Forord
 
»DBf's turneringsbestemmelser – håndbog for spillere«, også kaldet Spillerhåndbogen, er en del af DBf's turneringsbestemmelser, som er et sæt bestemmelser, der er nødvendige for at afvikle en bridgeturnering, men som ikke fremgår – og i mange tilfælde heller ikke bør fremgå – af bridgelovene. Turneringsbestemmelser omfatter regler for bl.a. anvendelse af kunstige systemer, anvendelse af Stop og Alert, beregning af resultater og stillinger samt strafpoint ved diverse standardforseelser. For den enkelte turnering fastlægger turneringsarrangøren desuden propositioner, der bl.a. definerer turneringsformat, tilmeldingsbetingelser, substitutregler samt evt. særlige systembegrænsninger.
 
Spillerhåndbogen indeholder den del af turneringsbestemmelserne, som har daglig interesse for spillere, og som alle spillere derfor bør have kendskab til. Redaktionsudvalget har identificeret disse bestemmelser og samlet dem i Spillerhåndbogen for at udbrede kendskabet mest muligt. Redaktionsudvalget har desuden valgt at inkludere bestemmelserne for anvendelse af skærme, som er relevante for alle spillere i divisionsturneringen og pokalslutspillet. De mere turneringsledertekniske bestemmelser, som ikke har samme daglige interesse blandt spillere, findes i »DBf's turneringsbestemmelser – håndbog for turneringsledere«.
 
Turneringsarrangøren har frihed til at tilpasse bestemmelserne til den konkrete turnering. For bestemmelserne i Spillerhåndbogen vil det måske være relevant – især i klubberne – afhængigt af deltagerfeltet at definere løsere eller strammere systembegrænsninger end dem, der benyttes i forbundsturneringer. For de øvrige bestemmelser i Spillerhåndbogen anbefales det, at de kun tilpasses, hvis der er en særlig grund hertil, fx hvis der er tale om en begynderturnering.
 
DBf's turneringsbestemmelser udformes af Turneringskomiteen og Lovkommissionen. Turneringsbestemmelserne kan rekvireres i papirudgave ved henvendelse til DBf's sekretariat, de kan downloades fra DBf's website, eller de kan studeres i en online-udgave på DBf's website.
 
I 2015-udgaven af Spillerhåndbogen er der foretaget en enkelt ændring vedr. forsvar mod seminaturlige kløråbninger.
 
Danmarks Bridgeforbund
 
 
 
§ 101. Tilladte makkeraftaler
 
A. Holdturneringer
 
I holdturneringer er alle systemer og makkeraftaler tilladt. Holdturneringer med færre end 16 spil pr. runde behandles i denne forbindelse som parturneringer (se § 101B). [2010]
 
B. Parturneringer og enkeltmandsturneringer
 
I parturneringer og enkeltmandsturneringer er åbent forsvar-aftaler (§ 102) og højkunstige systemer (§ 103) ikke tilladt.
 
C. Definitioner af en hånds styrke [2014]
 
Når systemreglerne refererer til en hånds styrke, benyttes betegnelsen »point« om håndens styrke i honnørpoint med et tillæg på 1, hvis hånden har et andet fordelingsmønster end (4333), (4432) eller (5332). I forhold til systemreglerne kan ekstra god fordeling, mellemkort, placering af honnører, zonestilling osv. ikke medtages i vurderingen.
 
 
 
§ 102. Åbent forsvar-aftaler
 
A. Definition
 
Som åbent forsvar-aftaler defineres følgende:
 
  1. En åbningsmelding fra 2C til 3S, som kan afgives med mindre end 10 point, og som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve. Der gælder dog følgende undtagelser:
 
    a. Hvis der loves mindst 4 kort i samme bestemte farve, fx H, når meldingen afgives med mindre end 10 point, og der ellers loves mindst 13 point, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.
 
    b. Hvis en åbning 2C eller 2D viser en svag 2-åbning i enten H eller S og derudover evt. visse varianter med mindst 16 point, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale. [2014]
 
  2. En direkte indmelding på en naturlig*) farveåbning på 1-trinnet, som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve.**) Dette gælder på alle niveauer. Der gælder dog følgende undtagelser:
 
    a. En naturlig*) indmelding i sans er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
    b. Et cuebid (overmelding), som lover mindst 13 point, er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
    c. Et springcuebid i modstandernes åbningsfarve, som beder makker melde 3ut med hold i modstandernes åbningsfarve, er ikke en åbent forsvar-aftale.
 
  3. En 2-farvet melding på 2- eller 3-trinnet, som kan afgives med mindre end 10 point, og hvor der kan være 3 eller færre kort i en af de farver, der vises (eller potentielt vises). »Melding« i denne sammenhæng betyder enten
 
    a. åbning eller
 
    b. indmelding, efter at modparten har åbnet naturligt*) på 1-trinnet.
 
B. Forsvarsaftaler, som aldrig er åbent forsvar-aftaler
 
Ingen aftale regnes som åbent forsvar-aftale (§ 102A er ikke i kraft), når den i sig selv er et forsvar mod:
 
  1. åbninger, der er krav for mindst en runde, og som ikke er naturlige*), eller [2014]
 
  2. åbent forsvar-aftaler, eller
 
  3. højkunstige systemer (§ 103).
 
