Appel 21-LK-1

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra en holdturnering (klubturnering), 2021-10-12.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 21.

Spil 26 
Ø/Alle
uden
skærm
sp K B 8 7 6
hj K
ru E K B T 8 4
kl 6
sp T 5 3 2
hj B 6 5
ru -
kl E K B 8 4 3
sp 4
hj E D T 8 4 3
ru 7
kl D T 9 5 2
  sp E D 9
hj 9 7 2
ru D 9 6 5 3 2
kl 7
Meldinger
V N Ø S


2h
pas
2ut1
3d
4h
5d
pas
pas
pas


1: Alertet

Resultat
11 stik, NS 600
Ved det andet bord:
Ø 5h 13 stik, ØV 710.


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Spillet har været diskuteret højlydt ved et nabobord. Inden meldeforløbet fortæller Nord at han hørt bemærkningen "vi har alle ruderne".

Turneringslederens afgørelse

Ved tilkald: Gennemfør spillet og tilkald mig på ny hvis I finder at oplysningen har indflydelse på resultatet (§ 16D2c).

Efter spillet: Resultatet står ved magt.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Oplysningen har ikke indflydelse på meldinger og spil.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af  ØV.


Tidligere appelinstans: Klubkomite

Begge hold tildeles en kunstig score på +3 imp. Klubkomiteen skønner at den ubeføjede oplysning har indflydelse på spillet.

Denne afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstans: Distriktskomite

Komiteen har foretaget en rundspørge med 4 spillere på samme niveau som deltagerne, og 3d meldingen på N vælges af 2 spillere, mens 2 spillere vælger OD for at vise en stærk hånd for senere at vise ruderfarven. Pas er intet logisk alternativ. Der er efter vor mening intet der tilkendegiver, at Nords melding er foranlediget af de ubeføjede oplysninger, og ingen af parterne har et system, som entydigt kan vise en stærk 2-farvet hånd efter det foreliggende meldeforløb.

Vi dømmer derfor at resultatet af spillet 5d med 11 stik skal stå ved magt.  

Denne afgørelse er appelleret af ØV.

Afgørelse

Appellen tages til følge.
Scoren ændres til en kunstig score - begge hold scorer +3 imp.
Depositum returneres.
Lovkommissionens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Af § 255C2 fremgår følgende:

”Enhver skriftlig meddelelse af en afgørelse, som kan appelleres, bør eksplicit nævne en appelfrist. Hvis appelfrist ikke er nævnt, er fristen 48 timer efter modtagelse af meddelelsen.”

Klubbens appelkomite har meddelt sin afgørelse skriftligt uden angivelse af en frist. Appelfristen var derfor 48 timer efter modtagelse af meddelelsen. Det er en kendsgerning, at appellen først blev fremsendt til distriktet 27 dage efter klubbens appelkomite afsagde sin afgørelse. Distriktet har oplyst, at man ikke har forholdt sig til denne problemstilling i forbindelse med sagen.

Såfremt en appel fremsendes efter udløbet af den officielle appelfrist, vurderer Appelkomiteen i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der gør, at den sene appel alligevel skal behandles.

For lovkommissionen er det vigtigt, at der eksisterer en frist, hvorefter man skal kunne stole på resultatet af turneringen og afgørelser fra TL samt appelkomiteer. Lovkommissionen har derfor overvejet, om det forhold, at distriktets appelkomite har behandlet sagen, skulle betyde, at der hermed skal ses bort fra overskridelsen.  I den forbindelse har lovkommisionen vurderet det forhold, at ikke alle klubber er lige erfarne i forhold til appeller og dermed en eventuel angivelse af eller meddelelse af en appelfrist til en distriktskomite.

Selv hvis man tager højde for disse forhold, mener lovkommisionen at appellen til distriktet er indgivet for sent. Distriktets appelkomite skulle derfor have afvist appellen, med den konsekvens at afgørelsen fra klubbens appelkomite om +3 imp til begge hold står ved magt.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1  Partsindlæg 2021-11-29 selve appellen NS og ØV