Appel 00-AU-13

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra Åbent hus, Vestegnens Bridgecenter, 2001-06-05.

Spil ?? S/NS el. Alle	E B 8 D 9 6 9 K D 9 8 6 5
6 5 2 K B D B 10 8 6 10 7 2		K 10 7 4 E 10 3 2 K 7 2 B 3
	D 8 3 8 7 5 4 E 5 4 3 E 4

Meldinger
S	V	N	Ø
1 NT¹	pas	2²	pas
3	pas	pas	dbl³
pas	pas	pas
1: 10-12 2: overføring til 3: "Næsten" alerteret

Resultat
8 stik	NS: -100

Turneringslederens afgørelse

Resultatet står ved magt.

Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger og begrundelse for afgørelse

Efter Østs dobling "fingererer" Vest ved bordkanten og melder pas. Nord spørger, om dette var en alert, hvilket bliver benægtet. De første 5 stik går som følger:

til Syds es,

D til Østs konge,

2 til Vests es,

B, der holder stik. Øst (?-må være Vest) spiller nu

, der vindes på bordet. Syd lader nu

9 løbe rundt til Vest tier. 8 stik til NS, som føler sig vildledt af en manglende alert og vil have scoren korrigeret til 9 stik. Med følgende begrundelse:

Syd har spillet på en "nulvariant" ved at lade 9 sejle, da det er fornuftsstridigt at satse på, at Øst ikke dækker med BTxx(x)
ØV var øjensynligt i tvivl om, hvad doblingen i sekvensen betyder, hvorfor det ikke kan defineres som en "manglende" alert.
I henhold til den generelle definition af en oplysningsdobling er denne vel indenfor rammerne, og skal vel i virkeligheden ikke alerteres..

Kommentarer fra NS (den appellerende)

Påstand:
Jeg finder, at scoren bør undergå en balanceret justering til +3 = 470.
Begrundelse:
Ad1) Uanset om Syds spilleplan er en nulvariant eller ej, så er den motiveret af, at Øst har strafdoblet hende. På turneringens niveau (som den pågældende aften var meget svagt, om end syd må betegnes som klub A-række men ej 3.div) finder jeg ikke, at det kan anfægtes, at syd forsøger med en snørevariant af øst, om end den forudsætter en noget søvnig øst. Slutspilsvarianten er kun en bedre chance når man kan se den, og det kunne/kan syd ikke.
Hvis kontrakten ikke er strafdoblet, vil syd naturligvis blot trække EKD og end of the story. Syd forsøger at vinde den strafdoblede kontrakt, og kommer i den forbindelse til en spilleplan som ikke er optimal, men som er hendes bedste. Bemærk her, at valget af denne spilleplan er ansporet af uregelmæssigheden. Var der ingen uregelmæssighed, havde syd valgt optimal plan: EKD. Således er det uregelmæssigheden og ikke den dårlige spilleplan, der skader syd.
Ad2) Vest har pligt til at vide hvad doblingen betyder. Øst forsøgte på intet tidspunkt at dække sig ind under: "det har vi aldrig snakket om" e.l. men var af den faste overbevisning, at der var tale om en konkurrencedobling. Det er naturligvis oplagt, at vest har glemt dette, men det fritager ham ikke for sin pligt, og berettiger derfor modparten til kompensation.
Ad3 Sludder

Tidligere appelinstans (Distrikt Østsjælland)

Et enigt lov- og regelfortolkende udvalg har truffet følgende
A F G Ø R E L S E
Turneringslederens afgørelse står ved magt
Depositum inddrages
Afgørelsen kan appelleres videre til DBFs appelkomite inden 8 dage
(eller 4 dage efter tilbagekomst fra evt. ferie)

