Appellen er fra 3. division vest, 2017-10-07.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 11.

Spil 35  S/ØV med skærm	E D 9 3 K D T 9 3 7 4 K 2
8 5 2 7 K D B T 6 3 B 6 3		B T 7 E 5 4 2 E D T 8 7 4
	K 6 4 B 8 6 2 E 9 8 5 9 5

Meldinger
V	N	Ø	S
			pas
21	dbl	pas	pas2
2	pas	pas	pas3
			34
pas	4	pas	pas
pas
1: Eneste krav eller svag med ruder 2: Syd hører ikke at Vest også siger "eller svag med ruder". 3: Syd opdager efter meldingen at 2 kan være svag med ruder, og kalder på turneringslederen. 4: Turneringslederen lader Syd tage sin pas tilbage.

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Vest forklarer mundtligt 2 som eneste krav - eller svag ruderfarve. Syd hører ikke tilføjelsen.

Efter sin tredje pas kigger Syd på ØV's systemkort og udbryder: "Jamen, det kan jo også være svagt med en ruderfarve".

Turneringslederens afgørelse

TL tillader Syd at ændre den sidste melding, § 21B1a.

TL fortæller ØV, at afgørelsen ligger på vippen og oplyser om mulighederne for appel, § 83.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

TL vurderer at Vest ikke har været omhyggelig nok med at sikre, at Syd forstod hele forklaring af 2. Der er derfor tale om misinformation (§ 20F + § 40).

Det springende punkt er, om Syds valg af meldingen pas (den sidste) var baseret på spillerens egen misforståelse (§ 21A), eller om (med lovens ord:) ".. misinformationen rimeligvis kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen".

Desværre var det ikke muligt at foretage en konsultation med andre, så jeg (TL) valgte at "træffe en afgørelse, der tillod spillet at fortsætte" (§ 85B).
Samtidig oplyste jeg om, at kendelsen måske kunne fortjene "en fornyet bedømmelse" (§ 83) i en appelkomite.

På det tidspunkt havde jeg allerede besluttet selv at appellere min egen kendelse - hvis spillerene ikke gjorde det.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.

Tidligere appelinstanser

MAK justerer scoren til ØV 110 for kontrakten 2 med 9 stik (§ 12C1a).

MAK vurderer at en rutineret divisionsspiller uanset støj og forvirring ved bordet selv skal kunne regne ud, at forklaringen på 2 kan tænkes at være ufuldstændig.

Efter at have set at Øst har passet den formodede kravmelding 2, bør Syd inden han passer sikre sig ved at spørge om eventuel uddybning af Vests forklaring.

Det er Syds eget ansvar, hvis han gætter på at Øst har meldt forkert, fremfor at Vests forklaring kunne have været utilstrækkelig (§ 21A).

Depositum tilbagebetales.

Denne afgørelse er appelleret af NS.

Afgørelse

Appellen tages til følge.

Resultatet ved bordet står ved magt: S 4 10 stik, NS 420.

Depositum returneres

Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Turneringslederens afgørelse er korrekt. På det tidspunkt hvor turneringslederen er tilkaldt, har turneringslederen korrekt skønnet at en forkert forklaring rimeligvis kunne have haft indflydelse (§ 21A1a) på Syds valg af pas til 2. Meldeperioden er ikke forbi (da der ikke er spillet ud til 2), så turneringslederen skal give Syd mulighed for at ændre sin melding.

Der er mange punkter i afgørelsen som kræver en mere detaljeret begrundelse. Disse punkter er:

1. Appelkomiteen anser det for en kendsgerning at Syd ikke opfattede den del af forklaringen der handler om at åbningen 2 kan indeholde en svag spærreåbning med ruder.

2. Syd og Vest har ikke fulgt den foreskrevne procedure for forklaring af meldinger, nemlig at spørgsmål og svar skal kommunikeres skriftligt (§ 124F2). Appelkomiteen er opmærksom på at det er sædvanligt at skærmfællerne enes om i stedet at hviske til hinanden. I den situation fastholder Appelkomiteen at ansvaret for at forklaringen er opfattet, ligger hos den der afgiver forklaringen (se appelsag 13-AU-8). Som udgangspunkt skal sagen derfor behandles som om Syd har modtaget en ufuldstændig forklaring.

3. Syd kan være skadet af forklaringen allerede i forbindelse med sin pas til 2-X. En eventuel skade viser sig imidlertid efter spillet at være gået over efter turneringslederens berigtigelse ved bordet, og det er derfor ikke nødvendigt at analysere nærmere på om Syd faktisk var skadet på dette tidspunkt.

4. Appelkomiteen er enig med MAK'en i at det er påfaldende at Syd ikke interesserede sig nærmere for muligheden af at 2 kunne tænkes at være i overensstemmelse med aftalen - eller måske en slags forsøg på bluff - før den pas der så ville blive den afsluttende. Appelkomiteen forstår godt at en spiller på divisionsniveau burde have undersøgt ØV's aftale en gang til inden passen. Appelkomiteen har derfor undersøgt om der findes regler hvori man kan forankre MAK'ens afgørelse. Imidlertid findes der ikke sådanne regler. Selve bridgelovene giver den der modtager en forkert forklaring meget lang snor (rimeligvis kunne have haft indflydelse). Turneringsreglementet indeholder bestemmelser der pålægger den der har modtaget en forkert forklaring, et vist ansvar for selv at undersøge sagen nærmere, men det er kun i forbindelse med en manglende alert (§ 132C2). Når der findes en udtrykkelig undtagelse for situationen med forkert alert, men for eksempel ikke for meldinger der ikke forklares i overensstemmelse med systemkortet, er det Appelkomiteens opfattelse at bridgelovenes rummelige bestemmelser gælder uindskrænket i denne situation.

Alt i alt mener Appelkomiteen at turneringslederen har håndteret situationen korrekt, og at den skade Syd har lidt, er fuldt berigtiget.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Det MAK'en rent formelt har gjort, er at dømme at turneringslederen har håndteret situationen forkert, og at situationen derefter er berigtiget med justeret score (§ 82C) ud fra et skøn over hvad der ville være hændt hvis turneringslederen havde ladet meldeforløbet stå ved magt.

Hvis MAK'en er overbevist om Vest under alle omstændigheder vinder 9 stik i 2, er det sådan scoren skal justeres. Hvis MAK'en derimod havde skønnet at andre resultater også var mulige (fx 12 stik fordi modspillet ikke får taget hul på sparfarven i tide),  havde det været relevant at fastlægge antallet af stik i 2 som en vægtet score, hvor vægtene sættes forskelligt for scoren til NS hhv. ØV, jf. fremgangsmåden i § X12A1.

Denne overvejelse har nu kun teoretisk interesse, da sagen bliver afgjort uden justeret score og uden at turneringslederens oprindelige berigtigelse anses for forkert.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.