| |
| |
| |
| § 1. Kortenes og farvernes rang |
| |
Til turneringsbridge anvendes et spil kort, der består af 52 kort, fordelt i fire farver med hver 13 kort. Farvernes rang er med højestgældende farve nævnt først: spar ( ), hjerter ( ), ruder ( ) og klør ( ). Kortenes rang i hver farve er fra oven og nedefter: es, konge, dame, bonde, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2. |
| |
| |
| |
| § 2. Mapperne |
| |
| Til hvert spil anvendes en mappe med et spil kort. Hver mappe er nummereret og forsynet med fire lommer, én til hver af de fire hænder, der betegnes som Nord, Øst, Syd og Vest. |
| |
| Kortgiver og zonestilling er fastsat på følgende måde: |
| |
| Kortgiver | Mappe nr. |
| Nord | 1 | 5 | 9 | 13 |
| Øst | 2 | 6 | 10 | 14 |
| Syd | 3 | 7 | 11 | 15 |
| Vest | 4 | 8 | 12 | 16 |
| | | | | |
| I farezonen | Mappe nr. |
| Ingen | 1 | 8 | 11 | 14 |
| Nord-Syd | 2 | 5 | 12 | 15 |
| Øst-Vest | 3 | 6 | 9 | 16 |
| Alle | 4 | 7 | 10 | 13 |
|
| |
| Den samme orden gentages for mapperne 17-32 samt for hver efterfølgende serie a 16 mapper. |
| |
| En mappe, som ikke opfylder disse betingelser, bør ikke anvendes. Hvis en sådan mappe alligevel anvendes, gælder de på mappen anførte vilkår for den pågældende sektion. |
| |
| |
| |
| § 3. Bordenes opstilling |
| |
| Fire spillere spiller ved hvert bord, og bordene nummereres i den orden, turneringslederen bestemmer. Turneringslederen fastlægger Nords placering, og de øvrige verdenshjørner retter sig på normal vis efter Nord. |
| |
| |
| |
| § 4. Makkere |
| |
| De fire spillere ved hvert bord udgør to par eller sider: Nord-Syd mod Øst-Vest. Til par- eller holdturneringer deltager spillerne som henholdsvis par eller hold, og de samme parsammensætninger bibeholdes i en sektion, bortset fra de tilfælde, hvor en substitut træder ind med turneringslederens tilladelse. Til enkeltmandsturneringer deltager spillerne enkeltvis og skifter makkere inden for en sektion. |
| |
| |
| |
| § 5. Spillernes placering |
| |
| A. |
Startplacering |
| |
|
Ved en sektions begyndelse tildeler turneringslederen hver deltager (enkeltperson, par eller hold) en startplacering. Medmindre der gives anden anvisning, kan spillerne på hvert par eller hold efter indbyrdes aftale vælge mellem de pladser, de bliver tildelt. Har en spiller først valgt verdenshjørne, må spilleren kun ændre det i den pågældende sektion efter anvisning eller tilladelse fra turneringslederen. |
| |
| B. |
Ændring af verdenshjørne eller bord |
| |
|
Spillerne ændrer deres oprindelige verdenshjørne eller går til et andet bord efter turneringslederens anvisninger. Turneringslederen er ansvarlig for, at anvisningerne er tydelige. Hver spiller er selv ansvarlig for at skifte plads som anvist, når der gives besked om det, og for at indtage den rigtige plads efter hvert skift. |
| |
| |
| |
| § 6. Blanding og kortgivning |
| |
| A. |
Blanding |
| |
|
Før spillet begynder, blandes hvert spil kort grundigt. Der tages af, hvis en af modstanderne anmoder om det. |
| |
| B. |
Kortgivning |
| |
|
Kortene skal gives fordækt med ét kort ad gangen til fire hænder med hver 13 kort. Hver hånd anbringes derpå med billedsiden nedad i hver sin af mappens fire lommer. Den anbefalede fremgangsmåde er, at kortene gives efter tur i rækkefølge med uret. |
| |
| C. |
Tilstedeværelse af begge par |
| |
|
En spiller fra hver side bør være til stede under blanding og kortgivning, medmindre turneringslederen bestemmer andet. |
| |
| D. |
Omgivning |
| |
| |
1. |
Hvis det konstateres, før det første meldeforløb begynder for et spil, at kortene er givet ukorrekt, eller at en spiller kunne have set billedsiden af et kort, der hører til en anden hånd, mens kortene blev blandet og givet, skal kortene blandes og gives på ny. Når det er for sent at give kortene om, benyttes § 16C, hvis en spiller kommer til at se et kort, der tilhører en anden spiller, før spillet er forbi (se også § 24). Fejl i kortfordelingen håndteres i henhold til § 87, og andre uregelmæssigheder håndteres med de relevante lovbestemmelser. |
| |
| |
2. |
Medmindre formålet med turneringen er at spille tidligere givne kort, er resultatet af et spil ugyldigt, hvis et sorteret*) spil kort gives uden at være blandet, eller hvis spillet har været spillet med samme fordeling i en anden sektion. (Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at mapperne, når dette ønskes, vandrer mellem bordene). |
| |
| |
3. |
Under hensyntagen til § 22A (omgivning ikke tilladt, selv om spillet er passet rundt) kan turneringslederen kræve, at kortene skal blandes og gives på ny af en hvilken som helst grund, som er forenelig med disse love (se dog § 86C – omspil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager). |
| |
| E. |
Turneringslederens valg af blanding og kortgivning |
| |
| |
1. |
Turneringslederen kan bestemme, at blanding og kortgivning finder sted ved hvert bord umiddelbart før spillets begyndelse. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen kan selv foretage blanding og kortgivning i forvejen. |
| |
| |
3. |
Turneringslederen kan lade blanding og kortgivning foretage i forvejen af sine assistenter eller af andre udpegede hjælpere. |
| |
| |
4. |
Turneringslederen kan kræve kortgivningen eller en forudgående kortgivning foretaget på en anden måde, som bevirker samme fuldstændigt tilfældige kortgivning som § 6A og § 6B. |
| |
| F. |
Duplikering |
| |
|
Hvis turneringsformen kræver det, kan de oprindeligt givne spil duplikeres nøjagtigt en eller flere gange efter turneringslederens anvisninger. Duplikerede kort gives normalt ikke om (men turneringslederen kan dog kræve, at duplikerede kort gives om). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 7. Håndtering af mapper og kort |
| |
| A. |
Placering af mappen |
| |
|
Når en mappe skal spilles, anbringes den midt på bordet, hvor den forbliver, til spillet er afsluttet. |
| |
| B. |
Udtagning af kort fra mappen |
| |
| |
1. |
Hver spiller tager sin hånd fra den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne. |
| |
| |
2. |
Hver spiller tæller sine kort fordækt for at kontrollere, at der er nøjagtigt 13. Derefter skal spilleren se billedsiden af sine kort, før den pågældende melder. |
| |
| |
3. |
Under spillet tager hver spiller selv vare på sine kort og må ikke tillade, at de blandes sammen med nogen anden spillers. Ingen spiller må berøre andre end sine egne kort under eller efter spillet, medmindre turneringslederen tillader det (men spilfører må dog spille bordets kort i overensstemmelse med § 45). |
| |
| C. |
Placering af kort i mappen efter spillet |
| |
|
Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne. Derefter må ingen hånd tages ud af mappen, medmindre en spiller fra hver side eller turneringslederen er til stede. |
| |
| D. |
Ansvaret for den korrekte fremgangsmåde |
| |
|
Enhver deltager, der er placeret ved et bord gennem en hel sektion, er hovedansvarlig for, at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet. |
| |
| |
| |
| § 8. Rundeskift |
| |
| A. |
Flytning af mapper og spillernes vandring |
| |
| |
1. |
Turneringslederen instruerer spillerne om den korrekte flytning af mapperne og deltagernes vandring. |
| |
| |
2. |
Medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse, er Nord ved hvert bord ansvarlig for at flytte de ved bordet netop færdigspillede mapper til det rigtige bord for den følgende runde. |
| |
| B. |
Rundens afslutning |
| |
| |
1. |
En runde er normalt forbi, når turneringslederen giver signal til begyndelse på den følgende runde. Hvis spillet ved et bord ikke er færdigt på dette tidspunkt, fortsætter runden for dette bords vedkommende, indtil spillerne går videre til næste runde. |
| |
| |
2. |
Når turneringslederen benytter sin ret til at udsætte et spil, er runden først forbi for de involverede spillere, når spillet er spillet, og den score, der er opnået enighed om, er indført i regnskabet, eller når turneringslederen annullerer det udsatte spil. |
| |
| C. |
Afslutning på sidste runde og på sektionen |
| |
|
Den sidste runde i en sektion – og dermed hele sektionen – slutter ved det enkelte bord, når alle spil bestemt for dette bord er færdigspillet, og alle scorer er indført i regnskabet uden protest. |
| |
| |
| |
| § 9. Fremgangsmåden efter en uregelmæssighed |
| |
| A. |
Henledning af opmærksomheden på en uregelmæssighed |
| |
| |
1. |
Medmindre disse love forbyder det, må enhver spiller henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten den pågældende er i tur eller ej. |
| |
| |
2. |
Medmindre disse love forbyder det, må spilfører og begge modspillere henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed, som indtræffer i spilleperioden. Se § 65B3 angående kort, der lægges i den forkerte retning. |
| |
| |
3. |
Når der er sket en uregelmæssighed, må den blinde ikke henlede opmærksomheden på den under spilleperioden, men kan gøre det, når spillet af kortene er afsluttet. Enhver spiller – også den blinde – må forsøge at forhindre en anden spiller i at begå en uregelmæssighed (men den blinde er underkastet bestemmelserne i § 42 og § 43). |
| |
| |
4. |
En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se § 20F5 angående makkers tilsyneladende forkerte forklaring). |
| |
| B. |
Fremgangsmåden, efter at opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed |
| |
| |
1. |
a. |
Turneringslederen bør straks tilkaldes, når opmærksomheden henledes på en uregelmæssighed. |
| |
| |
|
b. |
Enhver spiller – også den blinde – må tilkalde turneringslederen, når opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed. |
| |
| |
|
c. |
Tilkaldelse af turneringslederen bevirker ikke, at en spiller mister nogen rettighed, som denne ellers er berettiget til. |
| |
| |
|
d. |
Det påvirker ikke modstandernes rettigheder, at en spiller henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af spillerens egen side. |
| |
| |
2. |
Ingen spiller må foretage sig videre, før turneringslederen har forklaret alt om berigtigelse af uregelmæssigheden. |
| |
| C. |
Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden |
| |
|
Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden af den fejlende kan udløse yderligere berigtigelse (se udspilsbegrænsningerne i § 26). |
| |
| |
| |
| § 10. Berigtigelse af uregelmæssigheder |
| |
| A. |
Retten til at berigtige uregelmæssigheder |
| |
|
Kun turneringslederen har ret til at bestemme, hvordan uregelmæssigheder skal berigtiges, når dette er aktuelt. Spillerne har ingen ret til at fastsætte (eller give afkald på – se § 81C5) berigtigelse på eget initiativ. |
| |
| B. |
Annullering af berigtigelse eller afkald på berigtigelse |
| |
|
Turneringslederen kan godkende eller annullere enhver berigtigelse eller ethvert afkald på berigtigelse, som spillerne har bestemt uden turneringslederens anvisninger. |
| |
| C. |
Valgmuligheder efter en uregelmæssighed |
| |
| |
1. |
Når disse love giver mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal turneringslederen forklare alle de foreliggende valgmuligheder. |
| |
| |
2. |
Hvis en spiller har mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal spilleren gøre det uden at rådføre sig med sin makker. |
| |
| |
3. |
Når disse love giver den uskyldige side en valgmulighed efter en uregelmæssighed begået af en modstander, er det korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed. |
| |
| |
4. |
Efter at en uregelmæssighed er blevet berigtiget, er det korrekt af de fejlende at afgive en hvilken som helst melding eller spille på en hvilken som helst måde, som måtte være fordelagtig for deres side, også selv om de derved tilsyneladende drager fordel af deres eget lovbrud. Dog gælder bestemmelserne i § 16D2 (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil). Men se § 27 (utilstrækkeligt bud) og § 50 (strafkort). |
| |
| |
| |
| § 11. Fortabelse af retten til berigtigelse |
| |
| A. |
Handling af den ikke-fejlende side |
| |
|
Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke-fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Turneringslederen dømmer fx på denne måde, hvis den ikke-fejlende side kan have haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden. |
| |
| B. |
Straf, efter at retten til berigtigelse er mistet |
| |
|
Selv efter at retten til berigtigelse er mistet efter denne paragraf, kan turneringslederen fastsætte en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90). |
| |
| |
| |
| § 12. Turneringslederens beføjelse til at skønne |
| |
| A. |
Retten til at tildele en justeret score |
| |
|
Efter henvendelse fra en spiller inden for den frist, der er angivet i § 92B, eller på eget initiativ kan turneringslederen tildele justeret score, når disse love giver bemyndigelse til det (se § 86 angående holdturneringer). Dette omfatter: |
| |
| |
1. |
Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis turneringslederen skønner, at disse love ikke holder en ikke-fejlende deltager skadesløs for det pågældende lovbrud begået af en modstander. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen tildeler en kunstig score, hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal gennemførelse af spillet (se § 12C2 nedenfor). |
| |
| |
3. |
Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis der er foretaget en forkert berigtigelse af en uregelmæssighed. |
| |
| B. |
Formålet med justeret score |
| |
| |
1. |
Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke-fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted (se også § 12C1b). |
| |
| |
2. |
Turneringslederen må ikke tildele en justeret score med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne. |
| |
| C. |
Tildeling af en justeret score |
| |
| |
1. |
a. |
Når der foreligger en uregelmæssighed, som disse love bemyndiger turneringslederen til at berigtige med en justeret score, og turneringslederen er i stand til at tildele en korrigeret score, gør turneringslederen dette. Den korrigerede score erstatter den score, som blev opnået ved bordet. |
| |
| |
|
b. |
Hvis den ikke-fejlende side, efter at uregelmæssigheden fandt sted, har bidraget til sin egen skade ved en alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved vildt satsende handlinger, får denne side ikke kompensation for den del af skaden, som anses for selvforskyldt. Den fejlende side bør tildeles den score, som den ville have fået tildelt alene som følge af eget lovbrud. |
| |
| |
|
c. |
For at opnå et retfærdigt resultat kan en korrigeret score fremkomme ved, at et antal mulige resultater vægtes sammen på en måde, der afspejler sandsynlighederne for de enkelte resultater. Den regulerende myndighed kan vælge at sætte denne bestemmelse ud af kraft. |
| |
| |
|
d. |
Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score. |
| |
| |
|
e. |
Den regulerende myndighed kan vælge at benytte dele af eller hele den efterfølgende procedure i stedet for § 12C1c: |
| |
| |
i. |
Den score, som den ikke-fejlende side tildeles i stedet for den faktiske score, er det mest fordelagtige resultat, som rimeligvis kunne opnås, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted. |
| |
| |
ii. |
Den score, som den fejlende side tildeles, er det mest ufordelagtige resultat, som på nogen måde var sandsynligt. |
| |
| |
|
f. |
De scorer, som tildeles de to sider, behøver ikke at balancere. |
| |
| |
2. |
a. |
Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet (se også § 12C1d), tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden: |
| |
| |
Middel minus (i parturneringer højst 40 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden. |
| |
| |
Middel (i parturneringer 50 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden. |
| |
| |
Middel plus (i parturneringer mindst 60 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden. |
| |
| |
|
b. |
Når turneringslederen tildeler en kunstig score på middel plus eller middel minus i en turnering med imp-beregning, er den tildelte score normalt +3 imp, henholdsvis -3 imp, men dette kan ændres efter bestemmelserne i § 86A. |
| |
| |
|
c. |
Når en ikke-fejlende deltager opnår et bedre resultat end 60 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), eller når en fejlende deltager opnår et dårligere resultat end 40 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i imp), reguleres middel plus og middel minus til de procentvise resultater, som deltagerne faktisk opnåede i de andre spil i den pågældende sektion (eller tilsvarende i imp). |
| |
| |
3. |
I enkeltmandsturneringer skal turneringslederen håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse og tildelt justeret score ligeligt over for begge spillere på den fejlende side, også selv om kun en af dem måtte være ansvarlig for uregelmæssigheden. Men turneringslederen skal undlade at idømme den fejlendes makker en eventuel straf for fejl i fremgangsmåden, hvis turneringslederen skønner, at makkeren på ingen måde er ansvarlig for lovbruddet. |
| |
| |
4. |
Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere. |
| |
| |
| |
| § 13. Forkert antal kort |
| |
| A. |
Turneringslederen lader spillet spille normalt |
| |
|
Når turneringslederen fastslår, at en eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (se dog § 14, når ingen hænder har for mange kort), og en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, og turneringslederen mener, at hænderne kan korrigeres og spilles uden ændring af allerede afgivne meldinger, kan turneringslederen lade spillet, således korrigeret, gennemføre. Efter spillet kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C). |
| |
| B. |
