2020/2021


Generalforsamling 27. april 2022

Formandens beretning

Indledning

Det har også i år været et specielt bridge år, det er vist aldrig sket før, at vi har to generalforsamlinger i samme bridge sæson.

Pga. Corona havde vi ingen generalforsamling i sæsonen 2020 2021, hvor spillet var lukket ned det meste af sæsonen.

Vi startede således denne sæson med en generalforsamling den første spilleaften i september.

Kaj-Henning stoppede ved denne lejlighed som formand og gik ud af bestyrelsen efter at have været medlem og formand i 7 år. Kaj-Henning du har gjort et stort stykke arbejde for klubben, det skal du have tak for. Og vi er glade ved, at du stadig spiller her i klubben.

Grethe Riis blev valgt ind som nyt medlem og Poul Holm Pedersen overtog posten som suppleant.

Ved konstitueringen efter generalforsamlingen i september blev jeg så valgt som ny formand for klubben og har forsøgt at leve op til forventningerne. Jeg har selvfølgelig ikke gjort det alene og takker bestyrelsen for opbakningen og det arbejde I har gjort.

Spilleaftner

Vi har i alt haft 27 spilleaftner inkl. jule- og forårsafslutning

Vi har i denne sæson spillet 4 turneringer + en lille juleturnering.

  1. En turnering alle mod alle
  2. Turnering i 2 rk. med op og nedrykning
  3. En lille juleturnering
  4. En turnering alle mod alle
  5. Turnering i 2 rk. med op og nedrykning.
  6. I aften slutter vi af med en lille turnering som Birgit har forberedt.

Trods et par aflysninger pga. corona så har vi haft samme antal spilleaftner, som vi plejer på en sæson.


Juleafslutning og corona

Vi var heldige, at vi lige fik afholdt juleafslutningen d. 8. dec. inden Danmark igen lukkede pga. Corona.

Jeg var i bestyrelsen stemt for, at vi først holdt juleafslutning d. 15. dec. men blev nedstemt, så tak for det ellers havde vi ikke nået det.

Danmark lukkede umiddelbart derefter frem til d. 19. januar, hvor vi igen kunne begynde at spille bridge med restriktioner.

Det var således med mundbind når vi bevægede os rundt i lokalet, og afspritning efter hvert spil. Lidt besværligt, men vi klarede det. 

Vi har således heller ikke sluppet helt for, at der har været corona tilfælde blandt os, men heldigvis har ingen været alvorligt syge.

Køkkenhjælp

Vores faste køkkenhjælp, Birgit havde sagt op fra sæson start, men havde lovet at hjælpe en ny i gang de første par gange. Den ny meddelte efter et par gange, at hun havde fået andet arbejde, og så var god rå dyre. 

I bestyrelsen besluttede vi så, at vi i bestyrelsen selv kunne lave kaffe og dække bord. Maden fik vi Oks damer til at smøre om eftermiddagen og stille det i køleskabet, hvor vi så selv kunne hente det om aftenen.

Ud over bestyrelsen, skal jeg takke Elsa og Inger for, at de hver aften laver kaffe og dækket bord.


Kortblander og tuneringsleder

Vi har også et par raske , som hver aften efter spillet har blandet kort og gjort klar til næste spilleaften. Tak til Birgit, Kirsten og Grethe.

Til den nye sæson kommer vi nok til at mangle en til at hjælpe med kortblanding da Kirsten forlader klubben. (Behøver ikke at være en fra bestyrelsen)

Sponsorer

Jeg skal takke vore sponsorer for de gode bidrag som stabiliserer klubbens regnskab.

Det har i år været Louis Nielsen, Middelfart Sparekasse, Sydbank og tilskud fra Kolding Kommune.

En stor tak til Jørgen for det arbejde han har gjort for at få indsamlet sponsorater. Jeg håber, du fortsætter med det, idet det er en forudsætning for, at vi kan holde kontingentet nede.

Endvidere stor tak til Grethe for arbejdet med at indsamle præmier til vort amerikanske lotteri, dette er også en god hjælp til klubkassen.