C. Modstandernes rettigheder
 
Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes åbent forsvar-aftaler, når man er i tur.***)
 
D. Ingen aftale [2014]
 
Hvis en spiller afgiver en melding, som parret ikke har nogen aftale om, gør den derved opståede flertydighed ikke meldingen til en åbent forsvar-aftale (fx hvis en spiller melder 2C ind efter MTH's 1C-åbning, og det ikke er aftalt, om meldingen er et Michaels Cuebid eller en naturlig indmelding).
 

 
*) Jf. § 131E; i denne sammenhæng regnes en 1C-åbning, der ikke er krav for en runde, dog også for naturlig, selvom den kan afgives med doubleton eller singleton i klør, når der ikke er tilstrækkelig fordeling til at åbne i en anden farve. [2015]
 
**) Hvis en melding viser mere end én farve, og mindst en af farverne er kendt, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.
 
***) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.
 
 
 
§ 103. Højkunstige systemer
 
A. Definition
 
  1. Et system er højkunstigt, hvis det opfylder mindst en af disse betingelser:
 
    a. Pas som åbningsmelding kan indeholde en hånd af mindst samme styrke, som generelt er acceptabel til en åbning på 1-trinnet.
 
    b. En åbning på 1-trinnet kan være svagere end åbningen pas.
 
    c. En åbning på 1-trinnet lover ikke systemmæssigt mindst 8 point.
 
    d. En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten korthed eller længde i en bestemt farve.
 
    e. En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten længde i én farve eller længde i en anden farve, således at ingen farve er kendt med sikkerhed, fx åbning 1D viser enten fem hjerter eller fem spar.
 
  2. Som undtagelse til § 103A1 gælder, at åbning 1C/D i et system, hvor enten åbning 1C eller 1D viser mindst 13 point med vilkårlig fordeling, ikke kan gøre systemet højkunstigt. [2012]
 
  3. Bestemmelserne i § 103A1 er ikke til hinder for, at en spiller fx åbner aggressivt i 3. hånd eller bluffer med en naturlig åbningsmelding. [2014]
 
B. Forsvar mod højkunstige systemer
 
  1. Par, der ikke spiller højkunstige systemer, har som et led i deres forsvar mod et højkunstigt system lov at ændre deres system – inklusive systemets åbningsmeldinger. Dog må der ikke i et sådant forsvar introduceres en »stærk« pas i første hånd (jf. § 103A1a).
 
  2. Par, der spiller et højkunstigt system, må ikke ændre deres højkunstige åbningsmeldinger som et led i et forsvar mod forsvaret. Mødes to par, der begge spiller højkunstige systemer, må ingen af parrene ændre nogen åbningsmelding som et led i et forsvar eller et forsvar mod forsvaret.
 
C. Modstandernes rettigheder
 
  1. Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes højkunstige systemer, når man er i tur.*)
 
  2. I en holdkamp, hvor der på det ene hold (men ikke begge) er par, der anvender et højkunstigt system, har dette holds modstandere ret til at placere sig sidst i enhver runde (halvleg), hvor et højkunstigt system anvendes.
 

 
*) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.
 
 
 
§ 104. Makkeraftaler i særlige situationer [2010]
 
Denne paragraf omhandler forbud mod makkeraftaler, der tager højde for spørgsmål, svar eller uregelmæssigheder, der forekommer under meldeperioden eller spilleperioden.*)
 
A. Efter spørgsmål om makkeraftaler
 
Et pars makkeraftaler må ikke være afhængige af spørgsmål stillet af nogen af siderne.
 
B. Efter svar på spørgsmål om makkeraftaler
 
Et pars makkeraftaler må ikke være afhængige af svar givet af en af spillerne i parret.
 
C. Efter uregelmæssigheder
 
  1. Det er tilladt at have aftaler, der er betinget af uregelmæssigheder begået af modstanderen.
 
  2. Det er tilladt at have aftaler, der tager højde for en berigtigelse, der er pålagt (eller risikerer at blive pålagt) egen side, fx makkers tvungne pas i næste melderunde eller under resten af meldeforløbet, udspilsbegrænsninger, og modspilssignaler i lyset af viden om, hvornår et strafkort skal spilles. Se dog § 104C3.
 
  3. Efter eget utilstrækkelige bud er det ikke tilladt at ændre betydningen af en melding på en måde, der gør meldingen bliver lovlig ifølge § 27B1b (samme eller snævrere betydning), hvis den ikke også var det uden ændringen.
 

 
*) Jf. den ret, som § 40B3 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.
 
 
 
§ 111. Brug af systemkort
 
A. Fremlæggelse af systemkort
 
  1. Ved hver rundes begyndelse skal hvert par uopfordret fremlægge to ens, læselige og korrekt udfyldte officielle systemkort til modstandernes orientering i hele runden. Dette gælder også, hvis parret på forhånd har fremsendt systemkortet til modstanderne eller til turneringsarrangøren i overensstemmelse med turneringens propositioner.
 
