Generalforsamlingsreferater

Referat af Generalforsamling i Egå Bridgeklub, tirsdag 25. april 2023.


Generalforsamlingen blev afholdt i Folkehuset Vejlby og varede fra kl. 18,30 til ca. 19,15. Til stede var i alt 28 medlemmer inklusive bestyrelsen.

Generalforsamlingen var samtidig starten af den afsluttende klubaften i sæsonen 2022-23.


1.Valg af dirigent:

Generalforsamlingen blev festligt indledt med et glas mousserende vin, som klubben gav til alle deltagende medlemmer, og formanden, Jørgen Vedsten Larsen, bød dem først velkommen til både generalforsamlingen, den efterfølgende fællesspisning og de afsluttende kortspil.

Han beklagede dernæst, at han i sin oprindelige indkaldelse til generalforsamlingen var kommet til at angive stedet forkert, idet Lokalcenter Vejlby for nylig jo har skiftet navn til Folkehuset Vejlby. Dette havde han dog rettet i den indkaldelse til generalforsamlingen, som han senere havde udsendt til alle medlemmer. Til denne havde han endvidere vedhæftet både dagens dagsorden, formandens beretning, årsregnskabet for 2022, budgettet for 2023 samt et indkommet forslag vedrørende handicapberegning ved sommerholdturneringen.


Jørgen foreslog dernæst Niels Ammitzbøll som dirigent. Ingen andre blev foreslået eller meldte sig, hvorved Niels blev valgt og med applaus.

Niels konstaterede først, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt.


2.Formandens beretning:

Som nævnt havde formanden på forhånd udsendt sin beretning til alle klubbens medlemmer; men han fremlagde den nu også mundtligt for generalforsamlingen, og den bringes her i sin fulde længde:


”Formandens beretning


Når jeg skal skrive en formandsberetning, starter jeg gerne med at kigge tilbage på den forrige for at søge inspiration. Hvad er ændret siden sidste generalforsamling? Er der nogle gennemgående problemstillinger, der stadig er aktuelle? Er der nogle ting, der skal følges op?

Den største ændring er nok, at coronaen, selv om den stadig findes i samfundet, ikke har påvirket sæsonens forløb. Alle turneringer er blevet afviklet efter planen selvfølgelig med substitutter af og til, men ikke mere end før coronaen. Vores spritflasker er enten tømte eller tørret ud, og jeg tror ikke, de kommer frem i næste sæson.

En ting, som jeg også nævnte sidste år, har coronaen dog medført, og det er et reduceret medlemstal. I den forløbne sæson har vi været 36 medlemmer. Det er et lidt kritisk antal på flere måder. Dels kan man ikke dele op i to lige store grupper, så vi har spillet i en 4-bords og en 5- bords række, når vi var delt. Dels giver det et ulige antal hold i en holdturnering. Det sidste problem blev så løst ved hjælp af nogle velvillige substitutter udefra.

Der er selvfølgelig også fordele ved et mindre medlemstal, for det bliver nemmere at tilrettelægge turneringer, hvor vi alle spiller i en række, hvilket er stimulerende for det sociale liv i klubben, men vi skulle gerne have et medlemstal, der muliggør, at vi både tilgodeser dem, der gerne vil have den skarpeste konkurrence, og dem, der vil spille lidt mere afslappet.

Det er således betænkeligt for klubben, hvis medlemstallet daler for meget. I forvejen har klubbens medlemmer en høj gennemsnitsalder, med de helbredsudfordringer det medfører, og mange er også udstyret med en stor rejselyst, der stiller krav til en velforsynet substitutliste.

Bestyrelsen er naturligvis opmærksom på disse forhold, men der er ikke mange knapper at spille på. Ifølge vores vedtægter skal man melde sig ud inden 1. juni, hvis man ikke ønsker at spille i klubben mere, så jeg vil opfordre til, at man hurtigst muligt melder ud, hvis man vil stoppe, så bestyrelsen kan få et overblik over næste sæson. Og så må man for øvrigt gerne gå ud i verden og reklamere for Egå Bridge Klub.

På sidste års generalforsamling blev spørgsmålet om udvidelse af sæsonen til også at omfatte spilleaftener i maj rejst. Vi har diskuteret det i bestyrelsen, og vi er af den opfattelse, at det ville kollidere for meget med sommerholdturneringen, og at andre klubber har tilbud om åbne huse, så man evt. kan få sin spillelyst stillet der.

Lad mig til slut lige fremhæve et initiativ fra et bestyrelsesmedlem, som jeg synes bør påskønnes, nemlig Hans Hennings kageordning. Den bidrager positivt til trivslen i klubben, og jeg tror, at den kan være med til at Egå Bridge Klub stadig er i fin form, når vi om få år - i 2025 - har 50-års Jubilæum.


Jørgen Vedsten Larsen

Formand


Jørgen tilføjede til sin beretning, at et enkelt medlem havde meldt fra til næste sæson; men heldigvis havde han fundet en afløser, så vi lige nu stadig er 36 medlemmer.

Næstformanden, Karsten Dorph, kunne imidlertid fortælle, at han havde fået flere henvendelser fra spillere, som gerne ville spille i vores klub, hvilket betød, at der nu var gode muligheder for, at vi næste sæson ville blive 40 medlemmer. Og dette vil jo på flere måder være et ideelt antal jvf. formandens beretning.

Ingen andre havde kommentarer eller spørgsmål til formandens beretning, som dermed blev godkendt og med applaus.


3.Aflæggelse af årsregnskab:

Kassereren, Bente Dirksen, påpegede først, at årsregnskabet for 2022 jo som også ovenfor nævnt var blevet udsendt til alle medlemmer, således at de på forhånd kunne orientere sig herom. Revisoren, Niels Ammitzbøll, tilføjede, at han havde gennemgået regnskabet og konstateret, at de nødvendige bilag og beholdninger var til stede, således at det nu var revideret og klar til generalforsamlingens godkendelse.


Regnskabet var opstillet på samme måde som sidste år og bragte også de tilsvarende tal for året 2021, således at man også på denne måde bedre kunne orientere sig og få et overblik.

Årsregnskabet viste, at de samlede indtægter havde været 40.680,00 kr., udgifterne 42.037,57, hvilket gav et årsresultat på minus 1.357,57 kr. Klubbens nettoformue er herefter på 56.729,06 kr.


Jette Salling ville have mere at vide om de poster, der indgik i klubbens formue og status. Bente svarede hertil, at i det beløb, der står på klubbens bankkonto, dens bruttoformue, indgår der flere poster, som på forhånd er båndlagt til bestemte formål bl.a. et beløb hensat til jubilæumsturen og forudbetalt kontingent, idet medlemmerne jo har betalt deres kontingent i 2022; men en del af dette dækker foråret 2023 og hører derfor til dette regnskabsår.

Ulla Kortegaard ville vide, hvad Top 16 var, hvortil Jørgen svarede, at det var en enkeltmandsturnering afviklet privat for de 16 spillere, som i sæsonen havde scoret flest bronzepoints.


Ingen havde yderligere spørgsmål eller kommentarer til årsregnskabet, som dermed blev godkendt og med applaus.


4.Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent:

Ligeledes var også budgetforslaget for 2023 på forhånd blevet udsendt til alle klubbens medlemmer.

Bente kommenterede kort dette budgetforslag. Det opererer med, at vi næste sæson vil være 36 medlemmer, og at kontingentet skal forblive uændret, nemlig 1150 kr. for medlemmer, der har Egå Bridge Klub som deres primære, men kun 900 kr., hvis en anden klub er deres primære.

Budgettet regner da med, at de samlede indtægter i 2023 vil blive 41.000 kr., udgifterne 45.600 kr., og årets resultat derfor et underskud på 4.600 kr.


Karsten tilføjede, at kontingentet til DBF nok ville blive en smule større, idet der i den kommende sæson skulle betales 9 kr. mere pr. medlem til distriktet.

Jørgen pointerede, at et underskud i den størrelse var acceptabelt i betragtning af klubbens formue, og at der i bruttoformuen var afsat et betragteligt beløb til den kommende jubilæumstur. På baggrund heraf ville bestyrelsen derfor foreslå, at kontingentsatserne forblev uændrede.


Ingen havde yderligere kommentarer eller spørgsmål til hverken budgettet eller forslaget om kontingenter, som dermed begge blev godkendte.


5.Indkomne forslag:

Fra Birgit Kanstrup og Jette Salling havde bestyrelsen modtaget et forslag om, at vi ikke længere vil regulere handicap ved sommerholdturneringen. De fremlagde nu selv deres forslag for generalforsamlingen og begrundede det med, at dels spiller vi jo ikke de samme kort, dels er sommerholdturneringen jo mere præget af hygge og samvær i al fald i forhold til sæsonens øvrige turneringer.

Jørgen fremdrog, at som turneringsleder var han egentlig indifferent over for forslaget; men selvom det vist nok ikke var nødvendigt, ville det imidlertid være det nemmeste og i al fald det mest rigtige over for DBF, så også skulle droppe tildelingen af mesterpoints.

Flere blandt generalforsamlingens øvrige deltagere udtrykte dernæst deres støtte til både forslaget og dets begrundelser, og ved en afsluttende afstemning blev det støttet af 22, mens kun 3 stemte imod.

Forslaget blev dermed vedtaget.


6.Valg af bestyrelsesmedlemmer:

På valg var i år næstformanden, Karsten Dorph, samt Inge Eskesen, som begge gerne ville modtage genvalg.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, og de to blev derfor genvalgt og med applaus.


7.Valg af 2 suppleanter:

Ifølge vedtægterne skal der være to suppleanter. I den forgangne sæson har Lis Hammann været den ene, mens den anden post har været ubesat, idet den oprindelig valgte suppleant, Niels Jørgen Pihlkjær, efter generalforsamlingen valgte, at han ikke længere ville spille i vores klub, i al fald ikke i den forgangne sæson.

Lis har nu meddelt formanden, at hun ikke længere ønsker at være suppleant.

Til gengældt har han så spurgt Paul Viesmose og Birgit Kanstrup, om de ikke kunne tænke sig at træde til, hvilket de gerne ville, forudsat det blev som henholdsvis 1. og 2. suppleant.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, hvorved de to blev valgt og med applaus.


8.Valg af revisor og revisorsuppleant:

Vores revisor igennem de sidste år, Niels Ammitzbøll, måtte desværre meddele generalforsamlingen, at han ikke længere ønskede at have dette hverv. I stedet havde formanden talt med Jette Salling, som gerne ville træde til i hans sted.

Vores revisorsuppleant, Bente Ottosen, ville derimod gerne fortsætte som sådan.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, hvorved de to blev henholdsvis valgt og genvalgt og begge med applaus.


9.Eventuelt:

Ulla Kortegaard takkede først på egne og Eva Vilsgaards vegne for den venlige og positive modtagelse, som de var blevet mødt med i klubben. De befandt sig nu godt her og syntes, at vore medlemmer var både rare og imødekommende.


Hun fremdrog dernæst, at hun havde sendt et brev til bestyrelsen, hvori hun foreslog, at det ved de to årlige præmieuddelinger blev muligt også at vinde noget andet end vin, f.eks. chokolade, kaffe, olivenolie eller andet, idet nogle måske var knapt så interesseret i lige netop vin.