Justeret score og eventuel straf |
| |
|
I andre situationer, hvor en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og turneringslederen kan straffe en fejlende spiller (§ 90). |
| |
| C. |
Spillet af kortene gennemført |
| |
|
Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort (se dog § 13F), skal resultatet af spillet annulleres, og der skal tildeles en justeret score (§ 12C). Benyttelse af § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) kan komme på tale. En fejlende deltager kan straffes (§ 90). |
| |
| D. |
Ingen melding afgivet |
| |
|
Hvis en spiller viser sig at have et forkert antal kort, men spilleren endnu ikke har meldt, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Turneringslederen skal korrigere fejlen. Hvis ingen spiller efter korrektionen har set en anden spillers kort, skal turneringslederen kræve spillet gennemført normalt. |
| |
| |
2. |
Hvis turneringslederen konstaterer, at en eller flere lommer i en mappe indeholdt et forkert antal kort, og en spiller har set et eller flere kort fra en anden spillers hånd, efter at spillet er rekonstrueret, gælder følgende: |
| |
| |
|
a. |
Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger næppe vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, tillader turneringslederen, at spillet gennemføres og scoren fastsættes normalt. Hvis turneringslederen derefter skønner, at de ubeføjede oplysninger har haft indflydelse på spillets resultat, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90). |
| |
| |
|
b. |
Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger er så væsentlige, at de vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90). |
| |
| E. |
Et flyttet kort |
| |
|
Når turneringslederen kræver spillet fortsat i henhold til denne paragraf, er det en ubeføjet oplysning for makkeren til den spiller, hvis hånd indeholdt et ukorrekt antal kort, at et kort er blevet flyttet, og hvorfra og hvortil kortet er blevet flyttet. |
| |
| F. |
Uvedkommende kort |
| |
|
Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter, som om intet var hændt. Hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik, kan det komme på tale at justere scoren (§ 12C). |
| |
| |
| |
| § 14. Manglende kort |
| |
| A. |
Ufuldstændig hånd opdaget, før spilleperioden begynder |
| |
|
Hvis det, før åbningsudspillet bliver vendt, viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og: |
| |
| |
1. |
Hvis kortet findes, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd. |
| |
| |
2. |
Hvis kortet ikke findes, rekonstruerer turneringslederen spillet med et andet spil kort. |
| |
| |
3. |
Meldeforløbet og spillet fortsætter normalt uden ændring af de meldinger, der er afgivet, idet de kort, der er blevet givet tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. |
| |
| B. |
Ufuldstændig hånd opdaget på et senere tidspunkt |
| |
|
Hvis det, efter at åbningsudspillet er vendt (inden for rettelsesfristen (§ 79C)), viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og: |
| |
| |
1. |
Hvis kortet findes blandt de spillede kort, anvendes § 67 (ukorrekt stik). |
| |
| |
2. |
Hvis kortet findes andetsteds, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4). |
| |
| |
3. |
Hvis kortet ikke kan findes, rekonstruerer turneringslederen spillet ved hjælp af et andet spil kort, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4). |
| |
| |
4. |
Et kort, der i henhold til § 14B gives tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. Det kan blive et strafkort (§ 50), og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt. |
| |
| C. |
Oplysninger om et kort, der gives tilbage |
| |
|
Når et kort gives tilbage til en spiller, hvis hånd havde et forkert antal kort, er dette en ubeføjet oplysning for spillerens makker. |
| |
| |
| |
| § 15. Spil af forkert spil |
| |
| A. |
Ingen ved bordet har tidligere spillet det pågældende spil |
| |
|
Hvis der spilles et spil, som spillerne ikke skulle spille i den pågældende runde, gælder følgende (men se § 15C): |
| |
| |
1. |
Hvis ingen ved bordet tidligere har spillet spillet, tillader turneringslederen normalt, at scoren står ved magt. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen kan kræve, at de to par spiller det rigtige spil mod hinanden på et senere tidspunkt. |
| |
| B. |
En eller flere ved bordet har tidligere spillet det pågældende spil |
| |
|
Hvis nogen spiller et spil, den pågældende tidligere har spillet mod de rigtige modstandere eller mod andre, annulleres scoren i anden omgang for begge sider. Turneringslederen skal derpå tildele en kunstig score (§ 12C2) til de deltagere, der blev frataget muligheden for at opnå en gyldig score. |
| |
| C. |
Fejltagelsen opdaget under meldeperioden |
| |
|
Hvis turneringslederen under meldeperioden opdager, at en deltager er i færd med at melde i et spil, som denne deltager ikke skulle spille i den pågældende runde, skal turneringslederen annullere meldeforløbet og sikre sig, at de korrekte deltagere sætter sig ved bordet. Turneringslederen skal derpå informere deltagerne om deres rettigheder både nu og i følgende runder. Derpå begynder et nyt meldeforløb. Spillerne skal gentage de meldinger, de tidligere har afgivet. Hvis nogen melding på nogen måde afviger fra den tilsvarende melding i det første meldeforløb, skal turneringslederen annullere spillet. I modsat fald fortsætter meldeforløbet og spillet på normal vis. Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) (og tildele justeret score (§ 12C)), hvis turneringslederen skønner, at en eller flere spillere bevidst har forsøgt at forhindre, at spillet blev spillet normalt. |
| |
| |
| |
| § 16. Beføjede og ubeføjede oplysninger |
| |
| A. |
Spillernes brug af oplysninger |
| |
| |
1. |
En spiller må bruge oplysninger fra meldeforløbet og spillet, hvis: |
| |
| |
|
a. |
Oplysningerne stammer fra lovlige meldinger, ud- og tilspil (herunder ulovlige meldinger, ud- og tilspil, som en modstander har accepteret) uden påvirkning af ubeføjede oplysninger fra en anden kilde; eller |
| |
| |
|
b. |
Oplysningerne er beføjede oplysninger fra en handling, der er taget tilbage (se § 16D); eller |
| |
| |
|
c. |
Det drejer sig om oplysninger, som udtrykkeligt er beføjede i henhold til disse love eller turneringsbestemmelserne, eller som, når det ikke er specificeret nærmere, er forankret i den fremgangsmåde, der er autoriseret af disse love eller turneringsbestemmelserne. |
| |
| |
|
d. |
Det drejer sig om oplysninger, som spilleren kendte, før spilleren tog sin hånd ud af mappen (§ 7B), og som disse love ikke forbyder spilleren at bruge. |
| |
| |
2. |
Spillerne må også bruge deres skøn over deres egen score, deres opfattelse af deres modstandere og ethvert krav, som stilles i turneringsbestemmelserne. |
| |
| |
3. |
Ingen spiller må basere en melding, et udspil eller et tilspil på andre oplysninger. (Sådanne oplysninger betragtes som uvedkommende). |
| |
| |
4. |
Hvis en overtrædelse af denne paragraf forårsager skade, justerer turneringslederen scoren i henhold til § 12C. |
| |
| B. |
Uvedkommende oplysninger fra makker |
| |
| |
1. |
a. |
Når en spiller har givet sin makker uvedkommende oplysninger, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, må spillerens makker ikke blandt logiske alternativer vælge et, der påviseligt kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet*) eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer. |
| |
| |
|
b. |
Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle heraf faktisk ville vælge. |
| |
| |
2. |
Hvis en spiller mener, at en modstander har givet uvedkommende oplysninger til sin makker, og at dette muligvis kunne skade spillerens side, har spilleren lov til straks at gøre opmærksom på, at spilleren forbeholder sig ret til senere at tilkalde turneringslederen, medmindre den regulerende myndighed forbyder en sådan fremgangsmåde (og i stedet kræver, at turneringslederen skal tilkaldes med det samme). (Hvis modstanderne er uenige i, at der kunne være givet ubeføjede oplysninger, bør de straks tilkalde turneringslederen). |
| |
| |
3. |
Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en melding eller et ud- eller tilspil, som kunne være antydet af uvedkommende oplysninger fra modstanderens makker, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi**). Turneringslederen skal tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel. |
| |
| C. |
Andre uvedkommende oplysninger |
| |
| |
1. |
Hvis en spiller ved et tilfælde modtager ubeføjede oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst af den spiller, der har fået oplysningerne. De ubeføjede oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeperioden begynder. |
| |
| |
2. |
Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne kunne influere på spillets normale gennemførelse, og meldeperioden endnu ikke er begyndt for nogen af siderne, kan turneringslederen vælge mellem følgende: |
| |
| |
|
a. |
Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd. |
| |
| |
|
b. |
Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1). |
| |
| |
|
c. |
Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at tildele justeret score, hvis turneringslederen skønner, at de ubeføjede oplysninger kan have haft indflydelse på resultatet. |
| |
| |
|
d. |
Turneringslederen kan tildele en kunstig score (§ 12C2). |
| |
| |
3. |
Hvis sådanne ubeføjede oplysninger modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, benytter turneringslederen § 16C2c. |
| |
| D. |
Oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil |
| |
|
Når en melding eller et ud- eller tilspil tages tilbage i henhold til bestemmelserne i disse love, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
For en ikke-fejlende side gælder, at den har lov til at bruge alle oplysninger fra en tilbagetaget melding eller et tilbagetaget ud- eller tilspil, hvad enten meldingen henholdsvis ud- eller tilspillet tages tilbage af egen eller modstandernes side. |
| |
| |
2. |
For en fejlende side gælder, at den ikke har lov til at bruge oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil hverken fra egen eller den ikke-fejlende side. En spiller fra en fejlende side må ikke blandt logiske alternative handlinger vælge en, der påviseligt kunne anses for antydet af de ubeføjede oplysninger frem for en anden mulighed. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| § 17. Meldeperioden |
| |
| A. |
Meldeperiodens begyndelse |
| |
|
Meldeperioden i et spil begynder for et par, når en af spillerne i parret tager sine kort ud af mappen. |
| |
| B. |
Første melding |
| |
|
Den spiller, som ifølge mappen er kortgiver, melder først. |
| |
| C. |
Efterfølgende meldinger |
| |
|
Spilleren til venstre for kortgiveren afgiver den anden melding, og derefter melder hver spiller efter tur i rækkefølge med uret. |
| |
| D. |
Kort fra forkert mappe |
| |
| |
1. |
Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding. |
| |
| |
2. |
Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2). Ellers skal den fejlende afgive en ny melding efter at have set den korrekte hånd. Hvis den fejlendes MTV havde meldt efter den annullerede melding, og den fejlendes nye melding afviger*) fra den annullerede melding, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2). Ellers fortsætter meldeforløbet på normal vis (den fejlendes MTV skal gentage en eventuelt tidligere afgivet melding). |
| |
| |
3. |
Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal tildele en kunstig score (§ 12C2), hvis den fejlendes melding afviger*) fra den oprindelige, annullerede melding. |
| |
| |
4. |
En straf (§ 90C) kan komme på tale ud over den berigtigelse, der finder sted i henhold til § 17D2 og § 17D3. |
| |
| E. |
Meldeperiodens afslutning |
| |
| |
1. |
Meldeforløbet og meldeperioden slutter som defineret i § 22. |
| |
| |
2. |
Hvis en melding efterfølges af tre passer, slutter meldeforløbet ikke, hvis en af disse passer var en pas uden for tur og derved berøvede en spiller retten til at melde i denne tur. Når dette sker, går meldeforløbet tilbage til den spiller, der mistede sin tur til at melde, alle efterfølgende passer annulleres, og meldeforløbet fortsætter normalt. § 16D gælder for de meldinger, der tages tilbage, idet enhver spiller, som har passet uden for tur, anses for fejlende. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 18. Bud |
| |
| A. |
Den korrekte form |
| |
|
Et bud angiver et antal træk (stik ud over seks) fra et til syv samt en benævnelse. (Pas, dobling og redobling er meldinger, men ikke bud). |
| |
| B. |
Buddets størrelse |
| |
|
Et bud er højere end et foregående bud, hvis det enten angiver det samme antal træk i en højere benævnelse eller et højere antal træk i en hvilken som helst benævnelse. |
| |
| C. |
Tilstrækkeligt bud |
| |
|
Et bud er tilstrækkeligt, når det er højere end nærmeste foregående bud. |
| |
| D. |
Utilstrækkeligt bud |
| |
|
Et bud er utilstrækkeligt, når det ikke er højere end nærmeste foregående bud. |
| |
| E. |
Benævnelsernes rangfølge |
| |
|
Benævnelsernes rangfølge er i nedadgående orden: sans, spar, hjerter, ruder og klør. |
| |
| F. |
Andre meldemetoder |
| |
|
Den regulerende myndighed kan tillade andre måder at melde på. |
| |
| |
| |
| § 19. Doblinger og redoblinger |
| |
| A. |
Doblinger |
| |
| |
1. |
En spiller må kun doble det nærmeste foregående bud. Buddet skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden. |
| |
| |
2. |
Når en spiller dobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet »dobler«. |
| |
| |
3. |
Hvis en spiller dobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have doblet det faktisk afgivne bud. (Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale). |
| |
| B. |
Redoblinger |
| |
| |
1. |
En spiller må kun redoble den nærmeste foregående dobling. Doblingen skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden. |
| |
| |
2. |
Når en spiller redobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet »redobler«. |
| |
| |
3. |
Hvis en spiller redobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have redoblet det faktisk afgivne bud. (Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale). |
| |
| C. |
Ophævelse af dobling eller redobling |
| |
|
Enhver dobling eller redobling ophæves af et efterfølgende lovligt bud. |
| |
| D. |
Scoreværdien af doblede eller redoblede kontrakter |
| |
|
Hvis et doblet eller redoblet bud ikke efterfølges af et lovligt bud, forhøjes scoreværdien som angivet i § 77. |
| |
| |
| |
| § 20. Gentagelse og forklaring af meldinger |
| |
| A. |
Melding, som ikke opfattes tydeligt |
| |
|
En spiller, der er i tvivl om, hvilken melding der er afgivet, kan bede om straks at få dette afklaret. |
| |
| B. |
Gentagelse af meldinger under meldeperioden |
| |
|
Under meldeperioden har en spiller ret til at få alle tidligere meldinger gentaget*), når det er spillerens tur til at melde, medmindre denne ifølge disse love er tvunget til at passe. Alert bør omfattes af gentagelsen. En spiller må ikke bede om en delvis gentagelse og må ikke standse gentagelsen, før den er færdig. |
| |
| C. |
Gentagelse efter den afsluttende pas |
| |
| |
1. |
Efter den afsluttende pas har hver af modspillerne ret til at spørge, om den pågældende har åbningsudspillet (se § 47E og § 41). |
| |
| |
2. |
Spilfører**) og begge modspillere kan kræve alle tidligere meldinger gentaget*), første gang den pågældende skal spille et kort (se § 41B og § 41C). Ligesom i § 20B må spilleren ikke bede om en delvis gentagelse og heller ikke standse gentagelsen, før den er færdig. |
| |
| D. |
Hvem må gentage meldingerne |
| |
|
En anmodning om gentagelse*) af meldinger må kun besvares af en modstander. |
| |
| E. |
Rettelse af fejl i gentagelsen |
| |
|
Alle spillere, også den blinde eller en spiller, der ifølge disse love er tvunget til at passe, er ansvarlige for øjeblikkelig rettelse af fejl i gentagelsen*) af meldeforløbet. (Se § 12C1 (justeret score), når en forkert gentagelse skader den ikke-fejlende side). |
| |
| F. |
Forklaring af meldinger |
| |
| |
1. |
Under meldeforløbet og før den afsluttende pas kan enhver af spillerne anmode om en udtømmende forklaring af de meldinger, modstanderne hidtil har afgivet, men kun når den pågældende er i tur. Spilleren har ret til oplysninger om de meldinger, der faktisk er afgivet, om relevante alternative meldinger, som ikke blev afgivet, og om relevante slutninger ud fra de valgte meldinger, når disse slutninger er en del af makkeraftalerne. Svaret bør gives af makkeren til den spiller, som afgav den melding, der spørges om, medmindre turneringslederen giver andre anvisninger. Makkeren til en spiller, der stiller et spørgsmål, må ikke stille supplerende spørgsmål, før vedkommende er i tur. Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale. Den regulerende myndighed kan fastsætte bestemmelser om skriftlige forklaringer. |
| |
| |
2. |
Efter den afsluttende pas og under hele spilleperioden kan en modspiller, der er i tur, anmode om en forklaring på modstandernes meldinger. Spilfører kan anmode om en forklaring på modspillernes meldinger eller modspilsaftaler, når spilfører eller bordet er i tur. Svaret bør gives på samme måde som i § 20F1 og af makkeren til den spiller, hvis handling forklaringen drejer sig om. |
| |
| |
3. |
Under § 20F1 og § 20F2 har spillerne ret til at stille spørgsmål angående en enkelt melding, men § 16B1 (ubeføjede oplysninger fra makker) kan komme på tale. |
| |
| |
4. |
Hvis en spiller efterfølgende bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren straks tilkalde turneringslederen, som anvender § 21B (misinformation) eller § 40B4 (fejlagtig forklaring af en makkeraftale). |