  2. Systemkortet er normalt tilstrækkelig systembeskrivelse.
 
B. Tilladte systemkort
 
  1. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvilke af følgende systemkort der kan anvendes:
 
    a. DBf's parturneringssystemkort (»de små«).
 
    b. DBf's holdturneringssystemkort (»de store«).
 
    c. WBF's systemkort.
 
  2. Medmindre turneringsarrangøren i turneringens propositioner har fastlagt andre bestemmelser, skal DBf's parturneringssystemkort (»de små«) anvendes.
 
  3. Systemkort må kun benyttes i de udgaver, der fremgår af de gældende vejledninger for de pågældende systemkort.
 
 
 
§ 112. Udfyldelse af systemkort
 
A. Angivelse af konventioner
 
  1. Konventioner kan betegnes med et særligt navn, hvis dette er almindeligt kendt og giver en klar definition på konventionen.
 
  2. DBf's Turneringskomite vedligeholder og udgiver en oversigt over konventioner, der kan benyttes som reference.
 
    a. Hvis en konvention spilles i en variant, som ikke er dækket af oversigten, bør der på systemkortet angives »modificeret« eller lignende; om muligt erstattes navnet af en konkret beskrivelse af konventionen.
 
    b. Det er tilladt at benytte navngivne konventioner, som ikke findes i oversigten, men i dette tilfælde bør parret foretrække at beskrive konventionen på systemkortet, hvis det er muligt på den plads, der er til rådighed.
 
  3. Oplysning af en konvention ved dens navn fritager ikke parret for at forklare betydningen af meldinger hørende til konventionen, når modparten spørger herom.
 
B. Bluffmeldinger [2009]
 
  1. Frekvensen af bluffmeldinger for den enkelte spiller skal oplyses på systemkortet. I modsat fald kan anvendelse af § 40B6b (særlige oplysninger fra makkeraftale eller makkerskabserfaring) komme på tale.
 
  2. Følgende standardiserede udtryk kan benyttes til angivelse af bluffhyppighed:
 
    a. »Ofte« dækker 1 bluff pr. 100 spil eller oftere.
 
    b. »Sjældent« dækker 1 bluff pr. 100-1000 spil.
 
    c. »Aldrig« dækker 1 bluff pr. 1000 spil eller sjældnere.
 
C. Forkert udfyldt systemkort
 
Hvis systemet eller makkeraftalerne er mangelfuldt eller forkert oplyst, kan turneringslederen tildele justeret score (jf. § 40B4 (manglende eller forkerte oplysninger om makkeraftaler)) og i grovere tilfælde idømme straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).
 
 
 
§ 113. DBf's parturneringssystemkort
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.
 
  2. Systemkortet skal udvise det layout og format, som DBf fastlægger. Derfor bør systemkortet fremstilles på en af følgende måder:
 
    a. Ved udfyldelse af et trykt systemkort leveret af DBf.
 
    b. Ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages ændringer i layout eller skriftstørrelse.
 
    c. Ved benyttelse af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af DBf.
 
B. Komplet udfyldt systemkort [2009]
 
  1. Samtlige rubrikker på systemkortet vedrørende meldinger og modspilsaftaler skal normalt udfyldes. En rubrik bør kun være uudfyldt, hvis parret ikke har nogen makkeraftale vedrørende den pågældende melding eller modspilssituation.
 
  2. Såfremt en rubrik ikke levner tilstrækkelig plads til en fyldestgørende beskrivelse af makkeraftalerne, skal parret bestræbe sig særligt på at beskrive de aftaler, som det er mest væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd, primært baseret på sandsynligheden for, at det pågældende meldeforløb opstår og at modstanderne vil have interesse i at blande sig i meldeforløbet.
 
  3. For samtlige kortkombinationer på systemkortet skal mulige valg af åbningsudspil inden for parrets makkeraftaler angives.
 
C. Sprog
 
Systemkortet skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).
 
 
 
§ 114. DBf's holdturneringssystemkort
 
Når turneringens propositioner tillader anvendelse af DBf's holdturneringssystemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.
 
  2. Systemkortet skal udfyldes ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen.
 
B. Supplerende beskrivelse
 
Hvis der udformes en supplerende beskrivelse, skal denne overholde følgende:
 
  1. Den supplerende beskrivelse skal bestå af (højst) to let læselige A4-sider med supplerende oplysninger.
 
  2. Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.
 
C. Sprog
 
Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).
 
D. Meldinger, som kan kræve særligt forsvar [2010]
 
Rubrikken »Meldinger, som kan kræve særligt forsvar« skal udfyldes særlig omhyggeligt (se DBf's vejledning for systemkortet).
 
  1. Alle åbent forsvar-aftaler (jf. § 102) skal fremgå tydeligt, også selvom de er almindeligt kendte. En åbent forsvar-aftale, som ikke fremgår tydeligt af rubrikken, sidestilles med en ulovlig makkeraftale (§ 40B5).
 
  2. Det øvrige indhold af rubrikken skal være nøje udvalgt, således at modstanderne er bedst muligt stillet i forhold til at forberede sig på systemet. Se DBf's vejledning for systemkortet for en nærmere beskrivelse af, hvilke aftaler der bør inkluderes, og hvilke der bør eller skal fravælges.
 
