Appel 21-AU-1

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra DM Damehold, 1. division turnering, 2021-11-28.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 19.

Spil 13 
N/Alle
uden
skærm
sp E D 9 8 6 4 2
hj D
ru E T 5
kl B 7
sp -
hj 7 4 3
ru D B 7 4 2
kl E K D 9 5
sp K B T 5
hj E K T 8 6
ru K 8
kl 6 4
  sp 7 3
hj B 9 5 2
ru 9 6 3
kl T 8 3 2
Meldinger
V N Ø S

1s
2h
pas
3s1
4s
dbl
pas
pas
pas



1:  Alert. Om forklaringen: se nedenfor

Resultat
5 stik, ØV 1400


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

3s blev behørigt alertet.

Inden Nord melder anden gang, spørger Nord til betydningen ved et indirekte spørgsmål: ”3 spar viser et godt hæv i hjerter, ik?” Hvortil Øst svarer ”Ja”.

Den fulde forklaring på aftalen er at det viser et godt hæv i hjerter med splint i spar.

Efter spillet påstår Nord at man ikke havde meldt 4s med den komplette forklaring af aftalen

Turneringslederens afgørelse

Jeg konfferede med TL på det andet spillested.

NS blev instrueret at man ikke skulle stille vildledende spørgsmål men altid stille åbne spørgsmål.

ØV blev instrueret at man altid uopfordret skal give komplet beskrivelse af aftalen (også i  denne situation).

Resultatet står ved magt

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

TL’erne vurderende at det er ikke marginalerne mellem den aktuelle forklaring og den korrekte fulde forklaring der afgør om man melder 4s eller pas  (altså at flertallet af spillerne vil melde pas i begge situationer eller 4s i begge situationer)

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

Ingen


Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet ved bordet, 4sp-X 5 stik, står ved magt.
Depositum returneres.
Afgørelsen er enstemmig.

Begrundelse

Det er en kendsgerning, at Nord ikke fik den komplette forklaring af meldingen 3s. Nord er dermed misinformeret (§ 20F1). Scoren skal derfor justeres, hvis misinformationen rimeligvis har haft betydning for valget af meldingen 4s (§ 20F6, § 21B1a og § 21B3).

På baggrund af en rundspørge vurderer appelkomiteen, at misinformationen ikke har nævneværdig betydning for Nords valg af melding, idet de adspurgte vælger samme melding uanset forklaring.

Da der dermed ikke er årsagssammenhæng mellem misinformationen og valget af meldingen 4s, skal scoren ved bordet stå ved magt.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1  Partsindlæg 2021-12-01 e-mail NS
2  Partsindlæg 2021-12-01 e-mail ØV