| |
| |
5. |
a. |
En spiller, hvis makker har givet en ukorrekt forklaring, må ikke rette fejlen under meldeforløbet. Spilleren må heller ikke på nogen måde antyde, at der er sket en fejltagelse. Begrebet ukorrekt forklaring dækker også en manglende alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne kræver afgivet, såvel som en alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne ikke foreskriver. |
| |
| |
|
b. |
Spilleren skal tilkalde turneringslederen og oplyse modstanderne om, at makkerens forklaring efter spillerens opfattelse var fejlagtig (se § 75), men først på tidligst mulige lovlige tidspunkt, som er: |
| |
| |
i. |
For en modspiller: når spillet er forbi. |
| |
| |
ii. |
For spilfører eller den blinde: efter den afsluttende pas. |
| |
| |
6. |
Hvis turneringslederen skønner, at en spiller har baseret en handling på misinformation fra en modstander, benyttes § 21 (meldinger) eller § 47E (ud- eller tilspil). |
| |
| G. |
Fejl i fremgangsmåden |
| |
| |
1. |
Det er utilbørligt at stille et spørgsmål alene for makkers skyld. |
| |
| |
2. |
Det er ikke tilladt at se i eget systemkort eller i egne systemnoter under meldeperioden og spilleperioden, medmindre den regulerende myndighed har fastlagt undtagelser (se dog § 40B2b). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| § 21. Melding baseret på misinformation |
| |
| A. |
Melding baseret på en spillers egen misforståelse |
| |
|
En spiller, som har afgivet en melding baseret på egen misforståelse, har ikke ret til nogen berigtigelse. |
| |
| B. |
Melding baseret på en modstanders misinformation |
| |
| |
1. |
a. |
Indtil meldeperioden er forbi (§ 17E), og under forudsætning af, at spillerens makker ikke efterfølgende har meldt, må en spiller, uden at denne spillers side derved pålægges yderligere berigtigelse, ændre en melding, hvis turneringslederen skønner, at misinformation fra en modstander rimeligvis kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen. Undladelse af omgående alert, hvor alert kræves af den regulerende myndighed, betragtes som misinformation. |
| |
| |
|
b. |
Turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, medmindre der er belæg for det modsatte. |
| |
| |
2. |
Hvis en spiller vælger at ændre sin melding på grund af misinformation (§ 21B1) fra en modstander, kan spillerens MTV derefter ændre en hvilken som helst efterfølgende melding, den pågældende måtte have afgivet. En sådan ændring medfører ikke yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen efter spillet skønner, at den melding, som den pågældende modstander tager tilbage, gav sådanne oplysninger, at den ikke-fejlende side skades. I så fald anvendes § 16D. |
| |
| |
3. |
Når det er for sent at ændre en melding, og turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden, tildeler turneringslederen en justeret score (§ 12C). |
| |
| |
| |
| § 22. Fremgangsmåden ved meldeforløbets afslutning |
| |
| A. |
Meldeforløbets afslutning |
| |
| |
1. |
Meldeforløbet slutter, når alle fire spillere passer (se dog § 25). Kortene lægges tilbage i mappen uden at blive spillet. Der må ikke gives om. |
| |
| |
2. |
Meldeforløbet slutter, når én eller flere spillere har budt, og der siden afgives tre passer i træk efter tur. Kontrakten er det sidst afgivne bud (men se § 19D angående doblet og redoblet kontrakt). |
| |
| B. |
Meldeperiodens afslutning |
| |
| |
1. |
Når meldeforløbet slutter som i § 22A2, slutter meldeperioden, når en af modstanderne derefter viser åbningsudspillets billedside. (Se § 54, hvis åbningsudspillet er uden for tur). Tidsrummet fra meldeforløbets afslutning til meldeperiodens afslutning kaldes afklaringsperioden. |
| |
| |
2. |
Når ingen spiller har budt (se § 22A1), slutter meldeperioden, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen. |
| |
| |
| |
| § 23. Opmærksomhed på mulig skade |
| |
| Når som helst turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke-fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet tildeler turneringslederen en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden*). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 24. Kort vist eller udspillet inden spilleperioden |
| |
| Hvis turneringslederen afgør, at et eller flere kort på en spillers hånd som følge af spillerens egen fejl har været placeret på en sådan måde under meldeperioden, at spillerens makker kunne se billedsiden, skal turneringslederen kræve, at ethvert sådant kort anbringes åbent på bordet, indtil meldeperioden er forbi (§ 22B). Oplysninger fra sådanne viste kort er beføjede for den ikke-fejlende side, men ubeføjede for den fejlende side. Hvis den fejlende bliver spilfører eller den blinde, tages kortene op på spillerens hånd. Hvis den fejlende bliver modspiller, bliver sådanne kort til strafkort (se § 50). Desuden gælder følgende: |
| |
| A. |
Et lille kort, som ikke er spillet for tidligt ud |
| |
|
Hvis det er et enkelt kort, som ikke er en honnør og ikke blev spillet for tidligt ud, sker der ingen yderligere berigtigelse. |
| |
| B. |
Et enkelt honnørkort eller et for tidligt udspillet kort |
| |
|
Hvis det er et enkelt honnørkort eller et hvilket som helst for tidligt udspillet kort, skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). |
| |
| C. |
To eller flere viste kort |
| |
|
Hvis to eller flere kort er vist, skal den fejlendes makker passe, næste gang denne er i tur. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). |
| |
| |
| |
| § 25. Lovlige og ulovlige ændringer af melding |
| |
| A. |
Uagtsomt afgivet melding*) |
| |
| |
1. |
Indtil makker har meldt, må en spiller rette en uagtsomt afgivet melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive, men kun hvis spilleren gør det – eller forsøger at gøre det – uden tænkepause. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene. |
| |
| |
2. |
Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes. |
| |
| |
3. |
Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (§ 22B). |
| |
| |
4. |
Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og MTV har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for den side, hvis uagtsomt afgivne melding blev rettet. Der sker ikke yderligere berigtigelse. |
| |
| B. |
Meldingen var tilsigtet |
| |
| |
1. |
En ændring, som ikke er tilladt i henhold til § 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV forsætligt melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage; ændringen betragtes som en afgivet melding; og meldeforløbet fortsætter. |
| |
| |
2. |
Når § 25B1 ikke finder anvendelse, annulleres en ændring af melding. Den første melding betragtes som afgivet, og meldeforløbet fortsætter. |
| |
| |
3. |
§ 16D benyttes for de meldinger, der tages tilbage eller annulleres i henhold til § 25B. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 26. Udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding |
| |
| Hvis en fejlende spillers melding tages tilbage, og spilleren vælger en anden*) melding som sin endelige i denne tur og senere bliver modspiller, gælder følgende: |
| |
| A. |
Meldingen henviste til bestemt(e) farve(r) |
| |
|
Hvis den tilbagetagne melding udelukkende henviste til en eller flere bestemte farver (og ikke til andre farver), gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Hvis den pågældende farve (eller alle de pågældende farver) blev angivet i det lovlige meldeforløb af den samme spiller, er der ingen udspilsbegrænsninger, men se § 16D (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger). |
| |
| |
2. |
Hvis en eller flere af de farver, som den tilbagetagne melding henviste til, ikke blev angivet i det lovlige meldeforløb af samme spiller, kan spilfører pålægge den fejlendes makker en begrænsning, første gang denne skal spille ud (åbningsudspillet indbefattet). Spilfører kan enten |
| |
| |
|
a. |
kræve, at den fejlendes makker spiller ud i denne farve (hvis der er flere sådanne farver, vælger spilfører farven); eller |
| |
| |
|
b. |
forbyde, at den fejlendes makker spiller ud i denne farve (hvis der er flere sådanne farver, da én bestemt af disse farver). Forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet. |
| |
| B. |
Andre tilbagetagne meldinger |
| |
|
For andre tilbagetagne meldinger gælder, at spilfører kan forbyde den fejlendes makker at spille ud i en hvilken som helst farve, første gang makkeren skal spille ud, åbningsudspillet indbefattet; forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 27. Utilstrækkeligt bud |
| |
| A. |
Utilstrækkeligt bud accepteret |
| |
| |
1. |
Ethvert utilstrækkeligt bud kan accepteres (behandles som lovligt), hvis MTV vælger det. Det er accepteret, hvis denne spiller melder. |
| |
| |
2. |
Hvis en spiller afgiver et utilstrækkeligt bud uden for tur, anvendes § 31. |
| |
| B. |
Utilstrækkeligt bud ikke accepteret |
| |
|
Hvis et utilstrækkeligt bud afgivet efter tur ikke accepteres (se § 27A), skal det rettes til en lovlig melding (men se § 27B3). Der gælder så følgende: |
| |
| |
1. |
a. |
Hvis det utilstrækkelige bud rettes til det laveste tilstrækkelige bud i samme benævnelse, og turneringslederen skønner, at det er helt klart, at hverken det utilstrækkelige bud eller det bud, der rettes til, er en kunstig melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse. § 16D (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne handlinger) er ikke i kraft, men se § 27D. |
| |
| |
|
b. |
Hvis det utilstrækkelige bud rettes til en lovlig melding, som ikke er omfattet af § 27B1a, men som efter turneringslederens skøn har samme betydning*) eller en snævrere betydning*) end det utilstrækkelige bud (den nye meldings betydning er fuldstændigt indeholdt i det utilstrækkelige buds mulige betydninger), fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse, men se § 27D. |
| |
| |
2. |
Hvis det utilstrækkelige bud rettes til et tilstrækkeligt bud eller pas, som ikke er omfattet af § 27B1, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. |
| |
| |
3. |
Hvis den fejlende forsøger at rette det utilstrækkelige bud til en dobling eller en redobling, som ikke er omfattet af § 27B1b, skal rettelsen annulleres. Den fejlende skal i stedet rette det utilstrækkelige bud til et tilstrækkeligt bud eller pas. Den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. |
| |
| |
4. |
Hvis den fejlende forsøger at rette sit utilstrækkelige bud til et andet utilstrækkeligt bud, skal turneringslederen dømme som i § 27B3, medmindre MTV accepterer det nye utilstrækkelige bud (§ 27A). |
| |
| C. |
Buddet rettes i utide |
| |
|
Hvis den fejlende retter sit utilstrækkelige bud, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, og § 27A ikke kommer på tale, står rettelsen ved magt, og turneringslederen behandler derefter rettelsen i henhold til § 27B. |
| |
| D. |
Den ikke-fejlende side skades |
| |
|
Hvis turneringslederen har anvendt § 27B1 og efter spillets afslutning skønner, at et andet resultat for spillet med rimelighed kunne være kommet på tale uden oplysningerne fra det utilstrækkelige bud, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen tildele justeret score. Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 28. Meldinger, der betragtes som afgivet efter tur |
| |
| A. |
Tvungen pas fra MTH |
| |
|
En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives uden at afvente en pas fra MTH, hvis denne ifølge disse love er tvunget til at passe. |
| |
| B. |
Melding afgivet efter tur annullerer melding uden for tur |
| |
|
En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives af den spiller, hvis tur det var til at melde, før berigtigelse er fastsat for en modstanders melding uden for tur. Afgivelse af en sådan melding bevirker, at retten til at få berigtiget meldingen uden for tur mistes, og meldeforløbet fortsætter, som om modstanderen ikke havde meldt i denne tur, men § 16D2 om ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger anvendes. |
| |
| |
| |
| § 29. Fremgangsmåden efter en melding uden for tur |
| |
| A. |
Fortabelse af retten til berigtigelse |
| |
|
Efter en melding uden for tur kan MTV vælge at melde, hvorved retten til berigtigelse mistes. |
| |
| B. |
Melding uden for tur annulleret |
| |
|
En melding uden for tur annulleres, hvis MTV ikke vælger at melde (§ 29A), og meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Den fejlende kan afgive enhver lovlig melding, når det bliver dennes tur til at melde, men uregelmæssigheden skal berigtiges efter bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur). |
| |
| C. |
Kunstig melding uden for tur |
| |
|
Hvis en melding uden for tur er kunstig, skal bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur) anvendes på den eller de benævnelser, som meldingen henviste til, frem for den anvendte benævnelse. |
| |
| |
| |
| § 30. Pas uden for tur |
| |
| Hvis en spiller har passet uden for tur, og passen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende (se § 30C, hvis passen er kunstig): |
| |
| A. |
Før nogen spiller har budt |
| |
|
Hvis en spiller har passet uden for tur, før nogen har budt, skal den fejlende passe, næste gang det er dennes tur til at melde. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. |
| |
| B. |
Efter at en spiller har budt |
| |
| |
1. |
Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var MTH's tur til at melde, skal den fejlende passe, næste gang det er dennes tur til at melde. |
| |
| |
2. |
a. |
Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlende passe under resten af meldeforløbet. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. |
| |
| |
|
b. |
Den fejlendes makker må afgive ethvert tilstrækkeligt bud eller passe, men må ikke doble eller redoble i denne tur. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. |
| |
| |
3. |
Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var MTV's tur til at melde, behandles denne pas som ændring af melding, og § 25 anvendes. |
| |
| C. |
Når passen er kunstig |
| |
|
Når en pas uden for tur er kunstig eller er en pas til en kunstig melding, anvendes § 31 i stedet for § 30. |
| |
| |
| |
| § 31. Bud uden for tur |
| |
| Hvis en spiller har budt uden for tur, har afgivet en kunstig pas eller har passet til makkers kunstige melding (se § 30C), og meldingen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende: |
| |
| A. |
MTH's tur til at melde |
| |
|
Hvis den fejlende har meldt, hvor det var MTH's tur til at melde, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage meldingen uden for tur, og hvis denne melding er lovlig, er der ingen yderligere berigtigelse. |
| |
| |
2. |
Hvis MTH lovligt*) byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, og: |
| |
| |
|
a. |
Hvis en sådan melding er et bud, der afgives i samme benævnelse som buddet uden for tur, skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde (se dog § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). |
| |
| |
|
b. |
Hvis en sådan melding ikke er et bud, der afgives i samme benævnelse som buddet uden for tur, eller hvis meldingen uden for tur var en kunstig pas eller en pas til makkers kunstige melding, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale. |
| |
| B. |
MTV's eller den fejlendes makkers tur til at melde |
| |
|
Hvis den fejlende har budt uden for tur, og det var MTV's tur til at melde, og den fejlende ikke tidligere har meldt**), eller det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| § 32. Dobling eller redobling uden for tur |
| |
| En dobling eller redobling uden for tur kan accepteres, hvis MTV vælger det (se § 29A), med den undtagelse, at en utilladelig dobling eller redobling aldrig må accepteres (se § 36, hvis MTV alligevel melder). Hvis den ulovlige melding ikke accepteres, annulleres den, og udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme på tale. Desuden gælder følgende: |
| |
| A. |
Den fejlendes makkers tur til at melde |
| |
|
Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet (se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). |
| |
| B. |
MTH's tur til at melde |
| |
|
Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var MTH's tur til at melde, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage sin dobling eller redobling uden for tur, og der sker ingen berigtigelse, medmindre doblingen eller redoblingen er utilladelig, i hvilket tilfælde § 36 anvendes. |
| |
| |
2. |
Hvis MTH byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, men den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet (se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). |
| |
| |
| |
| § 33. Meldinger afgivet samtidig |
| |
| En melding, som afgives samtidig med en melding afgivet af spilleren i tur, anses for en efterfølgende melding. |
| |
| |
| |
| § 34. Bevarelse af retten til at melde |
| |
| Når en melding efterfølges af tre passer i træk, og en eller flere af disse passer er uden for tur, benyttes § 17E2. |
| |
| |
| |
| § 35. Utilladelige meldinger |
| |
| Følgende meldinger er utilladelige: |
| |
| |
1. |
En dobling eller en redobling, som ikke er lovlig i henhold til § 19, er utilladelig (se § 36). |
| |
| |
2. |
Et bud, en dobling eller en redobling fra en spiller, der er tvunget til at passe, er utilladelig (se § 37). |
| |
| |
3. |
Et bud over syv træk er utilladeligt (se § 38). |
| |
| |
4. |
En melding efter den afsluttende pas i meldeforløbet er utilladelig (se § 39). |
| |
| |
| |
| § 36. Utilladelig dobling eller redobling |
| |
| A. |
MTV melder, før berigtigelse har fundet sted |