 
 
§ 115. WBF's systemkort [2009]
 
Når turneringens propositioner tillader anvendelse af WBF's systemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.
 
A. Udfyldelse af systemkort
 
  1. Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med enten:
 
    a. WBF's vejledning for systemkortet, eller
 
    b. en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).
 
  2. Systemkortet skal fremstilles på en af følgende måder:
 
    a. ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af WBF, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen, eller
 
    b. ved brug af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af WBF.
 
B. Supplerende beskrivelse
 
  1. Den supplerende beskrivelse skal udfyldes overskueligt og i overensstemmelse med enten:
 
    a. WBF's vejledning for systemkortet, eller
 
    b. en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).
 
  2. Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.
 
C. Sprog
 
Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udformes på engelsk.
 
 
 
§ 121. Meldekasser
 
A. Anbringelse af meldingskort
 
  1. Spilleren anbringer de fremtagne meldingskort foran sig vendt mod bordets centrum. Meldingskortene placeres efterhånden i en velordnet lige række fra venstre mod højre med kortene delvist dækkende hinanden, men dog således at tidligere afgivne meldinger er klart synlige.
 
  2. Enhver afgivet melding skal ligge klart synlig, og en uordnet række meldinger skal straks ordnes af spilleren. En på fejlagtig vis synlig eller skjult melding kan give anledning til justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at en modstander er vildledt heraf.
 
B. Meldeforløbets afslutning
 
  1. Når meldeforløbet er forbi, bliver meldingskortene liggende, indtil åbningsudspillet er vendt, hvorefter de lægges tilbage i meldekasserne. Hvis spillet er et passpil, lægges meldingskortene tilbage i meldekasserne, så snart alle spillerne har haft tid til at se de fire pasmeldinger.
 
  2. Ved kampe, hvor der er tilskuere til stede, kan turneringsarrangøren eller turneringslederen kræve, at slutmeldingen bliver liggende på bordet under spillet. En eventuel dobling eller redobling skal i så fald placeres ved siden af slutbuddet (jf. § 41C (spillernes ret til at få oplyst slutkontrakten, men ikke af hvem den eventuelt er doblet eller redoblet)).
 
C. Afgivelse af meldinger
 
  1. Spilleren har pligt til at bestemme sin melding, inden spilleren rører ved noget kort i kassen. At fremtage et kort, som ikke straks lægges på bordet, eller at røre ved flere kort i kassen kan give makker ubeføjede oplysninger (§ 16B).
 
  2. En melding anses for afgivet, hvis meldingskortet er taget ud af kassen i den tydelige hensigt at afgive en melding (se dog § 124C4 ved brug af skærme). Hvis den melding, der faktisk blev taget frem, ikke var den ønskede, gælder § 121D.
 
D. Uagtsomt afgivet melding
 
§ 25A (rettelse af uagtsomt afgivet melding) fortolkes således, at en melding kan rettes uden yderligere berigtigelse, hvis begge de nedenstående betingelser er opfyldt (men se også § 25A2 (makker har meldt efterfølgende) og § 25A3 (meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur)).
 
  1. Rettelsen må udelukkende skyldes, at spilleren ved et fejlgreb har fået fat i det forkerte meldingskort – der må ikke være tale om, at spilleren ombestemmer sig.
 
  2. Rettelsen skal ske (eller spilleren skal tilkalde turneringslederen eller sige »hov!« eller lignende), så snart spilleren opdager sin fejl, uden tænkepause. Det kan godt være et stykke tid efter, at meldingen blev afgivet, men det skal være straks efter, at spilleren opdager, at denne er kommet til at lægge det forkerte meldingskort frem.
 
E. Spillere med fysiske handicap
 
Turneringslederen skal efter eget skøn og på lempelig måde lette deltagelse for spillere, der af fysiske årsager klart hindres eller belastes ved anvendelse af meldekasser.
 
 
 
§ 122. Obligatoriske pauser
 
A. Første melderunde
 
I første melderunde bør enhver spiller holde en pause på mindst 3 sekunder, inden meldingen afgives.
 
B. Åbningsmeldinger over 1-trinnet og springmeldinger
 
  1. Efter en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere samt efter en springmelding må modstanderen, der nu er i tur, ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding.
 
  2. Hvis modstanderen i tur melder, før de 10 sekunder er gået, eller tager en ekstra tænkepause, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.
 
C. Ved brug af skærme
 
Ved brug af skærme er der ingen obligatoriske pauser i meldeforløbet. § 122A og § 122B anvendes således ikke.
 
D. Efter åbningsudspillet
 
Efter åbningsudspillet bør spilfører holde en pause på mindst 10 sekunder inden sit første tilspil fra bordet.
 
 
 
§ 123. Stop-proceduren
 
A. Formål
 
En spiller, der afgiver en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere eller en springmelding, skal erindre modstanderen til venstre om den efterfølgende obligatoriske pause (se § 122B) ved hjælp af stop-proceduren.
 