Forlader klubben

Desværre er der en del som forlader klubben til næste sæson, og det er jeg selvfølgelig meget ked af.

Kirsten har været i bestyrelsen lige så længe som jeg har, og jeg vil da gerne takke dig for det store arbejde, du har gjort for klubben.

I alt er der 6 som forlades os til næste sæson af den ene eller anden grund. I skal selvfølgelig have tak for den tid I har været medlemmer af klubben, og vi håber for jer, at det er det rigtige, I gør.

Skulle I fortryde så er I altid velkommen til at komme tilbage.

Nye medlemmer

I bestyrelsen har vi gjort og gør stadig et stort arbejde for at få flere ind i klubben.

Det er således lykkedes os at få 2 nye med i klubben, så vi nu indtil videre er 20 spillere (5 borde).

Kontingent

Kontingentet for næste sæson 2022/2023 har vi besluttet at fortsætte med 600,- kr. som vi har betalt for 2021/2022.

Når vi har kunnet fastholde kontingentet, så er det fordi at klubben har en god økonomi og i kraft af Jørgens ihærdige indsats har vi fået nogle gode sponsor indtægter og tilskud.

Vi har også sparet køkkenhjælp, da vi klarer det i bestyrelsen.


Nyhedsbreve

Som noget nyt har jeg udsendt nyhedsbreve specielt i coronatiden.

I denne sæson har jeg udsendt breve i juni, december, januar og marts.

Jeg vil også frem over udsende disse breve, når behovet vil være der.

Næste nyhedsbrev fremsendes i august måned med orientering om turnerings start.


Slut

Til slut vil jeg takke alle for en god sæson og ønske alle en god sommer og på gensyn til september til jer som ønsker at fortsætte i Ruder Knægt.


Børge Poulsen








Bridgeklubben Ruder Knægt – Generalforsamling 01.09.2021


Formandens beretning :


Velkommen til den nye Bridge sæson, her i Ruder knægt, som vi p.g.a. Corona begynder med

generalforsamling – udsat fra april måned.

Den nu afsluttede sæson har i den grad været præget af Corona, så mange spilleaftener har været

aflyst – grundet Corona. Som kompensation for de manglende spilleaftener har bestyrelsen

besluttet, at kontingentet for den ny sæson 21-22 er 600 kr i stedet for de sædvanlige 1000 kr.

Ellers har året igen drejet sig om at fastholde medlemsskaren og ikke mindst kunne tiltrække nye

medlemmer, som gerne må være yngre end klubbens gennemsnitsalder.

Vi har i den seneste tid ophængt flyers rundt om i by og opland vfor at tiltrække nye medlemmer.

Opslaget kan ses på vor opslagstavle. Men indtil nu har det vist ikke givet flere medlemmer.

Ved slutningen af den sidste sæson så det skidt ud med medlemmer til den kommende sæson, men

det er lykkedes at blive 24 medlemmer ved starten af den ny sæson.

Jeg vil allerede her benytte lejligheden til at byde velkommen til :

Nella Skov ( makker til Ingrid )

og Irene og Ole Hjorth.

Vi håber I vil befinde jer godt i klubben.

Det er det arbejde, med at finde nye medlemmer, der altid er en del af vor bestyrelses arbejde.

Vi vil meget gerne være flere, 28, 32 eller 36 medlemmer, så hvis I kender nogen, der gerne vil

spille bridge i en lille, god og social klub, så lad dem endelig kontakte os.

Ellers vil jeg lige nævne, at når vi kommer til punktet valg til bestyrelsen, så er jeg på valg og jeg

ønsker ikke genvalg. Efter en del år som formand skal der nye kræfter til, og min beslutning om

ikke at genopstille kan ikke ændres.

Jeg har været glad for at være formand, jeg takker for den tillid der er vist mig helt fra starten af min

formands periode

Noget sf det jeg husker bedst er da vi kunne fejre vort 70 års jubilæum, det var en rigtig dejlig dag

I mine år som formand er jeg nogle gange blevet kritiseret for – på generalforsamlingen – ikke art

udbringe et længe leve for klubben, som man gjorde det tidligere under skiftende formænd.

