|
Referat Morsø Bridgeklub
Ekstraordinært bestyrelsesmøde torsdag d. 4. september 2025.
Sted: Støberigaarden
Til stede Børge, Lars, Morten, Knud og Åse.
Børge bød velkommen til Åse Vestergaard Kristensen, der indtræder i bestyrelsen på grund af Laurids afgang.
Bestyrelse har konstitueret sig således at Åse overtager Laurids job som kasserer.
Børge tager kontakt til Frøslev Mollerup sparekasse så Åse får adgang til kontoen.
Knud hjælper Åse med kontingentopkrævning.
Vi har fået invitation til frivillig fredag d. 26. september. Morten prøver at skaffe 4 personer til at spille bridge.
Referat Morsø Bridgeklub
Ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag d. 2. september 2025.
Sted: : Vinkelvej 26, 7900 Nykøbing Mors
Til stede Børge, Laurids, Lars, Morten og Knud.
Jvf dagsordenens punkt 1 og 2.
Vi opstillede nogle retningslinjer for bestyrelsesmøder.
- Flertalsbeslutninger skal respekteres af alle i bestyrelsen.
- Alle væsentlige beslutninger bør fremgå af dagsordenen.
- Behandles et væsentligt punkt, der ikke fremgår af dagsordenen, og der ikke er 100 % enighed i bestyrelsen, skal endelig beslutning udskydes til næste bestyrelsesmøde, hvis det er muligt.
Kursus med H.K. Sørensen bliver d. 25. oktober kl. 10 -16. Laurids / Knud laver endelig aftale med H.K. Sørensen. Morten sørger for forplejning. Kurset starter kl. 10. Der er frokost med 2½ stk. smørrebrød pr. deltager. Fri kaffe hele dagen. Pris inkl. forplejning 100 kr.
Efter uoverensstemmelse med den øvrige bestyrelse valgte Laurids at nedlægge sin post som kasserer og forlod mødet.
Mindretals kommentar (fra Laurids). Ovenstående udsagn om min afgang som kasserer er ikke korrekt.
Børge kontakter Aase Christensen, der indtræder i bestyrelsen. Aase opfordres til at overtage posten som kasserer.
Referat Morsø Bridgeklub
Bestyrelsesmøde mandag d. 18. august.
Sted: : Vinkelvej 26, 7900 Nykøbing Mors
Til stede Børge, Laurids, Lars og Morten. Knud fra kl. 20.
Næste møde 24. november
Registrering af medlemmer – antal aktive og passive, liste på hjemmesiden.
Kasserer udarbejder en liste.
Der søges penge fra Sparekassen Thy, og hvis det giver positivt resultat laves et samarbejde med Thisted Bridgeklub om kursusaktivitet.
Laurids arbejder videre med kursus for medlemmer med H.K. Sørensen. Det bliver sandsynligvis d. 25. oktober.
Hvem skal side fast nord-syd? Turneringslederen bestemmer hvem der skal sidde fast nord-syd. Turneringslederen må selvfølgelig rådspørge relevante personer.
Spilleaftner med socialt indhold. Indtil videre juleafslutning og generalforsamling.
Hvervekampagne den 9. august gik godt. Der er allerede 6 til 8 tilmeldt til næste kursus.
Hvis der er behov for oversiddere til åbent hus arrangementer går det på skift mellem rækkerne. Startende med A – rækken.
Et flertal besluttede, at der skal indkøbes ny PC til Gerda. Ny og ikke brugt.
Gerda og kun Gerda retter henvendelse til Frans angående hjælp til indkøb og installering.
Der mangler turneringsleder til torsdags klubben. Vi prøver at få 2 medlemmer på kursus. Bestyrelsen vil spørge Heidi og Esben Hedegaard. Vil de ikke arbejdes videre med nye emner.
Laurids vil prøve at se på substitutlisten. Er der rettelser sendes de til Knud på mail.
Under evt.
Knud undersøger muligheden for et bedre lydanlæg.
Referat Morsø Bridgeklub
Bestyrelsesmøde onsdag d. 11. juni
Sted: : Vinkelvej 26, 7900 Nykøbing Mors
Næste møder: 18. august og 24. november.
Referater lægges på hjemmesiden
Børge Asferg – formand, Lars Kristensen næstformand, Laurids Jepsen – kasserer., Knud Kjærgaard – sekretær.
Klubben har fået et tilskud fra Frøslev-Mollerup sparekasse på 5.000 kr. 3.000 kr. forventes brugt på markedsføring af kursus for nye medlemmer og 2.000 kr. bruges på kursus for klubbens nuværende medlemmer.
Ændring af gave regulativ: Fra dags dato gives kun gaver til 90 års fødselsdag og kun i det omfang formanden er blevet informeret. Øvrige erkendtligheder vurderes enkeltvis af bestyrelsen.
Nyt kursus nye medlemmer:
Forventet opstart 10. september. Morten reserverer lokaler på biblioteket.
Markedsføring på foreningernes dag d. 9. august på Bistro NO1. Børge.
Facebook – Knud
Annoncering lystavler Morsø Kommune og Per Bech. Flyers og Kun Mors. Morten spørger Heidi. Budget i alt 5.000 kr.
Pris for kursus: Kursister betaler for bøger.
Vi prøver at arrangere 2 kursus for medlemmer. Lørdag d. 4. oktober og lørdag d. 21. februar. Det sidste kursus gennemføres kun, hvis der er god tilslutning til det første kursus. Pris 50 kr. + forplejning. Laurids kontakter H. K. Sørensen.
I forbindelse med den første aften med IMP – par holder Lars Kristensen oplæg formodentlig d. 25. september kl. 18 30.
Første runde af parturnering tilrettelægges med lidt færre spil pr. aften i D-rækken (E-rækken) af hensyn til nye spillere.
I forbindelse med generalforsamlingen uddeles præmie til den spiller der har forbedret sit handicap mest i perioden fra 1. september og til 30. april. Laurids.
Stadig præmie til klubmester. Vinder af IMP-par får præmie til jul og sommer efter sædvanlige principper for rækkestørrelse.
Prisen for juleafslutningen hæves til 75 kr.
Det blev diskuteret om der er stemning for åbent hus uden kaffe. Eventuelt torsdag aften uden kaffe. Flertal for ikke at arbejde videre med ideen på nuværende tidspunkt.
Tilmeldingsfrist for tilmelding til åbent hus rykkes til dagen før kl. 15.
Medlemmer skal oplyse medlemsnummer ved tilmelding til åbent hus og tilmelding til turneringer. Kender man ikke sit medlemsnummer kan man få det oplyst ved et medlem af bestyrelsen, eller ved at skrive til Laurids eller Knud. Observerer Gerda medlemmer der ikke kan deres medlemsnummer eller skriver forkert hver gang giver hun besked til Børge eller Knud.
Knud undersøger muligheder for et nyt ur.
Knud og Morten undersøger mulighederne for at blande kort på kortblandemaskinen til kursister.
Morten og Heidi overvejer hvilket system de nye kursister skal undervises efter.
|