| |
|
Hvis MTV melder, før en utilladelig dobling eller redobling er blevet berigtiget, annulleres den utilladelige melding og alle efterfølgende meldinger. Meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde, og fortsætter, som om ingen uregelmæssighed havde fundet sted. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kommer ikke på tale. |
| |
| B. |
MTV melder ikke, før berigtigelse har fundet sted |
| |
|
Når betingelserne for at benytte § 36A ikke er opfyldt, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Enhver dobling eller redobling, som ikke er tilladt efter § 19, annulleres. |
| |
| |
2. |
Den fejlende skal i stedet afgive en lovlig melding, meldeforløbet fortsætter, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. |
| |
| |
3. |
Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale. |
| |
| |
4. |
Hvis den utilladelige melding var uden for tur, går meldeforløbet tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Den fejlende kan afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale. |
| |
| |
| |
| § 37. Melding i strid med tvungen pas |
| |
| A. |
MTV melder, før berigtigelse har fundet sted |
| |
|
Hvis den utilladelige melding var et bud, en dobling eller redobling af en spiller, som ifølge disse love var tvunget til at passe (men ikke en overtrædelse af § 19A1 (utilladelig dobling) eller § 19B1 (utilladelig redobling)), og den fejlendes MTV melder, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, står denne og alle efterfølgende lovlige meldinger ved magt. Hvis den fejlende var tvunget til at passe under resten af meldeforløbet, skal den fejlende stadig passe, hver gang denne senere er i tur. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kommer ikke på tale. |
| |
| B. |
MTV melder ikke, før berigtigelse har fundet sted |
| |
|
Når betingelserne for at benytte § 37A ikke er opfyldt, gælder følgende: |
| |
| |
1. |
Et bud, en dobling eller redobling fra en spiller, som ifølge disse love er tvunget til at passe, annulleres. |
| |
| |
2. |
Meldingen rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale. |
| |
| |
| |
| § 38. Bud over syv træk |
| |
| A. |
Spil ikke tilladt |
| |
|
Det er aldrig tilladt at spille en kontrakt højere end syv træk. |
| |
| B. |
Buddet og efterfølgende meldinger annulleres |
| |
|
Et bud over syv træk og enhver efterfølgende melding annulleres. |
| |
| C. |
Den fejlende side skal passe |
| |
|
Buddet rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, hvis det ikke er forbi, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet. |
| |
| D. |
Benyttelse af § 23 og § 26 |
| |
|
§ 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) og udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale; men en eventuel berigtigelse iht. § 23 og § 26 bortfalder, hvis den fejlendes MTV har meldt efter uregelmæssigheden, men før uregelmæssigheden er blevet berigtiget. |
| |
| |
| |
| § 39. Melding efter den afsluttende pas |
| |
| A. |
Meldingerne annulleres |
| |
|
Alle meldinger afgivet efter den afsluttende pas i meldeforløbet annulleres. |
| |
| B. |
Pas fra en modspiller eller en melding fra spilfører eller den blinde |
| |
|
Hvis MTV melder, før uregelmæssigheden er blevet berigtiget, eller hvis meldingen var en pas fra en modspiller eller en hvilken som helst melding fra den senere spilfører eller blinde, sker der ingen yderligere berigtigelse. |
| |
| C. |
Andre meldinger fra en modspiller |
| |
|
Hvis MTV ikke har meldt efter uregelmæssigheden, og meldingen var et bud, en dobling eller redobling fra en modspiller, kan udspilsbegrænsningerne i § 26 komme på tale. |
| |
| |
| |
| § 40. Makkeraftaler |
| |
| A. |
Spillernes systemaftaler |
| |
| |
1. |
a. |
Makkeraftaler om de metoder, der anvendes i makkerskabet, kan opnås ved eksplicit aftale eller være implicit ud fra spillernes fælles erfaring og viden. |
| |
| |
|
b. |
Hvert makkerskab er forpligtet til at oplyse modstanderne om sine makkeraftaler, før de påbegynder spillet mod dem. Den regulerende myndighed foreskriver nærmere, hvordan dette skal finde sted. |
| |
| |
2. |
De oplysninger, som makkeraftalerne handler om, skal komme fra meldingerne og spillet samt mappens oplysninger om zonestilling og kortgiver. Enhver spiller har ret til at bruge det lovlige meldeforløb, og – med de begrænsninger, der fremgår af disse love – de kort, spilleren har set. Spilleren har ret til at bruge enhver oplysning, som er beføjet ifølge disse love. (Se § 73C (ubeføjede oplysninger fra makker)). |
| |
| |
3. |
En spiller må afgive enhver melding eller foretage ethvert ud- eller tilspil uden forud at oplyse herom, forudsat en sådan melding eller et sådant ud- eller tilspil ikke er baseret på en skjult makkeraftale. Se (§ 40C1). |
| |
| B. |
Særlige makkeraftaler |
| |
| |
1. |
a. |
Den regulerende myndighed kan, efter eget skøn, betegne visse makkeraftaler som »særlige makkeraftaler«. En særlig makkeraftale er en, som den regulerende myndighed mener, at en væsentlig del af spillerne i en turnering ikke uden videre forstår eller ikke er forberedt på. |
| |
| |
|
b. |
En aftale mellem makkerne udgør en makkeraftale, hvad enten den er eksplicit eller implicit. Enhver konvention og enhver melding med kunstig betydning anses for en særlig makkeraftale, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse. |
| |
| |
2. |
a. |
Den regulerende myndighed har ret til uden begrænsning at tillade, forbyde eller stille betingelser for brugen af enhver særlig makkeraftale. Den regulerende myndighed kan foreskrive brug af systemkort, med eller uden bilag, til forudgående oplysning om makkeraftaler og fastsætte bestemmelser om, hvordan systemkortet skal bruges. Den regulerende myndighed kan foreskrive alertregler og/eller andre regler for, hvordan man skal oplyse om sine makkeraftaler. Det er et generelt krav, at betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil ikke må afhænge af, hvilken af makkerne der foretager handlingen, men denne bestemmelse kan ændres af den regulerende myndighed. (Den regulerende myndigheds bestemmelser må kun begrænse metoderne, ikke melde- og spillestilen og bedømmelsen af kortene). |
| |
| |
|
b. |
Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller ikke se på sit eget systemkort, fra meldeperioden begynder, indtil spillet er forbi. Spilførers side (men ikke modspillerne) må dog se på eget systemkort under afklaringsperioden (§ 22B1). |
| |
| |
|
c. |
Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller se på modstanderens systemkort på følgende tidspunkter: |
| |
| |
i. |
Før meldeforløbet begynder (se definitionen af meldeforløb). |
| |
| |
ii. |
Under afklaringsperioden (§ 22B1). |
| |
| |
iii. |
Under meldeforløbet og spillet, men kun når spilleren er i tur. |
| |
| |
|
d. |
Den regulerende myndighed har ret til at begrænse brugen af bluff i forbindelse med kunstige meldinger. |
| |
| |
3. |
Den regulerende myndighed har ret til at forbyde variationer i makkeraftalerne, der tager højde for spørgsmål, svar eller uregelmæssigheder, der forekommer under meldeperioden eller spilleperioden. |
| |
| |
4. |
Et par, som bliver skadet som følge af, at en modstander ikke har oplyst om betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil som krævet i disse love, har ret til en berigtigelse i form af justeret score (§ 12C). |
| |
| |
5. |
Når et par er skadet af, at en modstander har brugt en særlig makkeraftale, som ikke overholder de bestemmelser, der er fastlagt for turneringen, skal scoren justeres (§ 12C). Et par, der overtræder sådanne krav, kan idømmes straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90). |
| |
| |
6. |
a. |
Når en spiller forklarer betydningen af sin makkers melding eller ud- eller tilspil som svar på en modstanders forespørgsel (se § 20), skal spilleren meddele alle særlige oplysninger, som denne har fået gennem makkeraftale eller makkerskabserfaring, men spilleren behøver ikke at oplyse om de slutninger, som spilleren kan drage i kraft af det kendskab til og den erfaring om bridge, som bridgespillere i almindelighed har. |
| |
| |
|
b. |
Hvis en spiller i en forklaring undlader at medtage oplysninger, som har afgørende betydning for, hvilken handling en modstander vælger, og modstanderne derved lider skade, skal turneringslederen tildele justeret score (§ 12C). |
| |
| C. |
Afvigelser fra systemet og bluff |
| |
| |
1. |
En spiller må afvige fra de makkeraftaler, som parret har oplyst om, men altid under den forudsætning, at spillerens makker ikke har større grund til at være klar over afvigelsen, end modstanderne har. Gentagne afvigelser fører til implicitte makkeraftaler, som derefter indgår i de makkeraftaler, som modstanderne skal oplyses om i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for turneringen. Hvis turneringslederen skønner, at en skjult makkeraftale har skadet modstanderne, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C), og en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) kan komme på tale. |
| |
| |
2. |
Ud over bestemmelserne ovenfor har en spiller ingen som helst pligt til at afsløre over for modstanderne, at spilleren har afveget fra sin makkeraftale. |
| |
| |
3. |
a. |
Under meldeperioden og spilleperioden har en spiller ikke ret til at bruge nogen som helst hjælpemidler til støtte for sin hukommelse, kombinationsevne eller melde- og spilleteknik undtagen sådanne, som er tilladt ifølge den regulerende myndigheds bestemmelser. |
| |
| |
|
b. |
Gentagne overtrædelser af kravet om at oplyse om makkeraftaler kan straffes (§ 90). |
| |
| |
| |
| § 41. Spillets begyndelse |
| |
| A. |
Fordækt åbningsudspil |
| |
|
Når tre passer efter tur har efterfulgt et bud, en dobling eller en redobling, spiller den formodede spilførers MTV ud. Åbningsudspillet foretages fordækt*). Det fordækte åbningsudspil må kun tages tilbage efter turneringslederens anvisning efter en uregelmæssighed**) (se § 47E2 (tilbagetagelse af udspil baseret på misinformation)). Det tilbagetagne kort skal tilbage på den pågældende modspillers hånd. |
| |
| B. |
Gentagelse af meldeforløbet og spørgsmål |
| |
|
Før åbningsudspillet vendes, kan makkeren til den spiller, der spillede ud, og den formodede spilfører (men ikke den formodede blinde) kræve meldeforløbet gentaget eller anmode om en forklaring på en modstanders melding (se § 20F2 og § 20F3). Spilfører***) og begge modspillere kan kræve meldeforløbet gentaget, første gang de skal spille et kort. Denne ret ophører, når den pågældende spiller et kort. Modspillerne (underkastet bestemmelserne i § 16 angående uvedkommende oplysninger fra makker) og spilføreren bevarer gennem hele spilleperioden retten til at anmode om forklaringer, når de selv er i tur****). |
| |
| C. |
Åbningsudspillet vendes |
| |
|
Efter denne afklaringsperiode vendes åbningsudspillet, spilleperioden begynder uigenkaldeligt, og den blindes kort lægges ned på bordet (se dog § 54A angående et vist åbningsudspil uden for tur). Når det er for sent at få tidligere meldinger gentaget (se § 41B), har spilfører og begge modspillere, når de selv er i tur****), ret til at få oplyst, hvad kontrakten er, og om – men ikke af hvem – den er doblet eller redoblet. |
| |
| D. |
Den blindes kort |
| |
|
Efter at åbningsudspillet er vendt, anbringer den blinde sin hånd spredt ud på bordet foran sig med billedsiden opad, sorteret i farver og rang med de laveste kort mod spilfører, i kolonner med længderetning mod spilfører. Trumferne lægges til højre, set fra den blinde. Spilfører spiller både sine egne og bordets kort. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| § 42. Den blindes rettigheder |
| |
| A. |
Absolutte rettigheder |
| |
| |
1. |
Den blinde har ret til i turneringslederens nærværelse at give oplysninger om, hvad der rent faktisk er sket, og at svare på spørgsmål i forbindelse med disse love. |
| |
| |
2. |
Den blinde må holde tal på vundne og tabte stik (se § 65B). |
| |
| |
3. |
Den blinde spiller bordets kort som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger (se § 45F, hvis den blinde foreslår et ud- eller tilspil). |
| |
| B. |
Betingede rettigheder |
| |
|
Den blinde har desuden følgende rettigheder, som dog er underkastet begrænsningerne i § 43: |
| |
| |
1. |
Hvis spilfører ikke bekendte, må den blinde spørge spilfører, om denne har et kort i den udspillede farve. Den blinde må derimod ikke spørge en modspiller om det samme. |
| |
| |
2. |
Den blinde må forsøge at forhindre spilfører i at begå enhver uregelmæssighed. |
| |
| |
3. |
Den blinde må henlede opmærksomheden på enhver uregelmæssighed, men først efter at spillet af kortene er afsluttet. |
| |
| |
| |
| § 43. Begrænsninger af den blindes rettigheder |
| |
| Bortset fra de i § 42 anførte rettigheder gælder følgende begrænsninger af den blindes rettigheder: |
| |
| A. |
Begrænsninger |
| |
| |
1. |
a. |
Medmindre en anden spiller har henledt opmærksomheden på en uregelmæssighed, bør den blinde ikke tage initiativ til at tilkalde turneringslederen under spillet. |
| |
| |
|
b. |
Den blinde må ikke henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under spillet. |
| |
| |
|
c. |
Den blinde må ikke deltage i spillet eller give spilfører nogen som helst oplysninger, direkte eller indirekte, om spillet. |
| |
| |
2. |
a. |
Den blinde må ikke bytte hænder med spilfører. |
| |
| |
|
b. |
Den blinde må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille. |
| |
| |
|
c. |
Den blinde må ikke på eget initiativ se billedsiden af et kort på nogen modspillers hånd. |
| |
| B. |
Hvis begrænsningerne overtrædes |
| |
| |
1. |
Ved overtrædelse af de i § 43A1 og § 43A2 nævnte begrænsninger udsætter den blinde sig for straf i henhold til § 90 (straffe for fejl i fremgangsmåden). |
| |
| |
2. |
Hvis den blinde overtræder en af de i § 43A2 nævnte begrænsninger, gælder følgende: |
| |
| |
|
a. |
Hvis den blinde advarer spilfører mod at spille ud fra forkert hånd, kan en af modspillerne vælge, hvilken hånd spilfører skal spille ud fra. |
| |
| |
|
b. |
Hvis den blinde er den første, der spørger spilfører, om et ud- eller tilspil fra dennes hånd er kulørsvigt, skal spilfører erstatte det spillede kort med et lovligt, hvis spilførers ud- eller tilspil var ulovligt, og bestemmelserne i § 64 (fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt) anvendes, som om kulørsvigten var etableret. |
| |
| |
3. |
Hvis den blinde efter at have overtrådt de i § 43A2 nævnte begrænsninger er den første, der henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af en modspiller, sker der ingen berigtigelse. Efter spillet kan § 12B1 (justeret score) benyttes. |
| |
| |
| |
| § 44. Spillets gang |
| |
| A. |
Udspil |
| |
|
Den spiller, der skal spille ud til et stik, må spille et hvilket som helst kort fra sin hånd (medmindre udspilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af udspillerens side). |
| |
| B. |
Tilspil |
| |
|
Efter udspillet spiller hver af de øvrige spillere efter tur et kort, og de fire således spillede kort udgør et stik. (Se § 45 og § 65 angående måden at spille kortene henholdsvis anbringe stikkene på). |
| |
| C. |
Pligt til at bekende |
| |
|
Ved tilspil skal alle om muligt bekende. Denne forpligtelse går forud for alle andre krav i disse love. |
| |
| D. |
Ingen mulighed for at bekende |
| |
|
Hvis en spiller ikke kan bekende, må den pågældende spiller spille et hvilket som helst kort til stikket (medmindre spilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af denne spillers side). |
| |
| E. |
Stik, som indeholder trumf |
| |
|
Et stik, som indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede den højeste trumf. |
| |
| F. |
Stik, som ikke indeholder trumf |
| |
|
Et stik, som ikke indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede det højeste kort i den udspillede farve. |
| |
| G. |
Udspil til stikkene efter det første stik |
| |
|
Udspillet til næste stik sker fra den hånd, der vandt det foregående stik. |
| |
| |
| |
| § 45. Et spillet kort |
| |
| A. |
Spil af kort fra en spillers hånd |
| |
|
Hver spiller bortset fra den blinde spiller et kort ved at tage det fra sin hånd og lægge det med billedsiden opad*) på bordet umiddelbart foran sig. |
| |
| B. |
Spil af kort fra bordet |
| |
|
Spilfører spiller et kort fra bordet ved at nævne kortet, hvorefter den blinde tager kortet op og lægger det med billedsiden opad på bordet. Ved spil fra bordet må spilfører om nødvendigt selv tage det ønskede kort. |
| |
| C. |
Kort, som skal spilles |
| |
| |
1. |
Et kort fra en modspillers hånd skal spilles til det løbende stik, hvis det holdes således, at det er muligt for modspillerens makker at se dets billedside (se § 45E, hvis modspilleren allerede har foretaget et lovligt udspil i eller tilspil til det løbende stik). |
| |
| |
2. |
Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, skal spilles, hvis det |
| |
| |
|
a. |
berører eller næsten berører bordet med billedsiden opad; eller |
| |
| |
|
b. |
holdes på en måde, der antyder, at det er spillet. |
| |
| |
3. |
Et kort fra bordet skal spilles, hvis spilfører forsætligt har berørt det, medmindre det enten var for at ordne bordets kort eller for at få fat i et kort over eller under de(t) berørte kort. |
| |
| |
4. |
a. |
Et kort skal spilles, hvis en spiller nævner eller på anden måde angiver det som det kort, spilleren har i sinde at spille. |
| |
| |
|
b. |
En spiller må rette en utilsigtet angivelse, hvis det sker uden tænkepause, og spillerens makker ikke efterfølgende har spillet et kort. Hvis en modstander i tur har spillet et kort, der var lovligt, før angivelsen blev rettet, må denne modstander tage det spillede kort tilbage på sin hånd og erstatte det med et andet (se § 47D og § 16D1). |
