Tid og sted



Vedtægter

Vedtægter for Onsdagsbridge Odense


§1 Navn        Klubbens navn er Onsdagsbridge Odense

                Hjemsted Odense

§2 Formål        Klubbens formål er, at samle medlemmerne til bridge, herunder udvikle det

                enkelte medlems kendskab og erfaring til bridge.

§3 Tilhørsforhold

                Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Fyn og

                er, som sådan, underlagt såvel forbundets, som distriktets vedtægter og                

                reglementer.

§4 Medlemsberettigede

                Enhver bridgeinteresseret kan blive medlem under forudsætning af, at der er

                plads. Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til bestyrelsen med mindst 1

                måneds varsel normalt til afslutningen af en sæson.

§5 Kontingent

                Kontingent fastsættes for et år ad gangen på den årlige generalforsamling.

§6 Generalforsamling

                Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og er                                

                beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

                Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel, normalt

                til afholdelse i tilslutning til den sidste spilledag i sæsonen (april/maj)

                Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal                

                være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger inden                                

                generalforsamlingens afholdelse.

                Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

                1. Valg af dirigent og referent

                2. Beretning

                3. Regnskab

                4. Behandling af indkomne forslag

                5. Valg

                6. Valg af revisor og revisorsuppleant

                7. Fastsættelse af kontingent

                8. Eventuelt

                Ekstraordinær generalforsamling afholdes

                1. Når bestyrelsen finder det fornødent

                2. Når mindst 2/3 af klubbens medlemmer skriftligt fremsætter anmodning

                herom med angivelse af emne.

                Bestyrelsen skal indkalde til den ønskede generalforsamling senest 4 uger

                efter anmodningens fremsættelse, til afholdelse senest en måned fra

                indkaldelsen. I indkaldelsen anføres dagsordenen


§7 Valg

                Valg og beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Alle valg kan ske                

                ved håndsoprækning.

§8 Bestyrelsen

                Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle

                forhold. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Valget der finder sted hver år

                på generalforsamlingen gælder for 2 år ad gangen. Medlemmerne afgår                

                med 3 i ulige år og 2 i lige år. Endvidere vælges 2 suppleanter for 1 år ad                

                gangen.

                Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og

                sekretær.

                Formand og kasserer er tegningsberettigede i fællesskab.

                Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

                Bestyrelsen kan ansætte bridgelærer og turneringsleder og træffe aftale om

                aflønning.

                Bestyrelsen tilvejebringer spillested og indgår fornødne lejemål ( indtil videre

                i Bridgehuset, Bogensevej 27, 5270 Odense N)

§9 Regnskab og Revision

                Regnskabsåret følger kalenderåret og løber fra 1. januar til 31. december.

                Regnskabsførelsen varetages af kassereren.

§10 Vedtægtsændringer

                Ændringer i vedtægterne kan foretages af enhver generalforsamling med to

                tredjedeles majoritet.

§11 Opløsning

                Opløsning kan vedtages på enhver lovlig indkaldt generalforsamling med                

                trefjerdedels majoritet samt på en efterfølgende ekstraordinær                        

                generalforsamling indenfor 14-31 dage, ligeledes med trefjerdedels                

                majoritet. Begge disse generalforsamlinger er beslutningsdygtige uanset                

                antal af tilstedeværende medlemmer.

                Eventuel formue skal tilgå Danmarks Bridgeforbund eller en anden

                almennyttig dansk forening.


                Vedtaget på generalforsamlingen den 27. april 2022


               Annie Benjaminsen                        Poul Erik Jørgensen

                Formand                                         Dirigen





.


Klubregler

Klubregler for Onsdagsbridge - Odense


§ 1 Formål

Formålet med disse klubregler er :

at sikre god tone og orden mellem spillerne under afvikling af turneringer arrangeret af klubben,

at hjælpe spillerne til at forstå de turneringsansvarliges dispositioner,

at hjælpe de turneringsansvarlige med at disponere rigtigt og ensartet ved afviklingen af turneringer.


§ 2 Spilletid

Klubbens spilledag er onsdag. Der startes på alle spilledage kl.10,30 og sluttes ca. kl. 14,30, med mindre andet er aftalt.

Sæsonen starter første onsdag i september måned og slutter sidste onsdag i april måned.

Ved sæsonens start fremlægger spilleudvalget en plan over sæsonens arrangementer, hvoraf det fremgår, hvilke dage der spilles.

I sommerperioden kan arrangeres Åbent hus turnering dog ikke i juli måned.


§ 3 Turneringsafvikling

Det af bestyrelsen nedsatte spilleudvalg har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af klubbens turneringer.

Spilleudvalgets formand er klubbens turneringsleder.


§ 4 Etik og etikette

God etikette før, under og efter spillet forventes af medlemmerne. Enhver spiller bør ved sin optræden tilstræbe, at alle får den størst mulige glæde ved spillet og klublivet i øvrigt.

Eksempelvis kan nævnes, at det er uetisk at irettesætte eller belære såvel makker som modspillere under og efter spillet. Det samme gælder tegn og mishagsytringer, der tilkendegiver tilfredshed eller utilfredshed med en melding, et udspil eller et spillet kort.


§ 5 Uregelmæssigheder

Turneringslederen skal tilkaldes, så snart en uregelmæssighed er konstateret. Tilkaldelsen skal ske stilfærdigt, idet det er en naturlig del af turneringens korrekte afvikling. Der må ikke meldes eller spilles videre, før turneringslederen har truffet en afgørelse.

Uregelmæssigheder under meldinger og spil må ikke afgøres af spillerne selv. Turneringslederen skal altid tilkaldes, så uregelmæssigheder kan blive rettet så ensartet som muligt og i overensstemmelse med regler og love,


§ 6 Substitutter

Det påhviler ethvert aktivt medlem, der er forhindret i at møde på en spilledag, selv at skaffe substitut. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, vil klubbens substitutleder være behjælpelig.


§ 7 Justering af score ved substituering


7.1 Parturnering

Såfremt der kun er substitut for én spiller i et par foretages ingen justering, dog kan bestyrelsen, hvis der er substitut på halvdelen eller over halvdelen af en turnering, foretage justering af resultatet.

Såfremt begge spillere i et par er substitutter, justeres scoren til middelscore.


7.2 Holdturnering

Såfremt der kun er substitut for én spiller i et par foretages ingen justering, dog kan bestyrelsen, hvis der er substitut på halvdelen eller over halvdelen af en turnering, foretage justering af resultatet.

Såfremt begge spillere i et par er substitutter, justeres scoren til middelscore.

Resultatet af kampen(e) er normalt gældende for modstanderholdet. Men hvis det efter turneringen viser sig, at modstanderholdet med gennemsnittet af dets øvrige kampresultater vil modtage præmie eller rykke op eller ned, justeres dette gennemsnit.


§ 8 Generelt

Det påhviler medlemmerne at behandle klubbens materialer skånsomt. Specielt bør det undgås at bøje fanerne på meldekortene, ligesom det bør undgås at bøje kortene unødigt.

Service, flasker og inventar anbringes efter brugen på de anviste steder. Efter dagens spil påhviler det spillerne at rydde op ved bordet og i øvrigt hjælpe med oprydningen.


§ 9 Medlemsorientering

Almindelig orientering vil ske ved opslag på klubbens opslagstavle.

Ved sæsonstart udleveres en oversigt med navne, telefonnumre og funktioner for bestyrelsen og klubbens tjenestemænd.


-------------------

Vedtaget på generalforsamlingen den 28. april 2010.


BridgeCentral, 29. juni 2023