Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven
 
Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer i 2017-udgaven af bridgelovene, sammenlignet med 2007-udgaven. 2017-udgaven træder i kraft i DBf den 1. september 2017.
 
Først gennemgås de ændringer, som er interessante for alle bridgespillere. Bagefter gennemgås ændringer, der er særlig interessante for rutinerede turneringsledere. Punkterne er nævnt med de vigtigste ændringer først.
 
I enkelte af afsnittene er konsekvenserne af ændringerne ikke beskrevet færdig. Det skyldes, at nogle emner forventes belyst yderligere i løbet af august 2017. Denne artikel bliver løbende opdateret, efterhånden som disse afklaringer foreligger.
 
 
 
Ændringer, der vedrører alle bridgespillere
 
Jeg vil gerne have kortene spillet færdigt
 
Spilfører lægger ned og kræver resten af stikkene. En af modspillerne synes ikke, det lyder rigtigt, og siger: »Jeg vil gerne have kortene spillet.« Hidtil har det ikke været tilladt at spille videre. Hvis man ikke kunne blive enige om antallet af stik, måtte turneringslederen løse det. Det nye er, at det kan være lovligt at spille videre. Det kræver, at alle fire spillere (også den blinde) er enige om det, og bagefter gælder resultatet af spillet så uden hensyn til de oplysninger, der kan udledes af hele situationen (§ 68D). Hvis det er en modspiller, der har krævet stik, skal initiativet til at spille videre komme fra spilfører eller den blinde. Læg mærke til, at det stadig er normalt, at en af spillerne (også den blinde) forlanger, at turneringslederen afgør sagen, uden at der bliver spillet videre. Turneringslederen afgør i så fald sagen efter de samme principper, som vi kender fra 2007-lovene.
 
Jeg har forklaret forkert
 
Når man opdager, at man selv har forklaret forkert, skal man af egen drift rette forklaringen og sørge for, at turneringslederen bliver tilkaldt. Denne pligt har man også, hvis man glemt en alert, hvis man har alertet forkert, eller hvis man opdager, at man har glemt en væsentlig del af forklaringen. Hvis det er efter den afsluttende pas, skal man reagere omgående. Tidligere skulle man også reagere omgående, hvis det var før den afsluttende pas, men det nye er, at man også må vente til lige efter den afsluttende pas (§ 20F4).
 
Modspilleren må ikke vise den blinde sine kort
 
Den blinde må ikke på eget initiativ se en modspillers kort. Det nye er, at det nu også er forbudt for modspillerne at vise deres kort til den blinde (§ 43A3). Denne ændring er givetvis udløst af de snydesager, der er blevet kendt de seneste år.
 
Fejlgreb og fortalelse: Ikke længere krav af typen »uden tænkepause«
 
Når man har besluttet sig for at melde fx 1ut, men man ved en mekanisk fejl får 2ut op af kassen, er der tale om et fejlgreb. Hvis det opdages og man gør opmærksom på det, inden makker har meldt, er der tale om et fejlgreb. Det nye er, at der ikke længere er krav om, at man reagerer uden tænkepause (§ 25A1).
 
Når man som spilfører har besluttet sig for at spille fx H8 fra bordet, men man ved en fortalelse får sagt noget andet (fx »ruder otte«), skal fortalelsen rettes, hvis man gør opmærksom på den, før næste kort spilles fra spilførers egen hånd eller fra bordet. Det nye er, at der ikke længere er krav om, at man reagerer uden tænkepause (§ 45C4b).
 
Forbudt at spørge til meldingerne alene for at lokke modparten på glatis
 
Man må spørge til modpartens aftaler, når man er i tur. Men de spørgsmål, man stiller, er ubeføjede for makker og kan derfor begrænse makkers valgmuligheder. Man må ikke spørge alene med det formål at hjælpe makker. Det nye er, at man heller ikke må spørge alene med det formål at lokke en forkert forklaring ud af modstanderne (§ 20G2).
 
 
 
Ændringer, der vedrører turneringsledere
 
Denne liste fremhæver de ændringer, hvor turneringsledere med rutine fra 2007-lovene vil være tilbøjelige til uden videre at vide, hvordan en sag skal håndteres. Det drejer sig derfor især om punkter, hvor man som turneringsleder skal glemme det, man hidtil har gjort, og i stedet forsøge at opnå rutine i den nye måde at håndtere sagerne på.
 
Nyt begreb: tilsvarende melding
 
Begrebet »tilsvarende melding« er en ny opfindelse i 2017-lovene (§ 23), som skal benyttes i forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur. Ideen er, at hvis den fejlende i stedet for sin ulovlige melding afgiver en tilsvarende melding, kan meldeforløbet fortsætte uden restriktioner for den fejlendes makker.
 
En melding skal regnes for en »tilsvarende« melding, hvis den har samme eller lignende betydning som den oprindelige melding (eller som en af betydningerne af den oprindelige melding), eller hvis den har samme formål (fx at spørge efter majorfarver).
 
