Appel 15-MAK-12

Danmarks Bridgeforbunds Appelkomite

Appellen er fra Københavnsserie 1, 2016-01-09.
Turneringens gennemsnitshandicap (afrundet): 19.

Spil 17 
N/Ingen
uden
skærm
sp E D T 8 4
hj K 8 3
ru E K
kl E K 6
sp 6 5
hj T 9 7 2
ru D 8 5 3
kl 9 8 5
sp K B 7
hj 6
ru B T 9 7 4 2
kl D B 3
  sp 9 3 2
hj E D B 5 4
ru 6
kl T 7 4 2
Meldinger
V N Ø S

2ut1
pas
...3d2
pas
3h3
pas
...4h4
pas
5h
pas
6h
pas
pas
pas


1: 22-23 jævne
2: Transfer, efter længere pause
3: Obligatorisk
4: Efter en kort pause

Resultat
12 stik, NS 980


Turneringslederens fastlæggelse af kendsgerninger

Forklaringen af at 3h er obligatorisk, virkede troværdig. Pausen før 4h var ikke lang, men det var "ikke en automatisk 4h".

Alle ved bordet var i øvrigt enige om fodnoterne 1-4.

Turneringslederens afgørelse

Meldingen er ulovlig pga. ubeføjede oplysninger (§ 16B).

Scoren justeres til N 4h 12 stik, NS 480 (§ 12C1a).

Turneringslederens begrundelse for afgørelse

De fire spørgsmål:

Foreligger der en ubeføjet oplysning fra makker? Ja, begge pauser er ubeføjede oplysninger.

Antyder den ubeføjede oplysning påviseligt at den valgte mulighed er bedre end andre? Ja, hvis Syd blot havde været i tvivl om hvilken benævnelse der skulle vælges, eller om man skulle hæve/passe, ville man muligvis hold pause inden 3d-meldingen, men ikke inden 4h-meldingen. Og selv uden pausen inden 3d ville det være overvejende sandsynligt at det er et sleminvit, og ikke en pas, Syd overvejer inden 4h-meldingen.

Er de fravalgte muligheder logiske alternativer? Ja, pas er et logisk alternativ.

Har det skadet modstanderne at netop denne mulighed blev valgt? Ja, hvis Nord melder pas, kommer NS kun i 4h.

Turneringslederens afgørelse er appelleret af NS.


Distriktskomiteens afgørelse med begrundelser

Scoren justeres til N 4h 12 = +480.

Begrundelse: Jf. § 16B1 om ubeføjede oplysninger er det ulovligt for Nord at gå videre efter 4h, hvis pas er et logisk alternativ og de ubeføjede oplysninger fra Syds meldetempo gør det nærliggende for Nord at gå videre.

Der er enstemmighed i appelkomiteen om, at pas er et logisk alternativ for Nord.

Et flertal i appelkomiteen vurderer, at Syds pause før 4h-meldingen gør det nærliggende for Nord at gå videre, og at 5h-meldingen dermed er ulovlig.

Et mindretal vurderer, at Syds ret korte pause typisk indikerer et valg mellem 3ut og 4h og derfor ikke hjælper Nord til at gå videre, og at Nord derfor er frit stillet i meldingerne.

Appelkomiteens afgør ved simpelt flertal, at Nords 5h-melding er ulovlig. Ø/V er skadet af, at Nord valgte denne melding, og scoren justeres til N 4h 12 = +480, som er den score, der ville være opnået, hvis Nord havde meldt pas.

Den komiteens afgørelse er endelig.

DBf's Appelkomites evt. bemærkninger til sagen

Ingen yderligere kommentarer.