Jørgen påpegede, at det nu netop var muligt at vælge mellem rødvin, hvidvin eller alkoholfri vin, og at præmierne til aftenens turnering faktisk var chokolade. Sekretæren, Hans Henning Work, var kritisk over for forslaget, idet han fandt, at det jo ville give de pågældende i bestyrelsen yderligere arbejde at skulle vælge og indkøbe de forskellige slags præmier, og at andre udmærket kunne være lige så lidt interesseret i de alternative præmier, som nogle måske var det i dag i forhold til vin. Endvidere påpegede han, at en flaske vin kunne man vel altid bruge, og så var der jo noget festligt ved lige netop vinflasker som præmier.

Ulla understregede, at hun ikke havde tænkt sig sit forslag som noget, der skulle vedtages eller forkastes her og nu, og det var jo heller ikke fremsendt rettidigt i forhold hertil, men mere som noget, bestyrelsen skulle tænke på og lade indgå i sine overvejelser i den kommende sæson. Jørgen forsikrede, at dette ville bestyrelsen da også gøre.


Poul Viesmose spurgte, hvorfor sommerholdturneringen nu havde ændret form, således at man ikke længere spiste middag sammen, men i stedet nøjedes med et glas velkomst drik med lidt frugt og senere kaffe med kage. Hans Henning forklarede, at dette skyldtes coronaen. Da man nemlig efter aflysningen i 2020 atter ville afholde denne turnering, fandt man det rigtigst at følge myndighedernes anbefaling om at begrænse social og nær kontakt. Det var imidlertid nu hans indtryk, at de fleste var godt tilfredse med den nye form, og der havde i al fald de to sidste år været stor tilslutning til turneringen.

Flere andre blandt generalforsamlingens deltagere udtrykte også deres tilfredshed med den nye form.

Men efter forespørgsel pointerede Jørgen, at holdene da naturligvis også individuelt udmærket kunne aftale, at de i forbindelse med deres kamp også spiste middag sammen.


Ingen havde yderligere spørgsmål eller kommentarer under eventuelt.


Exit:

Afslutningsvis takkede formanden både dirigenten og generalforsamlingens deltagere for en god, rolig og ordentlig afvikling af mødet.

Dette sluttede så ca. kl. 19,15, hvorefter man gik over aftenens mere festlige dele med både spisning, kortspil og præmieoverrækkelser.

Og denne generalforsamling er allerunderdanigst refereret af bestyrelsens sekretær, Hans Henning Work.



Referat af Generalforsamling i Egå Bridgeklub, tirsdag 26. april 2022.


Generalforsamlingen blev afholdt i Vejlby Lokalcenter og varede fra kl. 18,30 til ca. 19,00.

Den var samtidig starten af den afsluttende klubaften i sæsonen 2021-22.


1.Valg af dirigent:

Formanden, Jørgen Vedsten Larsen, foreslog Niels Ammitzbøll som dirigent. Ingen andre blev foreslået eller meldte sig, hvorved Niels blev valgt og med applaus.

Niels konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt.

Indkaldelsen var sket ved en e-mail til klubbens medlemmer, hvortil der var vedhæftet både dagsorden, formandens beretning og årsregnskabet for 2021.


2.Formandens beretning:

Formandens beretning havde som nævnt været udsendt til medlemmerne, og den bringes her i sin fulde længde:


”Dette er første gang siden 2019, at den ordinære generalforsamling i Egå BridgeKlub afholdes på det i vedtægterne fastsatte tidspunkt. De to tidligere år har generalforsamlingen været udsat til sæsonstart efter sommerpausen. Grunden kender vi alle. Coronaens tag i samfundet satte en stopper for de normale aktiviteter og satte sit præg på foreningslivet.


Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at sæsonen 2021-2022 er forløbet næsten normalt.

Vi har godt nok haft smittede medlemmer undervejs, men de fleste gange er det blevet afhjulpet med substitutter eller ved at ændre bordantallet i turneringen. En enkelt aften blev dog aflyst, for at undgå smittespredning, og turneringen i vinterferien måtte aflyses på grund af sygdomsfrafald. Men alle øvrige turneringer blev afviklet planmæssigt, dvs. parturnering 1, 2 og 3, klubkamp mod Bellevue og Klubsølv i efteråret samt holdturneringen, parturnering 4 og klubmesterskabet her i foråret.


Senest har vi så her i den forløbne weekend genoptaget den årlige weekendudflugt med pæn deltagelse. Der ligger en liste, som man kan skrive sig på til sommerholdturneringen, og det er planlagt at afholde en TOP16 turnering 21. maj.


Vi er således tilsyneladende på vej mod normale tilstande efter coronaen, men hvad, der sker i den kommende vinter, er naturligvis ukendt.


Et sted har coronaen dog sat sit spor, og det er på medlemssituationen. Før coronaen var vi 48 medlemmer. I indeværende sæson har vi kun været 38, et kritisk tal der medførte, at vi ofte måtte spille med et oversidderbord og måtte indkalde et fast substitutpar for at kunne afvikle holdturneringen. Egå BridgeKlub er ikke den eneste bridgeklub, der har oplevet vigende medlemstal de sidste år, og der er naturligvis også andre faktorer end coronaen, der har indflydelse på medlemstallet. Det er dog betænkeligt for klubben, hvis medlemstallet daler for meget. I forvejen har klubbens medlemmer en høj gennemsnitsalder, med de helbredsudfordringer det medfører, og mange er også udstyret med en stor rejselyst, der stiller krav til en velforsynet substitutliste.


Bestyrelsen er naturligvis opmærksom på disse forhold, men der er ikke mange knapper at stille på. Ifølge vores vedtægter skal man melde sig ud inden 1. juni, hvis man ikke ønsker at spille i klubben mere, men jeg skal opfordre til, at man skriver sig på den fremlagte tilmeldingsliste, så bestyrelsen hurtigt kan få et overblik over næste sæson. Og så må man i øvrigt gerne gå ud i verden og reklamere for Egå BridgeKlub.


Vedrørende den kommende sæson vil jeg håbe, at det er slut med coronaens indflydelse, så situationen igen bliver stabil. Verden bliver nok aldrig igen, som den var før coronaen, men noget der ligner, kan vi vel også lære at leve med.”


Leif Marcussen gav udtryk for, at han syntes, 4 aftener var for lidt til sæsonens klubmesterskab, og formanden lovede, at han ville dette med ind i sine overvejelser, når han planlagde den kommende sæsons turneringer.


Ingen havde yderligere spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning, som dermed blev godkendt og med applaus.  


3.Aflæggelse af årsregnskab:

Ligeledes var også årsregnskabet for 2021 blevet udsendt til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Regnskabet var opstillet på samme måde som sidste år og bragte også de tilsvarende tal for året 2020, således at man bedre kunne orientere sig og få et overblik.

Revisoren, Niels Ammitzbøll, havde gennemgået regnskabet og konstateret, at de nødvendige bilag og beholdninger var til stede, således at det nu var revideret og klar til generalforsamlingens godkendelse.

Årsregnskabet viste, at de samlede indtægter havde været 37.950,00 kr., udgifterne 26.428,78, hvilket gav et årsresultat på 11.521,22 kr. Klubbens formue er herefter på 58.088,63kr.


Ole Eskesen spurgte om kontingentet til Danmarks Bridgeforbund, hvor stort det var, og hvad det blev brugt til. Kassereren, Bente Dirksen svarede, at kontingentet var 250 kr. pr. medlem, og for dette beløb kan vi benytte forbundets edb-faciliteter til at planlægge og afvikle turneringer, udregne resultater og få dem publiceret. Hertil kommer så bladet, ”Dansk Bridge”, samt medlemmernes ret til at deltage i andre turneringer.    


Ingen havde yderligere spørgsmål eller kommentarer til årsregnskabet, som dermed blev godkendt og med applaus.  


4.Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent:

Budgetforslaget for 2022 var klar og blev uddelt til generalforsamlingens deltagere.

Det opererer med, at vi næste år vil være 32 medlemmer, og at kontingentet skal være som hidtil, nemlig 1150 kr. for medlemmer, der har Egå BridgeKlub som deres primære, 900 hvis de har en anden klub som deres primære. Under disse forudsætninger vil de samlede indtægter i 2022 blive 36.300 kr., udgifterne 45.600, og årets resultat dermed et underskud på 9.300 kr.


Disse forudsætninger gav formanden anledning til at gentage sin opfordring til medlemmerne om både at tilmelde sig sommerholdturneringen, skrive sig på tilmeldingslisten til næste år og ikke mindst reklamere for Egå BridgeKlub, når lejlighed bød sig.


Ingen havde spørgsmål eller kommentarer til hverken budgettet eller forslaget til kontingenter, som dermed begge blev godkendte.   


5.Indkomne forslag:

Bestyrelsen havde ikke modtaget noget forslag, som ønskedes behandlet på generalforsamlingen.


6.Valg af formand:

Der skulle i år være valg til formandsposten, og det er jo generalforsamlingen, som direkte vælger formanden.

Den hidtidige formand, Jørgen Vedsten Larsen, ville gerne fortsætte på posten, og idet ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, blev han dermed genvalgt og med applaus.


7.Valg af bestyrelsesmedlemmer:

På valg var i år Bente Dirksen, Hans Henning Work og Jørn Fjellerup, som alle gerne ville modtage genvalg.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, og de tre blev derfor genvalgt og med applaus.


8.Valg af 2 suppleanter:

De to hidtidige suppleanter, Kirsten Hansen og Lis Jensen, havde imidlertid ikke ønsket genvalg, og i deres sted foreslog formanden Lis Hammann og Niels Jørgen Pihlkjær.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, hvorved de to blev valgt og med applaus.


9.Valg af revisor og revisorsuppleant:

Den hidtidige revisor, Niels Ammitzbøll, såvel som revisorsuppleanten, Bente Ottosen, ville begge gerne fortsætte i deres hverv, og idet ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, blev de dermed genvalgt og med applaus.


10.Eventuelt:

Bestyrelsen havde fra Leif Marcussen modtaget et forslag om, at klubben forlængede sæsonen ved også at spille i maj måned bl.a. med henvisning til de aflysninger, som coronaen havde medført. Bestyrelsen havde i første omgang fundet forslaget vanskeligt at gennemføre i år, bl.a. fordi mange af deltagerne i klubbens sommerholdturnering netop vælger at lægge nogle af deres kampe i maj måned. Efterfølgende har bestyrelsen så kunnet konstatere, at forslaget ville kræve en ændring af vedtægterne, idet disse eksplicit siger, at sæsonen slutter 30. april.

En anden mulighed er så, at der i maj måned kunne arrangeres mere uformelle og frivillige åbne huse for klubbens mellemmer. En vejledende afstemning viste, at 10 af generalforsamlingens deltagere ville være interesserede i dette, mens 5 var imod. Bestyrelsen vil derfor overveje og arbejde videre med denne mulighed.

Der blev endvidere spurgt til klubbens substitutliste, som ikke altid virkede til at være helt ajour. Formanden og andre bestyrelsesmedlemmer svarede hertil, at man var opmærksom på dette problem og jævnligt søgte at revidere listen, så den i al fald var nogenlunde ajour.

En anden gav udtryk for, at det var godt, bestyrelsen havde taget problemstillingen op vedrørende hørehæmmede, som derfor ikke altid ordentligt kunne høre forklaringerne på meldinger og tilspil. Formanden havde derfor bedt klubbens medlemmer om også at tænke på og tage hensyn til disse. 

Endelig blev den nye, etablerede kageordning rost, og Hans Henning forsikrede, at den også ville fortsætte i den kommende sæson.


