Romdrup-Klarup Bridgeklub

Formandens beretning 2007



Medlemstal.

Romdrup-Klarup bridgeklub har 52 aktive medlemmer, heraf 1 æresmedlem.
Derudover er der 7 passive medlemmmer,
Endvidere har klubben 19 registrerede substitutter og 4 ikke aktive K-medlemmer.
Vi har spillet med 13 borde siden jul og vi var 12 borde i efteråret.
Vi sigter på at fastholde et medlemstal omkring 12-13 borde.

Undervisning.

Klubben har gjort en betydelig undervisningsindsats igen i år.
Kurset startede i august med Inge-lise Jensen og Flemming Lasborg som lærere,

Flere af kursisterne er blevet aktive medlemmer i klubben, og dem er vi meget glade for!
Tak til lærerne og velkommen til de nye medlemmer.
Der er 4 ny bridgeelever på venteliste til et evt kursus til efteråret 2007.
Niels Rüdinger har givet tilsagn om at være bridgelærer for dette
begynderkursus.

Materialer.

Sidste generalforsamling gav bestyrelsen i opgave yderligere at undersøge
anskaffelse/leje af kortgivningsmaskine, da maskingivne kort har flere fordele,
såsom let duplikering af spil og til at få kortfordelingen vist sammen med kontrakt og resultat.
maskine + mapper og kort koster fortsat over 20.000 kr i bridgeforlaget.
Alternativet: leje af maskingivne kort koster 300-400 kr pr uge hos BK Nord.
Så vi indstiller til forsamlingen at afvente og håbe på at priserne vil falde drastisk om et par år.

Klubturneringer.

Som altid startede vi første tirsdag i september.
Siden september 2006 har vi haft 6 enkeltaftensturneringer
og vi når op på 10 enkeltaftensturneringer inden sæsonen slutter.

I efteråret spillede vi fællesturnering for 12 borde over 7 aftner. Vi har
også spillet howell og Mitchell parturneringer i 2 rækker over 17 aftner.
Efter jul fik vi hold-/parturnering over 5 aftner.
Flere detaljer om vore turneringer fremgår af turneringer og turneringsplan.

Forbunds- og Distriktsturneringer.

Adskillige af klubbens spillere har deltaget i turneringer i regionen
– og det er blevet til flere præmier.

Sommerbridge

Bestyrelsen er indstillet på at genoptage sommerbridgen i maj-juni-? som en prøveordning, for at se, hvor langt interessen holder.
Tilmelding kan ske via hjemmesiden. Se nærmere under Information om sommerbridge i RKB

Flemming, Patricia, Gert gav tilsagn om at arrangere på skift. Andre opfordres.

IT og hjemmeside.

DBF´s Bridgecentralen er blevet vores
planlægnings og -afviklingsværktøj for turneringer.
Den er også en glimrende medlemsdatabase, og
så kan man sende direkte fra den til hjemmesiden.
Hjemmesiden lever et stille liv,
men den bliver flittigt besøgt med godt 300 besøg om måneden.
På hjemmesiden finder man information om klubben,
kontaktadresser til medlemmer og substitutter, aktuelle resultater
om vore turneringer, og om vore bridgeomgivelser.
Det er hensigten at bibeholde hjemmesiden og dens nuværende form foreløbig.

Generelt.

Jeg vil gerne takke bestyrelsen for det udførte arbejde i året.
I har lavet arbejdet godt, og holdt ved.
Uden det ville klubben ikke kunne fungere.
Det gælder vore forsyninger og turneringer, opstilling af borde og afrydning og meget andet.
Bordopstilling og afrydning gælder ikke alene bestyrelsen, men også de medlemmer
- som gang på gang hjælper med til, at vi får gode rammer til vores bridge.
Jeg vil gerne opfordre alle til at give en hånd med.

En særlig tak vil jeg rette til Kurt Nymann, som fra idag trækker sig fra bestyrelsesarbejdet.
Du har i årevis sørget for vores forsyninger, købt og slæbt øl og vand til os,
indkasseret medlemskontingenter og ordnet vores regnskab.
Tusind tak skal du have, klubben er dig dybt taknemmelig.
Det fremførte gælder også Else, som har suppleret Kurt i opgaverne gennem årene.

- God bridge i godt samvær - er væsentligt for vores klub. Og jeg synes det lykkes helt godt.
Ulempen er at hyggen giver mere larm under spillet end ønskeligt.
men afvejningen mellem spilkvalitet og hygge er svær.
Vi bør nok prøve, at dæmpe samtale til hvisken, når andre spiller!
Tak for sæson 2006-2007.

Gert Vogel
Redigeret af GV 21. marts 2007

Valid HTML 4.01 Transitional