| |
| |
5. |
Et strafkort, stort eller lille, skal spilles under visse omstændigheder (se § 50). |
| |
| D. |
Kort fejlagtigt spillet af den blinde |
| |
|
Hvis den blinde placerer et kort som spillet, uden at spilfører har anvist det, skal kortet tages tilbage, hvis opmærksomheden henledes herpå, før begge sider har spillet til det følgende stik. En modspiller må tage et kort tilbage til sin hånd, hvis det er spillet efter fejlen, men før opmærksomheden blev henledt herpå. Hvis spilførers MTH ændrer sit tilspil, kan spilfører tage et kort, som spilfører efterfølgende spillede til stikket, tilbage (se § 16D angående ubeføjede oplysninger fra den ikke-fejlende sides lovligt tilbagetagne tilspil). |
| |
| E. |
Et femte kort spillet til et stik |
| |
| |
1. |
Et femte kort spillet til et stik af en modspiller bliver et strafkort underkastet bestemmelserne i § 50, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 53 (godkendt udspil uden for tur) eller § 56 (en modspillers udspil uden for tur, som ikke godkendes). |
| |
| |
2. |
Et femte kort spillet til et stik af spilfører fra hånden eller bordet tages tilbage uden yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 55 (spilførers udspil uden for tur). |
| |
| F. |
Den blindes forslag om spil af bordets kort |
| |
|
Efter at den blindes kort er lagt åbent på bordet, må den blinde ikke røre ved eller foreslå noget kort (bortset fra at ordne kortene) uden anvisning fra spilfører. Hvis den blinde gør det, bør turneringslederen straks tilkaldes og orienteres om den blindes handling. Spillet fortsætter. Efter spillet skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at den blinde foreslog spilfører et ud- eller tilspil, og at modspillerne blev skadet af det foreslåede ud- eller tilspil. |
| |
| G. |
Vending af stikket |
| |
|
Ingen spiller bør vende sit kort, før alle fire spillere har spillet til stikket. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 46. Ufuldstændig eller fejlagtig anmodning om kort fra bordet |
| |
| A. |
Korrekt angivelse af kort, der skal spilles fra bordet |
| |
|
Når spilfører anmoder om, at et kort spilles fra bordet, bør spilfører tydeligt angive det ønskede korts farve og rang. |
| |
| B. |
Ufuldstændig eller fejlagtig anmodning |
| |
|
I tilfælde af ufuldstændig eller fejlagtig anmodning fra spilfører om det kort, der skal spilles fra bordet, gælder følgende indskrænkninger (medmindre spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort): |
| |
| |
1. |
a. |
Hvis spilfører anmoder om, at et »stort« kort spilles fra bordet, eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det højeste kort i den pågældende farve. |
| |
| |
|
b. |
Hvis spilfører giver den blinde besked om at vinde stikket, anses spilfører for at have anmodet om det laveste kort, som man ved vil vinde stikket. |
| |
| |
|
c. |
Hvis spilfører anmoder om et »lille« kort eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven. |
| |
| |
2. |
Hvis spilfører angiver farven, men ikke kortets rang, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven. |
| |
| |
3. |
a. |
Hvis bordet skal spille ud, og spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, anses spilfører for at have fortsat i den farve, hvori bordet vandt det foregående stik, forudsat at der er et kort af den angivne rang i farven. |
| |
| |
|
b. |
I alle andre tilfælde, hvor spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, skal spilfører spille et kort af den angivne rang fra bordet, hvis spilfører lovligt kan gøre det. Hvis der er to eller flere kort af den angivne rang, som lovligt kan spilles, skal spilfører angive, hvilket af disse spilfører ønsker at spille. |
| |
| |
4. |
Hvis spilfører anmoder om et kort, som ikke findes på bordet, er anmodningen ugyldig, og spilfører kan angive et hvilket som helst lovligt kort. |
| |
| |
5. |
Hvis spilfører angiver et ud- eller tilspil uden at angive farve eller rang (som fx ved at sige »det er ligegyldigt« eller anvende lignende udtryk), kan en af modspillerne bestemme, hvad der skal spilles fra bordet. |
| |
| |
| |
| § 47. Tilbagetagelse af et spillet kort |
| |
| A. |
For at berigtige en uregelmæssighed |
| |
|
Et spillet kort kan tages tilbage, når det kræves for at berigtige en uregelmæssighed (men en modspillers tilbagetagne kort kan blive et strafkort, se § 49). |
| |
| B. |
For at rette et ulovligt ud- eller tilspil |
| |
|
Et spillet kort kan tages tilbage for at rette et ulovligt ud- eller tilspil. (Se § 49 angående kort vist af en modspiller, medmindre denne paragraf bestemmer, at ingen yderligere berigtigelse skal finde sted). Se § 58 i tilfælde af samtidigt ud- eller tilspil. |
| |
| C. |
For at rette en uagtsom angivelse |
| |
|
Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse efter en rettelse af en angivelse som tilladt efter § 45C4b. |
| |
| D. |
Efter en modstanders ændring af ud- eller tilspil |
| |
|
Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse og erstattes med et andet kort efter en modstanders ændring af et ud- eller tilspil. Benyttelse af § 16D (ubeføjede oplysninger) og § 62C2 (tilbagetaget kort efter kulørsvigt) kan komme på tale. |
| |
| E. |
Ændring af ud- eller tilspil baseret på misinformation |
| |
| |
1. |
Et udspil uden for tur (eller et tilspil) må tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur. MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation. |
| |
| |
2. |
a. |
En spiller må tage et spillet kort tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet som følge af en fejlagtig forklaring på en modstanders melding, ud- eller tilspil og før en rettet forklaring, men kun hvis intet kort efterfølgende var spillet til stikket. Et åbningsudspil kan ikke tages tilbage, efter at den blinde har vist noget kort. |
| |
| |
|
b. |
Hvis det efter § 47E2a er for sent at ændre et ud- eller tilspil, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C). |
| |
| F. |
Anden tilbagetagelse |
| |
| |
1. |
Et kort kan tages tilbage i henhold til § 53C. |
| |
| |
2. |
Et spillet kort må kun tages tilbage, hvis det sker efter bestemmelserne i denne paragraf. |
| |
| |
| |
| § 48. Vist kort af spilfører |
| |
| A. |
Spilfører viser et kort |
| |
|
Spilfører pålægges ikke nogen begrænsninger ved at vise et kort (men se § 45C2 om kort, som skal spilles), og intet af spilførers eller bordets kort kan nogensinde blive et strafkort. Spilfører er ikke tvunget til at spille et kort, der er tabt ved et uheld. |
| |
| B. |
Spilfører viser flere kort |
| |
| |
1. |
Når spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes § 54 (vist åbningsudspil uden for tur). |
| |
| |
2. |
Når spilfører viser sine kort på noget andet tidspunkt end umiddelbart efter et åbningsudspil uden for tur, kan det medføre, at spilfører anses for at have gjort krav på eller givet afkald på stik (medmindre spilfører påviseligt ikke havde i sinde at gøre krav på stik), hvorefter § 68 (krav på eller afgivelse af stik) anvendes. |
| |
| |
| |
| § 49. Vist kort af en modspiller |
| |
| Bortset fra kort vist i spillets normale gang eller efter pålæg i henhold til disse love (se fx § 47E) gælder, at hvis en modspillers kort befinder sig i en sådan position, at modspillerens makker muligvis kunne have set dets billedside, eller hvis en modspiller angiver et kort på sin hånd, bliver ethvert sådant kort et strafkort (§ 50). Se dog fodnoten til § 68 (krav på eller afgivelse af stik), når en modspiller er fremkommet med en udtalelse om det løbende stik, og se § 68B2, når en modspiller protesterer mod makkers afgivelse af stik. |
| |
| |
| |
| § 50. Generelle bestemmelser om strafkort |
| |
| Et kort vist i utide af en modspiller (men ikke spillet ud i utide (§ 57)) bliver et strafkort, medmindre turneringslederen bestemmer anderledes (se § 49). Benyttelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. |
| |
| A. |
Strafkort skal ligge åbent på bordet |
| |
|
Et strafkort skal ligge på bordet med billedsiden opad umiddelbart foran den spiller, det tilhører, indtil en berigtigelse er valgt. |
| |
| B. |
Definition af lille og stort strafkort |
| |
|
Et enkelt kort, som ikke er en honnør, og som vises uforsætligt (fx ved at man spiller to kort til et stik eller taber et kort ved et uheld), bliver et lille strafkort. Et kort, som er en honnør, eller et kort, som er vist ved bevidst ud- eller tilspil (fx ved udspil uden for tur eller ved en kulørsvigt, som rettes), bliver et stort strafkort. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, bliver alle disse kort store strafkort. |
| |
| C. |
Bestemmelser om lille strafkort |
| |
|
Hvis en modspiller har et lille strafkort, må modspilleren ikke spille noget andet kort lavere end en honnør i samme farve, før den pågældende har spillet strafkortet; men modspilleren har lov til i stedet at spille et honnørkort i farven. Den fejlendes makker er ikke underkastet begrænsninger i sit udspil, men de oplysninger, makkeren har fået ved at se strafkortet, er ubeføjede oplysninger (se § 50E nedenfor). |
| |
| D. |
Bestemmelser om stort strafkort |
| |
|
Hvis en modspiller har et stort strafkort, kan både den fejlende og den fejlendes makker blive underkastet begrænsninger – den fejlende, når som helst denne skal spille ud eller til, og den fejlendes makker, når som helst denne skal spille ud. |
| |
| |
1. |
a. |
Et stort strafkort skal spilles ved første lovlige lejlighed, hvad enten det er ved udspil, ved at bekende, ved afkast eller ved trumfning. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles. |
| |
| |
|
b. |
Pligten til at bekende eller rette sig efter en udspils- eller tilspilsbegrænsning går forud for pligten til at spille et stort strafkort, men strafkortet skal i så fald blive liggende åbent på bordet og spilles ved næste lovlige lejlighed. |
| |
| |
2. |
Hvis en modspiller skal spille ud, mens dennes makker har et stort strafkort, må modspilleren ikke spille ud, før spilfører har meddelt, hvilken af nedennævnte muligheder spilfører vælger (hvis modspilleren spiller ud, før dette er sket, berigtiges det udspillede kort i henhold til § 49 (strafkort)): |
| |
| |
|
a. |
Spilfører kan vælge enten at kræve*), at modspilleren spiller ud i strafkortets farve, eller at forbyde*) modspilleren at spille ud i strafkortets farve. Et forbud gælder, så længe modspilleren bevarer udspillet (se § 51, hvis der er tale om to eller flere strafkort). Hvis spilfører gør brug af en af disse valgmuligheder, er kortet ikke længere et strafkort og tages op på hånden. |
| |
| |
|
b. |
Hvis spilfører ikke bruger sin ret til at kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve, kan modspilleren spille et hvilket som helst kort ud, men strafkortet forbliver et strafkort**), og § 50D gælder fortsat, så længe kortet er et strafkort. |
| |
| E. |
Beføjede og ubeføjede oplysninger ved strafkort |
| |
| |
1. |
De krav, der gælder om, hvornår et strafkort skal spilles, er beføjede oplysninger for alle spillere. |
| |
| |
2. |
Andre oplysninger, som kan udledes af at se et strafkort, er ubeføjede for makkeren til den spiller, der har strafkortet, men beføjede for spilfører. |
| |
| |
3. |
Hvis turneringslederen skønner, at det viste kort gav oplysninger, som har skadet den ikke-fejlende side, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| § 51. To eller flere strafkort |
| |
| A. |
Den fejlende skal spille ud eller til |
| |
|
Hvis det er en modspillers tur, og denne modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles i det pågældende stik. |
| |
| B. |
Den fejlendes makker har udspillet |
| |
| |
1. |
a. |
Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører kræver*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. |
| |
| |
|
b. |
Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører forbyder*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet. |
| |
| |
2. |
a. |
Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve (§ 50D2a), og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører kræve*), at makkeren spiller ud i en bestemt af disse farver (hvorefter § 51B1a ovenfor benyttes). |
| |
| |
|
b. |
Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve, og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører forbyde*), at makkeren spiller ud i en eller flere bestemte af disse farver. Kortene i den eller de farver, spilfører forbyder udspil i, er da ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 52. Undladelse af udspil eller tilspil af et strafkort |
| |
| A. |
En modspiller undlader at spille et strafkort |
| |
|
Hvis en modspiller undlader at spille et strafkort som krævet i § 50 eller § 51, må modspilleren ikke på eget initiativ tage et andet spillet kort tilbage. |
| |
| B. |
En modspiller spiller et andet kort |
| |
| |
1. |
a. |
Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, kan spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil. |
| |
| |
|
b. |
Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, skal spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil, hvis spilfører efterfølgende har spillet til fra sin egen hånd eller fra bordet. |
| |
| |
|
c. |
Hvis det spillede kort accepteres efter § 52B1a eller § 52B1b, er ethvert ikke-spillet strafkort fortsat et strafkort. |
| |
| |
2. |
Hvis spilfører ikke accepterer et ulovligt ud- eller tilspil, skal modspilleren udskifte det ulovligt ud- eller tilspillede kort med strafkortet. Ethvert kort, som modspilleren ulovligt har spillet ud eller til ved at begå uregelmæssigheden, bliver et stort strafkort. |
| |
| |
| |
| § 53. Accepteret udspil uden for tur |
| |
| A. |
Udspil uden for tur behandlet som korrekt udspil |
| |
|
Ethvert udspil uden for tur med et åbent kort kan behandles som et korrekt udspil (se dog § 47E1 (modstanderen oplyste, at man var i tur)). Det bliver et korrekt udspil, hvis spilfører eller en af modspillerne, som tilfældet nu er, accepterer det ved at komme med en udtalelse herom, eller hvis der spilles til det ukorrekte udspil fra hånden til venstre (se dog § 53C). Hvis udspillet uden for tur ikke accepteres ved udtalelse eller tilspil, skal turneringslederen kræve, at der spilles ud fra den rigtige hånd (se § 47B). |
| |
| B. |
Spilførers udspil uden for tur efterfulgt af tilspil fra modspilleren til højre |
| |
|
Hvis spilfører spiller ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, og modspilleren til højre for det ukorrekte udspil spiller til (se dog § 53C), står udspillet ved magt, og § 57 (en modspillers for tidlige udspil eller tilspil) anvendes. |
| |
| C. |
Udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil |
| |
|
Hvis en spiller spiller ud uden for tur, og det var en modstander til den fejlende, der var i tur, kan denne modstander foretage sit korrekte udspil til det stik, hvori det ukorrekte udspil forekom, uden at modstanderens kort anses for spillet til det ukorrekte udspil (se § 53A). Hvis dette sker, står det korrekte udspil ved magt, og alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket, tages tilbage. § 16D (ubeføjede oplysninger) anvendes, men der sker ikke yderligere berigtigelse. |
| |
| |
| |
| § 54. Åbningsudspil uden for tur med åbent kort |
| |
| Hvis et åbningsudspil uden for tur foretages med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og den fejlendes makker spiller ud med et fordækt kort, skal turneringslederen kræve, at det fordækte udspil tages tilbage. Derudover gælder følgende: |
| |
| A. |
Spilfører lægger sin hånd ned |
| |
|
Efter et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, har spilfører lov til at lægge sin hånd ned. Spilfører bliver nu den blinde, og den blinde bliver spilfører. Hvis spilfører begynder at lægge sin hånd ned og derved viser et eller flere af sine kort, skal spilfører lægge hele hånden ned. |
| |
| B. |
Spilfører accepterer udspillet |
| |
|
Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, kan spilfører acceptere det ukorrekte udspil som anført i § 53, og den blindes kort lægges ned i overensstemmelse med § 41D. |
| |
| |
1. |
Det andet kort til stikket spilles fra spilførers hånd. |
| |
| |
2. |
Hvis spilfører spiller det andet kort til stikket fra bordet, kan dette kort ikke tages tilbage undtagen for at rette en kulørsvigt. |
| |
| C. |
Spilfører skal acceptere udspillet |
| |
|
Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og spilfører kunne have set et eller flere af den blindes kort (med undtagelse af kort, som den blinde måtte have vist under meldeforløbet, og som var underkastet bestemmelserne i § 24 (vist kort i meldeperioden)), skal spilfører acceptere udspillet. |
| |
| D. |
Spilfører accepterer ikke udspillet |
| |
|
Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D skal benyttes. |
| |
| E. |
Åbningsudspil fra den forkerte side |
| |
|
Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil, benyttes § 24 (vist kort i meldeperioden). |
| |
| |
| |
| § 55. Spilførers udspil uden for tur |
| |
| A. |
Spilførers udspil accepteres |
| |
|
Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, kan en af modspillerne acceptere udspillet – som anført i § 53 – eller kræve, at det tages tilbage (se dog § 47E1, hvis der blev spillet ud som følge af misinformation). Hvis modspillerne ikke er enige om, hvorvidt udspillet skal accepteres, bestemmer den modspiller, der er i tur. |
| |
| B. |
Spilførers udspil accepteres ikke |
| |
| |
1. |
Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, hvor det var en modspillers tur til at spille ud, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager et sådant udspil tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage på den korrekte hånd. Der sker ikke yderligere berigtigelse. |
| |
| |
2. |
Hvis spilfører har spillet ud fra den forkerte hånd, når det var spilførers tur til at spille ud fra sin egen hånd eller fra bordet, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager udspillet tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage og spiller ud fra den rigtige hånd. |
| |
| C. |
Spilfører kan have fået oplysninger |
| |
|
Hvis spilfører vælger en spilleplan, der kunne være baseret på oplysninger opnået som følge af spilførers udspil fra forkert hånd, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C). |
| |
| |
| |
| § 56. En modspillers udspil uden for tur |
| |
| Se § 54D. |
| |
| |
| |
| § 57. For tidlige udspil eller tilspil |
| |
| A. |
For tidligt udspil til næste stik eller for tidligt tilspil |
| |
|
Hvis en modspiller spiller ud til næste stik eller spiller til uden for tur, før modspillerens makker har spillet til det løbende stik, bliver det således spillede kort et stort strafkort (§ 50). Spilfører har derefter følgende valgmuligheder: |
| |
| |
1. |
Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit højeste kort i den udspillede farve; eller |
| |
| |
2. |
Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit laveste kort i den udspillede farve; eller |
| |
| |
3. |
Spilfører kan forbyde den fejlendes makker at spille et kort i en anden af spilfører valgt farve. |
| |
| B. |
Den fejlendes makker kan ikke efterkomme straffen |
| |
|
Hvis den fejlendes makker ikke kan efterkomme den berigtigelse, som spilfører valgte, må den fejlendes makker spille et hvilket som helst kort, som anført i § 59. |
| |
| C. |
Spilfører eller den blinde har spillet til |
| |
| |
1. |
En modspillers tilspil, før makker efter tur har spillet til det løbende stik, skal ikke berigtiges, hvis spilfører har spillet fra begge hænder, eller hvis den blinde selv har spillet et kort eller ulovligt foreslået det spillet. En singleton eller et af flere kort i ubrudt rangfølge på bordet anses ikke for spillet, før spilfører har bedt om et kort eller tilkendegivet*), at kortet skal spilles. |
| |
| |
2. |
Et kort fra spilførers hånd eller bordet, som er spillet til for tidligt, kan ikke tages tilbage. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 58. Samtidige udspil eller tilspil |
| |
| A. |
Samtidige udspil eller tilspil fra to spillere |
| |
|
Et ud- eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud- eller tilspil anses for at være sket efter dette. |
| |
| B. |
Samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra samme hånd |
| |
| |
1. |
Hvis en spiller samtidigt spiller to eller flere kort ud eller til, og kun ét af disse korts billedside er synlig, er dette kort spillet. Alle øvrige kort tages tilbage på hånden, og der sker ikke yderligere berigtigelse (se § 47F). |
| |
| |
2. |
Hvis en spiller samtidigt spiller to eller flere kort ud eller til, og flere end ét korts billedside er synlige, angiver spilleren, hvilket af kortene denne agter at spille. Hvis spilleren er modspiller, bliver ethvert andet vist kort et strafkort (se § 50). |
| |
| |
3. |
Efter at en spiller har taget et vist kort tilbage, kan en modstander, som efterfølgende har spillet til dette kort, tage sit kort tilbage og erstatte det med et andet uden yderligere berigtigelse (men se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil). |
| |
| |
4. |
Hvis det samtidige ud- eller tilspil ikke opdages, før begge sider har spillet ud eller til i næste stik, anvendes § 67 (ukorrekt stik). |
| |
| |
| |
| § 59. Krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes |
| |
| En spiller må spille ethvert ellers lovligt kort, hvis spilleren ikke er i stand til at foretage et ud- eller tilspil som krævet for at berigtige en uregelmæssighed, hvad enten det skyldes, at spilleren ikke har noget kort i den forlangte farve, eller at spilleren udelukkende har kort i en farve, som spilleren har fået forbud mod at spille ud i, eller at spilleren skal bekende. |
| |
| |
| |
| § 60. Spil efter et ulovligt udspil eller tilspil |
| |
| A. |
Spil af kort efter en uregelmæssighed |
| |
| |
1. |
Ud- eller tilspil fra en spiller på den ikke-fejlende side, efter at dennes MTH har spillet ud eller til uden for tur eller for tidligt, og før berigtigelsen er fastlagt, medfører, at retten til berigtigelse af denne forseelse mistes. |
| |
| |
2. |
Når retten til berigtigelse først er mistet, behandles det ulovlige ud- eller tilspil, som om det blev foretaget i tur (medmindre § 53C (udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil) anvendes). |
| |
| |
3. |
Hvis den fejlende side har en tidligere forpligtelse til at spille et strafkort eller til at efterkomme en udspils- eller tilspilsbegrænsning, gælder denne forpligtelse stadig for de følgende stik. |
| |
| B. |
Tilspil fra en modspiller før rettelse af spilførers udspil |
| |
|
Hvis en modspiller spiller et kort til, efter at spilfører er blevet pålagt at tage sit udspil uden for tur fra en af hænderne tilbage, men før spilfører har spillet ud fra den korrekte hånd, bliver modspillerens kort et stort strafkort (§ 50). |
| |
| C. |
Spil fra den fejlende side før fastsættelse af berigtigelse |
| |
|
Et ud- eller tilspil fra en spiller på den fejlende side, før berigtigelsen er fastlagt, berører ikke modstandernes rettigheder og kan i sig selv føre til berigtigelse. |
| |
| |
| |
| § 61. Undladelse af at bekende – forespørgsler om kulørsvigt |
| |
| A. |
Definition på kulørsvigt |
| |
|
Det er kulørsvigt at undlade at bekende som krævet i § 44. Det er også kulørsvigt at undlade at overholde en begrænsning i valget af kort eller farve ved ud- eller tilspil, hvis en sådan begrænsning er pålagt af disse love eller af en modstander, der benytter sig af en valgmulighed i forbindelse med berigtigelsen af en uregelmæssighed, forudsat at det var muligt at efterkomme begrænsningen. (Se § 59, når det ikke er muligt at efterkomme en sådan begrænsning). |
| |
| B. |
Retten til forespørgsel om en mulig kulørsvigt |
| |
| |
1. |
Spilfører må spørge en modspiller, som ikke bekendte, om denne har et kort i den udspillede farve. |
| |
| |
2. |
a. |
Den blinde må spørge spilfører (men se § 43B2b, når den blinde har fået begrænset sine rettigheder). |
| |
| |
|
b. |
Den blinde må ikke spørge en modspiller, og § 16B kan komme på tale. |
| |
| |
3. |
Modspillerne må spørge spilfører. Medmindre den regulerende myndighed forbyder det, må modspillerne også spørge hinanden (hvorved de risikerer at skabe oplysninger, som er ubeføjede for makker (§ 16B))*). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 62. Rettelse af en kulørsvigt |
| |
| A. |
Kulørsvigt skal rettes |
| |
|
En spiller skal rette sin kulørsvigt, hvis spilleren bliver opmærksom på uregelmæssigheden, før kulørsvigten er etableret (se § 63). |
| |
| B. |
Rettelse af kulørsvigt |
| |
|
For at rette en kulørsvigt tager den fejlende det kort, som den fejlende svigtede kulør med, tilbage og erstatter det med et lovligt kort. |
| |
| |
1. |
Et kort, der således tages tilbage, bliver et stort strafkort (§ 50), hvis det blev spillet fra en modspillers fordækte hånd. |
| |
| |
2. |
Et kort, der således tages tilbage, kan erstattes med et andet kort uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet fra spilførers hånd (se dog § 43B2b (den blindes betingede rettigheder)) eller fra bordet, eller hvis det var en modspillers viste kort. |
| |
| C. |
Kort spillet efter kulørsvigten |
| |
| |
1. |
Hver spiller på den ikke-fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før opmærksomheden blev henledt på den (se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne udspil eller tilspil). |
| |
| |
2. |
Når en spiller på den ikke-fejlende side tager et kort tilbage efter § 62C1, må den af spillerne på den fejlende side, som herefter er i tur, tage sit tilspillede kort tilbage, men det bliver i så fald et strafkort (§ 50), hvis den pågældende er modspiller. Se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil. |
| |
| |
3. |
En påstand om kulørsvigt berettiger ikke automatisk til eftersyn af tidligere stik (se § 66C). |
| |
| D. |
Kulørsvigt i 12. stik |
| |
| |
1. |
I 12. stik skal en kulørsvigt rettes – også selv om den er etableret – hvis den opdages, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen. |
| |
| |
2. |
Hvis en modspiller svigter kulør i 12. stik, før det er den fejlendes makkers tur til at spille til stikket, og hvis den fejlendes makker har kort i to farver, må den fejlendes makker ikke vælge det tilspil, som muligvis kunne være antydet af at se det kort, hvormed den fejlende svigtede kulør. |
| |
| |
| |
| § 63. Etablering af en kulørsvigt |
| |
| A. |
Hvornår en kulørsvigt etableres |
| |
| |
1. |
En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker spiller ud eller til i det næste stik. (Ethvert sådant spil – lovligt eller ulovligt – etablerer kulørsvigten). |
| |
| |
2. |
En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker nævner eller på anden måde angiver et kort som spillet i det næste stik. |
| |
| |
3. |
En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker gør krav på eller giver afkald på stik eller indvilger i en modstanders krav på eller afgivelse af stik (mundtligt eller ved at vise sin hånd eller på en hvilken som helst anden måde). |
| |
| B. |
En etableret kulørsvigt må ikke rettes |
| |
|
Når en kulørsvigt er etableret, må den ikke længere rettes (undtagen som anført i § 62D angående kulørsvigt i 12. stik). Stikket, hvori kulørsvigten skete, forbliver som spillet. |
| |
| |
| |
| § 64. Fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt |
| |
| A. |
Berigtigelse af en kulørsvigt |
| |
| |
1. |
Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning dette stik samt ét af eventuelle efterfølgende stik vundet af den fejlende side. |
| |
| |
2. |
Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) ikke vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning ét stik til den ikke-fejlende side, forudsat at den fejlende side vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller et eller flere efterfølgende stik. |
| |
| B. |
Ingen berigtigelse |
| |
|
Der skal ikke ske berigtigelse i henhold til § 64A i følgende tilfælde: |
| |
| |
1. |
Hvis den fejlende side hverken vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller noget efterfølgende stik. |
| |
| |
2. |
Hvis der er tale om en efterfølgende kulørsvigt begået i samme farve af den samme spiller (men § 64C kan komme på tale). |
| |
| |
3. |
Hvis kulørsvigten skete ved at undlade at spille et kort, der lå åbent på bordet eller tilhørte en hånd, der var lagt åbent på bordet, heri medregnet den blindes kort. |
| |
| |
4. |
Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten, efter at en spiller fra den ikke-fejlende side har afgivet en melding i det følgende spil. |
| |
| |
5. |
Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten efter rundens afslutning. |
| |
| |
6. |
Hvis kulørsvigten skete i 12. stik. |
| |
| |
7. |
Hvis begge sider har svigtet kulør i samme spil. |
| |
| C. |
Turneringslederens ansvar for retfærdighed |
| |
|
Hvis turneringslederen efter en hvilken som helst etableret kulørsvigt – også en sådan, der ikke skal berigtiges – mener, at den ikke-fejlende side ikke holdes tilstrækkelig skadesløs, når uregelmæssigheden behandles efter denne paragraf, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 65. Placering af stik |
| |
| A. |
Færdigspillet stik |
| |
|
Når fire kort er spillet til et stik, vender hver spiller sit kort med billedsiden nedad på bordet tæt foran sig. |
| |
| B. |
Orientering af stik |
| |
| |
1. |
Hvis spillerens side har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod spillerens makker. |
| |
| |
2. |
Hvis modstanderne har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod modstanderne. |
| |
| |
3. |
Spilfører kan kræve, at et kort, der vender forkert, bliver vendt rigtigt. Indtil der bliver spillet ud til næste stik, må den blinde og begge modspillere henlede opmærksomheden på et kort, der vender forkert; hvis de gør det senere, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale. |
| |
| C. |
Velordnet placering |
| |
|
Hver spiller anbringer sine kort regelmæssigt i en overlappende række i den rækkefølge, de er spillet. Dette muliggør en gennemgang af spillet, når det er afsluttet, hvis det er nødvendigt for at afgøre hver sides antal vundne stik eller den rækkefølge, hvori kortene blev spillet. |
| |
| D. |
Enighed om spillets resultat |
| |
|
En spiller bør ikke bringe forstyrrelse i rækkefølgen af sine spillede kort, før man er blevet enige om antal vundne stik. En spiller, som undlader at rette sig efter bestemmelserne i denne paragraf, risikerer at miste sin ret til at gøre krav på tvivlsomme stik eller til at rejse eller afvise en påstand om en kulørsvigt. |
| |
| |
| |
| § 66. Undersøgelse af stik |
| |
| A. |
Det løbende stik |
| |
|
Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet. |
| |
| B. |
Eget netop spillede kort |
| |
|
Indtil et kort er spillet ud til næste stik, må spilfører og hver af modspillerne se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort. |
| |
| C. |
Tidligere stik |
| |
|
Når fristen til at efterse stik efter § 66A og § 66B er udløbet, må tidligere stik ikke undersøges før efter spillets afslutning (undtagen efter særlig anvisning fra turneringslederen, fx hvis det er nødvendigt for at undersøge en påstand om en kulørsvigt). |
| |
| D. |
Efter spillets afslutning |
| |
|
Når spillet er afsluttet, må spillede og ikke-spillede kort undersøges for at afgøre en påstand om en kulørsvigt eller antal vundne eller tabte stik, men ingen spiller bør berøre andre kort end sine egne. Hvis en spiller, efter at en sådan påstand er fremsat, blander sine kort på en sådan måde, at turneringslederen ikke længere kan konstatere, hvad der er sket, skal turneringslederen dømme til fordel for modparten. |
| |
| |
| |
| § 67. Ukorrekt stik |
| |
| A. |
Fejlen opdaget, før begge sider har spillet et kort i næste stik |
| |
|
Hvis en spiller har undladt at spille til et stik eller har spillet for mange kort til et stik, skal fejlen rettes, hvis opmærksomheden henledes på uregelmæssigheden, før en spiller fra begge sider har spillet et kort i det følgende stik. |
| |
| |
1. |
For at berigtige et manglende tilspil bidrager den fejlende med et kort, som denne lovligt kan spille. |
| |
| |
2. |
For at berigtige spil af for mange kort til et stik anvendes § 45E (et femte kort spillet til et stik) eller § 58B (samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra den samme hånd). |
| |
| B. |
Fejlen opdaget, efter at begge sider har spillet et kort i næste stik |
| |
|
Efter at en spiller fra begge sider har spillet et kort i det næste stik, gælder, at hvis opmærksomheden henledes på et ukorrekt stik, eller hvis turneringslederen afgør, at der har været et ukorrekt stik (fordi en spiller har for få eller for mange kort på hånden og et modsvarende ukorrekt antal spillede kort), fastlægger turneringslederen, hvilket stik der var ukorrekt. For at berigtige antallet af kort bør turneringslederen anvende følgende fremgangsmåde: |
| |
| |
1. |
Hvis den fejlende har undladt at spille et kort til det ukorrekte stik, skal turneringslederen kræve, at den fejlende straks viser et kort og derpå anbringer det på rette måde mellem sine spillede kort (dette kort ændrer ikke stikkets tilhørsforhold): |
| |
| |
|
a. |
Hvis den fejlende har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, skal den fejlende vælge et sådant kort og anbringe det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2. |
| |
| |
|
b. |
Hvis den fejlende ikke har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, vælger den fejlende et hvilket som helst kort og anbringer det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal eventuelt overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2. |
| |
| |
2. |
a. |
Hvis den fejlende har spillet flere end ét kort til det ukorrekte stik, undersøger turneringslederen de spillede kort og kræver, at den fejlende tager alle ekstra kort*) op på hånden igen, idet det kort, der var vist ved ud- eller tilspillet til det ukorrekte stik, forbliver blandt de spillede kort (hvis turneringslederen ikke er i stand til at afgøre, hvilket kort der var vist, anses det højeste lovlige kort som spillet til stikket). Stikkets tilhørsforhold ændres ikke. |
| |
| |
|
b. |
Et tilbagetaget kort anses for hele tiden at have siddet på den fejlendes hånd, og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 68. Krav på eller afgivelse af stik |
| |
| For at en udtalelse eller en handling skal være ensbetydende med et krav på eller en afgivelse af stik efter disse love, skal den dreje sig om andre stik end det løbende*). Hvis det drejer sig om efterfølgende stik, gælder følgende: |
| |
| A. |
Definition af krav |
| |
|
Enhver udtalelse om, at en deltager vil vinde et bestemt antal stik, er et krav på disse stik. En deltager gør også krav på stik, hvis denne foreslår, at spillet standser, eller viser sine kort (medmindre deltageren påviseligt ikke havde til hensigt at gøre krav på stik – hvis fx spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, benyttes § 54, og denne paragraf benyttes ikke). |
| |
| B. |
Definition af afgivelse |
| |
| |
1. |