Begrundelse:
Det fastslås, at der har været en usikkerhed om en doblings betydning, og at dette angiveligt har medført spilførers tabende spilleplan, men at denne er gennemført på spilførers eget ansvar. .
Spillet foregår i et åbent hus, hvor ØV – der ikke er medlemmer i den pågældende klub – formentlig for første gang i deres bridgeliv spiller mod en fuldt lovlig, men i denne situation spærrende, 10-12 ut-åbning.. Vest har ikke glemt noget, men ØV er på usikker grund pga modstandernes meldesy-stem, og kan ikke i situationen have et aftalt eller underforstået forsvar (§75A) og behøver ikke fortælle om sine slutninger (§75C). Uregelmæssigheden under meldeforløbet siger udvalget, at V ikke ved mere om doblingens betydning end NS. Når spilfører efter dette beslutter og spiller efter, at doblingen er afgivet på trumflængde, er dette på eget ansvar og kræver ikke kompensation.
NS må på forhånd være klar over, at deres ut-åbning på 10-12 p i et svagt felt nødvendigvis vil give modstanderne problemer. Dette er en yderligere grund til, at appellen betragtes som urimelig.
Diverse følgebreve har ikke været forelagt udvalget.

Uden forbindelse til appellen ønsker udvalget generelt at give udtryk for sin indstilling til
appellantens kommentar til pkt.2:
Pligten til at kende sit system kan ikke administreres med samme konsekvens i en i forbunds-sammenhæng lavt rangerende turnering med svage og/eller urutinerede spillere som i f.eks. divisionsturneringen. I den første er det i høj grad også turneringslederens opgave at vejlede spillerne frem til korrekt fremgangsmåde (hvilket naturligvis ikke udelukker situationer, hvor der både kan og skal justeres) – noget, der ikke er opgaven for TL i en højere rangerende turnering. Skulle pligten administreres ligeså håndfast i en klub som i højere rækker er det vor opfattelse, at spillerskaren i pågældende klub eller dens åbne huse vil svinde betydeligt ind.

Øvrige omstændigheder

Appellen er indgivet uden at den appellerendes modstander er opmærksom på appellen. Under de omstændigheder er det ikke muligt at ændre ved resultatet fra den oprindelige turnering. Den appellerende er opmærksom på dette forhold, men har ønsket appellen fremmet for at afklare de principielle forhold omkring sagen.

Afgørelse

Appellen vedrørende spillets resultat afvises. Scoren står ved magt. Depositum tilbagebetales. Denne afgørelse er enstemmig efter en behandling på tværs af Lovkommissionen og Appeludvalget.

Appellen vedrørende fortabelse af depositum ved tidligere instans tages til følge. AK fastlægger at depositum for den tidligere afgørelse skal betales tilbage. Denne afgørelse er enstemmig efter en behandling på tværs af Lovkommissionen og Appeludvalget.

Begrundelse

Hvis scoren skulle justeres i denne sag, skulle det ske i henhold til §40C, jf. §21B1. Man skulle derved kunne svare bekræftende på disse tre spørgsmål:

har Vest undladt en alert som han rettelig skulle have afgivet?
har Nord-Syd truffet et valg som er forårsaget af Vests manglende alert?
har dette valg har skadet Nord-Syd?

AK finder om disse tre spørgsmål

Det fremgår af omstændighederne at Vest er i tvivl om hvorvidt doblingen er strafbetonet. I så fald skal Vest alertere doblingen. Vest har således undladt en alert som han rettelig burde have afgivet.
AK finder at Syd efter omstændighederne faktisk har fået at vide at Vest er i tvivl om doblingens betydning. Hvis Syd finder det afgørende for sin spilleplan at få belyst betydningen nærmere, kan Syd spørge Vest om meldingens betydning. Når Syd ikke har fundet det nødvendigt at spørge nærmere, er AK ikke villig til at fastlægge at der er en årsagssammenhæng mellem den manglende alert og Syds valg af spilleplan. Udtrykt anderledes: AK forventer at en spiller der har brug for en oplysning om en meldings betydning til sin spilleplan, stiller spørgsmpål om den relevante melding. En spiller der ikke søger sådanne oplysninger, risikerer, som i denne sag, at påtage sig ansvaret for sine egne konklusioner af det passerede. AK fremhæver i denne forbindelse også afgørelsen i sag 99-AU-3.
Syds valg af spilleplan har oplagt skadet Nord-Syd.