Exit:

Afslutningsvis takkede formanden både dirigenten og generalforsamlingens deltagere for en god, rolig og ordentlig afvikling af mødet.

Det sluttede så ca. kl. 19,00, hvorefter man gik over aftenens mere festlige del med både spisning, kortspil og præmieoverrækkelser.

Og generalforsamlingen er allerunderdanigst refereret af bestyrelsens sekretær, Hans Henning Work.


Referat af generalforsamling i Egå Bridgeklub tirsdag den 7. september 2021


Generalforsamlingen blev afholdt i Vejlby Lokalcenter og varede fra kl. 18,30 til 19,00. Den var samtidig starten af den første klubaften i den nye sæson.


  1. Valg af dirigent:

Formanden, Jørgen Vedsten Larsen, foreslog Niels Ammitzbøll som dirigent. Ingen andre blev foreslået eller meldte sig, hvorved Niels blev valgt med applaus.

Niels konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet, men også, at den efter reglerne egentlig skulle have været afholdt ved den sidste sæsons afslutning.

Jørgen henviste imidlertid desangående til indkaldelsen, hvor der således står, ”Bestyrelsen henstiller til generalforsamlingen, at indkaldelse og afholdelse betragtes som lovlig begrundet i force majeure”.


  1. Formandens beretning:

Formanden indledte med at pege på, at sæsonen jo havde været ret så kort, hvorfor også hans beretning ville være noget kortere end sædvanligt. Herefter fremlagde han så denne.

Formandens beretning havde været udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, og den bringes her i sin fulde længde.


”I formandsberetningen sidste år startede jeg med at konstatere, at det, der skulle have været sæsonen 2019-2020, havde været den mest specielle i klubbens historie, da vi i marts 2020 med kort varsel blev lukket ned af coronaen, hvorefter resten af sæsonen blev aflyst.

Jeg kan nu konstatere, sæsonen 2020-2021 har slået den rekord, idet klubben måtte lukke ned allerede i oktober 2020 efter kun 6 spilleaftener.

Vi havde ellers (ved Karstens hjælp) fået etableret et alternativt spillested i Vejlby-Risskov Hallen, da vores sædvanlige lokaler her på plejehjemmet var blevet lukket ned på grund af corona-smittefaren. Men den generelle udvikling i coronasituationen lukkede alt ned.

Sæsonen kom derfor til at bestå af Parturnering 1, og de første 2 aftener af Parturnering 2. Resten blev aflyst.

Senere på efteråret blev der dog arrangeret 2 små privatafholdte holdturneringer for de af klubbens medlemmer, der havde lyst til det.

Og til slut her hen over sommeren, hvor alle vel er blevet vaccineret, blev den traditionelle sommerholdturnering afviklet med deltagelse af hele 6 hold dvs. 24 af klubbens medlemmer.

Den ordinære generalforsamling blev udskudt her til sæsonstart.

Medlemssituationen får altid et par ord i beretningen. I den forløbne sæson var vi 48 medlemmer svarende til 12 borde. I skrivende stund er det uafklaret, om vi når op på det samme antal i den nye sæson, eller om vi bliver 1-2 borde mindre. En ting står dog fast, nemlig at medlemmernes gennemsnitsalder stiger med et hop, da klubbens suverænt yngste par har meldt sig ud for at søge nye udfordringer.

Vedrørende den kommende sæson vil jeg håbe, at den ikke vil blive så præget af corona som sidste sæson, men jeg vil minde om, at situationen kan vende, og jeg vil henstille til, at man hele tiden følger Sundhedsstyrelsens regler. Brug håndsprit og gerne din egen meldeboks, hvis du er mest tryg ved det.”


Vedrørende medlemssituationen måtte formanden nu konstatere, at vi i den kommende sæson ville være kun 40 medlemmer, altså 2 borde mindre end sidste år.

Ingen havde noget spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning, som dermed blev godkendt.  


  1. Aflæggelse af årsregnskab:

Ligeledes var også årsregnskabet for 2020 blevet udsendt sammen med indkaldelsen. Regnskabet er revideret, og det er konstateret, at beholdningerne er til stede.

Underskrevet:

Bente Dirksen, Kasserer, og Niels Klitgaard Knudsen, Revisor. 


Bente ville ikke fremlægge de mange tal for forsamlingen, men spurgte i stedet, om nogle havde spørgsmål eller kommentarer til regnskabet. Da dette ikke var tilfældet, blev regnskabet hermed godkendt.


  1. Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent:

Kassereren omdelte bestyrelsens forslag til budget for 2021og gennemgik derefter kort de enkelte poster.


Formanden, Jørgen Vedsten Larsen, præsenterede og præciserede dernæst bestyrelsens forslag til den kommende sæsons kontingent.

Forslaget er ligeledes fremlagt i indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor det hedder: ”at kontingentet på 1150,- for primærmedlemmer, og 900,- for medlemmer med anden primærklub fastholdes, men at der gives en corona rabat på 300,- for medlemmer, der har betalt for sæsonen 2020-2021”.

Ingen havde herefter noget spørgsmål eller kommentarer til hverken budgettet eller forslaget til kontingenter, som dermed begge blev godkendte.   


  1. Indkomne forslag:

Bestyrelsen havde ikke modtaget noget forslag, som ønskedes behandlet på generalforsamlingen.


  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer:

På valg var Karsten Dorph og Inge Eskesen, som begge gerne ville modtage genvalg.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, og de to blev derfor genvalgt med applaus.


  1. Valg af 2 suppleanter:

På valg var Kirsten Hansen og Lis Jensen, som begge gerne ville modtage genvalg.

Ingen andre blev foreslået eller meldte sig selv, hvorfor de to blev genvalgt med applaus.


  1. Valg af revisor og revisorsuppleant:

Den hidtidige revisor, Niels Klitgaard Knudsen, havde valgt at udtræde af klubben for at søge nye udfordringer andre steder, hvorfor der nu skulle vælges en ny revisor.

Formanden, Jørgen Vedsten Larsen, foreslog den hidtidige revisorsuppleant, Niels Ammitzbøll, der gerne ville modtage valg. Ingen andre blev foreslået eller meldte sig, hvorfor Niels blev valgt med applaus.

Dermed skulle der også vælges en ny revisorsuppleant. Formanden foreslog Bente Ottesen, der gerne ville modtage valg. Ingen andre blev foreslået eller meldte sig, hvorfor også Bente Ottesen blev valgt med applaus.


  1. Eventuelt:

Karsten Dorph, næstformand, orienterede om et forslag, bestyrelsen havde modtaget fra Torben Rosell om et kursusforløb på 10 gange. Kurset skulle behandle forskellige emner inden for meldinger, spilføring og modspil, det ville komme til at koste mellem 200 til 250 kr. pr. deltager, da bestyrelsen er indstillet på at yde et tilskud, og det kunne foregå almindelige klubaftener i tidsrummet 17,55 til 18,40. Forslaget, dets forskellige muligheder og aspekter blev drøftet af forsamlingen, og man enedes om at bede Torben Rosell komme med et mere konkret forsalg til forløb.

Hans Henning Work fortalte om et initiativ, bestyrelsen nu vil sætte i værk, nemlig en kageordning, hvor vi på skift tager kage med til kaffen til vores klubkammerater. Fremover vil der derfor hver klubaften ligge en liste fremme, hvor man kan skrive sig på og vælge den aften, der måtte passe èn bedst.

På forespørgsel orienterede formanden, Jørgen Vedsten Larsen, om situationen angående de sædvanlige jubilæums- og weekendture. Coronaen havde forhindret, at den planlagte tur i anledning af klubbens 45 års jubilæum var blevet gennemført, og den påtænkes nu heller ikke gennemført efterfølgende. Derimod regner bestyrelsen bestemt med, at der til foråret vil blive gennemført den sædvanlige weekendtur til formodentlig igen Kystvejens Hotel- og Kursuscenter i Grenå, lige som der også vil blive arrangeret en tur i anledning af klubbens 50 års jubilæum, når den tid kommer. Som det fremgår af årsregnskabet, er der allerede nu sat penge til side til begge dele.

Fra forsamlingen blev det endelig fremført, at hvis man ønsker, at et makkerskab ikke længere skal fortsætteskal ophøre, bør man meddele sin makker dette på en ordentlig og anstændig måde og ikke f.eks. ved blot en kort sms umiddelbart inden en sæsons afslutning.


Exit:

Generalforsamlingen sluttede i god ro og orden kl. ca. 19,00, hvorefter man gik over til at spille kort. Og mødet er allerunderdanigst refereret af bestyrelsens sekretær, Hans Henning Work



Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 8. september 2020

1.  Valg af dirigent.

Niels Ammitzbøll blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet, men er afholdt udenfor vedtægternes tidspunkt.

”Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på klubbens sidste spilleaften, dog senest 1 uge efter denne. Tidspunktet vil fremgå af sæsonens spilleplan, og senest 3 uger før, vil indkaldelse blive fremlagt på klubbens spilledag.”

Bestyrelsen henstiller til generalforsamling, at indkaldelse og afholdelse betragtes som lovlig begrundet i force majeure.

Forsamlingen godkendte generalforsamlingens tidspunkt.

2.  Formandens beretning.

Den skriftlige beretning var forud fremsendt pr. mail af formanden til medlemmerne.


Formandsberetningen plejer fra gammel tid at indeholde en opsummering af de i den forløbne sæson afholdte turneringer samt oplysninger om bestyrelsens sammensætning m.m.

Da disse oplysninger nu om stunder også er tilgængelige på klubbens hjemmeside, har jeg besluttet at udelade dem fremover og generelt korte beretningen ned.


Lad mig derimod starte med at konstatere, at det, der skulle være sæsonen 2019-2020, har været den mest specielle i klubbens historie. I marts blev vi med kort varsel lukket ned af coronaen og resten af sæsonen blev aflyst. Det betød både at den aktuelle Parturnering 4 blev afkortet, at den afsluttende Klubmesterskabsturnering blev aflyst, og at den programsatte TOP16 turnering blev aflyst.

Endvidere måtte klubbens 45 års jubilæumsudflugt aflyses. Den ordinære generalforsamling med afslutning måtte også aflyses, så derfor sidder vi her i dag. Da trykket fra coronaen begyndte at lette, lykkedes det dog at få stablet den traditionelle sommerholdturnering på benene med deltagelse af 5 hold dvs. 20 af klubbens medlemmer.


Den første del af sæsonen forløb dog planmæssigt. Turneringsafviklingen med BridgeMates og det fra forrige sæson nye BridgeCentral 3 program fungerer stort set tilfredsstillende. Det eneste problem er systemets lange svartider, så de nysgerrige medlemmer, der står efter turneringen og tripper for at se aftenens resultat må væbne sig med tålmodighed. Jeg efterlyste sidste år medlemmer der var interesserede i at betjene teknikken og heldigvis har Jette Salling og Hans Jørgen Pedersen meldt sig, så vi nu er flere til det arbejde.


Der er dog en af de turneringer vi nåede i sæsonen jeg godt vil tale lidt om. Det er Klubsølvturneringen, den landsdækkende turnering hvor vi en aften indirekte spiller mod klubber over hele landet, og hvor der uddeles sølvpoint. DBf tager sig utrolig godt betalt for deltagelse i denne turnering, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor stor interessen egentlig er for denne turnering. Min fornemmelse fra bestyrelsen er, at betalingen ikke står mål med udbyttet.