Enhver udtalelse om, at en deltager vil tabe et bestemt antal stik, er en afgivelse af disse stik. Et krav på et vist antal stik er en afgivelse af eventuelle øvrige resterende stik. En spiller afgiver alle de resterende stik, hvis spilleren opgiver at spille videre. |
| |
| |
2. |
Trods § 68B1 gælder dog, at hvis en modspiller forsøger at afgive et eller flere stik, og modspillerens makker øjeblikkeligt protesterer, er der ikke sket nogen afgivelse. Da der kan være tale om udveksling af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen straks tilkaldes. Spillet fortsætter. Hvis en modspiller har vist et eller flere kort under disse omstændigheder, bliver disse kort ikke strafkort, men § 16D skal benyttes angående oplysningerne fra de(t) viste kort, og modspillerens makker må ikke bruge disse oplysninger. |
| |
| C. |
Nærmere forklaring af kravet påbudt |
| |
|
Et krav bør straks ledsages af en tydelig udtalelse om den rækkefølge, kortene vil blive spillet i, som forklaring af den spille- eller modspilsplan, som den, der fremsætter kravet, agter at følge for at vinde de krævede stik. |
| |
| D. |
Spillet ophører |
| |
|
Efter ethvert krav eller enhver afgivelse ophører spillet (men se § 70D3, hvis spillet alligevel fortsætter). Hvis kravet eller afgivelsen accepteres, anvendes § 69. Hvis kravet eller afgivelsen drages i tvivl af nogen spiller (den blinde medregnet), skal turneringslederen straks tilkaldes for at anvende § 70, og der må intet foretages, før turneringslederen er kommet til stede. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 69. Accept af krav eller afgivelse |
| |
| A. |
Hvornår accept foreligger |
| |
|
Der foreligger accept, når en deltager godkender en modstanders krav eller afgivelse og ikke protesterer herimod, før deltagerens side afgiver en melding i et efterfølgende spil – ved sidste spil i en runde dog før rundens afslutning. Spillets score fastsættes, som om de krævede eller afgivne stik var blevet vundet eller tabt ved normalt spil. |
| |
| B. |
Turneringslederen kan ændre scoren |
| |
|
Accept af en modstanders krav eller afgivelse (se § 69A) kan trækkes tilbage inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat |
| |
| |
1. |
at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller |
| |
| |
2. |
at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side sandsynligvis ville have vundet, hvis spillet var fortsat. |
| |
|
Et sådant stik tildeles den side, der trækker sin accept tilbage, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag. |
| |
| |
| |
| § 70. Krav eller afgivelse, der bestrides |
| |
| A. |
Hovedregel |
| |
|
Når turneringslederen skal træffe en afgørelse, hvor et krav eller en afgivelse bestrides, skal turneringslederen bedømme resultatet af spillet så retfærdigt som muligt for begge sider, men ethvert tvivlsomt forhold i forbindelse med et krav skal afgøres til fordel for modstanderne til den spiller, der fremsatte kravet. Turneringslederen går frem som følger: |
| |
| B. |
Gentagelse af forklaring |
| |
| |
1. |
Turneringslederen kræver, at den spiller, der fremsatte et krav, gentager den forklaring, som spilleren kom med, da kravet blev fremsat. |
| |
| |
2. |
Derefter påhører turneringslederen modstandernes indvendinger mod kravet (men turneringslederens overvejelser er ikke begrænset til de forhold, modstanderne har indvendinger mod). |
| |
| |
3. |
Turneringslederen kan kræve, at alle spillerne lægger deres resterende kort åbent på bordet. |
| |
| C. |
Udestående trumf |
| |
|
Hvis der er en udestående trumf, skal turneringslederen tildele modstanderne et eller flere stik, men kun hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt: |
| |
| |
1. |
Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og |
| |
| |
2. |
Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og |
| |
| |
3. |
Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil. |
| |
| D. |
Turneringslederens overvejelser |
| |
| |
1. |
Turneringslederen må ikke acceptere nogen som helst vellykket spilleplan, som ikke var med i spillerens oprindelige forklaring, hvis der er en alternativ normal*) spilleplan, som ville være mindre vellykket. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen godtager ikke nogen del af en modspillers krav, som afhænger af, at modstanderens makker vælger et bestemt ud- eller tilspil blandt flere mulige normale*) ud- eller tilspil. |
| |
| |
3. |
Ifølge § 68D bør spillet være ophørt, men hvis man alligevel har spillet videre, efter at kravet eller afgivelsen blev fremsat, kan de oplysninger, der derved fremkommer, anses for en del af den udtalelse, der blev fremsat i henhold til § 68C. Turneringslederen kan godtage sådanne oplysninger som tegn på, hvordan spillerne ville have spillet, og/eller som grundlag for at vurdere, hvor omhyggeligt kravet er formuleret. |
| |
| E. |
Ingen udtalelse om spilleplan |
| |
| |
1. |
Turneringslederen må kun acceptere en spilleplan, som spilleren ikke har forklaret, og hvis succes er afhængig af at finde et bestemt kort hos en bestemt modstander, |
| |
| |
|
a. |
hvis en af modstanderne ikke har bekendt i det pågældende korts farve, før kravet blev fremsat, eller efterfølgende ikke ville kunne bekende ved en hvilken som helst normal spilleplan*); eller |
| |
| |
|
b. |
hvis det ville være irrationelt ikke at følge en sådan spilleplan. |
| |
| |
2. |
Den regulerende myndighed kan fastsætte en rækkefølge (fx oppefra), som turneringslederen skal anse en farve for at blive spillet i, hvis spillerens udtalelse ikke nævnte nogen rækkefølge (idet andre bestemmelser i denne paragraf dog altid går forud for en sådan rækkefølge). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 71. Annullering af afgivelse |
| |
| En afgivelse gælder, så snart den er fremsat, men den kan annulleres inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat |
| |
| |
1. |
at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller |
| |
| |
2. |
at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side ikke kunne tabe ved normalt*) spil af resten af kortene. |
| |
| Et sådant stik tildeles den side, der fejlagtigt havde afgivet det, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 72. Hovedprincipper |
| |
| A. |
Overholdelse af disse love |
| |
|
Bridgeturneringer bør spilles i nøje overensstemmelse med disse love. Deltagernes vigtigste mål er at opnå en bedre score end andre deltagere under iagttagelse af den rette fremgangsmåde og de etiske standarder, som disse love foreskriver. |
| |
| B. |
Overtrædelse af disse love |
| |
| |
1. |
En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere. |
| |
| |
2. |
En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (fejl i regnskabet)). |
| |
| |
3. |
En spiller må ikke forsøge at skjule et lovbrud, fx ved at begå endnu en kulørsvigt, skjule et kort fra en kulørsvigt eller blande kortene sammen for tidligt. |
| |
| |
| |
| § 73. Kommunikation |
| |
| A. |
Korrekt kommunikation mellem makkere |
| |
| |
1. |
Kommunikation mellem makkere under meldeforløbet og spillet må kun foregå ved hjælp af meldingerne og spillet af kortene. |
| |
| |
2. |
Når man afgiver en melding eller spiller et kort, bør det ske uden overdrevet eftertryk, manerer eller tonefald og uden overdreven tøven eller hast. Den regulerende myndighed kan dog kræve obligatoriske pauser, fx i første melderunde eller efter »stop« ved en springmelding eller i det første stik*). |
| |
| B. |
Ukorrekt kommunikation mellem makkere |
| |
| |
1. |
Makkere må ikke kommunikere ved hjælp af den måde, hvorpå meldinger afgives eller spil foretages, ved hjælp af uvedkommende bemærkninger eller gestus, ved hjælp af stillede og ikke-stillede spørgsmål til modstanderne eller ved hjælp af alert og forklaringer eller manglende forklaringer herpå. |
| |
| |
2. |
Den alvorligst mulige forseelse er udveksling af oplysninger mellem makkere gennem forudaftalte kommunikationsmetoder ud over dem, der er tilladt efter disse love. |
| |
| C. |
Modtagne ubeføjede oplysninger fra makker |
| |
|
Hvis en spiller har modtaget ubeføjede oplysninger fra sin makker, som fx ved en bemærkning, et spørgsmål, en forklaring, gestus, manerer, overdrevet eftertryk, tonefald, hast eller tøven, eller en uventet**) eller manglende alert, skal spilleren omhyggeligt undlade at drage nogen som helst fordel af disse ubeføjede oplysninger. |
| |
| D. |
Variationer i tempo eller manerer |
| |
| |
1. |
Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ensartede manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke i sig selv et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er korrekt, men kun for en modstander, at drage slutninger ud fra en sådan variation, og det sker på egen risiko. |
| |
| |
2. |
En spiller må ikke forsøge at vildlede en modstander ved en bemærkning eller en gestus, ved hast eller tøven med en melding eller et spil (fx tøven, før en singleton spilles til), ved den måde, hvorpå meldingen afgives eller spillet foretages, eller ved forsætligt at afvige fra den rette fremgangsmåde. |
| |
| E. |
Vildledning |
| |
|
Det er korrekt, hvis en spiller forsøger at vildlede en modstander med en melding eller et ud- eller tilspil (så længe denne vildledning ikke er beskyttet af en skjult makkeraftale eller makkerskabserfaring). |
| |
| F. |
Overtrædelse af etikken |
| |
|
Når en overtrædelse af de etiske regler, der beskrives i denne paragraf, bevirker, at en uskyldig modstander bliver skadet, gælder følgende: Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling og på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen tildele en justeret score (se § 12C). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |
| § 74. Opførsel og etikette |
| |
| A. |
Korrekt opførsel |
| |
| |
1. |
En spiller bør altid være høflig. |
| |
| |
2. |
En spiller bør omhyggeligt undlade enhver bemærkning eller handling, der kunne være generende eller pinlig for en anden spiller eller forringe glæden ved spillet. |
| |
| |
3. |
Enhver spiller bør melde og spille på en ensartet og korrekt måde. |
| |
| B. |
Etikette |
| |
|
Af høflighedsmæssige grunde bør en spiller afholde sig fra: |
| |
| |
1. |
At ofre spillet utilstrækkelig opmærksomhed. |
| |
| |
2. |
At komme med uvedkommende bemærkninger under meldeforløbet og spillet. |
| |
| |
3. |
At tage et kort frem, før det er dennes tur til at spille ud eller til. |
| |
| |
4. |
At trække spillet unødigt i langdrag for at bringe en modstander ud af fatning (fx ved at fortsætte spillet, selv om spilleren er helt sikker på at have rest). |
| |
| |
5. |
At tilkalde og tiltale turneringslederen på en for turneringslederen eller andre deltagere uhøflig måde. |
| |
| C. |
Brud på den korrekte fremgangsmåde |
| |
|
Følgende er eksempler på brud på den korrekte fremgangsmåde: |
| |
| |
1. |
At anvende forskellige udtryk for den samme melding. |
| |
| |
2. |
At tilkendegive billigelse eller misbilligelse af en melding eller et ud- eller tilspil. |
| |
| |
3. |
At tilkendegive forventning eller hensigt om at vinde eller tabe et stik, der endnu ikke er færdigspillet. |
| |
| |
4. |
At komme med kommentarer eller foretage sig noget under meldeforløbet eller spillet for at henlede opmærksomheden på en betydningsfuld hændelse eller på antallet af stik, der stadig behøves for et godt resultat. |
| |
| |
5. |
At stirre på en anden spiller under meldeforløbet og spilleperioden eller på en anden spillers hånd, fx for at se spillerens kort eller for at iagttage, hvorfra spilleren tager et kort (men det er korrekt at handle ud fra oplysninger, der er modtaget ved uforsætligt at se en modstanders kort*)). |
| |
| |
6. |
At vise en tydelig mangel på videre interesse for et igangværende spil (fx ved at folde kortene sammen). |
| |
| |
7. |
At variere det normale tempo i meldinger eller spil med den hensigt at bringe en modstander ud af fatning. |
| |
| |
8. |
At forlade bordet unødigt, før der er givet signal til rundens afslutning. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 75. Forkert forklaring eller forkert melding |
| |
| Det ansvar, der påhviler spillerne (og turneringslederen), efter at der er givet en vildledende forklaring til modstanderne, belyses ved konsekvenserne af følgende eksempel: |
| |
| Nord har åbnet med 1ut, og Syd, der har en svag hånd med langfarve i ruder, har meldt 2 som afmelding. Nord forklarer imidlertid som svar på Vests forespørgsel, at Syds bud er stærkt, kunstigt, og spørger om majorfarver. |
| |
| A. |
En fejl, som skaber ubeføjede oplysninger |
| |
|
Hvad enten Nords forklaring er korrekt eller ej, har Syd gennem Nords forklaring fået at vide, at Nord ikke har forstået Syds 2. Denne viden udgør »ubeføjede oplysninger« (se § 16A), så Syd skal være omhyggelig med at undgå at drage nogen fordel af denne viden (se § 73C). (Hvis Syd drager fordel af denne viden, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C)). Hvis Nord fx melder 2ut, har Syd fået den ubeføjede oplysning, at Nord blot benægter firfarve i major; men Syd har pligt til at handle, som om Nord har vist maksimumværdier og afgivet en kraftig opfordring til udgang over for en svag svarhånd. |
| |
| B. |
Forkert forklaring |
| |
|
Makkeraftalen i dette eksempel er, at 2 er en naturlig afmelding; fejlen ligger i Nords forklaring. Denne forklaring er et lovbrud, idet Øst-Vest er berettiget til en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds makkeraftale (når dette lovbrud bevirker, at Øst-Vest lider skade, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C)). Hvis Nord senere bliver klar over sin fejltagelse, skal Nord øjeblikkeligt underrette turneringslederen. Syd må ikke gøre noget for at rette den forkerte forklaring under meldeforløbet; efter den afsluttende pas bør Syd, hvis Syd bliver spilfører eller den blinde, tilkalde turneringslederen og skal frivilligt rette forklaringen; hvis Syd bliver modspiller, tilkalder Syd turneringslederen efter spillet og retter forklaringen. |
| |
| C. |
Forkert melding |
| |
|
Makkeraftalen i dette eksempel er som forklaret: 2 er stærk og kunstig; fejlen lå i Syds melding. Her er der ikke tale om et lovbrud, idet Øst-Vest har fået en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds makkeraftale; de har ikke krav på en nøjagtig beskrivelse af Nord-Syds hænder. (Uanset om der er sket skade eller ej, skal turneringslederen lade resultatet stå ved magt; men turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, hvis der ikke er belæg for det modsatte (§ 21B1b)). Syd må ikke straks rette Nords forklaring (eller underrette turneringslederen), og Syd har ikke pligt til at gøre det efterfølgende. |
| |
| |
| |
| § 76. Tilskuere |
| |
| A. |
Opsyn |
| |
| |
1. |
Tilskuere på spillestedet*) er underkastet turneringslederens myndighed i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne. |
| |
| |
2. |
Hvis den regulerende myndighed og turneringsarrangøren tillader direkte elektronisk transmission af spillet, kan de regulere betingelserne for at følge sådanne transmissioner og fastlægge regler for, hvordan tilskuerne forventes at opføre sig. (En tilskuer må ikke kommunikere med en spiller i løbet af en sektion, som spilleren spiller i). |
| |
| B. |
Ved bordet |
| |
| |
1. |
En tilskuer må ikke se på mere end én spillers hånd, medmindre der er fastlagt regler, der tillader det. |
| |
| |
2. |
En tilskuer skal afholde sig fra at udvise nogen som helst form for reaktion på meldingerne eller spillet, mens et spil er i gang. |
| |
| |
3. |
Under en runde skal en tilskuer afholde sig fra enhver form for manerer eller bemærkninger, og tilskueren må ikke tale med nogen spiller. |
| |
| |
4. |
En tilskuer må ikke forstyrre en spiller. |
| |
| |
5. |
En tilskuer ved bordet må ikke henlede opmærksomheden på noget som helst, der vedrører spillet. |
| |
| C. |
Deltagelse i spillet |
| |
| |
1. |
En tilskuer på spillestedet*) må udtale sig om hændelsesforløbet eller om disse love, men kun efter anmodning fra turneringslederen. |
| |
| |
2. |
Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan fastlægge, hvordan man skal håndtere uregelmæssigheder, som skyldes tilskuere. |
| |
| D. |
Status |
| |
|
Enhver person på spillestedet*), som ikke er spiller eller official, har status som tilskuer, medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 77. Turneringsregnskab |
| |
| Trækværdi |
| |
|
Scoret af spilførers side, hvis kontrakten opfyldes.
For hvert meldt og vundet træk: |
| |
|
| Trumfkontrakter |
|
|
|
|
| |
udoblet |
20 |
20 |
30 |
30
|
| | doblet |
40 |
40 |
60 |
60
|
| |
redoblet |
80 |
80 |
120 |
120
|
| |
| Sanskontrakter |
udoblet |
D |
RD |
|
første meldte og vundne træk |
40 |
80 |
160 |
| hvert følgende træk | 30 | 60 | 120
|
|
| |
|
En trækværdi på 100 spilpoint eller mere i et enkelt spil giver udgang. En trækværdi på mindre end 100 spilpoint giver delkontrakt. |
| |
| Bonuspoint for slem |
| |
|
Scoret af spilførers side for meldt og vundet slem: |
| |
|
| |
|
uden for farezonen |
i farezonen |
|
|
|
lilleslem (12 stik) |
500 |
750 |
|
|
|
storeslem (13 stik) |
1000 |
1500 |
|
|
|
| |
| Bonuspoint for overtræk |
| |
|
Stik vundet ud over kontrakten. For hvert overtræk: |
| |
|
| |
|
uden for farezonen |
i farezonen |
|
|
udoblet |
trækværdi |
trækværdi |
|
|
doblet |
100 |
200 |
|
|
redoblet |
200 |
400 |
|
|
| |
| Bonuspoint for udgang, delkontrakt og vundet kontrakt |
| |
|
|
udgang i farezonen |
500 |
|
|
udgang uden for farezonen |
300 |
|
delkontrakt |
50 |
|
vundet doblet kontrakt |
50
|
|
vundet redoblet kontrakt |
100
|
|
| |
| Straf for undertræk |
| |
|
Stik, som spilfører mangler i at vinde sin kontrakt.
