Appellen er fra en klubturnering, 2012-10-25.
 

Spil 2  Ø/NS uden skærm 8 5 D 9 7 E B 9 3 D 9 5 4 D B 7 6 3 K 8 6 4 T 2 K 8 E K T 9 4 2 E B 3 K D 8 7 -   - T 5 2 6 5 4 E B T 7 6 3 2

Meldinger V N Ø S pas1 pas 12 pas 1ut3 2 24 3 55 pas 56 pas 6 pas pas pas 1: 0-8 eller 16+ 2: 5+ med 9-15 HP 3: GF-relæ 4: 5,4-5m med 13-15 HP 5: Voidwood  6: 0 af 4 keycards uden for

Resultat
11 stik	NS: +50

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Før åbningsudspillet rettede Vest forklaringen af 2 til “ment som jævn hånd eller sidefarve i hjerter”.

Spillet af kortene gik således: Spar til E, spar til D, ruder til K, spar til B, ruder til E, B til D, ruder til trumf, spar til bordet, yderligere en spar. Herefter var positionen følgende:

	- D 9 7 - D
- K 8 6 - K		x E B 3 - -
	- T 5 2 - E

Da Vest spillede bordets sidste spar, overvejede Syd situationen og spurgte til styrken af 1sp-meldingen. Øst svarede, at det viste 9-15. Efter lidt overvejelse kastede Syd en hjerter. Vest kastede ligeledes en hjerter, gik hjem på K og topper hjerterne, 1 ned.

Tilkaldet

Jeg blev tilkaldt, fordi Vest mente, at Syds problemer måtte skyldes besiddelsen af D, og at han derfor følte sig vildledt. Syd forklarede, at hun følte, at et hjerterafkast ville afsløre positionen, og at hun derfor overvejede at kaste E af. Desuden havde hun glemt, om Vest havde flere spar tilbage, og overvejede derfor også, om temaet var at holde fast på Txx, hvis makker havde K. Efter at have regnet sig frem til, at Vest var markeret med K, var hun dog nødt til at kaste hjerter af alligevel.

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Efter min vurdering bør det ikke kræve nogen større tankevirksomhed at gennemskue, at Vest har K, og at et hjerterafkast er automatisk. Syd har altså ingen bridgemæssig grund til spørgsmålet og den korte tænkepause. Det bør desuden være klart for Syd, at det kunne vildlede spilfører, og derfor er der tale om ulovlig vildledning jf. § 73. Vest blev faktisk vildledt, og der skal derfor gives justeret score på basis af, hvad der ville være sket uden lovbruddet, dvs. hvis Syd havde kastet af ubesværet.

Da spilfører ved, at hjerterne med 99% sandsynlighed sidder 3-3, hvis beslutningen om at knibe eller toppe skal gøre nogen forskel, er der tale om et fifty-fifty gæt. Da Vest er ikke-fejlende, lader jeg noget tvivl komme Vest til gode, idet jeg sætter sandsynligheden for korrekt gæt til 2/3.

Det er uklart, om Syd ved hverken at melde 3 i første eller anden runde har antydet Dxx eller netop ikke, og jeg har derfor ikke tillagt dette betydning. Ligeledes mener jeg ikke, at det påvirker odds for hjerterbehandlingen, at modspillet under visse omstændigheder ville kunne bryde en eventuel skvis mod Syd, da et bevidst sådant modspil ville kræve et kig gennem kortene.

Jeg anerkender, at Syd i situationen følte, at der var noget at tænke over. Men det havde kun krævet ganske lidt omhu at gøre det til et non-problem, også selvom Ø/V’s system er uvant for N/S og forklaringerne var usikre. Syd har derfor ikke levet op til sin forpligtelse om at være særlig omhyggelig med at undgå tempovariationer, der kan falde ud til egen fordel. Derfor vurderer jeg det som et brud på § 73, men jeg vil gerne understrege, at jeg opfatter det som et uforsætligt lovbrud. Derfor mener jeg ikke, at det bør komme på tale at straffe dette lovbrud.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.