B. Proceduren [2012]
 
  1. Spilleren, der afgiver en melding, som kræver stop (§ 123A), gør som følger:
 
    a. Når der anvendes meldekasser, fremviser spilleren stopskiltet og afgiver derefter sin melding.
 
    b. Når der ikke anvendes meldekasser, siger spilleren »Stop!« umiddelbart før meldingen.
 
  2. Efter cirka 10 sekunder fjerner spilleren stopskiltet (eller siger »værsgo« eller lignende, hvis stopskiltet ikke er anvendt).
 
  3. Først herefter må næste spiller afgive sin melding. Hvis spilleren, der har anvendt stop, efter en periode væsentligt længere end 10 sekunder ikke har givet næste spiller signal til at melde (jf. § 123B2), regnes det dog ikke for et lovbrud, hvis næste spiller herefter melder uden at afvente et sådant signal.
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. Hvis en spiller ikke anvender stop i forbindelse med en springmelding, eller hvis spilleren fjerner stopskiltet for tidligt, skal modstanderen i tur alligevel holde den obligatoriske pause, men hvis modstanderen i tur uagtsomt undlader dette, kan turneringslederen skønne, at de derved fremkomne oplysninger ikke påviseligt antyder nogen melding eller noget ud- eller tilspil (jf. § 16B).
 
  2. En spiller, der anvender stop ved en fejltagelse, er ikke derved forpligtet til at afgive en springmelding, men anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
 
  3. Hvis en spiller, der ikke er i tur, anvender stop, betragtes dette ikke som melding uden for tur. Spilleren tager stopskiltet tilbage uden yderligere berigtigelse; dog kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
 
D. Ved brug af skærme
 
Stop-proceduren anvendes ikke ved brug af skærme.
 
 
 
§ 124. Procedure for meldinger og spil ved brug af skærme
 
A. Skærmens placering og spillernes særlige roller
 
  1. Skærmen placeres diagonalt hen over bordet, således at Nord og Øst er skærmfæller, og Syd og Vest er skærmfæller.
 
  2. Det er Nords ansvar at placere kortmappen korrekt på slæden (meldebakken) og at fjerne kortmappen igen efter spillet.
 
  3. Vest er ansvarlig for at åbne og lukke skærmen.
 
B. Påbegyndelse af nyt spil
 
  1. Ved starten af et nyt spil placerer Nord kortmappen på slæden.
 
  2. Skærmen lukkes (og forbliver lukket under hele meldeforløbet), så slæden ligger midt under åbningen og kan skydes frem og tilbage under skærmen.
 
  3. Herefter tager spillerne deres kort fra kortmappen.
 
C. Afgivelse af meldinger
 
  1. Meldingerne afgives ved brug af meldekassernes meldingskort. Spilleren placerer sin melding ud for sit verdenshjørne på slæden, som er placeret, så meldingerne kun kan ses på spillerens side af skærmen.
 
  2. En spillers første melding bør placeres helt til venstre på spillerens del af slæden. De næste meldinger placeres, således at de ordnet overlapper hinanden mod højre.
 
  3. Spillerne bør anstrenge sig mest muligt for at afgive meldingerne så lydløst som muligt.
 
  4. En melding regnes for afgivet, når meldingskortet er placeret på slæden og sluppet. En afgivet melding kan under turneringslederens vejledning rettes under følgende omstændigheder: [2010]
 
    a. Hvis meldingen er ulovlig eller utilladelig (jf. § 125A). Turneringslederen tilkaldes, så snart den fejlende eller dennes skærmfælle bliver opmærksom på fejlen. Det er obligatorisk at rette meldingen i dette tilfælde.
 
    b. Efter bestemmelserne i § 25 (ændring af melding), men se § 125A1b, hvis en ændring af en bevidst afgivet melding skubbes over på den anden side af skærmen.
 
  5. Når de to spillere på samme side af skærmen har afgivet deres meldinger, eller efter kortgiverens første melding, når Øst eller Vest er kortgiver, skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen, så den kun er synlig for de to spillere på den anden side. Disse afgiver på samme vis deres meldinger, og slæden skubbes tilbage igen. Proceduren gentages, indtil meldeforløbet er slut.
 
  6. Hvis en eller begge skærmfæller afgiver deres meldinger hurtigt, er det korrekt at forsinke slæden, så tempoet forekommer ensartet for spillerne på den anden side af skærmen. Nord eller Syd gør dette ved at vente med at sende slæden over på den anden side af skærmen, efter at Øst eller Vest har meldt. Øst eller Vest gør dette ved at placere meldingskortet foran, men ikke på slæden. Når slæden forsinkes på denne måde, bør slæden dog ikke opholde sig på spillernes side af skærmen i mere end cirka 20 sekunder. [2012]
 
D. Afslutning af meldeforløbet
 
  1. Efter den afsluttende pas skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen.
 
  2. Når alle fire spillere har haft lejlighed til at gennemse meldeforløbet (det svarer til retten til at få meldeforløbet gentaget jf. § 20C), lægger spillerne meldingskortene tilbage i deres meldekasser.
 
E. Påbegyndelse af spilleperioden
 
  1. Efter at et lovligt udspil er foretaget fordækt, åbnes skærmen tilstrækkeligt til, at alle fire spillere kan se bordets kort og de kort, som spilles til hvert stik. Herefter vendes udspillet.
 