Det vil jeg gerne råde bod på i dag og jeg vil derfor bede forsamlingen rejse sig


Ruder Knægt længe leve!


Tak


















































Formandens beretning ved generalforsamling 02.09.20

Årets gang

I april 2019 undersøgte bridgeklubben Sidste Stik om optagelse i Danmarks Bridgeforbund og

derfor var der brug for blandemaskine og Bridge Mate.

Ruder Knægt kom med et forslag til deling af materiellet, men det kom ikke længere, fordi

generalforsamlingen i Sidste Stik ikke ønskede at blive medlem af Danmarks Bridgeforbund.

23. oktober havde vi besøg af H.K.Sørensen fra Dbf, han holdt et foredrag om bridgeetik. Meget

underholdende og lærerigt.

Den 09. nov afholdt Dbf klubdag i Middelfart under emnet :

om at skaffe nye medlemmer og om at holde på dem man har.

Jørgen Damsgaard og jeg var med hele weekenden men med meget begrænset udbytte.

Alle klubber var enige om, at skulle man have nye medlemmer, var det nødvendigt at kunne tilbyde

undervisning !

Vi er p.t. 24 medlemmer til den kommende sæson. Vi vil meget gerne være 28 eller endnu hellere

32 medlemmer, så jeg vil bede alle om at tænke over, hvordan vi kan tiltrække nye medlemmer.

Den 11. dec. sidste år holdt vi juleafslutning, som sædvanligt en hyggelig aften med god mad og

drikke, præmieuddeling og amerikansk lotteri, og til slut en lille bridgeturnering.

8. januar var vi klar til 2. halvår.

Generalforsamlingen var fastlagt til 22. aril

Men en verdensomspændende pandemi Covid 19 satte en stopper herfor, ligesom vi heller ikke

spillede bridge mere.

På hjemmesiden blev der gjort opmærksom på, at bridge var aflyst for resten af denne sæson, og at

den nye sæson startede 02. sept.













Generalforsamling 20.april 2016 i Bridgeklbben Ruder Knægt (DBF4459)


Formandens bereetning:

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle være formand i Ruder Knægt. Jeg begyndte på undervisning hos Martin Duus i 2009, gik til undervisning i 3 år (bl.a. hos Anna Ravn), så 1 år i Aabenraa Bridgeklub, derefter 1 år i BK45 i KBC, begge år med Marianne, som gav mig interessen for bridge. Og så kom vi til Ruder Knægt i sidste sæson.

Så jeg har altså kun spillet bridge i 5-6 år. Men jeg blev altså af den øvrige bestyrelse valgt som formand, og når jeg får en opgave, prøver jeg at løse den så godt jeg formår.

Men jeg vil da indrømme, at dette år har været op ad bakke. Hans Christoffersen har p.g.a. sygdom faktisk ikke deltaget i år, så Agnete Walbech har spillet med skiftende substitutter.

Ud over Birgit var Hans den eneste i bestyrelsen, der kunne oprette turneringer og blande kort. Jeg har hjulpet lidt til med at blande kort, men det ændre ikke ved, at vores klub er totalt afhængig af Birgit. Man kan spekulere over, hvorfor Ruder Knægt ikke har ændret navn til Rode Dame!!

Og jeg vil gerne takke dig Birgit for den store støtte du har været for mig.

Bestyrelsen har afholdt ca 4 bestyrelsesmøder med svigtende deltagelse.

Vi var fra starten 28 spillere og tidligt på sæsonen søgte vi efter i hvert fald 4 spillere mere med opslag i OK, i KBC og mange andre steder i oplandet. Det lykkedes ikke, men til gengæld lykkedes det at få et par fra KBC som substitutter og som 2 på venteliste.

Yderligere et par spillede på prøve fra februar, så vi var været 32 par og kunnet spille i 2 rækker. Alle 4 har sagt ja til at spille i Ruder Knægt i næste sæson. Vi må desværre også sige farvel til nogle spillere, delvis på grund af sygdom. Det er Hans Christoffersen, Peer Marfelt, Ole og Helle Andersen, Birthe R. og Bent A.Pedersen og Agnes Lautrup. Bestyrelssen takker for jeres indsat og tillid til Ruder Knægt og I skal vide at I er meget velkomne tilbage på et senere tidspunkt.