Medlemssituationen får altid et par ord i beretningen. I den forløbne sæson var vi 48 medlemmer. Det er et udmærket antal, både når der skal opdeles i 2 rækker, og når der skal spilles holdturnering.

Det antal bliver vi også i den sæson, der starter i aften.


Vedrørende den kommende sæson må jeg med det samme konstatere, at den vil være præget af coronasituationen. Ud over at vi sidder i disse lokaler, (som vi kan takke Karsten for) og foreløbigt forventer, at være her året ud, er vi hele tiden nødt til at tænke på sundhedsstyrelsens regler for forebyggelse af smitte med afstand og håndsprit m.m. Turneringerne vil være præget af det. Vi vil vælge turneringsformer, der minimerer den indbyrdes kontakt via kort og BridgeMates, og som kan afvikles med færre skift end normalt. Det bliver måske lidt mindre afvekslende end vi er vant til, men sådan er betingelserne. Sæsonens forløb er ikke på plads endnu, vi skal lige vænne os til situationen.


Formanden ønskede en debat vedrørende spillernes stor interesse der er for Klubsølvturneringen i forhold udgifterne. Der er forskellige meninger, og turneringren blev overladt til bestyrelsen.

Beretningen blev godkendt.

3.  Aflæggelse af årets regnskab 1.1.-31.12.2019.

Kasserer Bente Dirksen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik posterne i dette.

Regnskabet blev godkendt.

4.  Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent.

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Bestyrelsen foreslog en kontingentforhøjet til 1150 kr. for primærmedlemmer og 900. kr.for medlemmer med anden primærklup.

Budget og kontingenter blev godkendt.

5Indkomne forslag.

Ingen forslag.

6.  Valg af formand.

På valg: Jørgen Vedsten Larsen.

Jørgen Vedsten Larsen blev valgt enstemmigt.

7.  Valg af to-tre bestyrelsesmedlemmer.

På valg: Jørn Fjellerup, Bente Dirksen modtog genvalg.  Grethe Døpping ønskede ikke genvalg. Hans Henning Work opstillede og fik valg.

Jørn Fjellerup, Bente Dirksen og Hans Henning Work blev dermed valgt til bestyrelsen for to år.

8.  Valg af to suppleanter.

Kirsten Hansen og Lis Jensen modtog genvalg.

Der var ikke flere forslag.

De to nævnte blev valgt.

9.  Valg af revisor og revisorsuppleant.

Niels Klitgaard Knudsen blev genvalgt som revisor.

Niels Ammitzbøll blev genvalgt som revisorsuppleant.

10.  Eventuelt.

Leif Marcussen takkede bestyrelsen for arbejdet det gør.

Karin Short orienterede vedrørende 45-års jubilæet. Om muligt gennemføres det i foråret 2021.


Referent: Jørn Fjellerup


Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 30. april 2019

1.  Valg af dirigent.

Niels Ammitzbøll blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet.

2.  Formandens beretning.

Den skriftlige beretning var forud fremsendt pr. mail af formanden til medlemmerne.

Ved den mundtlige beretning blev generalforsamlingens placering nævnt. Det har været på tale at rykke den til en tidligere dato på året. Bestyrelsen har besluttet at beholde den som afslutning af sæsonen. Det giver også bedre tid til at gøre regnskabet færdigt.

Formanden orienterede om ansøgningen til Veluxfonden, som velvilligt begavede foreningen med godt 20.000 kr. til indløb af nyt materiel.

Formanden gennemgik afviklingen af denne sæsons turneringer.

Det er ønskeligt, at flere har kendskab til BridgeCentral-systemet. Det er også en del af klubbens aktiviteter.

Under punktet medlemssituationen fermhævede formanden, at vi gerne løbende skulle få nye medlemmer så det nuværende medlemstal kan fastholdes, men at det også er vigtigt at medlemstallet passer til antallet af borde.

Det blev også nævnt at klubben har gode fysiske forhold, ligesom at klubbens medlemmer tager vare på det gode sociale miljø, der altid har været.

Der var bl.a. følgende kommentarer til beretningen:

Inge Eskesen ønskede at alle par møder hinanden i nogle turneringer. Det vil styrke sammenhængen i klubben, at de enkelte par møder flere par og B-rækken får bedre kontakt med A-rækkepar.

Børge Olesen var stærkt utilfreds med fordelingen mellem turneringer i 1 og 2 rækker og efterlyste svar på en tidligere sendt forespørgsel til formanden. Denne mente, at der var sendt et foreløbigt svar og henviste sammen med dirigenten diskussionen om turneringformerne til punktet indkomne forslag, hvor et indsendt forslag netop omhandlede dette emne.

Beretningen blev herefter godkendt.

3.  Aflæggelse af årets regnskab

Kasserer Bente Dirksen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik posterne i dette.

Kasseren nævnte, at regnskabet ikke var udsendt rettidigt af forskellige grunde.

Regnskabet blev godkendt.

4.  Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Kontingentet blev foreslået uændret. Dette blev vedtaget.  Således bliver kontingentet for 2019-2020 sæsonen 1050/800.

Budget og kontingenter blev godkendt.

5Indkomne forslag.

Bestyrelsen foreslog følgende ændring til foreningens vedtægter § 4.

Nuværende: Klubben ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer.

Ændres til: Klubben ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer.

Forslaget blev godkendt.


Lis Jensen havde indsendt følgende forslag:

"Forslaget er begrundet af mange utilfredse ytringer i såvel A som B rækken om, hvor mange gange der skal spilles i 1 rækker og hvor mange gange i 2 rækker. Især den lange klubmesterturnering falder mange for brystet.

Derfor følgende forslag, gerne til skriftlig afstemning.

Kun en fælles række i september over 4 gange, derefter holdturnering i foråret, hvor A og B rækken blandes, hvor vi kan møde hinanden på tværs af rækkerne.

Evt. kan der lægges en turnering med op/nedrykning på et eller andet tidspunkt.

Eller en ændring i rækkerne ud fra handicaps."


Efter en livlig diskussion med argumenter for og imod blev forslaget blev sat til skriftlig afstemning med formandens erklæring om, at bestyrelsen så vidt muligt ville disponere efter ånden i forslaget, hvis det blev vedtaget. Resultatet blev: Ja 24, nej 5 og blank 7.

Forslaget blev dermed vedtaget

6.  Valg af 2-3 Bestyrelsesmedlemmer

På valg: Karsten Dorph, Inge Eskesen og Poul Viesmose. Poul Viesmose modtog ikke valg. Der var ikke flere forslag.

Inge Eskesen og Karsten Dorph blev dermed valgt til bestyrelsen for to år.

7.  Valg af 2 suppleanter.

Kirsten Hansen og Lis Jensen modtog genvalg.

Der var ikke flere forslag.

De to nævnte blev valgt.

8.  Valg af revisor og revisorsuppleant.

Niels Klitgaard Knudsen blev valgt som revisor.

Niels Ammitzbøll blev genvalgt som revisorsuppleant.


9.  Eventuelt.

Intet


Referent: Jørn Fjellerup


Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 24. april 2018

1.        Valg af dirigent.

Niels Ammitzbøll blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet.

2.        Formandens beretning.

Den skriftlige beretning var forud fremsendt pr. mail af formanden til medlemmerne. 

Ved den mundtlige beretning blev generalforsamlingens placering nævnt. Det har været på tale at rykke den til en tidligere dato på året. Bestyrelsen har besluttet at beholde den som afslutning af sæsonen. Det giver også bedre tid til at gøre regnskabet færdigt.

Formanden gennemgik afviklingen af denne sæsons turneringer.

Under punktet medlemssituationen ønskede formanden, at vi kunne få nye medlemmer, og at det er vigtigt at medlemstallet passer til antallet af bordene.

Leif Marcussen mente, at der stadig bør gives muligheder for undervisning til medlemmerne; nye som rutinerede.

Inge Eskesen ønskede at alle par møder hinanden i nogle turneringer. Det vil styrke sammenhængen i klubben, at de enkelte par møder flere par og B-rækken får bedre kontakt med A-rækkepar.

Jørn Jacobsen nævnte at handikapturneringer også kunne være en mulighed.

Det blev nævnt, at alle burde have mulighed for at vinde klubmesterturneringen.


Beretningen blev godkendt.

3.        Aflæggelse af årets regnskab

Kasserer Bente Dirksen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik posterne i dette.

John Flintsø efterspurgte en post angående turneringslederkursus. Kasseren oplyste, at afregningen var i naturalier og derfor gik ind under præmier.


Regnskabet blev godkendt.

4.        Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Kontingentet blev foreslået uændret. Dette blev vedtaget.  Således bliver kontingentet for 2018-2019 sæsonen 1050/800.


Budget og kontingenter blev godkendt.

5.        Indkomne forslag.

Der var to indkomne forslag fra John Flintsø.

John Flintsø frafaldt forslag 1.


Forslag 2 blev godkendt ved håndsoprækning med stort flertal.

Fremover vil regnskabet blive fremlagt senest 14 dage før generalforsamlingen.

6.        Valg af formand.

På valg: Jørgen Vedsten Larsen som modtog genvalg. 

Der var ikke flere opstillet.


Jørgen Vedsten Larsen blev genvalgt for to år


7.        Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer.


På valg: Bente Dirksen, Jørn Fjellerup og Karin Short (modtog ikke genvalg)

De førstnævnte modtog genvalg. Grethe Døpping blev foreslået.

Der var ikke flere foreslået til bestyrelsen.


Bente Dirksen, Jørn Fjellerup og Grethe Døpping er dermed valgt til bestyrelsen for to år.

8.        Valg af 2 suppleanter.

Kirsten Hansen og Lis Jensen modtog genvalg.

Der var ikke flere forslag.

De to nævnte blev valgt.

9.        Valg af revisor og revisorsuppleant.

Børge Olesen blev genvalgt som revisor.

Niels Ammitzbøll blev genvalgt som revisorsuppleant.

10.        Eventuelt.

Grethe Døpping anmodede klubbens medlemmer at lægge systemkortet lægges frem uopfordret.


Referent: Jørn Fjellerup


Ad 10: Se eventuelt ”Lov for turneringsbridge”  §40. Makkeraftaler.


Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 25. april 2017

1.        Valg af dirigent.

Niels Ammitzbøll blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet.

2.        Formandens beretning.

Den skriftlige beretning var forud fremsendt pr. mail af formanden til medlemmerne. I formandens fravær aflagde Karin Short kort den mundtlige beretning.

I forbindelse med den afviklede landsdækkende klubsølvturnering i uge 46 2016 blev en tilbagemelding om deltagelsen fra medlemmerne ønsket.

Endvidere orienterede Karin Short om formålet med de hensættelser, der fremgår af regnskabet. Det drejer sig om opsparing til den femårlige jubilæumstur samt fornyelse af BridgeMate i en ikke alt for lang fremtid. Udgiften til BridgeMate vil i en passende udgave andrage 25.700 kr. Der skal søges tilskud fra fonde til udgiften inden køb foretages.

Ligeledes blev generalforsamlingen orienteret om bestyrelsens ønske om en omlægning af regnskabsåret.

Karsten Dorph fortalte at EBK-medlemmer, som også deltager i andre turneringer har gode resultater.

Hans Jørgen Pedersen udtrykte beklagelse i forhold til afbrydelsen af holdturneringen og rækkeopdelingen til klubmesterturneringen.  Bestyrelsen mente ikke, at der var andre løsninger på opgaven.

Beretningen blev godkendt.

