DBF6.1
 1.9.98bl.1


1. Turneringsadministration

1.0

Generelt

1.0.1

DBF udskriver i hver sæson turneringer om danmarksmesterskaber i forskellige discipliner.

 

Kvalifikationsturneringer samt administration af afsluttende turneringsarrangementer kan jf. §10 i DBF's vedtægter udlægges til distrikterne.

1.0.2

Kun spillere, der er medlem af en klub under DBF, har ret til at deltage i forbundets turneringer og de hertil hørende kvalifikationsturneringer.

1.0.3

En spiller, der er spilleberettiget i henhold til pkt. 1.0.2, er også berettiget til at tilmelde et par eller et hold til deltagelse i DBF's kvalificerende turneringer i det distrikt, hvor hans klub er optaget.

 

Hvis spilleren er medlem af flere klubber, får han tilmeldingsret efter følgende regler:

 

a. hvis han kun er medlem af klubber i ét distrikt, har han kun tilmeldingsret her;

 

b. hvis han er medlem af klubber i flere distrikter, er han tilmeldingsberettiget i disse (se dog pkt. 1.0.4 og 1.0.5).

 

Tvivlstilfælde kan indbringes for DBF's hovedbestyrelse både af distrikt og spiller.

1.0.4

Et par skal tilmeldes i det distrikt, hvor begge spillere er tilmeldingsberettigede. Er parrets spillere tilmeldingsberettigede i hvert sit distrikt, kan de frit vælge mellem disse.

 

Et hold skal tilmeldes i det distrikt, hvor flest af holdets spillere er tilmeldingsberettigede. Hvis holdet har lige mange spillere fra flere distrikter, kan tilmelding frit ske i et af disse distrikter. Et hold kan nægtes tilladelse til suppleringer, der medfører ændring i dets tilhørsmæssige status.

1.0.5

Hvis en spiller deltager i samme turnering i flere distrikter evt. på forskelligt niveau, skal han inden turneringens start ved meddelelse til samtlige involverede distrikter fraskrive sig kvalifikationsret alle steder undtagen ét. Undlader han dette, anses han for at have fraskrevet sig retten i alle distrikter. En fraskrivning af kvalifikationsret omfatter også de øvrige spillere på holdet respektive parret.

1.0.6

Udskrevne turneringer skal bekendtgøres i Bridge Almanakken eller i Dansk Bridge. De væsentligste propositioner, tilmeldingsfrist, spilletidspunkter og gebyr, skal være oplyst.


 DBF6.1
 1.9.99bl.2


1.0.7

Tilmelding skal for turneringer, udskrevet direkte af DBF, ske skriftligt til DBF's sekretariat. Tilmeldingen skal indeholde navne på samtlige spillere samt adresse og telefonnummer på en for deltagerne ansvarlig person (for hold normalt holdkaptajnen). Denne er bl.a. ansvarlig for turneringsgebyret, rejsegodtgørelser og lignende mellemværender med DBF.

1.0.8

Turneringsgebyr og evt. bidrag til rejsepuljen skal betales samtidig med tilmeldingen, der i modsat fald ikke er gyldig. Betaling kan ske i vedlagt check eller pr. giro.

1.0.9

I officielle turneringer må kun benyttes spil givet til lejligheden, og udvælgelse må ikke finde sted. Det gælder dog ikke for specielle turneringer, fx udskrevne problemturneringer.

1.0.10

Der spilles i alle turneringer om mesterpoint efter de af mesterpointkomiteen fastlagte regler.

1.0.11

Den arrangerende organisation vælger, om der spilles med skærme, og om der arrangeres rama. Hvis der arrangeres rama for en kamp, har spillerne i åbent rum pligt til at deltage.