Holstebro Bridgeklub
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Holstebro Bridgeklub tirsdag den 25. august 2020 kl. 17.30 i Aktivitetscenteret, Holstebro.
Dagsorden:
- Valg af dirigent.
Jan Tino Knudsen valgt uden modkandidater
Indvarsling vurderes godkendt
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
a. Formanden.
Året 2019/2020 et skelsættende år, - For det første fordi Holstebro Bridgeklub fyldte 80 den 20. februar. En planlagt jubilæumsfest i Restaurant Storådalen måtte desværre aflyses p.g.a. for få tilmeldinger.
For det andet blev Corona det, der overskygger alt i slutningen af sæsonen. Alle arrangementer og turneringer blev aflyst fra den 10.03. Af samme grund blev der ikke kåret en klubmester i parturnering, hvorimod holdturneringen var afsluttet på det tidspunkt. Bridgefestivalen i Svendborg blev ligeledes aflyst.
Vi starter nu op med bridge igen, - dels sommerbridge i august, og dels sædvanlig turneringsbridge fra første tirsdag i september, - dog stadig med Corona med, og derfor har klubben opstillet regler for den kommende sæson. Reglerne kan ses på hjemmesiden og hænger ligeledes i lokalet. Det gælder afspritning, hygiejne, servering. Og bestyrelsen har besluttet, at der max må være 30 par i vores lokale, så ved flere deltagere tages yderligere lokale i huset i brug.
Hvert medlem har derudover et eget ansvar for at passe på sig selv og andre. Hvis man føler sig sløj eller har andre symptomer, - ja, så møder man ikke op til bridge. Hvis man skulle blive smittet, kontaktes formanden, og herefter vil klubben blive lukket i min. 14 dage.
Vi fortsætter i denne sæson med torsdagsbridge en gang månedligt og håber på lidt flere tilmeldinger, så der kan spilles i to HC-opdelte rækker.
Formanden nævnte bestyrelsens pejlemærker for at udvikle klubben bedst muligt:
God økonomi, opsparing til ny teknik, flere turneringsledere, flere undervisere, flere nye medlemmer, kursusaktivitet, altid begynderkursus, egne turneringer, sommerbridge, på sigt en juniorafdeling, fortsat udvikling af skolebridge, eget hus eller spillested.,
Vedr. evt. eget hus orienterede formanden om interesse for en ejendom på Niels Ebbesens Vej, som dog p.t. ikke synes muligt pga kommunale regler. der kommer noget mere konkret, skal der naturligvis indkaldes til generalforsamling før endelig beslutning.
I indeværende sæson tilbyder vi via LOF 3 kurser
- Begynderkursus
- Bog 3
- Bog 4
Distriktet tilbyder i år en ”grøn” turnering, som er en endagsturnering for alle medlemmer i distriktet, som endnu ikke har fået det røde omslag (distriktsmester). Holstebro har tilbudt at afholde turneringen, som finder sted søndag den 25. oktober.
Derudover afholder vi som tidligere end ”Holstebro Open” turnering i marts måned.
Lidt fra generalforsamling i Distrikt Vestjylland:
Fra Holstebro deltog Sara, Henrik, Knud, Gunhild og Frede.
Poul Bo blev genvalgt som formand, og vi fik Sara valgt ind i bestyrelsen med skole- og juniorbridge som mærkesag. Stort tillykke til Sara.
Distriktet har en god økonomi, - og ekstra god, fordi der i år ikke har været udgifter til Bridgefestival. Det blev derfor besluttet at oprette en pulje på kr. 25.000, hvorfra alle klubber kan søge tilskud til særlige arrangementer med henblik på f.eks. skole-, juniorbridge, golf og bridge, bridge og pizza eller andre aktiviteter med henblik på at få nye medlemmer og øge kendskabet til bridge.
Distriktskontingent uændret kr. 20 pr. medlem.
Formanden sluttede med en tak for godt samarbejde i bestyrelsen, og en stor takt til alle, der hjælper til på forskellig vis:
Sponsorudvalget gør det helt utroligt godt. En stor tak til Jan og Mona for det store arbejde med at lægge kort. Stor tak til turneringslederne, Steven, Jens og Jan. Stor tak til Sara, som utrættelig forsøger at få nogle børn og unge i gang med at spille bridge. SFO onsdag på Sønderland, tage på ture med børnene, arrangerer bridge for børn og bedsteforældre osv. Stor tak til Holger for indsatsen med skolebridge og som kursuslærer. Det er bemærket på Rådhuset i Holstebro, at Holstebro Bridgeklub er meget ude på skolerne. Stor tak til Ellen, som altid hjælper til, når der er behov, og står standby som afløser for TL. Stor tak til Anne Mette for arbejdet med at styre hjemmesiden. Tak til alle som hjælper på den ene eller anden måde, når der er behov for det.
En klub er det, som klubbens medlemmer gør den til!
Beretningen blev godkendt
Turneringslederne:
Steven:
Uddeling af Holdpræmier + tilknyttet parturnering
E-rækken: Ellen Margrethe og Ulla
D-rækken: Arvid, Bent, Ruby, Anette
C-rækken: Sara, Holger, Erik, Peter A.
