Appel 23-AU-4

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra Kreds 4, kval nord, 2023-11-11.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 17.

Spil 14 
Ø/-
uden
skærm
sp B T 5 3
hj E D 7 6 5 4
ru T 5 4
kl -
sp E 4 2
hj K T 3
ru E D 9 8
kl D B 6
sp K D 8
hj -
ru K 7 3 2
kl K T 5 4 3 2
  sp 9 7 6
hj B 9 8 2
ru B 6
kl E 9 8 7
Meldinger
V N Ø S


1c1
pas
1d
2c2
3d
pas
3ut
pas
pas
pas

1:  Alertet - kan være på doubleton
2:  Ikke alertet. Ment som visende begge majorfarver

Resultat
8 stik, NS 50


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

1c kan være på 2-farve

Alle var enige i meldeforløbet. Der blev ikke spurgt til meldningerne undervejs. Efter udspillet
tilkaldes jeg af Vest, da han finder spil efter 2c underlige.

Adspurgt forklarer NS at de spiller 2c som Michaels Cuebid efter 1c ualertet og 2c som klør-farve efter 1 kl alertet. Uden alert ville 2c i dette meldeforløb vise Michaels Cuebid med bedre hjerter end spar.

Udspil: h4.

Turneringslederens afgørelse

Spillets resultat står ved magt.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Da ØV opfatter 2c som klør-farve, må meldingen 3UT vise klørhold/tilpasning, hvorfor Øst må vide,
at man har klør tilsammen. En gentagen klørmelding enten første gang eller 2. gang ville vel afklare situationen for ØV.

Man har selv valgt at spille 3UT. Der er ikke spurgt til aftaler før efter udspillet.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Tidligere appelinstanser (MAK)

Fastlægger at den reelle aftale af 2c er noget i retning af ”Det er uklart om 2c er naturligt eller
begge major”. Denne aftale skal alertes (§ 131B) og undladelse heraf er misinformation (§ 131C1).
Herefter vil Øst melde 3c. Kontrakten vil da blive 5c eller evt. 5c, som begge vinder 12 stik. (§ 21B3 + § 12C1).

Frar ØV's indlæg: Der var uenighed om 2c hos NS. Skal ikke spørge til et en naturlig/ualertet melding.

Fra NS's indlæg: Nord tror at 2c viser h+s. Hvorfor ikke doble i Øst? 3d må være sleminvit.

Denne afgørelse er appelleret af NS.


Afgørelse

Appellen tages til følge.
Scoren justeres til vægtet score:
- 70 % V 3ut 8 stik
- 30 % ØV 5c 11 stik
Depositum returneres
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Baseret både på MAK'ens undersøgelser og på de partsindlæg der er indkommet til i forbindelse med sagen, anser Appelkomiteen det for en fastlagt kendsgerning at NS ikke har nogen præcis aftale om betydningen af Nords 2c. Den korrekte forlaring er: "Enten er 2c naturlig, eller også viser den begge majorfarver; men vi har ikke diskuteret betydningen konkret i faktiske meldeforløb". Da en af de mulige betydninger er kunstig, skal 2c alertes (LKU-3, afsnit 2.6), og den manglende alert er misinformation til ØV.

Det drejer sig herefter om at bedømme om ØV er skadet af misinformation, dvs. om de ville have fået et bedre resultat hvis 2c var blevet alertet og aftalen var blevet forklaret korrekt (§ 21B3).

Baseret på Appelkomiteens egen vurdering og to rundspørger blandt tilsvarende spillere fra Kreds 2, er det Appelkomiteens skøn at slutkontrakten uden misinformationen oftest ville blive 3ut som ved bordet, men at man i øvrige tilfælde ville gå efter en klørkontrakt og ende i 5c. Appelkomiteen når dermed frem til en vægtet score, hvor der er taget højde for tvivlen om udkommet ved at ændre vægtene en smule til fordel for den ikke-fejlende side (ØV) (§ X12A1).