3.        Aflæggelse af årets regnskab

Kasserer Bente Dirksen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik posterne i dette.

Regnskabet blev godkendt.

Bestyrelsens ønske om en omlægning af regnskabsåret til kalenderåret blev fremlagt og kassereren begrundede fordelene ved ændringen.

Forslaget blev vedtaget og træder i kraft med det samme. Således bliver den nuværende regnskabsperiode 1. april 2017 til 31. december 2017.

Leif Marcussen foreslog, at generalforsamlingen herefter lægges tidligere i året. Bestyrelsen vil finde et passende tidspunkt.

4.        Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Der er budgetteret med 52 medlemmer.

Kontingentet foreslås hævet med 50 kr. for primærmedlemmer og uændret for andre medlemmer. Således bliver kontingentet for 2017-2018 sæsonen 1050/800.

Budget og kontingenter blev godkendt.

5.        Indkomne forslag.

Ingen øvrige end bestyrelsens indstillinger, som blev behandlet under andre punkter i dagsordenen.

6.        Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

Karsten Dorph og Poul Viesmose var på valg og modtog genvalg.

Inge Eskesen blev foreslået. Der var ikke flere forslag.

Alle 3 nævnte blev valgt.

7.        Valg af 2 suppleanter.

Kirsten Hansen og Lis Jensen blev foreslået.

Der var ikke flere forslag.

De to nævnte blev valgt.

8.        Valg af revisor og revisorsuppleant.

Børge Olesen blev genvalgt som revisor.

Niels Ammitzbøll foreslået og valgt som revisorsuppleant.

9.        Nedlæggelse af festudvalg.

Bestyrelsen foreslog at festudvalget blev nedlagt, da nye regler for brug lokalet har bevirket, at de fleste af udvalgets opgaver er bortfaldet.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

10.        Eventuelt.

Karin Short oplyser, at tilmelding til deltagelse i sommerturneringen slutter nu.

Leif Marcussen udtrykker stor tilfredshed med bestyrelsens arbejde i det forgangne år.


Karin Short afsluttede generalforsamlingen med en tak til dirigenten.


Referent: Jørn Fjellerup


Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 26. april 2016

1.        Valg af Dirigent.

Børge Olesen blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet.

2.        Formandens beretning.

Beretningen var forud fremsendt pr. mail til medlemmerne. Formanden gennemgik kort beretningen mundtligt med fokus på:

Turneringer over sæsonen:

Der blev afviklet guldturnering i forbindelse med klubbens 40 års jubilæum (i efterårssæsonen 2015).

Klubkampene mod Bellevue i efterårsferien har været en succes og trækker i dag også de ”gode” spillere fra Bellevue med.

TOP16 afholdes d. 22. maj blev det meddelt. Jørgen Vedsten sender mail ud i næste uge.

Klubbens udvalg blev gennemgået:

Bestyrelsen konstituerede sig under særlige forhold i indeværende sæson. Der har ikke været substitutter i årets løb.

Nyt i sæsonen:

Stort set alle har mulighed for at deltage bredt. Håbet om, at de nye spillere ville blive integreret i klubben, ser ud til at være lykkedes.

Undervisningsudvalget fortsætter i den kommende sæson.

Bestyrelsen vil bruge den kommende sæson til at udvikle antallet af turneringsledere, da klubben her har en mangel.

Husk at kigge i den mappe, der bliver fremlagt på spilleaftenerne. Heri er der informationer om andre turneringer og ikke mindst om oprydning på spilleaftenerne.

Medlemssituationen:

Medlemstallet er i dag 56, men bestyrelsen vil gerne op til 60 medlemmer, hvilket vil være optimalt i forhold til tilrettelæggelse af turneringerne.

Klubbens gennemsnitsalder er stadig ret høj, så der vil løbende være behov for tilgang.

Husk at man er medlem i den kommende sæson, såfremt man ikke melder sig ud inden juni måned.

Den kommende sæson:

Planlægges som vi kender med afvekslende turneringer.

Tak for den forgangne sæson, alle ønskes en god sommer.


Dirigenten: er der kommentarer til beretningen?

Karsten bad om informationer om eventuelle nye makkerpar. Ligeledes efterlyste han tilbagemeldinger vedrørende ønsker til undervisningen.

Ingen øvrige kommentarer.

Hermed erklæredes beretningen for godkendt.

3.        Aflæggelse af årets regnskab

Kasser Bente Dirksen omdelte regnskab og gennemgik dette.

Årets resultat er Kr. 21.638,29

Spørgsmål:

Hvorfor er kontingentet til DBF steget? Det er på grund af nye medlemmer, der er overgået som fulde betalere.

Kunne man få regnskabet før generalforsamlingen? Det vil bestyrelsen arbejde på.

Vedrørende opsparing til Jubilæumstur, skal beløbet som er trukket ud af formuen ikke stå i klubben? Det gør det også idet beløbet er en del af den samlede formue (indestående på Nordea kontoen).

Regnskabet blev godkendt.

4.        Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Der er budgetteret med 60 medlemmer i den kommende sæson.

Der er afsat Kr.5.000 til kursus samt til afslutninger som nye udgiftsposter.

Spørgsmål:

I indeværende år afsættes der kr.15.000, men i den kommende sæson kun kr. 7.000 til fremtidige jubilæumsudflugter? Det større beløb i denne sæson skyldes fortjeneste på guldturneringen.

Afsætning til kursus er med fokus på uddannelse af turneringsledere mv.

Kontingentet foreslås uændret.

Budgettet blev godkendt.

5.        Indkomne forslag.

5.a Vedtægtsændring: Bestyrelsen foreslår at antallet af bestyrelsesmedlemmer sættes op fra 5 til 7.

Formanden begrundede forslaget med, at de mange medlemmer i klubben giver flere opgaver. Tidligere har suppleanter deltaget i bestyrelsesmøder, men disse har dog ikke fuldt mandat.

Derfor ønskes ændringer i § 4, antal bestyrelsesmedlemmer øges fra 5 til 7.

Forslaget blev vedtaget.

5b. Vedtægtsændring: Bestyrelsen foreslår at kontingentbetalingen ændres fra halvårligt til helårlig, så kontingentet for hele sæsonen fremover betales ved sæsonens begyndelse.

Forslaget vil gøre arbejdet for kassereren lettere.

Spørgsmål:

Hvad hvis man melder sig ud efter et ½ år? Formanden: Principielt er man medlem i hele sæsonen. Der betales helårskontingent til DBf i begyndelsen af sæsonen, og hvis man melder sig ud halvvejs, er der derfor et tab for klubben.

Hvad hvis man skal skifte makker? Og hvad skal et nyt medlem betale, hvis man starter som ny makker ved årsskiftet? Det finder vi ud af, det nye medlem må vel nyde godt af, at der er betalt kontingent. Sådan foregår det også i princippet i øjeblikket.

§ 8 foreslås ændret.

Forslaget blev vedtaget.

5c. Bestyrelsen foreslår en række ændringer og forenklinger af EBKs ”Klubregler”.

Forslaget er rundsendt pr. mail. De nuværende regler har eksisteret siden 1996 men med ændringer undervejs. Rygeregler og substitutregler har tidligere været punkter, der ofte diskuteredes.

Klubreglerne er opstået ud fra DBfs ”klubhåndbogen” der ikke findes længere, men hvoraf en stor del af reglerne indgår andre steder i de regelsæt fra DBf, der nu ligger på nettet.

De nuværende klubregler kan således opfattes som forældede og overflødige på nogle punkter.

Nogle af ændringerne blev gennemgået af formanden

Ændringsforslag: Ønske om, at der kommer til at stå ”spillende turneringsleder” i § 4,3 Dette tilrettes

Spørgsmål: Disciplinær straf i § 6,4, hvad er det? Formanden: det handler om at man får frataget point.

Forslaget blev vedtaget.

5d. Der var ikke indkommet yderligere forslag.


Grethe Døpping bidrog med et par historiske oplysninger: De første klubregler er lavet i 1976 heri stod bl.a.: ”Det er enhvers spillers pligt at møde op med en substitut, sker dette ikke for 3. gang bliver man bortvist.”

6.        Valg af formand.

Formanden Jørgen Vedsten modtager genvalg og blev valgt.

7.        Valg af 2(/4) bestyrelsesmedlemmer.

Karin Short og Bente Dirksen er på valg og modtager genvalg.

Som en konsekvens af vedtægtsændringen skal der skal vælges endnu 2 medlemmer.

Forslag om Poul Viesmose og Jørgen Fjellerup.

Alle fire nævnte blev valgt.

8.        Valg af 2 suppleanter.

Formanden efterlyser 2 suppleanter:

Inge Eskesen foreslås og modtager gerne valg.

Jene Graversen forslås og modtager gerne valg.

De to nævnte blev valgt.

9.        Valg af revisor og revisorsuppleant.

Børge Olesen og Lis Hammann blev begge genvalgt.

10.        Nedsættelse af festudvalg.

Medlemskab af festudvalget er borgerligt ombud og bestyrelsen har udpeget:

Lis Jensen, Henning Rylev og Kirsten Rylev Larsen.

11.        Eventuelt.

Leif Marcussen: Til bestyrelsen: Tillykke med de nye valg og godt, at der er kommet 2 mere med, for der er kommet mange nye medlemmer. Tag et punkt med der hedder ”sårbarhed”. Hvis den og den forsvinder, er vi så dækket ind. Eks. at lave en sæson plan, hvor mange hænder ligger det på? I dag er det formanden alene, og der skal laves regnskaber bagefter. Til generalforsamlingen: Når man er medlem af sådan en klub som her, kan det opfattes som en selvfølge, at alt er klart når man kommer, der er et rigtig stort arbejde forbundet med at holde klubaftener. En stor hånd til bestyrelsen.

Jene Graversen: Holdturneringen om sommeren? Kunne det ikke være bestyrelsen, der sammensætter hold til denne turnering man melder sig blot på som par og så afgøres holdsammensætningen af jer.

Andre bemærkninger: Vi skal være opmærksomme på at der ikke er en helt god akustik i lokalet kan vi gøre noget.

Vedrørende turneringsledelse, det går tit galt ved bordene, og lige nu er det hovedsageligt Jørgen Vedsten der tilkaldes, så det vil være godt at være opmærksom på det.

Støtte til forslaget om at bestyrelsen hjælper med at lave hold til sommerturneringen. De nye kan have svært ved at finde et par til at danne hold.


Uddeling af flasker: Jørn overrækkes flasker idet han er udtrådt af bestyrelsen efter mange år som kasserer og desuden stiller borde op hver aften.

Hans Jørgen Pedersen får en flaske for bistand ved guldturneringen.

John Flintsøe får en flaske fordi han altid er villig til at hjælpe til.

Hermed erklæres generalforsamlingens punkter afsluttet. Tak til dirigenten.

Referent: Jane Kejser



Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 28. april 2015


  1. Valg af dirigent.

Børge Olesen blev foreslået og valgt. Dirigenten erklærede generalforsamlingen lovligt indvarslet.

  1. Formandens beretning.

Formanden Jørgen Vedsten (JV) gennemgik den fremsendte beretning og fremhævede bl.a.:

Sæsonen har været præget af undervisningsholdet. De er nu på vej til at være helt integreret i klubbens spilleaftener. Undervisningen fortsætter i den kommende sæson på en sådan måde, at alle med interesse kan deltage.

Handicap har nu været en del af vilkårene for bridgespillere i 2år. Som turneringsleder er det et godt tal at sammensætte turneringer med således, at der sikres en jævnbyrdighed.