Vi har herefter tilsagn fra 28 medlemmer i næste sæson, men vi bliver i hvert fald 32, måske 36 i næste sæson. Det vil være meget tilfredsstillende.

Det store samtaleemne er afholdelse af Bridgens Dag søndag den 28. august i hele Danmark. Birgit og jeg var i Silkeborg den 17. januar, inviteret af Danmarks Bridgeforbund og hvor DBF forelagde situationen for bridge i Danmark.

Der er 325 klubber under Danmarks Bridgeforbund med i alt ca. 26000 medlemmer. De største klubber i vort distrikt er Aabenrå med 319 og Haderslev med 312

medlemmer. Men hvert år mister vi medlemmer p.g.a. sygdom og alder og manglende tilgang af nye, yngre spillere. Derfor har man lagt en plan frem til Bridgens Dag 28. august, så vi er klædt på til at fortælle om bridge og hverve nye medlemmer. Dette arrangement har vi ikke selv kapacitet til, vi valgte at spørge Strandhuse, om vi kunne være sammen om arrangementet, men vi fik en indbydelse fra Bridgecentret til at KBC, Strandhuse og Ruder Knægt gik sammen om projektet. Projektet indeholder også tilbud om - til special pris - en uddannelse som bridgelærer, mondul 1 samt 3 " værksteder" om kommunikation, presse og eventplanlægning.

Jeg deltog i kommunikationsdelen, der blev afholdt i Fredericia den 16. marts.

For at imødegå flere situationer med kaos, hvor Birgit har tilladt sig at holde ferie eller på anden måde blive forhindret, har Birgit, Lene Bekker og jeg været på TL weekend 09-10 april. Det var Distrikt Sydjylland der stod for arrangementet, det blev afholdt på et spejdercenter i Løjt Kirkeby nær Aabenraa. Den ene dag handlede om Bridgecentral og Bridgemates, den anden dag om turneringsledelse. Det var en lærerig weekend for os alle 3.

Jeg har været substitut i Bridgecentret  flere gange. Det er en stor moderne og veldrevet klub med mange sponsorer. Der er guld-,sølv og bronzesponsorer, bridgemate sponsorer og sponsornavne på meldekasser. Klubben drives af ildsjæle, der gør et kæmpe arbejde og så tilbyder de også undervidning, så man hele tiden sørger for tilgang til egen klub. Vi har 2 sponsorer, Sydbank og Middelfart Sparekasse, og vi kan ikke tilbyde undervisning. Så det er en oplagt tanke, at en del mindre klubber med tiden må lukke eller slå sig sammen med andre større klubber og det er det der sker over hele landet. Men vi arbejder for at Ruder Knægt også består i årene fremover, og det kan vi kun gøre ved at fortælle venner og bekendte om Ruder Knægt. Hvad kan vi så tilbyde i Ruder Knægt i forhold til f.eks Bridgecentret.

De 3 S'er (som vi også skal fortælle om på Bridgens Dag) SOCIALT - SPÆNDING OG SUNDHED.

Socialt - Vi er en lille, men meget social og hyggelig klub, der spiller onsdag i aften i OK Klubben. Vi er ikke en divisions- eller eliteklub, men en klub, hvor også nyuddannede spillere føler sig hjemme.

Spænding - ja, vi spiller alle for at vinde, men går ikke i sort, hvis vi ender sidst i B-rækken. En ting er sikkert, ved at spille bridge lærer man hele tiden og bliver langsomt bedre.

På spilleaftner er der en pause, hvor vi får serveret kaffe og 2 stykker smørrebrød, og det er lækkert.