Tidligere appelinstans: Appelkomite i klubben

Appellanten har for appelkomitéen uddybende fremført, at Syd havde meget store problemer med sit afkast i stik 9, og at Syd brugte meget lang tid både før og efter, at man spurgte til styrken, selvom styrken tidligere i spillet var blevet oplyst (da Vest korrigerede Østs forklaring før udspillet). 

Appellanten har videre anført, at Syd burde have gjort opmærksom på senest ved afkastet af en lille hjerter, at hun ikke havde noget at tænke over. 

Indstævnte har uddybende oplyst, at der ikke undervejs i spillet var en variation i tempoet ved afkast af 6 og 3 . Det er endvidere fremført, at Syd inden afkastet i stik 9 overvejede om, det var farefrit at lægge E som et false card. Endeligt er det angivet, at ØV spillede et HUM system, og at der ved flere tidligere lejligheder havde været korrektioner af forklaringer, hvilket havde skabt yderligere usikkerhed om Vest hånden. 

Appelkomitéens begrundelse og resultat: 

Appelkomitéen finder, at det i overensstemmelse med det af turneringslederen fastlagte faktum, kan lægges til grund, at Syd i stik 10 stillede spørgsmål til meldingernes betydning og både før og efter spørgsmålet brugte tid på at overveje sit afkast. 

Efter appelkomitéens opfattelse må det endvidere lægges til grund, at Vest umiddelbart efter at have konstateret indholdet af Syds hånd er fremkommet med et udbrud, der indholdsmæssigt kunne forstås som udtryk for, at Syds adfærd var ”svindel”, og at en tilsvarende kommentar blev fremsat efter, at TL var blevet tilkaldt til bordet. 

Appelkomitéen vurderer, at Syds variation i tempoet på det pågældende tidspunkt var særligt egnet til at vildlede spilfører til fordel for NS, og at Syd derfor i medfør af § 73D1, 2. pkt. har haft en særlig forpligtelse til at være specielt omhyggelig i forhold til at undgå denne variation i tempoet. 

Selvom Syd isoleret set kan anses for at have et bridgemæssigt problem i forhold til hvorvidt et afkast af E som false card, kunne bringe spilfører til en spilleplan med en kineserknibning i hjerter gennem Syd, er det komitéens opfattelse, at denne overvejelse burde være foretaget tidligere i spillet. 

Appelkomitéen har i den forbindelse lagt vægt på variationen i tempoets klart potentielle risiko for at vildlede Vest, samt Syds baggrund som stærk spiller (anonymiseret af DBf's AK). 

Det er således appelkomitéens opfattelse, at Syd ikke har udvist den påpasselighed, der forventes af en spiller af Syds styrke, og at hun burde have indset, at variationen i tempoet var tilbøjelig til at skade ØV. 

Samlet er det derfor appelkomitéens opfattelse, at der er grundlag for korrektion af den ved bordet opnåede score, jf. § 73 og § 12C. 

Appelkomitéens flertal udtaler herefter: 

Formålet med en justering af scoren er at stille ØV, som om der ingen uregelmæssighed havde været. Der er efter flertallets opfattelse ikke grundlag for at stille ØV, som om den første uregelmæssighed – variation i tempoet - var sket, men ikke den manglende bekendtgørelse fra Syd af, at der ikke var noget at tænke over. Flertallet betragter det endvidere som tvivlsomt, om det kan bedømmes som en uregelmæssighed i bridgelovenes forstand ikke at kundgøre, at man ikke havde noget at tænke over. 

Korrektionen skal således tage udgangspunkt i, at alle Syds afkast var sket i ensartet tempo. Flertallet finder ikke grundlag for at tilsidesætte turneringslederens skøn over det forventede resultat, således at 6sp ville have vundet i 2/3 af tilfældene. 

Det er indgået som et element i denne vurdering, at Vest havde spillet sig frem til en slutposition, hvor det var stort set 50/50 at spille på knibningen i forhold til klør-hjerter skvisen på Syd. Endvidere indikerer spillet af kortene frem til stik 10, at det var en seriøs overvejelse at vælge den tabende spilleplan. 

