Hvor og hvornår

Spillested:

       Bridgehuset

       Bogensevej 27

       5270 Odense N


Spilleaften:

       Tirsdag aften kl. 18:30


Kontingent

Medlemskontingent:


Primære medlemmer årligt kr. 1100,00 incl kaffe/te


Sekundære (klub) medlemmer årligt kr. 900,00 incl kaffe/te


Passive medlemmer årligt kr. 350,00


Kontingentet forfalder til betaling d. 1. september og betales forud for hele året på konto 6810 0001099296





Klubmestre

Klubmester:


2023:        Conni Krone - Morten Kølbæk

2022:        Jens Lemb - Martin Larsen

2021:        Corona

2020:        Corona

2019:        Christina Ilsø - Oliver Rosager

2018:        Klaus Jensen - Jan Thor Hansen

2017:        Klaus Jensen - Jan Thor Hansen

2016:        Klaus Jensen - Jan Thor Hansen

2015:        Klaus Jensen - Jan Thor Hansen

2014:        Jan Thor Hansen - Jens Jacobsen

2013:        Jan Thor Hansen - Jens Jacobsen

2012:        Klaus Jensen - Brian Nielsen

2011:        Pernille Andersen - Torben Laan Andersen

2010:        Lone Thaisen - Marianne Nielsen

2009:        Lars Winkler - Torben Laan Andersen

2008:        Svend Larsen - Jan Thor Hansen

2007:        Dennis Andersen - Michael Madsen

2006:        Kirsten Graversen - Helge B. Møller






Vedtægter

Klubbens vedtægter


Klubbens vedtægter som senest er ændret på generalforsamlingen den 26. april 2022

Vedtægterne er Danmarks Bridgeforbunds standardvedtægter.



  Vedtægter

for

    BRIDGE 80




§ 1. Navn og hjemsted.

Klubbens navn er BRIDGE 80 og klubben er hjemmehørende i Odense Kommune.

Klubben er stiftet den 15.april 1980.


§ 2. Formål.

Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede til regelmæssige spilleaftener for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge.


§ 3. Tilhørsforhold

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Fyn og er som sådan underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer.


Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.


§ 4. Medlemskab.

Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen.


Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægter og regler og i øvrigt leve op til klubbens formålsbestemmelse.

       

Medlemmernes pligter og rettigheder er beskrevet i Klubregler for Bridge 80.               


Endeligt afslag på medlemskab af klubben skal efter anmodning af den, der ønsker medlemskab, forelægges generalforsamlingen.


Bestyrelsen kan optage passive medlemmer.

Passive medlemmer har ikke adgang til at deltage i den primære aktivitet.

Passive medlemmer har ikke stemmeret, men er valgbare til bestyrelsen.


Indmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen og er bindende for hele sæsonen,

dog kan bestyrelsen tillade udmeldelse efter 1/2 sæson, når omstændighederne taler for det


For medlemmer under 18 år skal indmeldelsen underskrives af forældre eller værge.


Medlemskab overføres automatisk fra en sæson til næste sæson


Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen med mindst en måneds varsel til udgangen af en sæson.


I forbindelse med udmeldelsen skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværender med klubben afvikles.


§ 5. Kontingent

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.


Juniorer under uddannelse betaler halvt kontingent.


Er et medlem trods påmindelse fortsat i restance kan medlemmet slettes af medlemslisten, uden at dette forelægges generalforsamlingen


§ 6. Udelukkelse og eksklusion.

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for klubben, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.


I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.


I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen endelig afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.


En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedtægter.


En eksklusion skal indberettes til Danmarks Bridgeforbund. Der henvises i øvrigt til forbundets vedtægter §§


§ 7. Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender.


Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned.


Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted skriftligt / ved opslag / på hjemmesiden / ved annoncering med tre ugers varsel.


Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse.

Indkomne forslag og det reviderede regnskab kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.


Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle klubbens aktive medlemmer der ikke er i kontingentrestance.


Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, se dog §§ 15 & 16.


§ 8. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:


  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Godkendelse af budget
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand (lige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af sekretær (ulige år)
  10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (lige/ulige år)
  11. Valg af suppleanter
  12. Valg af revisor og revisorsuppleant
  13. Valg til diverse udvalg
  14. Eventuel


§ 9. Generalforsamlingens ledelse.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke er medlem af bestyrelsen.


Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om klubbens opløsning kvalificeret flertal, jf. .§§ 15 og 16.


Afstemninger skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det og altid ved personvalg mellem flere kandidater.


Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.


§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.


Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse.

For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemninger m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.


§ 11. Bestyrelsen.

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.


Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, en formand, en kasserer, en sekretær og mindst

2 bestyrelsesmedlemmer og vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år, mens kassereren, sekretæren og

1 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.


Bestyrelsen kan nedsætte udvalg (spilleudvalg og turneringskomite) til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.


Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Der føres en protokol over bestyrelsens forhandlinger.


De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.


Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer, der er fyldt 15 år.


Bestyrelsen udarbejder klubregler der skal godkendes på generalforsamlinge


§ 12. Regnskab

Klubbens regnskabsår er 31. marts.

Regnskabet fremlægges på den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Regnskabet fremlægges for klubbens medlemmer senest en uge inden den ordinære generalforsamling.


§ 13. Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant.

Revisoren skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at beholdningerne er til stede.


§ 14. Tegning og hæftelse

Klubben tegnes af formanden. Ved dispositioner over foreningens konto underskrives af formand eller kasserer hver for sig. 
Ved låneoptagelse kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening.

Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.


Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler klubben.


§ 15. Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.


§ 16. Opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.


For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en ekstraordinær generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.


Eventuel formue, herunder fast ejendom og løsøre, skal tilgå Danmarks Bridgeforbund eller en anden almennyttig dansk forening.


Vedtaget på generalforsamlingen d. 26. april 2022.


       

       Formand                                Dirigent

         Morten Kølbæk                        John Oris Larsen
                  

                               

                                               



BridgeCentral, 3. april 2024