Sundhed - Man siger at man skal motionere for at holde kroppen sund og arbejde med hjernen ved at bruge den og måske undgå eller udskyde en begyndende demens sygdom. Jeg ved ikke om der er videnskabeligt bevis herfor, men kigger man sig omkring i klubben og ser ældre klarhjernede medlemmer, så må der være noget om det. Som medlem af Ruder Knægt betaler man også (særskilt medlemskab til OK-klubben) man modtager så et medlemsblad, hvor alle aktiviteter og arrangementer er nævnt. Og der er rigtig mange fine arrangementer her i huset. Og hvis man endnu ikke har besluttet sig for at spille bridge i Ruder Knægt, så fortæl  om pakeringsforholdene.

Jeg blev på et tidspunkt i Bridgecentret spurgt, hvor jeg helst ville spille henne, I Bridgecentret eller I Ruder Knægt/OK-klubben, Svaret var helt klart: Ruder Knægt/OK-klubben.

Så lad os sammen sørge for at Ruder Knægt består. Det er en traditionsklub, der er stiftet den 21. oktober 1948, dvs at vi har 70 års jubilæum om godt 2 år.

Tak for denne sæson.


Ruder Knægt - Kaj Henning Sørensen - 20 april 2016


Formandens beretning 2017

Formandens beretning til generalforsamling i Ruder Knægt (4459)

den 19. april 2017


Overskriften på min beretning i år er :


BRIDGE OVER TROUBLED WATER



Til den nu afsluttede sæson så det længe sort ud med medlemmer, men jeg meddelte glad ved sidste generalforsamling, at vi i sæsonen 2016-2017 var 28 medlemmer, men at vi formentlig ville blive 32 ell. 36 til sæson 16-17.


Vi blev som bekendt 36 medlemmer i den netop overståede sæson, spillede først alle mod alle, slut til juleafslutning, og derefter i 3 røkker med op- og nedrykning, de sidste par gange var  rækkerne låst. Denne turnering sluttede den 05.april


Den 07. september sidste år kunne jeg byde velkommen til 14 nye medlemmer., så det har været en helt igennem tilfredsstillende sæson.


Bestyrelsen har forsøgt at fordele arbejdet mellem os, og det fortsætter vi med i den ny sæson.

Børge Poulsen har kontakt til Pressen, Jørgen Damsgaard er vor kontakt til sponsorer, og indtil nu er der tegnet sponsorater med :


Rye & Co v/ Egon Eltv ed

Louis Nielsen

Sydbank

Middelfart Sparekasse

og vi har fået kort fra Sparekassen Kronjylland.

Vi har også fået et tilskud fra Kolding Kommune, seniorafdelingen.



Den ny sæson ser på nuværende tidspunkt ikke så godt ud med medlemmer som den forgangne.

Vi er pt 26, der har sagt ja til at fortsætte, 12 har desværre sagt nej,

og vi mangler svar fra 2 medlemmer.

Jeg vil her nævne, at hvis I fortryder, skal I vide at I er meget velkomne tilbage


Fastholdelse af bridgemedlemmer er et problem i hele Danmark.

Derfor afholdt Danmarks Bridgeforbund ” Bridgens dag” den 28. august 2016. Vi deltog sammen med andre Kolding klubber. Det har ikke været nogen udpræget succes, det gav pæn presseomtale og det gav vist nok nogle få tilmeldte til bridgekursus i KBC.



Vor gennemsnitsalder i Ruder Knægt er ca. 75 år, så vi skulle gerne have tilført nye og yngre spillere


Ruder Knægt blev stiftet 21. oktober 1948 og vi har således 70 års jubilæum i oktober 2018. Dette vil bestyrelsen meget gerne fejre med medlemmerne.


Men hvordan får vi nye medlemmer ?

Ved at fortælle venner, familie, bekendte og andre bridgespillere om hvem vi er :


Nøgleordet er HYGGE

Jeg synes vi hygger os med samvær og bridge i Ruder Knægt


og i øvrigt :


Vi er en rigtig hyggelig klub med en god atmosfære

Vi har en god bredde, ingen elitespillere

Vi spiller i OK klubben onsdag aften

Vi er medlem af Danmarks Bridgeforbund

Vi spiller rækkeopdelt.

