Uforglemmelige spil.


Af Niels Hindborg

"There are places I’ll remember all my life". Sådan synger Johm Lennon i en af mine favorit-sange. Og ligesom der er steder, jeg aldrig glemmer. Så er der også nogle bridgespil, jeg aldrig glemmer.

Og her kommer nogle stykker.

Det første spil stammer fra en Albani Cup i Odense i midten af 80’erne.

Det var turneringens sidste spil og både min makker, Morten Bilde, og jeg var trætte, og vi var kørt så langt bagud i tabellen, at vi bare skulle have spillet overstået og hjem. Men spil 117 denne søndag var sej nød at knække. Ikke for mig som spilfører, men for en af modspillerne, Jens Auken, der var i problemer allerede i melderiet og de 20 minutter, det tog ham at spille kortene. For selv om jeg var spilfører, så følte jeg mig som statist.

 wpe1.jpg (9807 bytes)

 Da jeg tog syd kort op, var jeg ikke længe om at slå i gang med 1 NT, men så gik det i stå første gang, idet Auken var længe i tænkeboksen, inden han passede. Morten passede hurtigt og spillede bolden videre til Stig Werdelin, der også tænkte et stykke tid, før han meldte pass.

Jens Auken spillede Hj konge ud, og den fik han lov til at beholde. Det samme fik han med hj. Dame. Hj. Bonde stak jeg, for i mangel af bedre at spille hjerter igen. På den tredje hjerter kastede jeg kl. 5 og derefter ru. 3, mens Stig kastede ruder på 4. Hj. Derefter skiftede Auken til en klør, som jeg vandt med esset over kongen. Jeg spillede derefter en lille ruder til knægten, fordi jeg ville se om jeg kunne rejse ru 7 til sidste stik. Da Jens Auken fik stikket på knægten. Gik han laaang tid i tænke- boksen, og jeg havde svært ved at forstå, hvad han tænkte på. Jeg var sikker på, at kontrakten var stendød. Men efterhånden som minutterne sneglede sig af sted, begyndte jeg at lave telepati på ham, idet jeg bad til, at han ville trække E og K i ruder og derefter spille sp. B. Og efter den lange betænkningstid trak han ru E, så tænkte han igen inden han trak ru k., hvortil jeg smed ru d. Så gik han for sidste gang i boksen, og denne gang kom han ud med den håbede sp b., som jeg stak med damen, der blev dækket af kongen og esset. Og derefter trak jeg kl. es, gik på bordet på sp. 9 og hjem på sp. 10 for at tage sidste stik på ru 7. Vundet kontakt, godt over middel og dagens sidste pilsner fra makker.

 

Højlydt kommentar

Et andet af mine favorit spil stammer fra en SDS-turnering i Vejle, hvor min makker, Tom Nørgaard, påkaldte sig 39 pars opmærksomhed, da han højlydt kommentere mit melderi i følgende spil.

wpe4.jpg (9955 bytes)

Nord var giver, og vi var i zonen. Og efter to passer skulle jeg åbne på kanonhånden i syd. Jeg sad og overvejede, om jeg skulle åbne med 2 kl. Men så ville Tom sikkert få spillet, så derfor åbnede jeg med 1 ru. Næste hånd sprang til 3 hj. Men efter to passer, mente jeg, at jeg havde lidt tillæg, så jeg meldte 6 ruder, og så begyndte Tom at råbe " se hvordan han melder", mens han skyndte sig at melde pas. Efter hjerter-udspillet tog jeg hurtigt mine 16 stik og kridtede pænt over middel, fordi mange havde ofret i 6 eller 7 hjerter. Det sjove er, at 7 spar kan vinde selv med hjerter ud til den lange trumfhånd, men den prikkontrakt var der selvfølgelig ingen, der fandt.

Min makker og jeg fandt heller ikke prikkontrakten i dette sjove men rædselsfulde spil, der stammer fra et af sommerens åbne huse. Da jeg i tredje hånd tog følgende billeter op, EKB95, EK84, E9, E5, glædede jeg mig til at åbne med noget stort, men min makker slog til min overraskelse i gang med 2 hj, der var Ekron og viste min. 4-4 i major og ned til 0 point. Jeg forhørte mig med 2 NT, hvor stærk han var. Men da han viste min. med 3 kl., lagde jeg mig på den rene bund med 4 spar.

For prikkontrakten var nemlig 7 NT, fordi han var udstyret med sp. 9532, hj. D852 og ru. KDB73, idet sparene sad 2-2 og ruder 4-2. 7 hj. kræver trumferne 3-2, men er bedre end 7 spar (når man ikke kan løse sp. D tredje) fordi der kan smides tre spar på ruderne.

Forrige lørdag var min makker og jeg i Vejle for at deltage i en ikke alt for stærkt besat Vejle-turnering. Men alligevel gik det ikke godt for i de 22 kvalifikationsspil, så vi endte i E-rækken sammen med blandt andre den tidligere landsholdsspiller Henning "fessor" Nielsen. Her gik det til gengæld forrygende, og vi vandt rækken med 45 point mere end nummer 2. Der var mange skæve fordelinger blandt de 33 hænder i finalerunden. Og jeg fik lidt af et de javu, da jeg trak følgende hånd op: sp. EKD85, hj, 6, og ru. EKD10985. Det lignede meget hånden fra SDS-turneringen, men denne store hånd gav under middel, selv om vi endte i prikkontrkten 6 ru. Min makker åbnede med en multi og næste hånd meldte 3 kl. Nu greb jeg dybt i meldeboksen og lagde 6 ru på bordet, og ingen havde noget at tilføje. Og jeg var godt tilfreds med mit melderi, da makker havde spillet kontrakten hjem, men det varede kun til jeg åbnede slippen og konstaterede, at alle i E-rækken havde meldt slemmen, men én havde fået den doblet, så spillet gav en delt bund.

Lidt senere var jeg igen udstyret med en god hånd, idet jeg havde sp.DB53, hj.EK85 og kl.EKD98.

Jeg åbnede med 1 kl. næste hånd gled ind med 1 ru, makker passede, og der kom 2 ru., som jeg doblede. Næste hånd meldte 3 ru, der blev allerteret og efter to passer forhørte jeg mig om, hvad allerten betød. Det var for at spille 3 ru. Jeg meldte nu 4 ru og makker meldte 4 sp.

 wpe5.jpg (10009 bytes)

Der kom ruder ud til trumf, og makker bad om spar dame, der blev stukket med esset, fordi han gerne ville ind og have en klør-trumfningen. Men modspilleren blev noget lang i ansigtet, da hans makker bekendte med spar konge. Det endte med, at makker tog 12 stik og en ren top mod det par, der blev nummer 2.

 

Græsk gave

Endelig fik Jørgen Røhl i A-finalen en græsk gave, som han tog imod med kyshånd i en 6 hj.

wpe6.jpg (10342 bytes)

Røhl fik det gale eller geniale udspil af hj. D. Han stak glad på bordet for at spille en lille hjerter til knibning efter hj 10 fjerde, men han fik noget af en overraskelse, da hj 8 tabte til 9’eren, og han endte med at gå to beter.

Med disse hænder, ønsker jeg alle en god bridgesæson.

 


Gå til toppen | Velkomst | Program


(c) 1998-2000 Akademisk Bridgeklub, siden er sidst opdateret
den 08. marts 2000 af Mads Kirstan