Forholdsregler i forbindelse med Covid19 i efteråret 2020

18.01.2022


Vi skal passe på hinanden i Mårslet Bridgeklub, og derfor har bestyrelsen vedtaget følgende forholdsregler i forbindelse med Covid 19 og forårssæsonen 2022. Forholdsreglerne ligger indenfor Sundhedstyrelsens og Dansk Bridgeforbunds anbefalinger.


Hvis du er syg/sløj, og der kunne være bare den mindste mistanke om, at det kunne være Covid19, skal du ikke tilmelde dig.


Hvis du på en spilleaften bliver syg/sløj/utilpas, bedes du forlade klubben med det samme og tage hjem.


Undlad at give din makker eller andre spillere knus og håndtryk.


Det er et krav fra "Sundhed og omsorg" Århus Kommune, at man holder 2 meters afstand mellem ansigter, der vender mod hinanden, når man benytter Århus Kommunes lokaler. Kan man ikke det skal der anvendes mundbind eller visir. Dvs. at alle spillere skal være i ført mundbind eller visir under hele spillet.


En spilleaften i foråret 2022 starter med, at du og din makker hurtigst muligt finder det bord, I skal starte ved, og sætter jer der. Orienter dig gerne på hjemmesiden på forhånd om, hvilket bordnr., du skal sidde ved. Ved bordet er der sprit og meldekasser, og alle skal spritte hænder før hver runde. Den meldekasse, man først sætter sig ved, tager man med sig rundt til de efterfølgende runder, sådan at det kun er dig, der berører meldingerne i "din" kasse. Luk kassen før skift, så kortene ikke falder ud. Eller medbring gerne din egen meldekasse hjemmefra.


Bestyrelsen vil forsøge at tilrettelægge turneringerne således, at der bliver væsentlig færre skift end normalt, til gengæld flere spil mod samme par pr. aften.


Vi har i klubben været vant til og rigtig glade for, at mange hjælper med at pakke sammen og stille op, men nu henstiller vi til, at det kun er opstillingsholdet, der varetager opstilling/sammenpakning, så vi har mindst mulig trafik mellem hinanden.



BridgeCentral, 9. februar 2022