Appel 15-AU-3

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite


Appellen er fra 1. division, 2015-09-19.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 5.

Spil 22 
Ø/ØV
med
skærm
sp 8 5
hj D 8 2
ru E K 6 4
kl E B 7 6
sp E T 9 6
hj T 9 3
ru D B 7 5
kl T 3
sp D B 4 2
hj E 7 4
ru -
kl K D 9 8 5 2
  sp K 7 3
hj K B 6 5
ru T 9 8 3 2
kl 4
Meldinger
V N Ø S


1c
pas
1h1
pas
2ut2
pas
3c3
pas
3h4
pas
3s5
pas
4c6
pas
4s
pas
pas
pas

1: Viser s
2: 14-16, ubalanceret
3: Spørger
4: kortfarve i d
5: Hvilemelding.
 - Øst til Nord: udgangskrav.
 - Vest til Syd: ikke krav.
6: Cuebid, bedre end 3ut.

Resultat
10 stik, ØV 620

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Øst forklarer inden udspil til Nord: 1h = s, 2ut=14-16 ubal, 3c spørger, 3h = kortfarve i d, 3s hvilemelding, 4c cuebid, bedre end 3ut. Nord spørger yderligere til 3s og får forklaret at det er udgangskrav.

På den modsatte side af skærmen forklarer Vest til Syd 3s som nonforcing. Der er ikke nogen aftale om 3s i dette meldeforløb.

Efter spillet tilkaldes turneringslederen af Nord, der mener han måske ville spille anderledes ud, hvis han havde fået forklaret 3s som ukrav.

Udspil: s.

Turneringslederens afgørelse

Ingen justering.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Der er ikke nogen aftale om 3s i dette meldeforløb, og vi dømmer derfor som forkert forklaring (§ 21B1b). Den korrekte forklaring havde f.eks. været: "3s er udgangskrav, men det er uklart om det er vores aftale". Det er den forklaring Nord har krav på.

Nord har ikke krav på at få at vide, hvilke andre mulige forklaringer af 3s der kunne indgå i parrets manglende aftale.

Forskellen på at skulle spille ud efter "udgangskrav" eller "udgangskrav, dog uklart" som forklaring på 3s er for lille til at vi finder en årsagssammenhæng mellem forklaringen og valget af udspil (§ 47E2 kommer ikke i brug).

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Tidligere appelinstanser

Ingen. Sagen forekom i sidste halvleg lørdag. Planen var at behandle sagen i en mundtlig appelkomite søndag middag, men ØV spillede ikke om søndagen, og var derfor ikke tilgængelige. Sagen er derfor ikke behandlet i en MAK (§ 251B2).


Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet ved bordet, V 4s 10 stik, står ved magt
Depositum returneres
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

Appelkomiteen anser det for en kendsgerning at ØV ikke har aftalt om 3s i det aktuelle meldeforløb er krav til udgang eller en passiv hvilemelding. Øst har forklaret til Nord at 3s er udgangskrav. Denne forklaring er misinformation (forkert forklaring); den korrekte forklaring ville have været: 3s er en naturlig hvilemelding, men vi har ingen klar aftale om hvorvidt 3s er krav.

Hvis Nords valg af åbningsudspil er baseret på den forkerte forklaring, og Nord derved er blevet skadet, skal skaden berigtiges (§ 20F6, § 47E2). En eventuel berigtigelse vil i dette tilfælde skulle ske ved justeret score (§ 47E2b). Appelkomiteen skal derfor skønne over om det ville gøre nogen væsentlig forskel for Nords valg af udspil hvis Nord havde fået den korrekte forklaring. Appelkomiteen skønner imidlertid at det valg Nord står over for i det blinde udspil, ikke ændres væsentligt hvis Nord får den korrekte forklaring. Appelkomiteen finder derfor ikke at den forkerte forklaring er årsag til skade, og scoren skal derfor ikke justeres.

Depositum returneres, idet Appelkomiteen finder det rimeligt at Nord antager at den forkerte forklaring kunne give anledning til en justeret score (§ X92B3c).

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

Når Appelkomiteen tager stilling til den mulige skade, sker det ud fra den fastlagte korrekte forklaring, ikke ud fra hvad Vest selv mente om betydningen af sin egen melding. Det er ikke i sig selv et lovbrud at ØV ikke har en klar aftale om betydningen af 3s; lovbruddet er alene at Øst fejlagtigt har givet Nord det indtryk at ØV faktisk havde en sådan klar aftale.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

nr. modtaget materiale dato pr. fra
1  Partsindlæg 2015-09-24 e-mail NS
2  Partsindlæg 2015-09-24 e-mail ØV