  2. Hvis en modspiller viser et kort, og spilføreren på grund af skærmen ikke ser kortet, må den blinde gøre opmærksom på uregelmæssigheden. [2010]
 
  3. En spiller kan anmode sin skærmfælle om skriftligt at gentage meldeforløbet, første gang spilleren skal spille et kort (jf. § 41B). Skærmen skal være lukket imens.
 
F. Oplysning om makkeraftaler
 
  1. En spiller må se i modstandernes systemkort under hele meldeperioden. Under spilleperioden må en spiller kun se i modstandernes systemkort, når spilleren er i tur.
 
  2. På ethvert tidspunkt under meldeforløbet kan en spiller bede sin skærmfælle om en forklaring på enhver af begge modstanders meldinger. Både spørgsmål og svar afgives skriftligt.
 
  3. Fra meldeforløbets start til spillets afslutning modtager spillerne alene oplysninger om betydningen af begge modstanderes meldinger samt modspilsaftaler fra skærmfællen. Både spørgsmål og svar under spillet foregår skriftligt, og skærmen skal være lukket imens. Efter at svaret er givet, åbnes skærmen igen.
 
G. Tilskuere
 
Foruden bestemmelserne i § 76 gælder, at tilskuere ikke må placere sig, så de kan se begge sider af skærmen.
 
 
 
§ 125. Berigtigelse af uregelmæssigheder ved brug af skærme [2010]
 
A. Uregelmæssigheder i meldeforløbet
 
  1. En uregelmæssighed, der kommer over på den anden side af skærmen, behandles efter de relevante lovbestemmelser, med følgende særlige bestemmelser:
 
    a. En utilladelig melding (§ 35) skal rettes.
 
    b. Hvis en spiller begår et lovbrud, og spillerens skærmfælle skubber slæden over på den anden side af skærmen, uden at uregelmæssigheden er blevet berigtiget, anses uregelmæssigheden for at være accepteret i situationer, hvor lovene giver den fejlendes MTV mulighed for at acceptere uregelmæssigheden (fx utilstrækkeligt bud (§ 27) eller melding uden for tur (§ 29)). Se § 23, hvis den ikke-fejlende side (i forhold til uregelmæssigheden) har fordel af at have skubbet slæden over på den anden side.
 
  2. Før en uregelmæssighed sendes over på den anden side af skærmen, skal den fejlende eller dennes skærmfælle henlede opmærksomheden på uregelmæssigheden og tilkalde turneringslederen.
 
    a. Ulovlige meldinger må ikke accepteres og skal rettes uden yderligere berigtigelse (men se § 125A1b).
 
    b. Enhver anden uregelmæssighed skal berigtiges, og turneringslederen påser, at kun det lovlige meldeforløb sendes over på den anden side af skærmen.
 
    c. Spillerne på den anden side må kun blive oplyst om hændelsen, hvis det er påkrævet for at benytte de relevante lovbestemmelser.
 
B. Åbningsudspil uden for tur
 
Hvis en spiller foretager et åbningsudspil uden for tur, skal spillerens skærmfælle forsøge at forhindre udspillet. Et åbningsudspil uden for tur med åbent kort behandles på følgende måde:*)
 
  1. Hvis skærmen ikke er blevet åbnet, tages udspillet tilbage uden yderligere berigtigelse (§ 54 (åbningsudspil uden for tur) er ikke i kraft).
 
  2. Hvis skærmen er blevet åbnet, uden at spilfører eller den blinde har begået en fejl, og der endnu ikke er spillet et kort med billedsiden opad på den anden side af skærmen, benyttes § 54 (som ved spil uden skærme).
 
  3. Hvis skærmen er blevet åbnet ved en fejl af spilfører eller den blinde, anses spilfører for at have accepteret udspillet, og § 54B benyttes. Se § 23, hvis modspillerne er skadet af, at spilfører eller den blinde åbnede skærmen.
 
  4. Hvis skærmen er blevet åbnet, og begge modspillere har foretaget et åbningsudspil med åbent kort, står det korrekte åbningsudspil ved magt, og det fejlagtigt udspillede kort bliver et stort strafkort (§ 50D).
 
  5. Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil med åbent kort, benyttes § 24 (vist kort i meldeperioden).
 
C. Modspillers kort vist i utide
 
  1. Hvis et kort fra den blindes skærmfælle bliver vist i utide under spilleperioden, må den blinde må henlede opmærksomheden på dette (selvom dette normalt ikke er tilladt for den blinde jf. § 9A3, § 42B3 og § 43A1b).
 
  2. Den blinde skal forsøge at undgå, at et åbningsudspil uden for tur af den blindes skærmfælle bliver vist til spillerne på den anden side af skærmen (jf. § 125B).
 
D. Ubeføjede oplysninger fra tempovariationer i meldeforløbet
 
  1. Hvis en spiller bruger mere tid end normalt på en melding, er det ikke et lovbrud, hvis spilleren selv henleder opmærksomheden på tempovariationen.
 