Bridgemate er nu i sving i klubben, og det ser ud til at fungere tilfredsstillende.

Husk at kigge i mappen som ligger fremme på spilleaftenerne. Her annonceres turneringer, der afvikles i distriktet mm.

Klubben har nu 56 medlemmer. Dette er det højeste i klubbens historie, og klubben ønsker ikke yderligere ekspansion men en stabilisering af medlemstallet.

Klubben løber rundt med et rimeligt overskud, hvilket gør, at det er muligt at opspare til jubilæumsture. I år blev klubbens 40 års jubilæum afholdt.

I den kommende sæson vil der fortsat være undervisning og en turneringsplan som medlemmerne kender det. Som noget nyt vil der til hver aften blive udpeget 2 par til oprydning. Der vil blive ophængt en liste, og det vil fremgå af hjemmesiden.

Formanden ønsker afslutningsvis god sommer.

Kommentar fra Karsten Dorph: er der behov for nye makkerskaber stiller jeg mig gerne til rådighed

Formandsberetningen blev godkendt.

  1. Aflæggelse af årsregnskab.

Kasseren gennemgik regnskabet.

Indtægt: 58.585 kr.

Udgift: 74.363,69 kr.

Balance med opsparing: 15.127.87 kr.

Revisions kommentar: uoverensstemmelse mellem kontingent og antal medlemmer.

Regnskabet blev godkendt,

  1. Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent.

Forventet indtægt: 56,5000 med 56 medlemmer.

Forventet udgifter: 42.000

Resultat: overskud 14.500 kr.

Bestyrelsen forslår uændret kontingent i kommende sæson.

Kontingent blev vedtaget.

  1. Indkomne forslag

Ingen forslag indkommet

  1. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Karsten Dorph og Peter Illum er på valg

Karsten Dorph modtager genvalg.

Bente Dirksen forslås. Bente er villig til valg

Jane Kejser forslås. Jane er villig til valg.

Der laves skriftlig afstemning.

Stemmeudvalg: John Flintsø og Bente Ottosen.

Valgt blev: Karsten Dorph og Jane Kejser.

Leif Marcussen (LM): For år tilbage blev der lavet en beslutning om, at suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøde. Hvorledes er fremtidsscenariet?

JV: Det er en fordel at suppleanterne deltager i møderne, idet de skal træde ind, såfremt et af de øvrige medlemmer af bestyrelsen får forfald.

LM: Arbejdet er ikke helt jævnt fordelt, og man opfordres til at have dette i fokus. Det bør prioriteres, at der sikres en fordeling af opgaverne. Hermed en henstilling til at aflaste formanden og min makker, som ud over bestyrelsesposten også har et fuldtidsjob.

Formanden tager henstillingen til sig, og vil tage det op på bestyrelsens første møde.

  1. Valg af 2 suppleanter.

Peter Illum opstiller.

Bente Dirksen opstiller.

Begge blev valgt

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Børge Olesen opstiller som revisor

Lis Hammann opstiller som suppleant

Begge blev valgt.

  1. Nedsættelse af festudvalg.

Dette har tidligere i mange år været borgerligt ombud. Dette princip genoptages, og således nedsættes festudvalget af bestyrelsen.

Jørn Jacobsen fortsætter som ØL-mand.

Festudvalget der arrangerer juleafslutning og generalforsamling bliver:

Knud Mikkelsen

Inger Pedersen

Hanne Marcussen

  1. Eventuelt.

John Flintsøe har stillet 3 forslag til bestyrelsen, blandt andet et forslag til et navneskifte for klubben, JF efterspørger svar på henvendelserne.

Formanden vil give John Flintsøe et skriftligt svar.

Steen Marcussen: Den nye flok: nogle er ivrige og dygtige, man hygger sig, nogle er ambitiøse og vil nå resultater, og andre tager det mere afslappet. Vi er blevet modtaget meget fint i klubben. Karsten og Hans Jørgen (HJ) var initiativtager til, at vi fik startet. Vores forudsætninger er/var helt forskellige.

Med undervisningen er vi nok blevet lidt bedre. Vi vil i undervisningsgruppen gerne takke underviserne 

HJ du var initiativtager og har holdt gryden i kog for at få undervisningen i gang. Tak til dig med vin og chokolade.

Et par mere faste undervisere har bl.a. været Peter Illum (PI), selvom han sommetider siger noget, som jeg slet ikke kan forstå, er det tydeligt at Peter er en rigtig bridgespiller.

Tak til Peter med vin og chokolade.

Karin har ikke taget det som en selvfølge, at vi ved har kunnet forstå det svære. Vi har fået noget godt materiale at arbejde med.

Tak til Karin med vin og chokolade

PI: I 40 år jubilæumsåret vil vi gerne afvikle en jubilæumsturnering i klubben.

Er der mon nogen, der kunne være tovholder i arrangeringen af en sådan. Det vi ønsker, er en praktisk koordinator. Bestyrelsen bakker selvfølgelig op om arrangementet.

Det vil dreje sig om en guldturnering, som forventes afviklet d. 29.11 2015

Formanden takkede afgående bestyrelsesmedlemmer og revisor med en flaske vin.

Hans Jørgen Pedersen slutter som suppleant

Peter Illum som slutter som bestyrelsesmedlem.

Leif Marcussen som har været turneringsleder og revisor.

Bente Dirksen som har været revisor suppleant.

Lotte: Hvordan betaler man kontingent?

På hjemmesiden ligger kontonummer, hvor man kan indbetale kontingent.

Der fremsendes info til medlemmerne inden sæson start, her står hvad kontingent er fastsat til.

Hans Jørgen Pedersen: Der er valgt ny formand for Danmarks Bridgeforbund.

Forbundet satser på at gøre kurser billigere. Bl.a. undervisning i bridgemate og bridgecentral.

Bridgelærer uddannelsen vil blive billigere.

Opfordring til bestyrelsen om at afsætte et årligt beløb til undervisning.

DBF har en sund økonomi.


Herefter afsluttes generalforsamlingen.

Formanden takkede dirigenten for god mødeledelse og tak til medlemmerne for god ro og orden.



Referat fra generalforsamling Egå BridgeKlub d. 29.4 2014:


1.        Valg af dirigent.

Leif Marcussen(LM) blev foreslået og valg.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt jf. klubbens

Vedtægter.

Den siddende bestyrelse præsenterede sig.

  1. Formandens beretning.

Denne var forud udsendt til medlemmerne. Jørgen Vedsten gennemgik beretningen mundtligt.

Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

  1. Aflæggelse af årsregnskab.

Leif Marcussen fremlagde dette på vegne af kasserer Jørn Jacobsen.

Idet foreningens kassebeholdning er gået tabt pga. indbrud, kan regnskabet principielt ikke godkendes og underskrives af den valgte revisor, før tabets størrelse er endeligt fastlagt.

Bestyrelsen får til opgave at færdiggøre regnskabet, når de endelige tal foreligger. Herefter kan det godkendes og underskrives af revisor.

  1. Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent.

Leif Marcussen fremlagde dette på vegne af kasserer Jørn Jacobsen.

Der ønskes et mere reelt bearbejdet budget, idet klubbens medlemstal er væsentligt ændret i den kommende sæson. Dette har dog ikke givet anledning til at justere eks. kontingent til DBF.

Peter Illum: Begynder medlemmer har i det første ½ år betalt reduceret kontingent og skal fra kommende sæson betale fuldt kontingent.

Et ændret medlemstal vil klart betyde, at DBF kontingentet ændres.

Forsamlingen drøftede budgettets poster, og der var en overvejende holdning om, at budgettet er ukorrekt og bør justeres.

Bestyrelsen får til opgave at sørge for dette og fremadrettet udarbejde et mere realistisk budget.

Kontingent fastholdes til 500 kr. pr. ½ år for primære medlemmer og 400 for klubmedlemmer. Kontingentet dækker klubbens driftsomkostninger samt bidrager til opsparing, som anvendes til afvikling af jubilæums weekender, der falder hvert 5 år.

Næste jubilæums weekend afvikles i 2015, og er et weekendophold med 2 overnatninger.

  1. Indkomne forslag.

Der er ingen indkomne forslag

  1. Valg af formand.

Jørgen Vedsten (JV) er på valg og modtager genvalg.

JV blev genvalgt.

  1. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Jørn Jacobsen (JJ) er på valg og modtager genvalg.

Karin Short (KS) er på valg og modtager genvalg.

JJ og KS blev genvalgt.

  1. Valg af 2 suppleanter

Ann Nissen (AN) er på valg og modtager genvalg.

Hans Jørgen Pedersen (HJP) er på valg og modtager genvalg.

AN og HJP blev genvalgt.

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Leif Marcussen (LM) er på valg og modtager genvalg.

Bente Dirksen (BD) er på valg og modtager genvalg.

LM og BD blev genvalgt

  1. Nedsættelse af festudvalg.

Ann Nissen, John Flintsø og Inge Eskesen blev valgt. Jørn Jacobsen står for salg af vand og øl på spilleaftener.

  1. Eventuelt.

LU: For god ordensskyld: et regnskab er til godkendelse og et budget til orientering.

PI: Opfordrede de nye medlemmer til at melde tilbage såfremt der er fejl i medlemsdata, der er rundsendt.

LM: Det er dejligt at se de mange nye medlemmer i klubben deltage i genrealforsamlingen nu er det vores opgave at fastholde, at I tænker, at Egå Bridgeklub er den bedste klub for jer.

JV: Opfordrede til at medlemmerne tilmelder sig sommerturneringen, som er en hyggelig og sjov turneringen, hvor medlemmerne mødes hos hinanden i løbet af sommerferien.


Herefter takkede Jørgen Vedsten for dirigentens myndige ledelse af generalforsamlingen.


Referat fra generalforsamlingen i Egå Bridgekub 30.4 2013

1.- Valg af dirigent.

Valgt blev Leif Marcussen (LM).

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt jf. klubbens vedtægter.

2.- Formandens beretning

Udsendt til medlemmerne på tidligere spilleaften.

Formanden Jørgen Vedsten (JV) aflagde mundtlig beretning som følger:

Gennemgang af turneringer: -- Der spilles varierende turneringer med forskellige regnskabsmodeller.

Appel komiteen har haft travlt i denne sæson fint at blive brugt.

Punktet nyt i sæsonen: -- Undervisning med bl.a. gentagelse af emner fra sidste år. Nyt nordisk system blev præsenteret nogle aftener. Det er oplevelsen, at dette er en succes. Bestyrelsen vil fortsætte med dette.

Sidste år afholdtes der indledende veteran i år mix turnering d. 9.3 med 36 spillere. Det giver reklame til klubben og overskud i kassen. Startgebyr går til klubben fratrukket udgifter.

Holdturneringen: -- Tidligere var der fri holddannelse med handicaps. I år var der lodtrækning og stadig handicaps. Måske var der ikke et helt heldigt udfald af lodtrækningen. Dette forholder spilleudvalget sig til i kommende sæson.

Efterårs turneringen: -- Blev denne gang afholdt som en klubturnering mod Bellevue. 9 par fra Bellevue deltog og det samme fra EBK. Bellevue har inviteret til en revanchekamp i efteråret.

Landsdækkende klub sølv: -- Klubben deltog en enkelt spilleaften.

Mails og informationer fra distriktet: -- Alle mail med invitationer ligger i en mappe og kan ses hver spilleaften vær opmærksom på dette. Mappen er så vidt mulig altid opdateret.