Scoret af modspillerne, hvis kontrakten går ned: |
| |
|
| |
|
uden for farezonen |
i farezonen |
|
|
udoblet |
D |
RD |
udoblet |
D |
RD |
|
første undertræk |
50 |
100 |
200 |
100 |
200 |
400
|
|
2. og 3. undertræk |
50 |
200 |
400 |
100 |
300 |
600
|
|
4. og flg. undertræk |
50 |
300 |
600 |
100 |
300 |
600 |
|
| |
| Passpil |
| |
|
Hvis alle fire spillere passer (se § 22), får begge sider en score på nul spilpoint. |
| |
| |
| |
| § 78. Udregningsmetoder og propositioner |
| |
| A. |
Parpointberegning |
| |
|
Ved parpointberegning tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, to enheder (parpoint eller halve parpoint) for hver dårligere score, én enhed for hver identisk score og nul enheder for hver bedre score. |
| |
| B. |
Imp-beregning |
| |
|
Ved beregning i internationale matchpoint omsættes differencen for hvert spil i spilpoint mellem de to sammenlignede scorer til imp efter følgende skala: |
| |
|
| |
| Difference |
Imp |
|
Difference |
Imp |
|
Difference |
Imp |
| 20 - 40 | 1 | |
370 - 420 | 9 | |
1500 - 1740 | 17 |
| 50 - 80 | 2 | |
430 - 490 | 10 | |
1750 - 1990 | 18 |
| 90 - 120 | 3 | |
500 - 590 | 11 | |
2000 - 2240 | 19 |
| 130 - 160 | 4 | |
600 - 740 | 12 | |
2250 - 2490 | 20 |
| 170 - 210 | 5 | |
750 - 890 | 13 | |
2500 - 2990 | 21 |
| 220 - 260 | 6 | |
900 - 1090 | 14 | |
3000 - 3490 | 22 |
| 270 - 310 | 7 | |
1100 - 1290 | 15 | |
3500 - 3990 | 23 |
| 320 - 360 | 8 | |
1300 - 1490 | 16 | |
4000 - | 24 |
|
| |
| C. |
Totalpointberegning |
| |
|
Ved totalpointberegning udgør det samlede antal spilpoint i alle spillene hver deltagers score. |
| |
| D. |
Propositioner |
| |
|
Med den regulerende myndigheds godkendelse kan andre udregningsmetoder (fx kamppoint) anvendes. Forud for hver turnering bør turneringsarrangøren offentliggøre propositioner for turneringen, som bør fastlægge detaljerede tilmeldingsbetingelser, udregningsmetoder, bestemmelser for udpegning af vindere, bestemmelser for ophævelse af lige stilling og lignende. Propositionerne må ikke være i strid med disse love eller turneringsbestemmelserne, og de skal medtage alle oplysninger, som kræves af den regulerende myndighed. De bør være tilgængelige for deltagerne. |
| |
| |
| |
| § 79. Vundne stik |
| |
| A. |
Enighed om antal vundne stik |
| |
| |
1. |
Der skal være enighed om antal vundne stik, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen. |
| |
| |
2. |
En spiller må ikke bevidst acceptere scoren for et stik, som spillerens side ikke vandt, eller acceptere modstandernes afgivelse af et stik, de ikke kunne tabe. |
| |
| B. |
Uenighed om antal vundne stik |
| |
|
Hvis der senere opstår uenighed om antal vundne stik, skal turneringslederen tilkaldes. |
| |
| |
1. |
Turneringslederen afgør, om der har været tale om krav eller afgivelse, og benytter i givet fald § 69. |
| |
| |
2. |
Hvis betingelserne i § 79B1 ikke er opfyldt, bestemmer turneringslederen, hvilken score der skal indføres i regnskabet. Hvis turneringslederen først tilkaldes, efter at runden er forbi, benytter turneringslederen § 79C eller § 87 (forkert kortfordeling), men turneringslederen er ikke forpligtet til at forhøje scoren for nogen af siderne. |
| |
| C. |
Fejl i scoren |
| |
| |
1. |
En fejl i udregning eller indføring af den score, som man er blevet enige om, hvad enten fejlen er begået af en spiller eller en regnskabsfører, kan rettes inden for den rettelsesfrist, turneringsarrangøren har fastsat. Medmindre turneringsarrangøren fastsætter en længere*) frist, udløber denne rettelsesperiode, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn. |
| |
| |
2. |
Turneringsbestemmelserne kan fastlægge særlige omstændigheder, under hvilke det er tilladt at rette en fejl i scoren efter rettelsesfristens udløb, forudsat at turneringslederen og turneringsarrangøren begge finder det hævet over rimelig tvivl, at regnskabets oplysninger er forkerte. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren |
| |
| A. |
Den regulerende myndighed |
| |
| |
1. |
Den regulerende myndighed for disse love er: |
| |
| |
|
a. |
World Bridge Federation, for så vidt angår denne organisations egne turneringer på verdensplan. |
| |
| |
|
b. |
De respektive zoneorganisationer, for så vidt angår turneringer, der afholdes i disse organisationers regi. |
| |
| |
|
c. |
Det nationale bridgeforbund, for så vidt angår alle andre turneringer, der afholdes inden for denne organisations geografiske område. |
| |
| |
2. |
Den regulerende myndighed er pålagt det ansvar og tildelt de beføjelser, som fremgår af disse love. |
| |
| |
3. |
Den regulerende myndighed kan uddelegere sine beføjelser (hvorved den bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves) eller overdrage sine beføjelser til andre (hvorved den ikke har yderligere ansvar for, hvordan de udøves). |
| |
| B. |
Turneringsarrangøren |
| |
| |
1. |
Den regulerende myndighed kan anerkende en enhed benævnt »turneringsarrangøren«, som er ansvarlig for at arrangere og forberede en turnering under iagttagelse af den regulerende myndigheds krav og disse love. Turneringsarrangørens beføjelser og pligter kan uddelegeres, men turneringsarrangøren bibeholder det endelige ansvar for, hvordan de udøves. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren kan være en og samme organisation. |
| |
| |
2. |
Turneringsarrangørens beføjelser og pligter omfatter bl.a.: |
| |
| |
|
a. |
At udpege turneringslederen. Hvis ingen turneringsleder er udpeget, bør spillerne udpege en person til at udøve turneringslederens funktioner. |
| |
| |
|
b. |
At træffe forudgående arrangementer for turneringen, heri indbefattet spillelokaler med det fornødne udstyr, samt opfyldelse af alle andre logistiske krav. |
| |
| |
|
c. |
At fastsætte dato og tid for hver sektion. |
| |
| |
|
d. |
At fastsætte betingelserne for deltagelse. |
| |
| |
|
e. |
At fastsætte betingelser for meldinger og spil i overensstemmelse med disse love, herunder særlige betingelser (som fx spil med skærme – bestemmelser for berigtigelse af handlinger, der ikke kommunikeres til den anden side af skærmen, kan i så fald tilpasses). |
| |
| |
|
f. |
At bekendtgøre turneringsbestemmelser, der supplerer, men ikke er i strid med disse love. |
| |
| |
g. |
i. |
At sørge for*) at udpege de assistenter, turneringslederen måtte have brug for. |
| |
| |
ii. |
At udpege andre officials og bestemme deres ansvar og beføjelser. |
| |
| |
|
h. |
At sørge for*), at tilmeldingerne til turneringen bliver modtaget og registreret. |
| |
| |
|
i. |
At sørge for passende spilleforhold og meddele dem til deltagerne. |
| |
| |
|
j. |
At sørge for*) indsamling og registrering af resultater samt for udarbejdelse af et officielt regnskab. |
| |
| |
|
k. |
At sørge for passende foranstaltninger, så appeller kan behandles i henhold til § 93. |
| |
| |
|
l. |
Alle andre beføjelser og pligter, som disse love pålægger turneringsarrangøren. |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 81. Turneringslederen |
| |
| A. |
Officiel status |
| |
|
Turneringslederen er turneringsarrangørens officielle repræsentant. |
| |
| B. |
Begrænsninger og ansvar |
| |
| |
1. |
Turneringslederen er ansvarlig for den tekniske ledelse af turneringen på spillestedet. Turneringslederen er bemyndiget til at afhjælpe forhold, turneringsarrangøren har undladt at forberede. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen udøver og er bundet af disse love samt de turneringsbestemmelser, der er bekendtgjort efter de beføjelser, disse love giver. |
| |
| C. |
Pligter og beføjelser |
| |
|
Turneringslederen (ikke spillerne) er ansvarlig for at berigtige uregelmæssigheder og afhjælpe skader. Turneringslederens pligter og beføjelser omfatter derudover som regel bl.a.: |
| |
| |
1. |
At opretholde ro og orden og sikre en velordnet afvikling af spillet. |
| |
| |
2. |
At håndhæve og fortolke disse love og oplyse spillerne om deres rettigheder og ansvar i henhold hertil. |
| |
| |
3. |
At berigtige en fejl eller uregelmæssighed, som turneringslederen bliver opmærksom på inden for den rettelsesfrist, der er fastsat i overensstemmelse med § 79C. |
| |
| |
4. |
At bestemme, hvordan berigtigelse skal finde sted, og at udøve de beføjelser, som turneringslederen har i henhold til § 90 (straffe) og § 91 (orden og disciplin). |
| |
| |
5. |
At frafalde berigtigelse – efter eget skøn – efter anmodning fra den ikke-fejlende side, når turneringslederen mener, der er grund til det. |
| |
| |
6. |
At bilægge stridigheder. |
| |
| |
7. |
At henvise en sag til en behørig komite. |
| |
| |
8. |
At meddele resultater til officiel registrering, hvis turneringsarrangøren kræver det, og at håndtere alle andre opgaver, som turneringsarrangøren har uddelegeret til turneringslederen. |
| |
| D. |
Uddelegering af pligter |
| |
|
Turneringslederen kan uddelegere enhver af sine pligter til medhjælpere, men fritages ikke derved for ansvaret for, at de bliver udført korrekt. |
| |
| |
| |
| § 82. Berigtigelse af fejl i fremgangsmåden |
| |
| A. |
Turneringslederens pligt |
| |
|
Det er turneringslederens ansvar at berigtige fejl i fremgangsmåden og sørge for, at spillet gennemføres på en måde, der ikke er i strid med disse love. |
| |
| B. |
Berigtigelse af fejl |
| |
|
For at berigtige en fejl i fremgangsmåden kan turneringslederen gøre følgende: |
| |
| |
1. |
Turneringslederen kan tildele en justeret score som tilladt efter disse love. |
| |
| |
2. |
Turneringslederen kan kræve, udsætte eller annullere gennemførelsen af et spil. |
| |
| |
3. |
Turneringslederen kan udøve alle sine øvrige beføjelser i henhold til disse love. |
| |
| C. |
Fejlagtig afgørelse |
| |
|
Hvis turneringslederen afgør, at en afsagt dom var ukorrekt, og hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal fastsættelse af spillets score, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), idet turneringslederen i denne forbindelse anser begge sider for ikke-fejlende. |
| |
| |
| |
| § 83. Oplysning om retten til appel |
| |
| Hvis turneringslederen mener, at en fornyet bedømmelse af turneringslederens afgørelse angående kendsgerningerne eller turneringslederens udøvelse af sin beføjelse til at skønne kunne være rimelig, skal turneringslederen underrette vedkommende deltager om retten til appel eller henvise sagen til en behørig komite. |
| |
| |
| |
| § 84. Afgørelser ved enighed om kendsgerningerne |
| |
| Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er enighed om kendsgerningerne, dømmer turneringslederen på følgende måde: |
| |
| A. |
Ingen berigtigelse |
| |
|
Hvis disse love ikke foreskriver nogen berigtigelse, og der ikke er grundlag for, at turneringslederen benytter sin beføjelse til at skønne, lader turneringslederen spillerne fortsætte med meldeforløbet eller spillet. |
| |
| B. |
Lovmæssig berigtigelse |
| |
|
Hvis tilfældet klart dækkes af en lovparagraf, som angiver, hvordan uregelmæssigheden skal berigtiges, fastsætter turneringslederen denne berigtigelse og påser, at den opfyldes. |
| |
| C. |
En spillers valgmuligheder |
| |
|
Hvis en lovparagraf giver en spiller et valg mellem flere mulige måder at berigtige uregelmæssigheden på, redegør turneringslederen for mulighederne og påser, at valget bliver truffet og opfyldt. |
| |
| D. |
Turneringslederens valgmuligheder |
| |
|
Turneringslederen afgør alle tvivlsomme forhold til fordel for den ikke-fejlende side. Turneringslederen forsøger at træffe en retfærdig afgørelse. Hvis der er sket en uregelmæssighed, hvor turneringslederen skønner, at det er sandsynligt, at en ikke-fejlende side er blevet skadet, men hvor disse love ikke redegør for, hvordan berigtigelse skal finde sted, tildeler turneringslederen justeret score (se § 12). |
| |
| |
| |
| § 85. Afgørelser ved uenighed om kendsgerningerne |
| |
| Hvis turneringslederen tilkaldes for at afgøre et spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne, og der er uenighed om kendsgerningerne, skal turneringslederen dømme på følgende måde: |
| |
| A. |
Turneringslederens vurdering |
| |
| |
1. |
Når turneringslederen fastlægger kendsgerninger, skal turneringslederen skønne ud fra en afbalanceret sandsynlighedsbetragtning, dvs. ved at indsamle alle tilgængelige oplysninger og vurdere, hvor overbevisende de virker. |
| |
| |
2. |
Hvis turneringslederen derved er overbevist om at have fastslået kendsgerningerne, træffer turneringslederen en afgørelse efter retningslinjerne i § 84 (enighed om kendsgerningerne). |
| |
| B. |
Kendsgerningerne ikke fastslået |
| |
|
Hvis turneringslederen ikke er i stand til at fastslå kendsgerningerne tilfredsstillende, træffer turneringslederen en afgørelse, der tillader spillet at fortsætte. |
| |
| |
| |
| § 86. Uregelmæssigheder i holdkampe og lignende |
| |
| A. |
Middelscore i turneringer med imp-beregning |
| |
|
Hvis turneringslederen vælger at tildele en kunstig score på middel plus eller middel minus (§ 12C2) i en turnering med imp-beregning, er scoren +3 imp, henholdsvis -3 imp. Turneringsarrangøren kan ændre denne bestemmelse med den regulerende myndigheds godkendelse. |
| |
| B. |
Ubalancerede scorer i cupturneringer |
| |
|
Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer (se § 12C) i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig. Gennemsnittet af de to scorer tildeles derpå begge deltagere. |
| |
| C. |
Nyt spil |
| |
|
Turneringslederen må ikke udøve sine beføjelser efter § 6 til at kræve ét spil spillet om, hvis det endelige resultat af en kamp uden dette spil kunne være kendt af en deltager. Turneringslederen tildeler i stedet en justeret score. |
| |
| D. |
Resultat opnået ved det andet bord |
| |
|
Når turneringslederen tildeler justeret score i holdturneringer (bortset fra tilfælde, hvor § 6D2 (omgivning af sorteret spil) benyttes), og der er opnået*) et resultat på spillet mellem de samme deltagere ved et andet bord, kan turneringslederen tildele en justeret score i imp eller totalpoint (og turneringslederen bør gøre dette, når resultatet ved det andet bord synes fordelagtigt for den ikke-fejlende side). |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| § 87. Mapper med forkert kortfordeling |
| |
| A. |
Definition |
| |
|
En mappe anses for at indeholde en forkert kortfordeling, hvis turneringslederen afgør, at et eller flere kort var forkert placeret i mappen, eller at kortgiveren eller zonestillingen ikke var ens på alle eksemplarer af et spil, og at de deltagere, hvis score skulle sammenlignes direkte, derved ikke spillede det pågældende spil i identisk form. |
| |
| B. |
Regnskabet |
| |
|
Når der skal fastlægges scorer i tilfælde med forkert kortfordeling i en mappe, fastslår turneringslederen så nøjagtigt som muligt, hvilke scorer der blev opnået på spillet med dets korrekte form, og hvilke i de(n) forkerte. På dette grundlag opdeler turneringslederen scorerne i to (eller flere) grupper og udregner hver gruppe for sig som foreskrevet i turneringsbestemmelserne. (Hvis turneringsbestemmelserne ikke dækker situationen, vælger og bekendtgør turneringslederen en fremgangsmåde). |
| |
| |
| |
| § 88. Tildeling af erstatningspoint |
| |
| Se § 12C2. |
| |
| |
| |
| § 89. Berigtigelse i enkeltmandsturneringer |
| |
| Se § 12C3. |
| |
| |
| |
| § 90. Straffe for fejl i fremgangsmåden |
| |
| A. |
Turneringslederens myndighed |
| |
|
Ud over at håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse af uregelmæssigheder kan turneringslederen idømme straffe for fejl i fremgangsmåden for enhver forseelse, der sinker eller generer spillet urimeligt, besværer andre deltagere, er overtrædelse af korrekt fremgangsmåde eller nødvendiggør tildeling af en justeret score ved et andet bord. |
| |
| B. |
Strafbare forseelser |
| |
|
Forseelserne nedenfor er eksempler på strafbare forseelser (men listen er ikke fuldstændig). |
| |
| |
1. |
En deltagers ankomst efter det fastsatte starttidspunkt. |
| |
| |
2. |
Urimeligt langsomt spil af en deltager. |
| |
| |
3. |
Diskussion af meldingerne, spillet eller resultatet i et spil, som kunne høres ved et andet bord. |
| |
| |
4. |
Ubeføjet sammenligning af scorer med en anden deltager. |
| |
| |
5. |
Berøring af kort, der tilhører en anden spiller (se § 7). |
| |
| |
6. |
Anbringelse af et eller flere kort i en forkert lomme i mappen. |
| |
| |
7. |
Fejl i fremgangsmåden (som fx undladelse af at tælle sine kort, spil af forkert spil osv.), der nødvendiggør en justeret score til en deltager. |
| |
| |
8. |
Undladelse af straks at rette sig efter turneringsbestemmelserne eller efter turneringslederens anvisninger. |
| |
| |
| |
| § 91. Straf eller bortvisning |
| |
| A. |
Turneringslederens bemyndigelse |
| |
|
For at turneringslederen kan opfylde sin pligt til at opretholde orden og disciplin, er turneringslederen bemyndiget til at idømme disciplinære straffe i form af fradrag af point eller til at bortvise en deltager fra den igangværende sektion eller en del heraf. Turneringslederens afgørelse efter dette punkt er endelig og kan ikke omstødes af en appelkomite (se § 93B3). |
| |
| B. |
Ret til diskvalifikation |
| |
|
Turneringslederen er bemyndiget til, når dette er velbegrundet, at diskvalificere en deltager under forudsætning af turneringsarrangørens godkendelse. |
| |
| |
| |
| § 92. Retten til appel |
| |
| A. |
Deltagerens ret |
| |
|
En deltager eller dennes kaptajn kan appellere enhver kendelse, som turneringslederen har afsagt ved deltagerens bord, til en fornyet behandling. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver appel, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion. |
| |
| B. |
Tidsfrist |
| |
|
Retten til at anmode om en turneringsleders afgørelse eller appellere en sådan udløber, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn, medmindre turneringsarrangøren har fastlagt en anden tidsfrist. |
| |
| C. |
Fremgangsmåde |
| |
|
Alle appeller skal indgives gennem turneringslederen. |
| |
| D. |
Enighed mellem appellanter |
| |
|
For at en appel kan behandles, kræves følgende: |
| |
| |
1. |
I en parturnering skal begge spillere i parret være enige om at appellere. (I en enkeltmandsturnering kan man dog appellere uden makkerens godkendelse). |
| |
| |
2. |
I en holdturnering skal holdkaptajnen være enig i at appellere. |
| |
| |
| |
| § 93. Fremgangsmåden ved appel |
| |
| A. |
Appelkomite ikke til rådighed |
| |
|
Chefturneringslederen skal behandle og afgøre alle appeller, hvis der ikke er nogen appelkomite (eller anden appelinstans i henhold til § 80B2k), eller hvis en sådan instans ikke kan fungere uden at forstyrre en velordnet afvikling af turneringen. |
| |
| B. |
Appelkomite til rådighed |
| |
| |
1. |
Selv om en appelkomite er til rådighed, skal chefturneringslederen behandle og afgøre sådanne dele af appellen, som udelukkende har med disse love eller turneringsbestemmelserne at gøre. Chefturneringslederens afgørelse kan appelleres til komiteen. |
| |
| |
2. |
Hvis en appelkomite er til rådighed, skal chefturneringslederen henvise alle andre appeller til afgørelse i komiteen. |
| |
| |
3. |
Hvis en appelkomite er til rådighed, kan den ved afgørelse af appeller udøve alle beføjelser, som disse love giver turneringslederen. Appelkomiteen kan dog ikke underkende chefturneringslederen i spørgsmål vedrørende disse love eller turneringsbestemmelserne eller i spørgsmål vedrørende turneringslederens udøvelse af sine disciplinære beføjelser (§ 91). (Appelkomiteen kan henstille, at chefturneringslederen ændrer en sådan afgørelse). |
| |
| C. |
Mulighed for at appellere videre |
| |
| |
1. |
Den regulerende myndighed kan fastsætte en fremgangsmåde for, hvordan en appel, der har været igennem ovennævnte instanser, kan appelleres videre. Efter nærmere bestemmelse i turneringsbestemmelserne kan enhver videre appel, der anses for unødig trætte, give anledning til en sanktion. |
| |
| |
2. |
Chefturneringslederen eller appelkomiteen kan henvise en sag til efterfølgende behandling af den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed er bemyndiget til at træffe en endelig afgørelse. |
| |
| |
3. |
a. |
Når det er af afgørende betydning for afviklingen af en turnering, har den regulerende myndighed ret til, uagtet § 93C1 og § 93C2 ovenfor, at overlade turneringens appelkomite ansvaret for at træffe den endelige afgørelse i alle appeller. Sådanne afgørelser er bindende for den regulerende myndighed og for sagens parter. |
| |
| |
|
b. |
Hvis det er bekendtgjort for deltagerne på forhånd, kan den regulerende myndighed godkende en ændring eller udeladelse af ethvert trin i den fremgangsmåde for appeller, som er defineret i disse love.*) |
| |
|
| |
| |
| |
| |