Eksempel 1: Nord er kortgiver, men Syd åbner 1ut (15-17) uden for tur. Vest accepterer ikke. Både Nord og Øst vælger at passe i det lovlige meldeforløb, og Syd åbner 1ut i 3. hånd. Hvis det stadig viser 15-17 i parrets system, har meldingen samme betydning som den ulovlige melding, og Nord er derfor frit stillet i resten af meldeforløbet.
 
Eksempel 2: Øst er kortgiver, men Syd åbner 1H uden for tur. Vest accepterer ikke. Øst åbner nu 1S, og Syd melder 2H ind. Dette er en tilsvarende melding, for Syd vil normalt have en åbningshånd til sin indmelding, selvom der undtagelsesvis kan være en smule mindre.
 
Eksempel 3: Øst er kortgiver, men Syd åbner 2D uden for tur, hvilket N-S spiller som Multi. Vest accepterer ikke. Øst åbner nu 1C, og Syd springer ind med 2S, spærrende. Dette er en tilsvarende melding, for en svag 2-åbning i spar er en af de muligheder, som den ulovlige melding kunne vise.
 
Eksempel 4: Nord åbner 1C, Øst melder 1S ind, og Syd svarer 1H, idet han har overset Østs indmelding. Vest accepterer ikke. Syd ændrer sin melding til en negativ dobling. Dette er en tilsvarende melding, fordi den også viser 4-farve i hjerter. Ganske vist ved Nord pga. 1H-meldingen, at Syd næppe har 4-4 i de røde farver, men denne forskel er ofte uden betydning, og derfor skal den negative dobling regnes for en tilsvarende melding. Hvis Syd i stedet ændrer sin melding til 2H, vil dette også være en tilsvarende melding, fordi 10+ og 5-farve også er en af de muligheder, som den oprindelige melding (1H) kunne vise.
 
§ 23C fortæller om muligheden for at justere scoren, hvis det viser sig efter spillet, at den fejlende side alligevel har tjent på uregelmæssigheden. Det svarer lidt til de hidtidige bestemmelser i § 27D. WBF vil formentlig i løbet af august 2017 komme med et fingerpeg om den nærmere brug af denne bestemmelse.
 
Justeret score: Nu (næsten) altid balanceret
 
Når turneringslederen justerer scoren, tager turneringslederen udgangspunkt i situationen lige før uregelmæssigheden fandt sted. På det grundlag skønner turneringslederen over, hvad spillets resultat ville være blevet, hvis meldingerne og spillet var fortsat uden uregelmæssigheden. Eventuel usikkerhed om udfaldet håndteres ved hjælp af vægtet score. Det nye er at den alternative (traditionelle) form for justeret score, hvor man for det meste afklarede tvivlstilfælde til fordel for den ikke-fejlende side, ikke længere er med i lovene. Alle turneringsledere skal derfor i fremtiden justere score på en afbalanceret måde, der kan ende med vægtet score (§ 12C). Den vægtede score er som udgangspunkt den samme til begge sider.
 
DBf's Turneringsbestemmelser indeholder allerede nu en nærmere vejledning i håndtering af vægtet score. Denne vejledning er altså nu relevant for alle turneringsledere. Den vil blive opdateret, men ikke ændret væsentligt pr. 1. september 2017.
 
Udspilsbegrænsninger
 
Reglerne for udspilsbegrænsninger, der følger af meldeforløbet, er blevet yderst enkle (§ 26). Som hidtil kommer disse regler primært i anvendelse efter melding uden for tur eller utilstrækkeligt bud, når disse ikke accepteres, og den fejlende kommer i modspil. Derudover anvendes de, hvis en spiller ændrer sin melding, og der ikke var tale om et fejlgreb, samt efter en utilladelig melding (fx dobling af makkers dobling).
 
Hvis en spiller har ændret et utilstrækkeligt bud til en tilsvarende melding (læs om § 23 ovenfor), eller melder uden for tur og derefter (i sin lovlige tur) afgiver en tilsvarende melding, vil der ikke være udspilsbegrænsninger.
 
Ellers vil spilfører som hidtil kunne pålægge den fejlendes makker udspilsbegrænsninger, første gang denne kommer ind. Det nye er, at spilførers muligheder ikke afhænger af betydningen af den ulovlige melding. Spilfører kan vælge en farve, som den fejlende ikke har vist det lovlige meldeforløb, og forbyde udspil i denne, uanset om den ulovlige melding viste den pågældende farve eller ej. Til gengæld er det ikke længere muligt at kræve udspil i en bestemt farve.
 
Melding uden for tur: Spillet kan nu ofte gå videre
 
Reglerne for melding uden for tur, der ikke accepteres, tillader i langt højere grad end tidligere, at meldeforløbet kan fortsætte uden begrænsninger for den fejlende side. Der benyttes samme princip, uanset om der er tale om pas (§ 30), bud (§ 31) eller dobling/redobling uden for tur (§ 32).
 
Hvis der er tale om en pas i MTH's tur, eller hvis der er tale om en anden melding i MTH's tur, og MTH derefter vælger at passe, skal den fejlende gentage sin melding, og der er ikke flere problemer. Dette er uændret.
 
