Appel 22-LK-2

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite



Sagsfremstilling:

I forbindelse med afviklingen af distriktsmesterskabet for klubhold i distrikt X, mødte en spiller på hold D ikke frem. Turneringslederen spurgte herefter de øvrige hold, om det var i orden, at der blev indsat en substitut på hold D, som ikke var medlem af den pågældende klub. Det blev meddelt, at hold D ikke længere ville kunne kvalificere sig til DM. De øvrige hold A, B og C accepterede umiddelbart dette. Efter turneringens afslutning protesterede hold B over, at resultaterne fra hold D’s kampe indgik i den samlede stilling.

Distriktets appelkomite valgte at opretholde resultatet af turneringen.
Denne afgørelse af appelleret af hold B


Afgørelse

Appellen tages til følge.
Resultatet af hold D’s kampe fastsættes efter reglerne for ikke-straffri udeblivelse som angivet nedenfor.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Det fremgår af § 341B blandt andet at holdets spillere skal være medlem af den klub, de stiller op for, og at der kan bruges op til 6 spillere pr. dag. Der var 4 spillere tilmeldt Hold D. Når en af de tilmeldte spillere i det tilfælde er fraværende/har forfald, skal der findes en spiller, som er medlem af den pågældende klub, og denne spiller skal herefter eftertilmeldes holdet jf. princippet i § 363A3.

Appelkomiteen finder ikke, at § 341B3 giver mulighed for at indsætte en substitut. Særligt bemærkes, at den mulighed som § 242B1 giver TL for at indsætte en substitut, der ikke overholder krav til klubmedlemsskab, således heller ikke finder anvendelse. Reglerne giver heller ikke mulighed for, at TL spørger de øvrige deltagere, om de vil tillade brugen af en spiller, som ikke er medlem af den relevante klub.

Den spiller, som hold D anvendte i stedet for den fraværende spiller, er ikke medlem af den pågældende klub, hvorfor hold D har anvendt en ulovlig holdopstilling. Resultaterne af kampene med hold D som deltager skal derfor fastsættes efter reglerne for udeblivelse (§ 341B6).

For hold D’s modstandere betyder det, at scoren skal fastsættes efter reglerne i § 202C1. På baggrund af de øvrige resultater i turneringen betyder det, at i kampene mod hold D scorer de øvrige hold følgende:

Scoren for Hold D fastsættes til 0 KP i alle kampe jf. § 202C2a.