Vi har gode parkeringsforhold

Vi er medlem af OK klubben, hvor vi som medlem har adgang til kurser, foredrag, rejser, koncerter m.m.

Og så er det med til at holde os yngre med al den hjerneaktivitet, der udfoldes.


Vi er som sagt 26 der har sagt ja til at spille næste sæson.

Jeg håber vi bliver 28 eller gerne 32 til næste sæson, og bestyrelsen er optimistisk.


Ruder Knægt blev stiftet den 21. oktober 1948 og vi har således 70 års jubilæum i oktober 2018. Dette vil bestyrelsen gerne fejre med medlemmerne


Jeg vil slutte med at sige tak til de medlemmer, der har valgt at blive i Ruder Knægt, og jeg vil takke bestyrelsen for et godt samarbejde, en speciel tak til dig Birgit, for du er og bliver synonym med Ruder Knægt og du gør et stort stykke arbejde.




19.04.17/ KHS


Formandens beretning 2017/18






Bridgeklubben Ruder Knægt – Generalforsamling 01.09.2021


Formandens beretning :


Velkommen til den nye Bridge sæson, her i Ruder knægt, som vi p.g.a. Corona begynder med

generalforsamling – udsat fra april måned.

Den nu afsluttede sæson har i den grad været præget af Corona, så mange spilleaftener har været

aflyst – grundet Corona. Som kompensation for de manglende spilleaftener har bestyrelsen

besluttet, at kontingentet for den ny sæson 21-22 er 600 kr i stedet for de sædvanlige 1000 kr.

Ellers har året igen drejet sig om at fastholde medlemsskaren og ikke mindst kunne tiltrække nye

medlemmer, som gerne må være yngre end klubbens gennemsnitsalder.

Vi har i den seneste tid ophængt flyers rundt om i by og opland vfor at tiltrække nye medlemmer.

Opslaget kan ses på vor opslagstavle. Men indtil nu har det vist ikke givet flere medlemmer.

Ved slutningen af den sidste sæson så det skidt ud med medlemmer til den kommende sæson, men

det er lykkedes at blive 24 medlemmer ved starten af den ny sæson.

Jeg vil allerede her benytte lejligheden til at byde velkommen til :

Nella Skov ( makker til Ingrid )

og Irene og Ole Hjorth.

Vi håber I vil befinde jer godt i klubben.

Det er det arbejde, med at finde nye medlemmer, der altid er en del af vor bestyrelses arbejde.

Vi vil meget gerne være flere, 28, 32 eller 36 medlemmer, så hvis I kender nogen, der gerne vil

spille bridge i en lille, god og social klub, så lad dem endelig kontakte os.

Ellers vil jeg lige nævne, at når vi kommer til punktet valg til bestyrelsen, så er jeg på valg og jeg

ønsker ikke genvalg. Efter en del år som formand skal der nye kræfter til, og min beslutning om

ikke at genopstille kan ikke ændres.

Jeg har været glad for at være formand, jeg takker for den tillid der er vist mig helt fra starten af min

formands periode

Noget sf det jeg husker bedst er da vi kunne fejre vort 70 års jubilæum, det var en rigtig dejlig dag

I mine år som formand er jeg nogle gange blevet kritiseret for – på generalforsamlingen – ikke art

udbringe et længe leve for klubben, som man gjorde det tidligere under skiftende formænd.

Det vil jeg gerne råde bod på i dag og jeg vil derfor bede forsamlingen rejse sig

Ruder Knægt længe leve!


Tak






































Generalforsamling 25. april 2018


Beretning :


Den berømte fodbold manager for Liverpool, Bill Shankly, sagde engang.

Fodbold er ikke en kamp mellem liv og død, det er langt mere alvorligt


Hvorfor sådan en indledning til en beretning om bridge i Ruder Knægt ?

Kortspillet er mindst 3000 år gammelt og kontraktbridge er fra 1925.


Engang ved en turnering i 30'erne i Amerika spillede parfumesælger John Bennett med sin kone Myrtle.

Hun mente at hendes mand spillede pinligt dårligt i en rubber mod ægteparret Hoffmann.