Det nye er de principper, der skal benyttes i alle øvrige tilfælde:
 
Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker. Herefter gælder følgende for den fejlendes næste melding, og det gør det også efter en melding i MTH's tur, hvor hverken den fejlendes eller MTH's melding er pas:
 
Uanset hvem der var i tur, da den ulovlige melding blev afgivet, fortsætter meldeforløbet (og spillet) uden yderligere begrænsninger, hvis den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (læs om § 23 ovenfor). Gør den fejlende ikke dette, skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil (læs om § 26 ovenfor).
 
Bemærk, at der aldrig vil være tale om, at den fejlendes makker skal passe i resten af meldeforløbet; en melding uden for tur kan højst medføre, at makker skal passe i sin første tur, efter at den fejlende har afgivet sin næste lovlige melding.
 
Holdkamp: Når der ikke er to sammenlignelige resultater
 
I en holdkamp sker det indimellem, at man ikke har to sammenlignelige resultater fra de to borde. I yderste instans kan turneringslederen være nødt til at annullere spillet, men hvis et af holdene dermed mister et godt resultat, som de allerede har opnået, skal de beholde den fordel, og turneringslederen skal justere scoren med en korrigeret score. Det nye er, at den korrigerede score skal bruges i flere tilfælde end hidtil, og også i tilfælde, hvor spillet er ødelagt pga. en duplikeringsfejl. Det hele er behandlet i § 86. Imidlertid er § 86 ikke så let at læse, så der vil udkomme en nærmere vejledning i brug af § 86 DBf's Turneringsbestemmelser pr. 1. september 2017.
 
Utilstrækkeligt bud: Spillet kan nu oftere gå videre
 
Når et utilstrækkeligt bud ikke accepteres, har den fejlende to forskellige muligheder for at undgå, at makker skal passe resten af meldeforløbet.
 
Den ene mulighed er at afgive en tilsvarende melding (læs om § 23 ovenfor). Det nye er, at den anden mulighed er at afgive det laveste bud, der viser samme benævnelse (eller samme benævnelser), som det utilstrækkelige bud viste (§ 27B1a). Der er således ikke længere noget krav om, at nogen af meldingerne skal være naturlige.
 
Eksempel 1: Nord åbner 1ut, og Syd melder herefter 1H i den tro, at makker havde åbnet 1C. Vest accepterer ikke. Hvis N-S spiller med overføring, kan Syd ændre sin melding til 2D, fordi dette er det laveste bud, der viser hjerter.
 
Eksempel 2: Nord åbner 1ut, og Syd melder herefter 2D som overføring til hjerter, men har overset, at Øst har meldt 2S ind. Vest accepterer ikke. Syd kan nu ændre sin melding til 3H, fordi dette er det laveste bud, der viser hjerter (hvis N-S spiller overføring på 3-trinet efter indmelding, kan Syd ændre sin melding til 3D for at vise hjerter).
 
Eksempel 3: Syd åbner 1C, men har overset Østs 1ut-åbning. Vest accepterer ikke. N-S spiller med, at indmeldingen 2C efter fjendens 1ut-åbning viser begge major, så 3C er laveste bud i parrets system, der viser klør. Hvis Syd ændrer sin melding til 3C, er Nord frit stillet i de videre meldinger.
 
Hvis den fejlende ikke ændrer sin melding til enten en tilsvarende melding eller laveste bud, der viser samme benævnelse(r), skal makker passe resten af meldeforløbet, og i så fald må ændringen ikke være til en dobling. Dette er uændret i forhold til 2007-lovene.
 
 
 
Paragraffer, der er flyttet
 
Selv om langt de fleste bestemmelser findes under de samme paragrafnumre som i 2007-udgaven, er der alligevel nogle få bestemmelser, der har holdt flyttedag. Her er en oversigt:
 
9A3-4 >>> 9A3-§ 9A5: Om at henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed.
 
12C1b >>> § 12C1e: Ensidig korrigeret score.
 
12C1c >>> § 12C1b-c: Korrigeret score, vægtet score.
 
§ 16C <=> § 16D: Byttet med hinanden. Oplysninger fra tilbagetagne handlinger – andre uvedkommende oplysninger.
 
17D >>> § 15A: Reglerne om at tage en hånd fra en forkert mappe er flyttet til et mere logisk sted, hvor de nok er lettere at finde. De er samtidig blevet forenklet.
 
22B >>> § 17: Definition af meldeperiodens afslutning.
 
23 >>> § 72C: Opmærksomhed på skade.
 
§ 53B <=> § 53C: Byttet med hinanden. Udspil uden for tur efterfulgt af andet udspil.
 
62B3 >>> § 61C: Påstand om kulørsvigt giver ikke ret til at undersøge gamle stik.
 
73F >>> § 73E2: De 5 betingelser ved uforsætlig vildledning.
 
86B >>> § 12C4: Ubalancerede scorer i cupturneringer.