Beretning 2022

Bogense Bridgeklub – generalforsamling 28. april 2022.

Bestyrelsens beretning for klubåret 2021-2022.

Bestyrelsens beretning er en opsamling af året, der er gået siden seneste generalforsamling, og jeg har

prøvet at samle op og vil referere her.

Med baggrund i Covid-19situationen holdt vi generalforsamling for forrige klubår i september måned,

nemlig ved starten af nærværende klubår. Nu er vi i mere normal gænge igen og kan forhåbentlig fortsætte

sådan.

Turneringsudvalget havde sammensat nogle gode turneringer, som er afviklet i god gænge, dog med nogle

enkelte justeringer af de interne rækkefølger– så det blev til i alt 26 spilleaftener incl. Jul og Påske.

Men på trods af dette skal der dog lyde en Tak til turneringsudvalget for Jeres store arbejde.

Normalt er det også på denne aften, at vi hædret klubmestrene:

Blå række: Hanne og Mikkel Pust/Hans og Kim/Carsten og Bjarne

Rød række: Hans og Palle/Rie og Bjarne/Inge-Marie og Frida(CarlMartin)

Stort tillykke til Jer.

Præmierne blev overrakt forrige spilleaften.

Bymatchen mod Otterup og Nordfyns Åben:

Blev ikke afholdt grundet corona-siutationen – men vi må se at få genoptaget denne tradition.

Åbent hus i sommerferien, julen og påsken

Juleafslutningen var lidt tidlig, nemlig den 16/12 medens julebridgen blev aflyst.

Sommerbridge i juli og august 2021, i alt 9 spilledage.

Dette års påskebridge – skærtorsdag – havde 8 deltagende par - med en sponsorgavekort fra Rheinholdt

bridgerejser. Hvem det gik til ???

Turneringledelse:

Klubben har et godt hold at turneringsledere, som kan tilkaldes, hvis/når der opstår forhold ved bordene,

som bør afklares af en uvildig person. Jeg mener ikke at have hørt de mange kald i løbet af sæsonen, eller

også er det bare fordi, jeg har glemt det – men tak til Jer, der står til rådighed og hjælper spillerne videre

med en saglig afgørelse.

Præmier:

Præmier fordeles – efter forskellige opfattelser – rimeligt retfærdigt. Vinpræmier til de bedste og øl til

efterfølgende i rækken. Vinen betales af klubkassen, medende øl sponsores velvilligt af Albani. Så tænk

venligst på sponsorerne, når I køber øl i anden anledning.

M-Bridge:

Klubben har i år indkøbt medlemskab af bookingsystemet M-Bridge, hvormed man kan tilmelde sig de åbne

hus-arrangementer. Det er mit indtryk, at det har fungeret godt, og der sættes stor lid til fremtidig brug af

systemet, som dermed letter turneringsledelsen.

Medlemmer:

Medlemstallet i denne sæson har været med 40 registrerede medlemmer i klubben og 20 spillende par.

Vi har igen nydt godt at den store velvilje, vore substitutter har udvist, når behovet har vist sig, og en tak til

alle substitutter fra nær og fjern.

Der er dog lidt færre medlemmer i 2022, så der skal hermed lyde en appel til Jer alle om at agitere for nye

medlemmer i Bogense bridgeklub.

Medlemsantallet har været præget lidt af sygdom med følgende udmeldelser og en enkelt udmeldelse

begrundet i ”for mange spilleaftener”.

Klubben har også mistet tilknyttede medlemmer, som er afgået ved døden i året, der er gået.

Bogense Bridgeklub er desværre nok i ”samme båd” som mange øvrige klubber – nemlig med at nye

medlemmer og især i den yngre klasse.

Økonomi:

Overordnet vil kassereren fremlægge kklubbens økonomiske situation, men som det er Jer bekendt, vedtog

vi sidste på års generalforsamling, at betaling til hotellet skulle være halvårs, men det blev udsat grundet

coronasituationen.

Den kommende sæson:

Vi starter den næste sæson som sædvanligt den første torsdag i september måned og, hvis bestyrelsen ikke

hører andet, regner vi selvfølgelig med at spillere og par fortsætter som i år.

Indtil da er der jo åbent hus alle torsdage i juli og august måneder kl. 19, tilmelding på mbridge.

En lille opfordring generelt til spilleaftenerne vil være, at vi alle prøver at være knap så højrøstede under

spillene, når vi er færdige, og der stadig spilles, prøver at overholde spilletiderne og være på pladserne, når

ny spillerunde igangsættes. Det må dog ikke gå ud over ”hyggen” i klubben.

Tak for sæsonen, der er gået.

Tak til bestyrelsen for godt samarbejde.

Tak til hjælpere, medlemmerne og substitutter for godt humør, god ro og orden.

Henning Gammelgaard

Formand

BridgeCentral, 27. april 2023