Begrundelse for at tilbagebetale depositum

Den appellerende anfører i sin appel at formålet med appellen er at få en belysning af turneringslederens oprindelige begrundelser, som den appellerende er uenig i. Det fremgår af AK's redegørelse nedenfor at der er et vist belæg for den appellerendes synspunkter, hvorved AK skønner at appellen i og for sig ikke er urimelig. AK benytter sig derfor af sin ret (TR 8.1.13) til at omstøde afgørelsen om depositum ved den lavere instans uden i øvrigt at omstøde selve afgørelsen.

Kommentarer til tidligere instansers udtalelser

"Nulvarianten"

AK finder det ikke oplagt at Syd har spillet på en nulvariant under omstændighederne; Syds spilleplan er fx en rimelig måde at begrænse nedgangen til én bet under visse skæve sitser. Det har imidlertid ingen indflydelse på afgørelsen. Den appellerende har ret i, at hvis Syd er blevet forledt til en tabende spilleplan af modstandernes lovbrud, og hvis Syd formentlig ikke ville have spillet på denne måde uden modstandernes lovbrud, så er Syd skadet af et sådant lovbrud, og det kan komme på tale at justere scoren. Det er, i den konkrete sag, andre momenter der gør at scoren ikke bliver justeret.

Skal man alertere når man er i tvivl?

Hvis en spiller er i tvivl om betydningen af makkers melding inden for rammerne af deres aftale, og en af de mulige betydninger der falder inden for aftalen, skal alerteres iht. reglerne, er det korrekt af spilleren at alertere. Derved får modstanderne henledt opmærksomheden på at det kan være i deres interesse at spørge til meldingens betydning. Når man bliver spurgt, skal man redegøre for at man er i tvivl, men også for hvad de mulige betydninger er inden for rammerne af parrets aftale.

Somme tider er det korrekte, udtømmende svar "Det har vi ingen aftale om". I sådanne situationer tjener det ikke noget formål at alertere. I den konkrete sag ville dette svar ikke komme på tale.

Skal en oplysningsdobling i 2. melderunde alerteres?

Ja. Doblinger i 2. (og følgende) melderunder under 4-trækket skal alerteres, medmindre de er (forslag til) straf. Dette fremgår af Turneringsreglementet, TR 9.3.3, TR 9.3.4, TR 9.3.5.

Hvad betyder "pligten til at kende eget system"?

Begrebet findes ikke formuleret på denne måde, hverken i bridgelovene eller i turneringsreglementet. Lovene bestemmer derimod at et makkerpars aftaler skal være fuldt og frit tilgængelige for modstanderne (§75A). Lovene fastsætter modstandernes ret til at spørge til meldingers betydning (§20F). Derudover giver §40 hjemmel til at fastlægge forskellige yderligere procedurer til at gøre makkerparrets aftaler tilgængelige for modstanderne. I DBF-regi er der på denne måde fastlagt alertregler og regler om systemkort.

Man har pligt til at sikre at modstanderne har adgang til viden om ens aftaler. Den pligt kommer til udtryk i at man skal

Svare korrekt og udtømmende på spørgsmål om ens aftaler.
Alertere iht. alertreglerne.
Udfylde og fremlægge systemkort iht. systemkortreglerne.

Regel (1) fremgår af lovenes §20 og §75 og er ufravigelig i al turneringsbridge.

Regel (2) fremgår især af §21B1, og gælder i det omfang alertproceduren er foreskrevet i den pågældende turnering. I klubturneringer kan klubberne eksplicit eller evt. via sædvane have regler af typen "Pligten til at alertere gælder ikke ubetinget her i klubben, men vi opfordrer spillerne til efter evne at alertere iht. DBF's regler ".

Regel (3) fremgår af §40E1. I DBF-regi gælder forskellige regler for systemkort afhængig af turneringsformen. I klubregi kan man også her lave sine egne regler, evt. ved sædvane, herunder pragmatiske regler som "man behøver ikke systemkort når man spiller klubbens normale system".

Pligten til således at redegøre for sine egne aftaler gælder overalt hvor der spilles turneringsbridge. På alle niveauer kan man komme ud for at en spiller (uagtsomt) giver en modstander forkerte eller utilstrækkelige oplysninger om sine makkeraftaler. Hvis dette sker, benytter turneringslederen sine beføjelser iht. §21 og §40C; ultimativt kan turneringslederen tildele en justeret score når modstanderne er blevet skadet af en sådan hændelse.