DBF6.7
 1.9.99bl.1


7. Rejse- og overnatningsgodtgørelse

7.0

Generelt

7.0.1

Hensigten med godtgørelse for rejse- og overnatning er at foretage en delvis udligning af omkostningerne ved deltagelse i de landsdækkende forbundsturneringer. Reglerne varierer afhængigt af den enkelte turnerings særlige forhold og uddybes i programmet for hver turnering.

7.0.2

Omkostningerne dækkes af DBF eller af spillerne via indskud til en rejsepulje.

7.0.3

Indskud og godtgørelse fra en rejsepulje beregnes pr. hold uanset antal spillere på holdet.

7.0.4

Ved beregning af kilometerafstand, anvendes Kort- og Matrikelstyrelsens længdeangivelser.

7.0.5

Godtgørelse for overnatning ydes, hvis afstanden fra hjemby til spillested overstiger 65 km. Maksimalt beløb fastsættes for hver sæson af DBF's turneringskomité.

7.0.6

Godtgørelse for rejse og overnatning kan ydes for befordring indenfor Danmarks grænser (eksklusive Færøerne og Grønland).


7.1

Parturneringer (DM-finaler)

7.1.1

Der ydes ikke godtgørelse for overnatning. Godtgørelse for rejse ydes alene for deltagere fra Bornholm samt for juniorer under uddannelse.

7.1.2

Følgende gælder for deltagere fra Bornholm:

 1.

Spilles finalen øst for Storebælt, ydes maksimalt dækning for rejse med skib Rønne-København og retur på 2. klasse i 2-køjerum.

 2.

Spilles finalen vest for Storebælt, ydes dækning for rejse med fly til grøn afgang Rønne-Kastrup og retur eller som 7.1.2.1.

7.1.3

Juniorer under uddannelse kan søge rejserefusion. Skriftlig ansøgning skal være DBF's sekretariat i hænde senest 10 dage før finalens afvikling og skal for at blive imødekommet indeholde:

 1.

Ansøgerens navn, adresse og klub.

 2.

Ansøgerens fødselsdag og -år.

 3.

Ansøgerens uddannelse og uddannelsessted.

 4.

DSB-station, hvorfra rejsen udgår, eller - ved egen transport - antal kørte kilometer samt oplysning om, hvem der kører sammen.


 DBF6.7
 1.9.99bl.2


7.2

Pokalturneringen

7.2.1

Uanset transportmiddel ydes eventuel bro- eller færgeafgift og godtgørelse for antal kilometer for den del af rejsen, der overstiger 200 km i alt tur/retur, regnet fra holdets hjemby til spillestedsby. Ved afstande mindre end 200 km tur/retur reduceres godtgørelse for eventuel udgift til bro eller færge.

7.2.2

I særlige tilfælde kan - efter aftale - togbilletter, minus et beløb svarende til godtgørelse for 200 km, refunderes mod indsendelse af billetterne.

7.2.3

Ved rejse mellem Bornholm og området øst for Storebælt refunderes maksimalt færge på 2.klasse incl. billigste køjetillæg (2-mands køjerum) for transport mellem Rønne og København. Videre befordring refunderes efter reglerne i 7.2.1. Rejses via Ystad, gælder alene reglerne i 7.2.1.

 

Ved rejse mellem Bornholm og området vest for Storebælt betales maksimalt fly til grøn afgang tur/retur mellem Rønne og lufthavnen nærmest spillestedet. Videre befordring refunderes efter reglerne i 7.2.1. Rejses via Ystad, gælder alene reglerne i 7.2.1.

7.2.4

Der ydes ikke godtgørelse for overnatning.


7.3

DM for klubber

7.3.1

Der ydes refusion efter reglerne for pokalturneringen, 7.2.


7.4

Divisionsturneringen

7.4.1

Til udligning af godtgørelse for rejse- og overnatning administrerer DBF en pulje, hvortil hvert hold sammen med turneringsafgiften indbetaler et beløb, der fastsættes med forudgående sæsons regnskab som rettesnor.

7.4.2

Indskud til rejsepuljerne beregnes pr. hold, ligesom godtgørelse sker pr. hold på 4 spillere.

7.4.3

Refusion for alle hold i 1., 2. og 3. division opgøres solidarisk i én pulje.

7.4.4

Efter hver sæson afsluttes regnskabet, hvis hovedtal tilsendes alle hold. Årets over- eller underskud for puljen overføres til den følgende sæson.

 

Puljernes økonomi vedrører således kun spillerne og indgår alene i DBF's regnskab af administrative grunde.

7.4.5

Uanset transportmiddel ydes eventuel bro- eller færgeafgift og godtgørelse for antal kilometer for den del af rejsen, der overstiger 200 km i alt tur/retur, regnet fra holdets hjemby til spillestedsby. Ved afstande mindre end 200 km tur/retur reduceres evt. godtgørelse for eventuel udgift til bro eller færge.


 DBF6.7
 1.9.99bl.3


7.4.6

Ved rejse mellem Bornholm og området øst for Storebælt refunderes færge på 2.klasse incl. billigste køjetillæg (2-mands køjerum) for transport mellem Rønne og København. Rejses via Ystad, gælder udelukkende reglerne i 7.4.5.

 

Ved rejse mellem Bornholm og området vest for Storebælt betales maksimalt fly til grøn afgang tur/retur mellem Rønne og lufthavnen nærmest spillestedet. Videre befordring refunderes efter reglerne i 7.4.5. Rejses via Ystad, gælder udelukkende reglerne i 7.4.5.

7.4.7

Hvis turneringsarrangementet strækker sig over mere end 1 dag, og man er berettiget til rejsegodtgørelse, eller afstanden mellem spillestedsby og hjemby er større end 65 km, kan ydes godtgørelse for overnatning for indtil 4 personer pr.hold.


7.5

Damedivisionerne

7.5.1

Damernes 1. og 2.division indgår i en pulje, og beregning sker analogt med reglerne i 7.4.

7.5.2

Kvalifikationsturneringen beregnes som en særskilt pulje, analogt med reglerne i 7.4.


7.6

Juniorhold

7.6.1

Godtgørelse for rejse og overnatning fastsættes før hver sæson i samråd med Juniorkomiteen.