Appel 20-MAK-2

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra Kreds 4's mellemrække, 2020-10-04.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 14.

Spil 24 
V/-
uden
skærm
sp -
hj D 7 6 4
ru D T 9 8 3
kl K 9 7 3
sp B 8 7 5
hj E B 5 2
ru -
kl E D B 8 5
sp E 4 2
hj K T 9 8 3
ru 7 6
kl T 4 2
  sp K D T 9 6 3
hj -
ru E K B 5 4 2
kl 6
Meldinger
V N Ø S
1c
pas
1h
1s
3d1
pas
3ut
4s
5h
dbl
pas
pas
pas








1: Ingen alert. Øst: "naturlig, 18-19".

Resultat
10 stik, NS 100


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Øst opfattede 3d som naturlig og alertede ikke.

Efter meldingerne spørger Syd til betydningen af 3d, som forklares som naturlig. Øst har således meldt i overensstemmelse med sin opfattelse af meldingen.


Turneringslederens afgørelse

Justeret score, NS 6d, 12 stik, NS 920.

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

Imidlertid anser jeg NS skadet af den manglende alert, eftersom den korrekte betydning kommer for sent til deres kendskab (guide til bridgelovene, side 53, nederst). En tidligere forespørgsel kunne have skabt ubeføjede oplysninger i min optik. NS appellerer min afgørelse, som de mener bør være 6dx.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Kredsens appelkomites afgørelse med begrundelser

Udspil: dE

Sagen:
I meldeforløbet blev det af Vest afgivne bud 3d ikke alerteret.
Syd spørger ovenpå 3ut og Øst forklarer at 3d er naturlig og 18-19 HP.
Syd melder følgelig 4s, hvorefter Vest flytter til 5h-X.
Kontrakten spilles til 10 stik og +100 til NS.

Inden der blev spillet ud (eller efter udspillet var vendt), forklarer Vest at 3d var kunstigt.
NS tilkalder herefter turneringslederen.

Kredsens afgørelse:
Scoren justeres til 6d-X med 12 stik og dermed 1090 til NS.

Begrundelse:
I meldeforløbet blev det af Vest afgivne bud 3d ikke alerteret, hvilket vi mener den burde have været jvnf. LKU-9; idet en af de mulige betydninger for Øst er Cue, når 2d i parret spilles som revers.
Syd spørger ovenpå 3ut, og Øst forklarer at 3d er naturlig og 18-19 HP.
Syd melder følgelig 4s, hvorefter Vest flytter til 5 h-X.
Kontrakten spilles til 10 stik og + 100 til NS.

Inden der blev spillet ud, eller efter udspillet var vendt, forklarer Vest at 3 ruder var kunstigt.
NS tilkalder herefter turneringslederen.

Der er sået tvivl om hvornår turneringslederen kom til bordet, idet ØV klart mener, det var inden åbningsudspillet blev vendt. Mens NS og TU-leder er i tvivl om det var inden. Vi vælger at tro ØV, da de er de eneste som er helt sikre.

Da det kommer frem at Vest ikke er enig i den forklaring Øst har givet på meldingen 3d, men derimod korrigerer den som værende kunstig skulle TU-leder jvnf § 21B1a have givet Syd lov til at ændre sin sidste pas og meldingerne dermed kunne fortsætte. Det skete beklageligvis ikke, hvorfor kredsen vurderer at spillet skal korrigeres.

Vi vurderer, at med korrekt forklaring ville Syd have meldt 5d i stedet for 4s, Efter 5h i Vest ville Nord have hævet til 6d, og Vest ville have doblet de 6d med sine 2 esser.
Havde Syd via en alert eller ved korrekt forklaring på spørgsmålet inden 4s fået den korrekte forklaring ville Syd sikkert have meldt 5d i stedet, som Nord efter 5h i Vest ville hæve til 6d, som med stor sandsynlighed ville blive doblet i Vest med to esser og en makker som allerede havde vist 6+ HP.

Appelgebyret tilbagebetales til begge parter.

Den mundtlige appelkomites afgørelse er endelig.

DBf's Appelkomites bemærkninger til sagen

Ved bordet har ØV klart vist at de aktuelt ikke var enige om betydningen af 3d. Det kan være fordi ØV faktisk ikke har nogen aftale på dette punkt, eller fordi en af de to spillere aktuelt har glemt aftalen. Turneringlederen og appelkomiteen er nødt til at spørge ind til dette forhold og fastlægge om ØV har en aftale, og hvad den aftale i givet fald er. Hvis de faktisk har en aftale, og Øst har forklaret den rigtigt, har NS ikke fået forkert forklaring, og så forsvinder det umiddelbare grundlag for at justere scoren.

Det fremgår indirekte at appelkomiteen går ud fra at ØV ingen klar aftale har, men at deres generelle stil gør at 3d enten er en stærk hånd med hjerterstøtte med kortfarve i ruder eller en stærk hånd med ruderfarve. Det er i givet fald den forklaring NS har krav på i det videre meldeforløb.

Når man skal vurdere hvad der videre ville være hændt, vil man normalt bruge en rundspørge af 5-6 spillere af samme styrke, hvor man giver respondenterne det hidtidige meldeforløb og den fastlagte forklaring på ØV's aftale om 3d. Hvis rundspørgen viser at 5-6 af de adspurgte vælger 5d oven på 3ut, er der basis for at konkludere som appelkomiteen har gjort, men ellers skal resultatet typisk vægtes sammen af flere mulige udfald. At det let kunne gå sådan, antydes af at NS kun har meldt 6d ved ét af de andre 9 borde. Tilsvarende vil afgørelsen af om Vest vil doble 6d, også egne sig til en rundspørge, hvilket kan føre til en vægtning af resultatet af 6d og 6d-X.