Medlemssituationen: -- Nogen holder op og nogen forfalder på anden vis. Vi har fastholdt medlemstallet på 36. Gennemsnitsalderen kravler op af, så vi vil gerne have nye. Alle opfordres til at annoncere og reklamere for klubben, så vi kan få flere medlemmer.

Bestyrelsen vil ligeledes drøfte denne situation og arbejde på at forøge medlemstallet.

Udmeldelse skal ske inden 1.6, ellers betragtes man som medlem i den kommende sæson.

Kaffe ordning: Kaffepigen fungerer tilfredsstillende.

Kommende sæson: -- Program med varierede turneringer med forskellige regnskabs former fastholdes.

Vi vil igen gerne afvikle en turnering for distriktet.

LM: Bemærkninger til formandens beretning?

Knud Mikkelsen: Der er mange andre måder at afvikle hold på reminder om alternative forslag

Peter Illum: Vi mangler at undersøge, om resultat blev varieret nok på baggrund af holddannelsen. Det skal der kigges på.

Har medlemmerne emner de gerne vil undervises i, så kom med disse.

Grethe Døpping: Turneringerne i år bar præg af lang tid med turneringer, hvor vi ikke alle mødes. Vi var langt inde i januar før alle mødtes.

JV: Dette diskuteres meget i bestyrelsen. Idet der er en spredning i medlemmernes bridgekundskaber kan de nye mindre erfarne bedre sluses ind ved opdelte turneringer.

Børge Olesen: Som ny i klubben tak for modtagelse den varierende turneringsform er en meget god ting, man bliver udfordret som spiller. En god ide med distrikt turneringen både som reklame men også for medlemmernes mod til at deltage i turneringer. Det har altid en pr. værdi når der listes spillere fra EBK som deltagere.

LM.: JV er for beskeden vedrørende distrikt turneringerne. Der ydes en stor frivillig indsats. De frivillige anstrengelser giver penge i kassen. JV er en god afvikling som turneringsleder og Karin Short som kagebager. Nye spillere kan starte med en af turneringerne, som vi afvikler, så komme modet til at spille turneringer udenfor klubben.

Beretningen godkendtes herefter.

3.- Aflæggelse af årsregnskab.

Det udleverede regnskab blev gennemgået af kasseren Jørn Jacobsen.

Regnskabet er et status regnskab, der kan stadig være regninger, der ikke endnu er indkommet

Overskud på 6.507 kr. formuen er pr. 12.4 er 23.845 kr.

Mix turnering gav en indtægt på 1700 kr.

Regnskabet godkendtes med bestyrelsens bemyndigelse til at regulere beløbet der gives til brugerrådet til 2000 kr. fremover

4.- Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent:

Budgettet blev gennemgået af kasseren. Det vil give et overskud på 5.250 kr.

Bestyrelsen forslår uforandret kontingent

Budgettet godkendtes med uændret kontingent.

5.- Indkomne forslag.

Der forelå et forslag fra Niels Ammitzbøll (NA):

Forslag til procedure for rettelse af spille resultat.

Spille resultatet kan rettes, når de to fejlende spillere, nord og Øst, er enige om fejlen/rettelsen.

Rettelsen noteres og overdrages holdleder, senest  to dage før næste spilledag, holdleder retter herefter resultatet.

14-04-2013  Niels Ammitzbøll

NA begrundede sit forslag: Rettelser på spillesedler kan ikke ske efter spilleaften. Dette har jeg anket imod og fået medhold. Derfor stilles mit forslag, da alle kan skrive forkert. Jeg forslår, at der kan rettes senest 2 dage efter spilleaften.

LM: Spilleudvalget har været involveret i sagen og på den baggrund har bestyrelsen lavet et ændringsforslag, der også medtager generelle regler for spillesedlernes udfyldelse.

Generalforsamlingen diskuterede den endelige udformning, og dette indebar, at NA trak sit forslag tilbage og bestyrelsens forslag blev vedtaget med en enkelt rettelse.

Følgende blev således vedtaget af generalforsamlingen:

Egå BridgeKlubs regler om udfyldelse af spillesedler.

Ved afslutningen af hvert spil noterer NORD: spilfører, kontrakt (evt. D/RD), antal vundne stik samt den dertilhørende pointscore, på spillesedlen. ØST kontrollerer at oplysningerne er korrekte.

Rettelser af spillesedler i aftenens løb

Alle spillere er velkomne til at holde øje med, om spillesedlerne er udfyldt korrekt.

Rettelse kan foretages af en spiller, som er involveret, men kun hvis der er enighed med modparten herom.

I alle andre tilfælde rettes henvendelse til en repræsentant for spilleudvalget, som vurderer, hvad der skal foretages.

Rettelser når aftenen er afsluttet

Hvis der ved indtastning af resultaterne er uoverensstemmelser mellem oplysningerne for et spil, gælder det angivne pointtal. Dog kan indlysende fejl rettes, f.eks. hvis en vunden udgang er noteret med forkert zonestilling.

Hvis en spiller efter offentliggørelsen af regnskabet mener, der er sket en fejl, skal indsigelse gøres til turneringslederen senest kl.24.00 dagen efter spilleaftenen (eller 24 timer efter regnskabets offentliggørelse).

Spilleren skal herefter, hvis nødvendigt, på turneringslederens opfordring selv opnå en bekræftelse fra modparten på enighed om fejlen. Denne skal være turneringslederen i hænde senest 2 dage før næste spilleaften.

6.- Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Karsten Dorph og Peter Illum er på valg og begge er villige til at genopstille.

Der er ikke andre kandidater så Karsten og Peter er genvalgt

7.- Valg af 2 suppleanter.

På valg: Hans Jørgen Pedersen og Ann Nissen, begge genopstiller og genvælges.

8.- Valg af revisor og revisorsuppleant.

Leif Marcussen og Bente Dirksen er på valg og genopstiller. De genvælges.

9.- Nedsættelse af festudvalg.

Deltagelse er borgerligt ombud og bestyrelsen nedsætter udvalget.

ØL-mand: Jørn Jacobsen

Øvrige festudvalg: Gitte Lohse og Ann Nissen

10.- Eventuelt.

Børge Olesen: Mangler de øvrige medlemmernes mail adresser.

JV vil sørge for at disse bliver kendte for alle medlemmerne.

John Flintsø: En gang om måneden i Åbyhøj mødes man en ½ time før, hvor man diskuterer ved bordene en er ansvarlig for at komme med et emne- ikke undervisning men en drøftelse sammen med de andre 3 ved bordet uformelt men en god måde at blive klogere på. Måske kunne man det i EBK også?

JV: Tak til dirigenten for god mødeledelse.

Generalforsamlingen er hermed slut, og festudvalget overtager herfra.

Tak for god ro og orden.


Referat fra generalforsamlingen den 24. april 2012.


1.        Valg af dirigent.

Leif Marcussen vælges og konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

2.        Formandens beretning.

Den skriftlige beretning, som var omdelt forud for generalforsamlingen, blev fremlagt af formanden.

Det blev mundtligt fremhævet, at bestyrelsen vil arbejde videre med undervisning før spilleaftener, da der har været god tilslutning til de afviklede undervisnings seancer i sæsonen.

Nye tiltag i klubben er ligeledes afvikling af indledende runde i veteran turneringen. Dette gør vi gerne igen.

Alle medlemmer opfordres til at reklamere for EBK for at rekruttere nye medlemmer. Der er optrykt et parti foldere om EBK, som alle medlemmer er velkomne til at tage med og dele ud af.

Der vil blive annonceret i gratis aviserne for EBK i maj, og Ann Nissen har fået tilsagn om optagelse af en artikel om EBK.

Peter Christensen: opfordrer bestyrelsen til at gennemgå konkurrence spørgsmål på spilleaften, så der skabes interesse om tiltaget.

Formandens beretning godkendes enstemmigt af forsamlingen.

3.        Aflæggelse af årsregnskab.

Kassereren gennemgik årets regnskab. Årets resultat er + 8.164,15 kr. Formue 17.338,35 kr.

Det er klubbens tradition at spare op til jubilæums udflugter, hvor klubben giver et tilskud til arrangementet. Jubilæumsture afvikles med 2 overnatninger, kortspil, ekskursion og hyggeligt samvær. Disse afviklet i år der slutter med 5 og 10.

Knud Mikkelsen: Kunne man overveje at investere i bridgemate sammen med mandagsklubben, som spiller på lokalcentret?

Regnskabet blev godkendt.

4.        Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent.

Kassereren gennemgik budget 2012/2013, der er baseret på uændret kontingent.

Leif Marcussen: I en lang årrække har EBK betalt 1500 kr. til brugerrådet for brug af lokaler, tiden må være til at hæve beløbet til 2000. kr.

Arne Brink: Forventer bestyrelsen at medlemstallet fastholdes. JV: ja det forventer vi.

Med fastholdelse af medlemstallet er klubbens økonomi fornuftig, og således fastholdes kontingent.

Budgettet blev vedtaget med den foreslåede stigning i betaling til brugerrådet.

5.        Indkomne forslag.

Knud Mikkelsen har fremsendt forslag om at afvikle holdturnering, hvor handicap begrebet elimineres.

Det kan gøres ved, at man laver holddannelse som følger:

A: nr. 1-18, 2-17, 3-16 danner par.

B: De laveste placerede par vælger, hvem de vil stille hold med.

C: Skal der indgå handicap beregning, laves denne ud fra opnåede point frem for placering

Forslaget blev positivt modtaget af generalforsamlingen.

Peter Christensen: Der kunne anvendes flere spille aftener på holdturneringen, således man spiller 2 runder med en indledende kvalifikation.

Gitte Lohse: Kan man blot trække lod og slippe for at skulle vælges.

Dirigenten konkluderer: forslaget er positivt modtaget, vil det være tilfredsstillende for forslagsstiller at spilleudvalget behandler forslaget i en positiv ånd?

Dette gives der accept på.

Forslaget vil således behandles i spilleudvalget.

6.        Valg af Formand.

På valg Jørgen Vedsten modtager genvalg

Jørgen Vedsten blev genvalgt som formand.

7.        Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

På valg Karin Short modtager genvalg.

På valg Jørn Jacobsen modtager genvalg.

Begge blev genvalgt

8.        Valg af 2 suppleanter

Hans Jørgen Pedersen blev genvalgt som suppleant.

Ann Nissen blev genvalgt som suppleant.

9.        Valg af revisor og revisorsuppleant.

Leif Marcussen blev genvalgt.

Bente Dirksen blev genvalgt

10.        Nedsættelse af festudvalg.

Hans Jørgen Pedersen, Karen Bak og Erik Nellemann Nielsen (øl).

11.        Eventuelt.

Ann Nissen: Bidrog med en hilsen fra Mathiesens som desværre ikke kunne være til stede på generalforsamlingen.

Karin Short: Opfordring til alle til at spille sommerhold, som er en særlig EBK tradition, hvor medlemmerne spille hjemme hos hinanden i løbet af sommerperioden. Der er fri holddannelse, og man planlægger selv spilletidspunktet. Vi har brug for flere hold for, at årets sommerturnering kan blive en realitet.

Peter Christensen: Sommerhold var mit første møde med klubben, og det var en meget positiv oplevelse.

Hans Jørgen Pedersen og Peter Christensen ønsker at deltage, men mangler et par at spille med.

Peter Illum: Opfordrer til at der rundsendes en mail med opfordring til at stille hold. Således får vi også kontakt med de, som ikke kunnet deltage i generalforsamlingen.

