Generalforsamling 21/4-2010: Formandens Beretning

Bridgeåret 2009/2010 har været lidt mærkeligt. Ved sommerferiens begyndelse havde jeg lovning på 24 par i Ravnkilde ; men da vi kom til sæsonstart kunne vi kun mønstre 16 par.
For ikke at komme til at spille med de samme hele tiden vedtog vi at der skulle ske op og nedrykning hver gang.
På spørgeskemaet har vi bedt om jeres mening vedrørende denne turneringsform. Turneringen skiftede karakter hele tiden og det var svært at finde en god begrundelse for udlevering af præmier.
En er dog indlysende nemlig året klubmestre: Vagn Overgaard og Jens Kristian Nielsen.
Det eneste par der ikke prøvede at spille i A-rækken var Anna og Egon. De skal have en trøstpræmie.
Derudover har vi prøvet med forskellige holdturneringer og kraftig støttet af bridgematen lykkedes det over al forventning.Her skal lyde en tak Erik for det store forberedende arbejde kan laver til hver turneringsaften.
Som de andre år har vi været repræsenteret i udenbyes turneringer og i flæng kan nævnes vores hurtige ekxit i Vinoble-cup ,”jubilæumsturnering i Løgstør,jubilæumsturnering i Års,Hobro Open,Hadsund Open og nordjysk parmesterskab.
Det er altid rart at kunne sige at vi ikke gjorde os til grin men de helt store resultater manglede indtil Landsbybridge og Nordjysk Parmesterskab blev afviklet.
For første gang i Ravnkilde BK´s historie har vi afviklet en af distriktets turneringer nemlig veteranpar den 4.oktober2009 med deltagelse af 16par:Det var en god og hyggelig turnering i KIG-IND.
Landsbybridge slog alle rekorder i år med hensyn til deltagerantal og indtjening samt ølomsætning.Her skal der lyde en tak til Kurt for hans arbejde med at skaffe øl- og sodavand til rimelige penge og have besværet med transport hver gang til klubaftenerne.
Klubbens medlemmer havde gjort alt for at de udenbyes deltagere skulle have en hyggelig dag og rygtet var gået langt idet ikke mindre end 8 norske par stillede op.
Ravnkilde BK var så ubeskedne at tage 2 førstepladser,3 andenpladser og 3 tredjepladser i de fire rækker
Bestyrelsen forventer at afholde Landsbybridge i KIG-IND i Nørager til næste år grundet omkostninger til lokaler er blevet for store og KIG-IND´s lokaler er væsentlig bedre.
Ravnkilde BK prøvede i år at starte et undervisningshold op og de medlemmer der deltog i arrangementet havde en hyggelig eftermiddag og aften; men der kom kun en interesseret tilhører.
Dette arrangement blev afholdt på KIG-IND den 10.september 2009.
Året sluttede gevaldigt af med Yvonne´s suveræne sejr i Nordjysk Parmesterskab, sammen med Eigil Vittrup fra Års.
Tillykke atter en gang Yvonne.
Danmarks Bridgeforbund vil højst sandsynligt vedtage en ny kontingentstruktur for forbundet på generalforsamling i juni.
Det medfører at der nu er tale om to slags kontingenter nemlig det til primærklubben og det til sekundær klubberne.
Forstået på den måde at medlemmer der kun spiller i en klub skal betale 285kr i samlet kontingent til forbundet.
Medlemmer der spiller i to eller flere klubber skal betale 65kr til forbundet for hver af disse klubber.
Ravnkilde BK sætter hermed kontingentet for næste år til 350kr for primære medlemmer og 150kr for sekundære medlemmer.
Passive medlemmer betaler 300kr.
Efter mange års bestyrelsesarbejde har Gert Mølgård besluttet af stoppe som bestyrelsesmedlem men heldigvis ikke som spiller i Ravnkilde BK.
Herfra skal lyde en tak for dit arbejde  og de hyggelige bestyrelsesmøder i dit hjem. Du har dog lovet at fortsætte lidt længere med at lægge kort til os.
De udleverede spørgeskemaer bedes besvaret da det er afgørende betydning for bestyrelsens arbejde at kende lidt til medlemmernes indstillinger.
Dersom medlemmerne har nogle emner til nye medlemmer hører jeg meget gerne om det, så flere kan få fornøjelse af vores lille klub.
Tilsidst vil jeg takke bestyrelseskollegaerne for et godt samarbejde og den altid venlige tone der hersker og at i aldrig er bange for at give et ekstra nap når det er nødvendigt.

 

Bestyrelsens kommentar i forbindelse med udsendelse af spørgeskema. 22/3-2009

 Det er bestyrelsens opfattelse at spilledagen skal ændres til onsdag og at vi skal skifte lokaler grundet manglende plads til 12 borde og kørestole samt uhensigtmæssige toiletforhold (trappe). Klubben har gennem hele sæsonen haft meget svært ved at skaffe substitutter til de almindelige klubaftener. Også det punkt vil blive væsentlig forbedret ved at flytte til onsdag.

Bestyrelsen ønsker at styrke klubben ved at forøge antallet af spillere samtidig med at klubben forstærkes med stærke spillere fra andre klubber. Bestyrelsen vil gøre alt for at bevare Ravnkilde BK`s specielle ry for at være social og meget hyggelig med god atmosfære, herunder gode relationer mellem spillerne.

Det er bestyrelsens opfattelse at dersom vi ikke gør noget nu, vil vi stadig have en hyggelig klub i en del år endnu, hvorefter medlems antallet vil falde af naturlige årsager og klubben vil ende som klubberne i Mariager og Ålestrup m.fl..

Ved investeringer i bridgemate og kortgivermaskine er vi forud for mange klubber og med vores specielle atmosfære er der grobund for en forøget tilvækst i medlemstallet; men vi kan ikke opnå dette da spillerne er tilknyttet andre klubber med samme spilleaften.  

På bestyrelsens vegne  

v/formand Benny Hansen

 

 

Disposition bestyrelsesmøde onsdag den 21.januar 2009 i Ravnkilde Bridgeklub.  

Redegørelse fra Benny:      

              De mange afbud og udmeldelser og sygdom

              Mangel på substitutter

              Rod ved indførelse af bridgemate og utilfredshed ved holdturnering

 Tanker vedrørende Ravnkilde Bridgeklubs fremtid:

               Klubdag laves om fra torsdag til onsdag

              Invitationsturneringer

              Himmerlandsturnering for klubhold

              Spillested ændres

              Bonus for deltagelse i turneringer.

              Aktivt salg af lagte kort.

              Undervisning, korte lektioner hver aften med forskellige undervisere.

              Opsøgende arbejde på efterskoler m.fl.

              Finde sponsorer eller puljer fra myndigheder

              Arrangere Bridgeforbundets turneringer

              Udarbejdelse af logo

              Udarbejdelse af avis ( som eks. Års )  

Landsbybridge:

               Dato 29.marts 2009 i Ravnkilde forsamlingshus

              Tilmelding hjemmeside

              Turneringsleder hyret ( Leif Molbech )

              Forsamlingshus booket, sponsorer under bearbejdelse

              Tilladelse til sølvpointturnering på 33 spil under vejs

              Ellen Bakkegård hjælper med planlægning             

Eventuelt:

              Specielle kort som gave til særlige lejligheder ( klubmestre m.m.)

              Finde en måde at aktivere menige medlemmer