Rosenholm Bridgeklub.

 

 

Generalforsamling Torsdag den 6. januar 2005.

 

Formandens beretning:

 

Jeg skal nu aflægge det der på dagsordenen bærer navnet: Formandens beretning. Det vil jeg gøre ved at opridse hovedtræk for det, der er passeret i klubbens bestyrelsesarbejde m.m.

 

Bestyrelsen har afholdt 5 møder i det forløbne år inklusive det konstituerende møde. Bestyrelsens arbejdsform er ændret, når henses til formen, idet vi har indført det der populært sagt kan kaldes ”Årets gang i Bridge”. Det indebærer, at vi i bestyrelsen ser på året som helhed og på hvilke opgaver, der skal laves og derefter udpeger personer, der får til opgave at stå for at løse disse opgaver, altså med andre ord, medlemmerne får udstukket opgaverne med det samme og skal så selv tilrettelægge arbejdet med løsningen. Det giver selvfølgelig den enkelte et ansvar, men også en udstrakt grad af fri dispositionsret.

Arbejdsformen har der, så vidt jeg har forstået det, været udbredt tilfredshed med i bestyrelsen, og derfor håber vi, det kan fortsætte til glæde for medlemmerne.

Vi har også gerne ville styrke vor synlighed, hvilket bl.a. er sket ved, at bestyrelsen har udnævnt næstformanden til PR.mand. Det er faktisk lykkes Asger at få stof i avisen, der har sagt noget om vor eksistens, og jeg ved han gerne vil have mere i aviserne, men de bestemmer jo selv, hvor meget og hvor tit, noget kan være en nyhed.

 

Vi har i år kørt turneringer på tirsdage og torsdage, såvel forår som efterår – 1 afslutningsturnering – 1 juleafslutningsturnering og en turnering på udebane, altså fælles udebane i Agerskov. Alle turneringer er tilrettelagt af spilleudvalget under ledelse af turneringsudvalgets formand, turneringsleder Arne. Jeg/Vi siger tak for dette store og meget tidkrævende arbejde.

 

Ligeledes har mandagsholdet kørt, man fristes til at sige ”som vanen tro”, godt under ledelse af Else og Christian. Det siger Jeg /Vi også tak for, - dette arbejde kræver også meget tid.

 

Vi har i årets løb fået en digital tilværelse som de fleste nok ved, nemlig den, at vi er kommet på internettet. Det er vi meget glade for, og siger foreløbig tak til bagmanden for arbejdet – nemlig Arne – han er ikke alene bagmand men også eneoperatør. Det hedder på ny dansk Webmaster

 

Klubben gentog sin udflugt til Agerskov Kro, hvilket efter sigende, var en særdeles udmærket tur. Hvis blot det har været halvt så godt som det omtales så er det ikke så ringe endda. Jes , Vi siger tak til dig for dit arbejde med arrangementet. Alternativt arrangement påregnes i 2005

 

Vi er i den lykkelige situation, at vi dels har fået et nyt begynderhold stablet på benene og dels, at mange af de der gik på hold sidste sæson, er fortsat med at spille. Det er dejligt og vi byder Jer rigtig velkommen i klubben, og håber at I må få nogle gode oplevelser her. Jeg håber naturligvis på, at de fleste af Jer fortsætter med at spiller Bridge.

Begynderne sidste år, deltog vanen tro i Danmarksmesterskab for begyndere, og det er god måde at afslutte et kursus på. De, der deltog, fik generelt gode placeringer.

 

Vi siger tak til Bigger og Torsten for Jeres arbejde med begynderholdet.

Endvidere er vi glade for, at Bigger har opnået autorisation som underviser –  Endnu engang Til Lykke med det Bigger.

 

 

Vi har jo desværre også i år taget afsked med nogle af de tidligere medlemmer, som I jo ved. Der har været dødsfald, men også flytning og medlemmer, der har ønsket en pause.

 

Medlemstallet er nu på 99 og man må sige, at de der er her er særdeles aktive. Vi har i år fået noget som vi ikke har haft tidligere i klubben, nemlig de første amtskredsmestre Karen og Herluf.

 

Spillestedet har i år været det samme som sidste år, og vi håber naturligvis, at vi kan fortsætte  her også i de kommende år.

Bestyrelsen har prøvet på at stable et kursus på benene om bog 3 i Bridgevejen. Det er desværre ikke lykkes i indeværende sæson, men der vil blive arbejdet videre med ideen.

 

Vi har i år modtaget en gave fra Else Schmidt, idet hun har doneret sit Bridgeudstyr til klubben. Det siger vi tak for, og de bøger m.v. står nu til medlemmernes disposition.

 

Endelig vil jeg, ikke af pligt, men af lyst, sige tak til medlemmerne af bestyrelsen for et godt og velfungerende samarbejde.