Appelkomitéens flertal finder ikke grundlag for at tildele NS en administrativ straf i medfør af turneringslederhåndbogens § X90B, idet det vurderes, at uregelmæssigheden var åbenlyst uforsætlig.

Appelkomitéens mindretal udtaler: 

I den givne situation findes det mest korrekt at lade al tvivl komme den ikke fejlende side til gode. Mindretallet vil derfor korrigere score til 6sp med 12 stik, jf. § 12C1e.

Appelkomitéens mindretal finder samtidig grundlag for at tildele NS en administrativ straf på et ½ KP i medfør af § X90B. 

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallets begrundelse. 

En enig appelkomité udtaler herefter: 

Vests udtalelser om Syd er efter komitéens opfattelse en klar overtrædelse af § 74A2. Det betragtes som en skærpende omstændighed, at Vest gentog udtalelsen om svindel efter, at turneringslederen var blevet tilkaldt til bordet. 

Uregelmæssigheder ved bridgebordet vurderes og afgøres af turneringslederen. 

Det indskærpes overfor Vest, at beskyldninger om snyd eller svindel er i strid med bridgelovenes regler om opførsel og etikette. 

Appelkomitéen har overvejet en administrativ straf på 1 KP, men har med udgangspunkt i turneringslederens supplerende redegørelse af 11. november 2012 samt Vests af 16. november 2012 til komitéen ikke fundet fuldt belæg for dette. 

Komitéen opfordrer dog turneringsledelsen til at iværksætte administrativ straf ved gentagelse, jf. § 91. Depositummet returneres til appellanten.

Denne afgørelse er appelleret af ØV.

Afgørelse

Appellen tages ikke til følge.

Scoren justeres som følger: 1/3 af V 6 11 stik = +50  2/3 af V 6 12 stik = –980

Depositum returneres.

Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.

Begrundelse

• I stik 10 stillede Syd spørgsmål til meldingerne og gjorde sig overvejelser inden sit afkast.

1. Vest har draget en fejlagtig slutning ud fra Syds variation i tempoet. Ud fra Vests senere reaktion anser Appelkomiteen det for oplagt at denne betingelse er opfyldt. Vest har fejlagtigt sluttet at Syd har D.
   
2. Vest er uskyldig. Det afgørende kriterium for om denne betingelse er opfyldt, er at Vests fejlagtige slutning virker rimelig under omstændighederne. Appelkomiteen mener at det er rimeligt at Vest slutter at Syds overvejelser må skyldes at Syd har D.
3. Syd har ikke nogen påviselig bridgemæssig grund til sin variation i tempoet. Under dette punkt er det væsentligt at tage hensyn til hvilket niveau spillet foregår på. I en så stærk klub som der er tale om her, mener Appelkomiteen ikke at Syd har en påviselig bridgemæssig grund til at være længe om sit afkast.
   
4. Syd kunne - på tidspunktet for tempovariationen - have vidst at tempovariationen kunne falde ud til egen fordel. Betingelsens formulering kunne have vidst er temmelig svag. Det er vigtigt at det ikke er afgørende om Syd faktisk havde tænkt over det, men kun at Syd i situationen kunne have vidst det. Denne betingelse anser Appelkomiteen for opfyldt.
5. Vest er skadet af situationen. Her skønner Appelkomiteen at Vest er skadet (§ 12B1), fordi Vest uden tempovariationen havde haft et gæt, som somme tider ville være gået godt. Efter at Vest har placeret D hos Syd, har Vest ikke længere brug for at gætte.

Appelkomiteen bemærker i øvrigt

• Syd har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på en sådan uregelmæssighed begået af NS (se § 9A4). Det kan derfor aldrig komme på tale at bebrejde Syd at hun ikke har gjort det i situationen, og det kan slet ikke komme på tale at straffe Syd for ikke at gøre det.
• Selv hvis Syd havde fremsat en bemærkning i den stil, kan det stadig tænkes at den vildledning Syd har forårsaget ved sin tempovariation, ikke kan repareres ved en bemærkning.

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.