  2. Hvis en spiller på den side af skærmen, der modtager slæden, mener, at der har været en tempovariation, som giver spillerens skærmfælle ubeføjede oplysninger, bør spilleren gøre opmærksom på dette jf. § 16B2, inden skærmen åbnes efter åbningsudspillet.
 
  3. Hvis en spiller ikke i tide henleder opmærksomheden på en tempovariation jf. § 125D2, eller hvis skærmfællen til den spiller, der begik tempovariationen, som den første henleder opmærksomheden på tempovariationen over for alle spillerne ved bordet, bør turneringslederen undtagen i oplagte tilfælde afgøre, at tempovariationen ikke kunne opfattes som betydende på den side af skærmen, der modtog slæden. [2014]
 
  4. En forsinkelse på højst 20 sekunder anses ikke for at give ubeføjede oplysninger (se også § 124C6).
 

 
*) Et fordækt åbningsudspil uden for tur tages tilbage uden tilkaldelse af turneringslederen og uden yderligere berigtigelse.
 
 
 
§ 131. Meldinger, der skal alertes
 
A. Formål
 
Oplysning om makkeraftaler er af vital betydning. Spillerne forventes at følge reglernes ånd såvel som deres bogstavelige indhold. I tvivlstilfælde bør en melding alertes.
 
B. Generelle alertregler
 
Under hensyntagen til undtagelserne i § 131C skal følgende meldinger alertes:
 
  1. Meldinger, som ikke er naturlige (jf. § 131E).
 
  2. Naturlige meldinger med en særlig betydning, som modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på uden alert.
 
  3. Svar i ny farve, som ikke er mindst krav for en runde, i følgende tilfælde:
 
    a. Med spring over for en vilkårlig åbningsmelding.
 
    b. Med spring over for en vilkårlig indmelding.
 
    c. Uden spring over for en åbningsmelding i farve på 1-trinnet, hvis svarer ikke først har meldt pas.
 
C. Undtagelser
 
Til de generelle regler i § 131B gælder følgende undtagelser:
 
  1. Doblinger alertes ikke.
 
  2. På 4-trinnet eller derover alertes kun, når der er tale om en melding i første melderunde, der ikke er naturlig, idet der her ses bort fra indledende pasmeldinger.
 
D. Forhåndsalert [2012]
 
Hvis en direkte dobling af en naturlig åbningsmelding i farve på 1-trinnet ikke er en almindelig oplysningsdobling,*) skal modstanderne oplyses om dette før påbegyndelse af rundens første spil.
 
E. Naturlige meldinger
 
Ved en naturlig melding forstås:
 
  1. Et bud i farve med en af de nedenstående betydninger, når der ikke samtidig loves længde i en anden farve (ud over hvad bridgespillere i almindelighed anser for oplagt):
 
    a. Længde i farven (mindst 3-farve, når farven vises første gang af makkerparret).
 
    b. Forslag om at spille i farven, når man selv eller makker tidligere i meldeforløbet har vist længde i farven.
 
    c. Hold i farven med henblik på sans.
 
  2. Et bud i sans, der er et forslag om at spille i sans.
 
  3. En dobling, der er et ønske om at spille den doblede kontrakt, eller som lover styrke i den doblede farve.
 
  4. En redobling, hvor makker normalt forventes at passe til det redoblede bud.
 
  5. En pas, der udtrykker villighed til at spille den foreslåede kontrakt.
 

 
*) I forbindelse med begrebet »oplysningsdobling« må mindre afvigelser angående styrke eller fordeling forventes.
 
 
 
§ 132. Proceduren ved alert
 
A. Hvordan man alerter
 
  1. Pligten til at alerte påhviler makkeren til den spiller, som har afgivet en melding, der skal alertes iht. § 131.
 
  2. Der skal alertes snarest muligt, og før modstanderen til højre for den alertende melder.
 
  3. En alert skal afgives ved at banke let i bordet eller ved at vise et alertskilt fra meldekassen.
 
  4. Den spiller, der alerter, har ansvaret for, at alerten faktisk bliver opfattet af begge modstandere.
 
  5. Måden, hvorpå en alert afgives, skal være ensartet (anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale).
 
B. Forklaring af alertede meldinger
 
Forklaring på en melding (alertet eller ej) må ikke gives, medmindre en modstander anmoder herom. Forklaringen bør gives af makkeren til den spiller, der afgav meldingen (se også § 20F (forklaring af meldinger)). Anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale.
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. En fejlagtig alert, en manglende alert eller forhåndsalert, eller en alert eller forhåndsalert, som en modstander ikke har opfattet, svarer til en forkert forklaring og er derfor omfattet af fx lovenes § 21 (melding baseret på misinformation), § 40 (makkeraftaler) og § 20F (forklaring af meldinger).
 
  2. Turneringslederen kan afgøre, at en forkert slutning foretaget af en rutineret spiller på basis af en manglende alert skyldes spillerens egen misforståelse (jf. § 21A), hvis spilleren burde indse, at en af modstandernes meldinger sandsynligvis skulle have været alertet og ikke blev det, og spilleren risikofrit kunne have søgt yderligere oplysninger og ikke har gjort dette.
 