B-rækken: Anne Marie, Else Marie, Henrik, Else
A-rækken: Dorthe, Kristian, Arne, Bente
Vedr. Indeværende sæsons partunering: Der kan evt. blive mulighed for at udvide deltagerantal efter jul, - såfremt Corona-situationen gør det muligt.
Jens:
Rekordmange deltagere om onsdagen, - nogle gange 4 rækker
Tak til Thea og de øvrige hjælpere med betaling, kaffelister mm
Ingen kort, ingen bridge – stor tak til Jan og Mona
Golf og bridge i Borbjerg måtte aflyses pga for få deltager, men prøver igen denne sæson. Ole Gyrup sagde ja til at hjælpe til med arrangementet.
Jan
Torsdagsbridgen ”humper lidt” pga få deltagere, men rigtig hyggeligt
Gerne så mange, så der kan være to HC-opdelte rækker
- Godkendelse af det reviderede regnskab.
Hovedpunkter fra regnskabet:
Stigende indtægter, dels p.g.a. stigende medlemstal og dels p.g.a. flere deltagere til Heiberg-turneringen. Derudover indtægt på kr. 6.000 fra sponsoraftalen med Redoffice.
Overskud på kr. 46.500, hvoraf kr. 45.000 er hensat til nyinvesteringer.
Regnskabet godkendt uden anmærkninger
- Godkendelse af det kommende års budget samt fastsættelse af næste års kontingent.
Der budgetteres med lidt lavere indtægter, da der er færre tilmeldte til tirsdags-turneringen. Derudover anslået udgift pr. kr. 7.000 til håndsprit mm. Pg.a. Corona
Gennemgang af de forskellige medlemstyper og kontingentsatser. Uændret kontingetsatser vedtaget.
Kassereren gjorde opmærksom på, at alle skal registrere på tilmeldingslisten, hvilken forplejning man ønsker.
Budget godkendt uden anmærkninger.
- Indkomne forslag.
Sara har indsendt følgende forslag:
”Da jeg håber at kunne inkludere juniorspillerne hen ad vejen i klubbens normale spilleaftner, vil jeg gerne stille følgende forslag til generalforsamlingen:
Starttidspunkt ændres til kl. 18.30, - måske bare om torsdagen. Begrundelsen er, at det er for set for juniorer at komme hjem. (Det er det sikkert også for mange af os voksne)”
Der var en bred drøftelse af forslaget, og det blev besluttet at bemyndige bestyrelsen til at træffe endelig afgørelse.
Efter generalforsamlingen vedtog bestyrelsen at ændre starttidspunkt om torsdagen til kl. 18.30 og om tirsdagen til kl. 18.45 (i lighed med Struer, Ulfborg og Lemvig)
6. Valg af formand. Frede Lund modtager genvalg.
Frede Lund genvalgt uden modkandidater
7. Valg af næstformand. Flemming Staghøj modtager genvalg.
Flemming Staghøj genvalgt uden modkandidater
8. Valg af kasserer. Henny Pasgård er ikke på valg.
9. Valg af turneringsledere. Steven Basnov er ikke på valg, og Jens Foldager modtager genvalg.
Jens Foldager genvalgt uden modkandidater
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen. Valgte er Bodil Rindom og Dorte Hollesen.
Begge genvalgt uden modkandidater
11. Valg af revisor og revisorsuppleant. Hartvig Jessen modtager genvalg.
Genvalgt uden modkandidater
12. Evt. valg til distriktets generalforsamling. Ikke aktuelt, da det er afholdt den 18.8.2020.
13. Eventuelt.
Holger omtalte skolebridge, og nævnte, at der er aftale om undervisning på Rolf Krake skolen efter nytår. Derudover undervisning 22.09. på Balletskolen. Holger efterspørger hjælpere. Steven meldte sig.
Jan Rode meddelte, at Mona og han vil stoppe som kortlæggere efter denne sæson.
Sara reklamerede for børn/forældre/bedsteforældre dag den 26. sept. Sara nævnte samtidig, at Anne Mette er ved at etablere en Facebook side for Holstebro Bridgeklub.
Sponsorudvalget: Flemming annoncerede salg af lodder til diabetesforening (her til børn med sukkersyge). Pris 30 kr., heraf går de 16 kr. til klubben
Frede nævnte vigtigheden af at støtte vores sponsorer:
Ved køb af varer hos Redoffice får Holstebro Bridgeklub 20% retur (husk at nævne Holstebro Bridgeklub, når I handler)
Ved køb af varer hos Spar Tvis får Holstebro Bridgeklub 10%, - husk bon til kassereren.
Spørgsmål om evt. brug af Mobilpay, - kassereren oplyste, at det p.t. vurderes for dyrt i.f.t. udbyttet.
Gunhild nævnte brochure fra LOF vedr. bridgekurser, - alle bedes tage nogle stykker, og aflevere dem til andre eller i en postkasse.
Formanden afsluttede generalforsamlingen med en tak til dirigenten.
|