På et tidspunkt slog han hende over armen efter et nyt verbalt angreb, og da han kort efter overmeldte sine kort til 4 spar, og bagefter spillede kontrakten ned, blev det for meget for hans kone. Hun hentede en pistol og hun agtede at bruge den.

Parfumesælgeren flygtede ud på badeværelset, men blev skudt gennem døren. Da han kom vaklende ud var hans bemærkning ” hun fik mig ”. Han døde kort efter og konen blev anklaget for mord.

Sagen var forsidestof, og alverdens autoriteter med Culbertson i spidsen analyserede kontrakten ud i kroge, hvor John Bennett aldrig havde drømt om at bevæge sig.

Dommen var dog klar nok, han havde spillet sin kontrakt virkelig skidt.

Juryen må have bestået af bridgespillere med makkerproblemer, for hun blev frikendt !!


Og så lidt om det stille og rolige bridgeliv i Ruder Knægt.


Vi har været 28 medlemmer i den forløbne sæson.

Sæsonen startede den 06. september sidste år, spillede alle mod alle, vi havde juleafslutning onsdag den 13. december, og vi mødtes igen onsdag den 10. januar, og vi sluttede spillet den 18. april.


Vi har fået en rigtig god bestyrelse, som alle modtager genvalg, og vi har holdt 4 bestyrelsemøder, hvor vi har fået uddelegeret arbejdsopgaver og talt om den daglige drift.


Vi har bl.a  modtaget følgende tilskud / donationer :


Fra Sydbank                         5000 kr

Fra Kolding Kommune

Seniorafdeling                      5000 kr


Alle tilskud/donationer fremgår af regnskabet.








Men ellers har vi primært talt om 2 opgaver

  1. Medlemmer og Ruder Knægts fremtid
  2. 70 års jubilæum  søndag den 21. oktober 2018


  1. Hvert år bliver vi færre bridgespillere i hele Danmark, og det skyldes ganske enkelt at gennemsnitsalderen er høj i de fleste klubber. Danmarks Bridge forbund prøver at tiltrække nye yngre spillere gennem skolebridge og ved afholdelse af Bridgens dag.

Bridgens dag afholdes igen i år søndag den 26. august over hele Danmark. I år deltager vi ikke.


I Ruder Knægt er gennemsnitsalderen ca 74 år.

Jeg synes vi i bestyrelsen har gjort noget for at tiltrække nye medlemmer via annoncer, flyers og med prøvespillere 3 gange i april



Problemet med at erhverve nye spillere vil fortsætte, når vi ikke kan tilbyde undervisning i klubben og derfra rekruttere nye spillere.


Vort mål var at bibeholde 28 medlemmer, men vi ville gerne være 32 ell. 36 i den nye sæson, hvilket giver mulighed for at spille række opdelt.


Og jeg kan nu med stor glæde meddele, at vi bliver 32 medlemmer i den kommende sæson.


Hvordan tiltrækker vi ellers nye medlemmer ?

Jeg vil  gentage,  hvad jeg sagde på sidste års generalforsamling, om hvordan vi får nye medlemmer.


Fortæl venner, familie, bekendte og andre bridgespillere om hvem vi er :

En rigtig hyggelig klub med godt social samvær.

En klub med en god atmosfære i rare omgivelser og med gode parkeringsforhold

En klub med god bredde uden elitespillere

Medlem af Danmarks Bridge forbund

Medlem af OK klubben med adgang til foredrag, koncerter, rejser m.m.


2. Jubilæet i oktober vi vender tilbage om festligholdelse af vort 70 års jubilæum.


Jeg vil slutte med at takke de gamle medlemmer og de nye der har sagt ja til at spille bridge i Ruder Knægt i næste sæson.

Og jeg vil takke bestyrelsen for et frugtbart og godt samarbejde.

En speciel tak til Birgit, der altid velvilligt laver et kæmpe arbejde for klubben.


Hun er og bliver Synonym med Ruder Knægt


Og så vil jeg ønske jer alle og jeres familier en rigtig dejlig sommer og på gensyn onsdag den 05. september


BridgeCentral, 28. november 2023