John Flintsø: Takker for den gode modtagelse i klubben. Som substitut i årets løb har EBK været en så positiv oplevelse, således forsætter jeg næste sæson som medlem med min nye makker Inger, som er med i aften.

Jørgen Vedsten: Tak til Jens Strandsbjerg for god indsats med bordopstilling i sæsonen.

Jens Strandsberg: Takker for godt samvær i EBK eftersom Jens ikke fortsætter endnu en sæson på grund af ønske om flytning.

JV: Tak til dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen.


Karin Short

referent



Referat fra generalforsamling den 27. april 2011



  1. Valg af dirigent.

Leif Marcussen vælges og konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.


  1. Formandens beretning.

Den skriftlige beretning, som var omdelt forud for generalforsamlingen, blev fremlagt af formanden.

Forsamlingen spørger, om man har overvejet at indføre ”bridge mate”? For en lille klub som EBK, der kun spiller en aften ugentligt, er denne teknik dyr at finansiere.

Forsamlingen giver udtryk for, at man anvender alle informationer, der gives på ”kortfordelingerne”

Formandens beretning godkendes enstemmigt af forsamlingen.


  1. Aflæggelse af årsregnskab.

Kassereren gennemgik årets regnskab. Årets resultat er -5000. kr.

Det er klubbens tradition at spare op til jubilæums udflugter, og med dette års resultat er denne tradition i fare.

Klubbens udgifter forsøges at holdes så fornuftige som muligt. Det er ikke muligt at indkøbe spillematerialer billigere.

Forslag fra forsamlingen: ”kan man opkræve et større beløb til de løbende arrangementer”?

Underskuddet skal ses i sammenhæng med, at kontingentet til DBF generelt er steget, samt at der et lavet delt medlemskab primær/sekundær klub. Endvidere har antallet af spillere i EBK har været nedadgående.

Regnskabet blev godkendt.


  1. Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent.

Kassereren gennemgik budget 2011/2012. Fastholdes kontingentniveau, vil året give underskud, og der vil ikke være en opsparing.

Bestyrelsen foreslår, at kontingentet hæves til 500 kr. ½ årligt.

Det er fortsat den grundlæggende holdning, at EBK sparer op til jubilæums tur.

Drøftelsen på generalforsamlingen konkluderede følgende:

Kontingentet sættes op til 500 kr. ½ årligt. Der betales den regulære pris ved årets løbende arrangementer.


  1. Indkomne forslag.

v. Arne Brink:” Dommen over Svend ændres til karantæne eller gøres tidsbegrænset.”

Arne Brink begrundede sit forslag mundtligt.

Formandens kommentar: Som ”gammelt” EBK medlem kan jeg godt ”leve” med Svend, men som formand må jeg fokusere på klubbens velfærd, og derfor fastholdes bestyrelsens beslutning.

En lille del af forsamlingen gav udtryk for støttende holdninger i forhold til det indkomne forslag.

Ved håndsoprækning tilkendegav et stort flertal af forsamlingen, at man ikke ønskede at diskutere personsager på generalforsamlingen, og at man respekterede bestyrelsens beslutning.

Forslaget blev ikke vedtaget. 


  1. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

På valg Jette Stensgaard modtager ikke genvalg. Peter Illum blev valgt som bestyrelsesmedlem.

På valg Karsten Dorph modtager genvalg. Karsten blev genvalgt.


  1. Valg af 2 suppleanter

Hans Jørgen Pedersen blev valgt som suppleant.

Ann Nissen blev valgt som suppleant.


  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Leif Marcussen blev valgt.

Bente Dirksen blev valgt


  1. Nedsættelse af festudvalg.

Bente Ottosen og Niels Klitgaard blev valgt. Bestyrelsen udpeger det sidste medlem inden sæson start.


  1. Eventuelt.

Ann Nissen opfordrede den nye bestyrelse til at arbejde på at få nye medlemmer og tilbød som nyere medlem i klubben at bidrage med inspiration.

Dette tilbud tager bestyrelsen imod og vil invitere suppleanter til fremtidige bestyrelsesmøder.


Formanden takkede Jette Stensgaard for sin indsats bestyrelses arbejdet og kvitterede med 2 flasker.

Tak til Jens for hjælpen med bordopstilling.

Tak til dirigenten på aftenens møde.


Karin Short

referent



Referat fra Generalforsamling 30. april 2010.


Formanden bød velkommen.


1, Valg af dirigent:

Valgt blev Leif Marcussen, som erklærede generalforsamlingen for lovligt indkaldt.


2. Formandens beretning:

Den skriftlige beretning blev uddelt på årets sidste turnerings aften. JV supplerede med at informere om erfaringerne med spilleaftenerne i ferieugerne (efterår og vinter), som var blevet afviklet med stor deltagelse og derfor fortsætter på samme måde.

Medlemmernes kommentarer til beretningen:

Knud Mikkelsen efterspørger tilgængelighed på nettet for endelige turneringsresultater fra de forgangne år. JV informerer at DBF har en standard opsætning for hjemmesiden, derfor kan der ikke umiddelbart gemmes bagudrettede turneringsresultater.

Karsten Dorph gjorde opmærksom på den manglende succes med forsøg på at etablere undervisning inden spilleaftener.

Formandens beretning blev godkendt.


3. Aflæggelse af årsregnskab:

Dette blev fremlagt af kassereren. Regnskabet blev godkendt.


4. Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent:

Budget 2010/2011 blev gennemgået. Kontingentet for kommende sæson vil være uændret.

Budgettet blev godkendt.


5. Indkomne forslag:

Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen


6. Valg af formand:

Jørgen Vedsten Larsen blev genvalgt som formand for 2 år.


7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:

Jørn Jacobsen og Karin Short genvalgtes for en ny 2 årig periode..

8. Valg af 2 suppleanter:

1. suppleant Hans Jørgen Pedersen valgtes. 2. suppleant Ann Nissen valgtes


9. Valg af revisor og revisorsuppleant:

Leif Marcussen valgtes som revisor. Bente Dirksen valgtes som revisor suppleant.


10. Nedsættelse af festudvalg:

Gurli Iversen, Else Marie Jensen og Mogens Hvas blev valgt.


11. Eventuelt:

Det tidligere weekendudvalg takker af efter langvarig tjeneste. De blev begavet med en stor tak for indsatsen. Nyt weekendudvalg: Helene og Peter Illum, Grethe Døpping og Karin Short.

Jens Strandsbjerg takkedes for hjælpen med forberedelser på spilleaftener.

Hasse Vinter sender en hilsen til klubben, da han fremover spiller i sin egen nystartede bridgeklub.


Ref. Karin Short.


Referat fra Generalforsamling 28. april 2009.


1, Valg af dirigent:

Valgt blev Leif Marcussen som erklærede generalforsamlingen lovligt indkaldt.


2. Formandens beretning blev godkendt.

Der blev henstillet til at alle medlemmer overholder de gældende regler for rygning.


3. Regnskab blev fremlagt.

Regnskab blev godkendt


4. Budget blev fremlagt med en stationær kontingent betaling. Weekend udvalget kan tage kontakt til bestyrelsen i forhold til 35 års jubilæum i 2010.

Budget blev godkendt.


5. Indkomne forslag

Bestyrelsen fremlagde ændringsforslag til vedtægter som i det forgangne år er blevet gennemgået af DBF med efterfølgende ændringskrav.

Vedtægtsændringerne blev godkendt og træder således i kraft i forhold til valgturnus ved næste generalforsamling.

Forslag fra Annie Pedersen: klubben spiller ikke i ugerne 42 og 7

Spille udvalget tager dette til efterretning i den kommende sæson, da der er opbakning til forslaget blandt generalforsamlingens deltagere.


6. Valg af formand

Jørgen Vedsten Larsen blev genvalgt som formand.


7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Jette Stensgaard genvælges

Niels modtager ikke genvalg.

Karsten Dorph opstiller og vælges til bestyrelsen.

8. Valg af revisor

Leif Marcussen valgtes som revisor.

Ruth Bendtsen valgtes som revisor suppleant.


9. Nedsættelse af festudvalg:

Bente Dirksen

Hans Jørgen Pedersen

Svend Pedersen


10. Evt.

Indmelding i klubben kan ske over sommeren. Udmeldinger skal ske senest 1.6 2009.

Leif Marcussen gennemgik svarene fra spørgeskema undersøgelsen. Der har været 71 % deltagelse fra klubbens medlemmer (skemaer besvaret). Disse vil blive brugt som baggrund for at tilrettelægge spilleplan 2009/2010.

Formanden uddelte erkendelse til medlemmer som har gjort en ekstra indsats i sæsonen:

Jens og Ruth modtog en flaske som tak for hjælpen med bordopstilling inden spil.

Niels Pedersen modtog erkendelse som tak for arbejdet i bestyrelsen.


Ref. Karin Short.



Referat fra Generalforsamling 29. april 2008.


1. Valg af dirigent: Leif Marcussen som erklærede generalforsamlingen lovligt indkaldt.


2. Der blev knyttet følgende kommentarer til beretningen:

   Edb givne kort er nu i gang for 2. sæson og det ses, at det giver mulighed for refleksion over spil og meldinger.

   Der efterspørges en tilkendegivelse på om pausen skal rykkes lidt. Ingen kommentarer fra salen til dette.

   Klubben har haft i en årrække haft medlemstallet 48 som målsætning. Tallet er dog ikke kardinal, og næste sæson kan give et bord mere.

   Først ved sæson start kan det endelig medlemsantal oplyses.

   Hasse giver til kende at de nye spillere oplever en god stemning på spilleaftner men efterlyser en B-række, der vil kunne give flere små sejre til helt nye spillere.

   Der foreslås ligeledes en ”bund 16” turnering.

   Formandens beretning blev godkendt.


3. Regnskab blev fremlagt.

   Banken der benyttes er Nordea.

   Udgifter i spillesæsonen er fortrinsvis EDB givne kort og bronze og sølvpoint indberetninger.

   Henny spørger om det er rigtigt at have en formue i den størrelsesorden klubben har (ca. 48.000)

   Klubben har en tradition for et større jubilæums arrangement og man opfordrer alle til at deltage da det på den måde kommer så mange som muligt til gode.

   Der er ikke tale om at sænke kontingent da vi har en lille formodning om at prisen for lokaler kunne blive anderledes fremadrettet.

   Regnskab blev godkendt


4. Budget blev fremlagt og godkendt.


5. Indkomne forslag G. og H. Døpping foreslår at sidste turnering beregnes med IMP mod feltet. Henning uddybede forslaget som herefter blev sat til afstemning.

   13 stemte for

   13 stemte imod forslaget faldt ved stemmelighed.

   Dirigenten forslog at bestyrelsen drøftede forslaget på kommende møder.


6. Jørgen Vedsten Larsen blev genvalgt som formand.


7. Jørn Jacobsen og Karin Short blev genvalgt.

8. Leif Marcussen valgtes som revisor.

   Ruth Bendtsen valgtes som revisor suppleant.


9. Næste sæsons festudvalg:

   Lis Hamann

   Palle Kejser.

   Lissi Borkmann.


10. Evt.

   Der bliver henstillet til at bridge regler tages seriøst og at støjen ved bordene dæmpes under spillet.

   Der opfordres til at kortgiver tager kort først.

   Der efterspørges undervisning til klubbens medlemmer.


Ref. Karin Short.

BridgeCentral, 30 January 2024