Appel 12-AU-6

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra 2. division, 2012-11-10.
 
Spil 6 
Ø/ØV
med
skærm
sp 5
hj B T 3
ru 5 4 3
kl E K D B 8 2
sp E 7
hj 4
ru K D B 8 7 6
kl 6 5 4 3
sp D T 9 6 4 3
hj 9 8 2
ru E T 2
kl 7
  sp K B 8 2
hj E K D 7 6 5
ru 9
kl T 9
Meldinger
V N Ø S
2h1 dbl2
2s 3ut pas 4h
pas 4s3 pas 6ut
dbl4 pas pas pas

1: svag (2-10 hp) med enten 6 s eller 5-5 i h+minor
2: Crowhurst, 12-15 balanceret eller 17+ alle fordelinger.
3: usikker betydning, ingen alert fra Syd til Vest
4: Lightner
Resultat
12 stik NS: 1230

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Betydningen af 4s er ikke fastlagt.  

Vest siger, at han med oplysning om, at 4s kunne være cue med hjerter, ikke ville have Lightner-doblet.

Turneringslederens afgørelse

Ingen justering. TL vurderer, at Vests beslutning om at doble 6ut ikke har rimelig sammenhæng med alert eller ikke alert af 4s-meldingen.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Syd kan ud fra egne kort se, at Østs åbning næppe er baseret på h+minor, og at Nords 4s-melding derfor næppe er baseret på en ægte sparfarve; men den information er Vest ikke berettiget til at modtage.

Selv om betydningen af Nords 4s-melding ikke er aftalt, bør Syds makkerskabserfaring dog sige ham, at meldingen kan tænkes at være et cuebid med hjerterstøtte, og derfor skal meldingen alertes, selv om Syd er usikker. Den manglende alert udgør derfor misinformation fra Syd til Vest.

Vest mener at kunne slutte af egne kort + de afgivne meldinger, at Øst har vist h+c. Med Lightnerdoblingen udbeder han sig et usædvanligt udspil fra Øst. 

Øst siger, hjerterudspillet var automatisk efter doblingen. 

TL vurderer, at Vests slutninger sker på eget ansvar og ikke har rimelig sammenhæng med den manglende alert. Med fx s KDx(x) hos Nord og s x(x) hos Syd kan Øst stadigvæk sagtens have en svag enfarvet sparåbning. 

TL vurderer, at Vests valg af doblingen skyldes en kombination af to uheldige forhold, dels NS's aggressive meldinger (hvor Vest naturligvis forventer hold i alle farver) og dels en satsning på, at makker vil forstå doblingen som planlagt. Hvis makker havde den af Vest forventede hånd, ville sparudspil jo være tilsvarende usædvanligt.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af ØV.


Tidligere appelinstanser

Det var ikke muligt at sammensætte en mundtlig appelkomite inden for spilletidspunktet.

Afgørelse 

Appellen tages ikke til følge.
Resultatet ved bordet står ved magt
Depositum returneres
Appelkomiteens afgørelse er enstemmig.
 

Begrundelse

Appelkomiteen har fastlagt følgende kendsgerninger:
Uregelmæssigheden

Inden for rammerne af NS's aftale beskrives betydningen af 4s bedst som ikke aftalt, men mulighederne er naturlig og cuebid med h som trumf. Under disse omstændigheder skal 4s alertes, som det fremgår af LKU-9, afsnit 3.5. Syd har ikke alertet 4s på en sådan måde at Vest har opfattet alerten, så situationen skal behandles som misinformation i form af en manglende alert.

ØV's skade

ØV er blevet skadet af at Vest har afgivet en Lightnerdobling i den tro at Øst ville forstå at doblingen skulle anvise et udspil i d. Østs oprindelige åbning er tvetydig, men Vest har ud fra meldingerne og sine egne kort sluttet at Østs åbning er baseret på h og c. Denne slutning er forkert, og denne forkerte slutning er hovedårsagen til at Lightnerdoblingen ikke har fungeret efter hensigten.

Ingen justering

Appelkomiteen vurderer at der ikke er nogen særlig årsagssammenhæng mellem den manglende alert og Vests fejlagtige billede af Østs hånd. Årsagen skal først og fremmest findes i den usikkerhed der altid vil være når Øst afgiver en tvetydig melding, og der ikke senere i meldeforløbet bliver mulighed for at præcisere meldingen nærmere. Da der ikke er en årsagssammenhæng mellem uregelmæssigheden og skaden, skal scoren ikke justeres (§ 21B3 kommer ikke på tale).

Partsindlæg

Det materiale som Appelkomiteen modtager som indlæg fra parterne i sagen, bliver ikke offentliggjort, men det indgår i Appelkomiteens behandling af sagen.

Modtaget materiale Dato pr. fra
Partsindlæg 2012-11-12 e-mail NS

Bemærkninger fra Appelkomiteen i forbindelse med partsindlæg

NS har i deres partsindlæg anført at den konvention Øst brugte som åbningsmelding, er en åbent forsvar-konvention (§ 102A1). Konventionen var ikke nævnt i den særlige rubrik til den slags konventioner på det systemkort som ØV har indsendt i forbindelse med turneringen, men den blev nævnt for ØV inden halvlegens begyndelse sammen med to andre åbent forsvar-konventioner. ØV indvilligede her i at NS brugte konventionen mod at de fik lidt tid til at aftale et forsvar. Turneringslederen blev ikke tilkaldt.

Hvis NS mener de har et særligt behov for tid til at forberede et forsvar, kan de kalde på turneringslederen, som så anvender § 327C1c. I den konkrete situation, hvor NS har godkendt brugen af konventionen, er konventionen herefter lige så lovlig som den ville have været hvis den havde været nævnt korrekt på forhånd.