Romdrup-Klarup Bridgeklub

Referat af generalforsamling 2009

Generalforsamlingen blev afholdt i aktivitetscenteret den 31. marts 2009



1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Inger Schrøder.
Inger Schrøder blev valgt.

Dirigenten konstaterede at forsamlingen var lovligt indvarslet
ved meddelelse de foregående klubaftner.

2. Formandens beretning

Formanden Gert Vogel afgav beretning for sæsonen 2008-2009.

Tryk her for at læse beretningen.
Beretningen blev taget til efterretning.

3. Aflæggelse af årsregnskab.

Kassereren Elise Hansen fremlagde revideret årsregnskab og status for regnskabsåret april 2008 - marts 2009.

Tryk her for at læse årsregnskabet.
Årsregnskabet blev godkendt af forsamlingen.

4. Behandling af indkomne forslag.

Dirigenten meddelte, at der ikke var
indkommet forslag til bestyrelsen.

5. Valg af bestyrelse og revisor.

Elise ønsker at fratræde bestyrelsen efter lang of tro tjeneste.
Flemming Lasborg vil fratræde pga travlhed, hvis andre vil tage over.
Resten af bestyrelsen Patricia Svendsen og Gert Vogel er villig til genvalg.
Iver Nielsen er øl-og sodavandsmand udenfor bestyrelsespost og er villig til genvalg
Bestyrelsen foreslår Inger Schrøder, Hanne Voldbjerg og Rasmus Lei som nye medlemmer af bestyrelsen? Rasmus Lei vil især tage sig af organisationen af Til- og afrigning.
Hanne Voldbjerg sigter på kassererfunktion.
Inger Shrøder kan blive det generelle 5 medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen blev genvalgt/nyvalgt som foreslået.


Klubbens revisor er Lisbeth Nielsen. Lisbeth blev genvalgt

6. Fastsættelse af månedskontingent.

Bestyrelsen foreslår at kontingentet som ikke er ændret i en årrække,
uændret fastholdes til 200 kr/halvår.

7.Evt. valg af spille- og festudvalg .

Bestyrelsen foreslår at der nedsættes et jubilæumsudvalg til planlægning af
60 års jubilæet. Bestyrelsen foreslår at jubilæet afholdes lørdag den 10 april 2010.
Klubben vil kunne bidrage med op til ca 25.000 kr til festlighederne.
Til jubilæumsudvalget er nævnt Inga Jacobsen, Leif Glud, Nete Vogel til at hjælpe bestyrelsen. Det blev vedtaget. Andre kan melde sig.

8. Eventuelt.

Dirigenten takkede for god ro og orden.


Redigeret 31. marts 2009