Appel 16-LK-3

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra DM Damehold, 2. division, 2017-03-11.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 26.

Spil 12 
V/NS
uden
skærm
sp D 9 4
hj T 7 5 4
ru D 7 4
kl D 6 5
sp K T 8 3
hj K
ru K 9 6
kl K T 9 4 3
sp E B 6 2
hj D B 9 6
ru E B
kl E 8 2
  sp 7 5
hj E 8 3 2
ru T 8 5 3 2
kl B 7
Meldinger
V N Ø S
1c
pas
1h
pas
1s
pas
3s
pas
4s
pas
pas
pas


Resultat
11 stik, ØV 450


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Spillet forløber:

1)    d: 7 => B
2)    h: 6 => E (og K)
3)    d: 2 => E
4)    s: E
5)    s: 2 => K
6)    c: 3 => E
7)    h: D med afkast af c 4

Nu forlanger spilfører ”En hjerter” og den blinde spørger: ”Hvilken en?”.

Turneringslederens afgørelse

Spilfører har indiskutabelt haft til hensigt at spille hB – og denne skal nu spilles fra bordet. § 46B – parentesen. § 46B2 finder således ikke anvendelse.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Det er helt almindelig kutyme at indkassere stående stik oppefra; og ingen ved bordet kan have været i tvivl om, at såfremt spilfører faktisk kun ønskede at indkassere  hD for så at trumfe sig hjem i h, så ville spilfører have være overordentlig specifik i sin benævnelse af h9.

Det kan som kuriosum bemærkes at udspil fra bordet af h9 i stik 8 også fører til 11 stik, idet  h9 trumfes på hånden, bordets 3. c  kastes på dK og spilfører krydstrumfer i mål, mens N kan tage sit trumfstik når hun vil.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

TL har skønnet at pauserne i 2. damedivision er for korte til at der kan gennemføres appelbehandlinger heri.

Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet af spillet er V 4s 11 stik, ØV 450.
Depositum returneres.
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Når spilfører siger "en hjerter", anses spilfører som udgangspunkt for at have anmodet om den mindste hjerter på bordet (§ 46B2). Hvis spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort fra bordet, skal bestemmelsen i § 46B2 dog ikke anvendes (se parentesen i § 46B).

Det afgørende moment er derfor om spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort end bordets mindste hjerter. Denne afgørelse afhænger af fortolkningen af ordet indiskutabelt.

Det er Appelkomiteens opfattelse af fortolkningen af indiskutabel at det skal kunne afgøres at spilfører havde en anden hensigt ud fra objektive kendsgerninger, altså uden at stille uddybende spørgsmål til spilfører om hendes faktiske hensigt. I den konkrete situation er det efter Appelkomiteens opfattelse ikke tilstrækkeligt klart at spilfører havde til hensigt at spille hB til at det kan siges at være indiskutabelt. Det ville have været indiskutabelt hvis spilfører havde sagt "fortsæt i hjerter" eller "en hjerter til". Men "en hjerter" er en meget sædvanlig måde at bede om den mindste hjerter på, og omstændighederne gør det klart muligt at spilfører havde til hensigt at fortsætte spillet på den måde

Det er værd at bemærke at det er tænkeligt at spilfører faktisk havde til hensigt at spille hB i situationen, og at angivelsen "en hjerter" blot er en sjuskefejl. Da det ikke er indiskutabelt at det forholder sig sådan, må spilfører i den situation leve med at sjuskefejlen bliver en del af spillet.

Appelkomiteen skønner at afgørelsen ikke har gjort nogen forskel for spillets resultat. Når man spiller h9, opnår man 11 stik på den måde turneringslederen har redegjort for.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Det er et lovbrud når den blinde siger "hvilken hjerter". Det svarer til at den blinde foreslår spilfører at spille hB i stedet for h9. Da den blindes lovbrud imidlertid ikke har skadet modspillerne, skal der ikke ske nogen berigtigelse (§ 45F). Den blindes lovbrud kan straffes særskilt ved fradrag af point (§ X90B), men Appelkomiteen har valgt at nøjes med at påtale lovbruddet.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1  partsindlæg 2017-03-12 appellen NS
2  partsindlæg 2017-03-12 appellen ØV