Deltagere Patricia, Kurt, Flemming, Jens Oluf og Gert (referent).
Fraværende: ingen
1. Kontingent.
Kontingent foreslås på generalforsamlingen uændret til 200 kr/halvår i 2007-2008 .
2. Bridgeklubbens bestyrelse.
Kurt meddelte, at han ikke genopstiller til bestyrelsen. Kurt har gjort et stort arbejde i mange år, som klubben er meget taknemmelig for.
Kurts job bør skilles i 2: øl og sodavands forsyning og i kassererfunktionen.
Vi efterlyser ny eller nye kandidater til bestyrelsen allerede nu.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer genopstiller, med mindre andre ønsker at overtage arbejdet.
Bestyrelsens opgaver og kontakt til den kan ses på hjemmesiden.
3. Klubbens størrelse, spillested, stil, mødetid.
Status quo blev anbefalet af bestyrelsen. dvs 12-13 borde i rummet, ca 28 spil,
møde kl 19 i aktivitetscenteret på tirsdage.
Bestyrelsen er positivt indstillet på at lave turnering også på torsdage.
Vi ser behov for plads til flere spillere, også for dem,
der ikke kan på tirsdage, og for dem som vil spille en ekstra
gang om ugen (kun et kontingent). Flemming og Jens Oluf vil påtage sig administration af RKB-torsdag; som de siger -lad det komme an på en prøve-.
4. Generalforsamlings planlægning.
Generalforsamlingen arrangeres som i de foregående år.
Kurt færdiggør regnskab og forelægger for revisor.
Gert laver beretning og dagsorden.
Elektronisk kortgivning og duplikering fik bestyrelsen i opgave
at komme med indstilling til generalforsamlingen om. Bestyrelsen indstiller, at klubben venter til produktet er bedre udviklet og priserne lavere.
Patricia kan ikke deltage i generalforsamlingen i år. Gert laver turneringen.
5. Ro - orden - etik.
Dejligt at se mange hjælpe med til oprydningen efter bridge den 2 januar.
Bestyrelsen håber det smitter til alle, så klargøring og afrydning
kan gå som en leg! Formanden bedes nævne det tirsdag aften.
Der er stigende larm under spillet, og det er utilfredsstillende. Mange spillere klager over at blive distraheret.
Der må appelleres kraftigt på tirsdage. Flemming finder etik-tryksagen frem igen til fornyet omdeling og til hjemmesiden.
Som årsag blev følgende nævnt: Tiltagende døvhed gør at folk råber højere,for mange i lokalet ad gangen, engagement og ubetænksomhed.
6. Sommerbridge. Bestyrelsen er indstillet på at genoptage sommerbridgen i maj-juni-? som en prøveordning, for at se, hvor langt interessen holder.
Tilmelding skal ske via hjemmesiden.
Flemming, Patricia, Gert gav tilsagn om at arrangere på skift. Andre opfordres. Vi skal have nøgleordning.
7. Præmier. Præmiekvalitet og omfang anbefales fortsat som nu.
Det er en fordel at mange vinder præmie. Der iværksættes fra indeværende turnering, en ekstra præmie. Præmien tilfalder parret nærmest middelscore på en bestemt aften
i parturneringer, som går over 4 aftner eller mere.
8.Nyt bridgekursus for begyndere eller opsamlingskursus.
Bestyrelsen mener ikke at der er basis for et nyt bridgekursus for begyndere.
Hvis kursus ikke dannes, bør vi finde en alternativ løsning for de 4 interesserede.
9.Hjemmesiden, dens omfang, stil og organisation.
Knap 8.500 har besøgt den, den bibeholdes i nuværende stil.
Husk at ajourføre sider med aktuelle indslag eller alternativt fjerne dem fra indholdsfortegnelsen, til de er iorden igen.