  3. Hvis turneringslederen afgør, at en spiller har afgivet en melding så hurtigt, at modstanderen til venstre ikke med rimelighed kunne nå at alerte den foregående melding (jf. § 132A2), anvendes § 21B1a (melding baseret på en modstanders misinformation). Spilleren regnes dog for fejlende i dette tilfælde; oplysninger fra den tilbagetagne melding er således ubeføjede for spillerens makker (jf. § 16D2), men beføjede for modstanderne (jf. § 16D1), og anvendelse af § 26 (udspilsbegrænsninger) kan komme på tale.
 
 
 
§ 133. Alertregler ved brug af skærme
 
Reglerne i denne paragraf gælder, når der spilles med skærme.
 
A. Meldinger, der skal alertes
 
  1. Alle meldinger, der dækkes af § 131B, skal alertes, med undtagelse af almindelige oplysningsdoblinger i første melderunde (der ses her bort fra indledende pasmeldinger).
 
  2. Undtagelserne i § 131C er ikke i kraft.
 
  3. Forhåndsalert anvendes ikke (§ 131D).
 
B. Hvordan man alerter
 
  1. En spiller, som afgiver en melding, der skal alertes, skal alerte meldingen over for skærmfællen.
 
  2. Når slæden kommer over på den anden side, skal begge spillere straks alerte deres makkers melding, såfremt dette er påkrævet.
 
  3. Der alertes ved, at alert-kortet placeres over skærmfællens seneste melding, altså i dennes del af slæden; skærmfællen anerkender alerten ved at give modstanderen alert-kortet tilbage.
 
  4. Modstanderen kan skriftligt anmode om en forklaring på den alertede melding, og der svares i givet fald skriftligt (jf. proceduren defineret i § 124F).
 
C. Uregelmæssigheder
 
  1. Da en melding bør alertes i tvivlstilfælde, er der ikke nødvendigvis sket et brud på alertreglerne, hvis en melding kun bliver alertet på den ene side af skærmen.
 
  2. Hvis der alertes på anden måde end bestemt i § 133B3, har den spiller, der alerter, ansvaret for, at skærmfællen har opfattet alerten (jf. § 132A4).
 
 
 
§ 141. Bridgeetik
 
Det er et led i turneringsbridgens etik, at en deltager altid skal stræbe efter at opnå den bedst mulige placering i den konkurrence, der er tale om. For det meste betyder denne regel, at alle deltagere skal stræbe efter det bedst mulige resultat i hvert spil, men hensynet til det samlede resultat kan undertiden have indflydelse på taktikken i det enkelte spil. Dette giver anledning til en række detaljerede udlægninger:
 
A. Valgmuligheder efter en uregelmæssighed
 
§ 10C3 understreger, at det er etisk korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed, når en modstander har begået en uregelmæssighed. I lyset af § 141 er det tillige etisk tvivlsomt at undlade at benytte den mulighed, man anser for mest fordelagtig.
 
B. Tilfældigt eller bevidst dårligt spil
 
Det er ikke etisk forsvarligt, at en deltager, der ikke har udsigt til nogen topplacering i en turnering, stræber efter et dårligt resultat i en runde eller kamp for at favorisere den aktuelle modstander. Det er heller ikke etisk forsvarligt at spille tilfældigt på grund af manglende interesse i resultatet.
 
C. Kvalifikationsturneringer
 
Når en turnering giver ret til kvalifikation til en senere, højere rangeret turnering, fx et slutspil eller en parturneringsfinale, kan det hænde, at en deltager, der anser sig selv for sikkert kvalificeret, finder det taktisk fordelagtigt at variere sit spil over for forskellige modstandere for derved at øge sandsynligheden for, at en anden deltager, man anser for relativt svag, kvalificerer sig på bekostning af en deltager, man anser for relativt stærk. Om disse situationer gælder:
 
  1. Turneringsarrangøren bør tilstræbe, fx ved brug af imp-overførsel til slutspil, at sådanne taktiske overvejelser ikke får betydning.
 
  2. Hvis situationen alligevel skulle opstå, er det etisk forsvarligt for en deltager at spille taktisk som beskrevet ovenfor, når formålet er at fremme deltagerens egen stilling eller muligheder i den igangværende turnering eller i en turnering, som den kvalificerer til.
 
D. Opgivelse af cupkamp
 
Selv når en deltager i en holdturnering efter cup-systemet er kommet så langt bagud, at det må anses for håbløst at vinde kampen, er det i fuld overensstemmelse med etikken at spille kampen til ende. Omvendt er det ikke i strid med etikken, at en deltager opgiver videre kamp, når en opgørelse undervejs viser en håbløs stilling.
 
E. Chancetagning begrundet i stillingen
 
Det er etisk forsvarligt at lade stillingen i turneringen have indflydelse på vurderinger af, hvilke chancer man skal tage (jf. § 16A2 (spillernes brug af oplysninger)).
 
F. Forsætlig udeblivelse
 
Medmindre andre bestemmelser er fastsat for den enkelte turnering, er det ikke i overensstemmelse med etikken på grund af manglende interesse at udeblive fra en holdkamp eller en runde i en turnering for par eller enkeltpersoner.