtalt i Dansk Bridge, og jeg vil derfor ikke gøre rede for dem her.

Derudover er der kun få og små ændringer:

1.1.1.2:
I divisionsturneringen skal man nu fremsende systemer til modstanderne mindst to uger før kampen (hvis man har forsømt at sende dem til DBF i tide).  Til gengæld må man ændre sit system undervejs i turneringen, hvis det nye system er tilladt i parturneringer og man fremsender det to uger før.
1.1.2.7 & 1.1.2.9:
DM-slutspillet spilles nu med kun 48 spil i semifinalen (men stadig 64 i finalen).
1.5.1:
I pokalturneringen skal man nu fremsende systemkort til modstanderne mindst en uge før kampen hvis man spiller systemer der ikke er tilladt i parturneringer.  Desuden anbefales det at man altid orienterer modstanderne om sine systemer.
2.4.1.2:
Den faste straf på 1KP for at lægge en hånd forkert i mappen på farlig vis er sat ned til ½KP; 1KP var urimeligt meget.  Straffen er stadig uafhængig af om det faktisk giver problemer ved næste bord, fordi vi håber at spillerne så måske med tiden vil lære at udvise en smule omhu når de lægger kortene tilbage i mappen.

FTL'er hvis klubhåndbøger er forældede kan få opdateringer ved at ringe til Steffen Holm Pedersen i sekretariatet (når man er i funktion som FTL skal man selvfølgelig have et opdateret TR ved hånden).


Senest ændret 1997-12-26 (konverteret 2000-04-29).